Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.05.1986, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 14.05.1986, Blaðsíða 10
10 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 20J986 GRØN LANDS POSTEN Isumaliutersuut* Kronik Aj unngisaarniaraluit J.F. Aasivik siulliup 1976-imi pisup anersaava, inuusuttut ilu- moorsaaqalutik nalunaarutaat nunatsinni pissaqarniarnikkut assigiinngissuseq nungutitaassasoq, maanna malunniukka- luttuinnarpoq. Aningaasarsiat alliartortillugit alliartuinnartu- mik akileraartalernissamik januaarip 1-iannit 1987 atulersus- samik siunnersuuteqaraluarneq maanna taamaatinneqaral- larpoq. Taarsiulluguli assut ilungersuunneqalerpoq aningaa- sarsiat akileraaruteqaataasussaanngitsut qaffatsinneqarnis- saat 20.000 kr-init 40.000 kr-inut. Siunertaasorlu tassa pissa- qarluartut pissaqarluanngitsullu nammaqatigiinnerulernis- saat. Mannakkorpiaq assut soqutiginartumik oqallinneqarpoq akileraartarnerup allanngortinneqarnissaanik siunnersuut il- lersorlugu assortorlugulu. Assigiissitsinissamik isumaqataa- sut taakkarsorpaat naapertuilluartumik iliornissaq. Akerliu- sulli tikkuartorpaat akileraarutaasussaanngitsut marloriatin- ngortinneqarpata tamatuma kinguneriumaagai pitsaanngit- sut. Kommunit pissalinnik ikittuinnamik innuttallit annertuu- mik eqqugaasussaapput. Attorneqartussallu tassa kalaallit aalisartut ukiuni makkunani ilungersorlutik piorsaaniarsarisut inuutissarsiummik avatitsinniittunut unammillersinnaasussa- mik. Taamatuttaaq misillersitaasussaapput sulisussat pikko- rissarsimasut, ukiuni makkunani allatut ajornartumik tikisitta- riaqakkavut. Kommunit arlallit ernumassutigaat akileraartartut qima- gussuiernissaat akileraaruteqaataasussaanngitsut marloriaa- tinngortinneqarpata, qimarrattussallu tassa innuttaasut e- qeersimaatut, aalisartut atorfillillu pikkorissut. Assigiimmik atugaqarnissamik pingaartitsineq socialismi ajunngikkaluarpoq nunatsinnut tulluartumik ingerlanneqas- saguni, soorlu KANUKOKA-p siulittaasua Anders Kielsen o- qartoq. Akileraartarnermullu tunngatillugu sianigisariaqar- poq piniartutnaakkinarsarneqassanngimmata. Eqqarsaatigi- sariaqarpoq innuttaasut taakku imminnut ilisimaarisut nika- narnerusutut naqissuserneqassanngimmata. Akileraarutim- mi nunatsinnut eqqunneqarmata isumaasoq tassa immik- koortitsineqassanngitsoq. Soorunami aningaasaatilissuit pillartariaqarput. Kisi- annili nunatsinni parteeqarnerpa assigiimmik atugaqar- nissaq pingaartikkaluarnermit piniartunik akileraartarun- naarsitsiniartunik, taamalu taakkuninnga tunitsiiginna- lersitsiniartunik? En bjørnetjeneste J.F. Ånden fra den første Aasivik i 1976, hvor unge menne- sker alvorsfuldt erklærede, at der ikke længere skulle være klasseskel i Grønland, er nu begyndt at gøre sig gældende. Forslaget om indførelse af progressiv beskatning fra 1. januar 1987 er foreløbig skrinlagt. Og i stedet er man nu meget opsat på at hæve den skattefrie bundgrænse fra 20.000 kr. til 40.000 kr. Meningen med det er en retfærdig byrdefordeling mellem de velbeslåede og de knap så godt stillede. I øjeblikket er der en meget interessant dialog i gang for og imod forslaget til skattereformen. Tilhængere af lighedsprin- cippet appellerer til retfærdighedssansen. Men modstander- ne peger på de uheldige virkninger en pludselig fordobling af den skattefrie bundgrænse vil medføre. Kommuner med få velstillede borgere vil blive urimelig hårdt ramt. Det vil gå ud over grønlandske fiskere, som i disse år møjsommeligt bygger et konkurrencedygtigt erhverv op. Og det vil i lige så høj grad gå ud over den kvalificerede ar- bejdskraft, vi i disse år er tvunget til at importere. Mange kommuner er bange for, at en fordobling af den skattefrie bundgrænse vil medføre skatteflugt, og det er de initiativrige borgere, fiskere og dygtige funktionærer, det vil gå ud over. Det er en udmærket ting at praktisere socialisme, men den skal være afpasset til Grønland, som KANUKOKAs formand Anders Kielsen siger. Og i skattemæssig sammenhæng må man passe på, at man ikke ydmyger fangerne. Man skal tæn- ke på, at dette stolte folkefærd ikke bliver stemplet som an- den rangs borgere. Meningen med skattens indførelse i Grøn- land var netop den, at man ikke skulle forskelsbehandle. Selvfølgelig skal kapitalisterne kanøfles. Men findes ■ der et parti i Grønland, som i socialismens hellige navn vil fritage fangerne for at betale skat og gøre dem til bare modtagende medlemmer af samfundet? ■ I ■ Sarfartooq alianaaqisoq aatsitassarsiortut aserorataannaavaat Mag. art. Bjarne Grønnow cand. scient. Jens Bøcher aamma cabd. scient. Morten Meldgaard oqallisissiamik allaaserisaqarsimapput tunulequtaralugu tyskit aatsitassarsioqatigiiffiata Sarfartuup Qooruani Maniitsup kommunianiittumi niob eqarfimmik soqutiginninnera tunulequtaralugu Sarfartuup Qoorua Maniitsup kommunianiittoq oqaluttuassarta- Icrujussuuvoq. Itsarsuaaniilli siu- litta nunaqarfigisarsimallugulu aa- sisarfigisimasaat. Aalup kangermiup assilialiari- sarsimasaasut ittut tamaani pisarsi- mapput. Eriagisariaqartullumi ta- makku tammatsaalineqarnissaat eqqarsaatigalugu siullermik kom- munip kingornalu namminersorne- rullutik oqartussat qooroq taanna eqqissisimatitanngortissimavaat. Aserueratarsinnaasoq Maannali Sarfartuup Qoorua, naak eqqissisimatitaagaluarluni a- serorneqaratarsinnaalersimavoq: Tassalu tyskit aatsitassarsioqati- giiffiat, Frolich und Kliipfel Unter- gau tamaani niobeqarfinnik soquti- ginnittorujussuummat. Kalaallit Nunaanni aatsitassanut oqartus- saasoqarfiup misissueqqaartoqar- nissaa akuersissutigereersimavaa. Inatsisimmi malillugit eqqissisima- titsineq tunulliunneqartussaavoq aatsitassarsiorneq salliunneqartus- saalluni. Oqartussaasoqarfilli nalunaar- poq »piiaasoqarsinnaanera nalor- ninartoqartillugu«, tamanna eqqis- sisitaasumi pisussaammat (tak. AG nr. 14, 1986). Uagut malillugu Sarfartuup Qooruani aatsitassarsiortoqartari- aqanngilluinnarpoq. Kalaallit Nu- naanni aatsitassat soorunalimi ilua- qutigineqartariaqarput, Sarfartu- ulli qooruani aningaasatigut pissar- siassat annikippallaarlutillu aseru- gassat annertuallaarput. Pinngortitaq uumasullu Qooqqup naqqata narsaamaner- tarsui qaqqarsuarnut 1.000 meterit tikillugit portussuseqartunut kille- qarput, taakkunanilu ujaqqat Ka- laallit Nunaata pinngoriartuleq- qaarnerani pilersimasut takuneqar- sinnaapput. Kuuk qooqqup naqqatigoortofl karbonatit-eqarfikkut kuupp°(j’ tamaanilu aatsitassat annertunng' sukkuutaarlutik akuitsuullutilli ip put. Tamakkulu ilagaat aatsitassat) niob, taannalu tassa pissutaallun qooroq alianaatsorsuaq aserorne qaratarsinnaalerpoq. Kuuk Arnangarnup Kuua qoot qup naqqatigut kuuppoq. Taan^3 lu aasaanerani eqaluit suffiffig1*1 artarpaat. Qoorlu aamma nagg° rissuullunilu uumasorpassuaqar poq. Qooroq kitaani umimmatar fiit annersaraat ilaatigullu sårrim tuttunit ornigarneqarluartarlum- Itsarnitsat eriagisassat Maniitsup kommuniata sulissute qarnera tunngavigalugu Nunat Katersugaasivia qooqqumi misiss'j isitsisarsimavoq 1981-imi 19° imilu. Paasineqarsimavoq qarpassuaqarlunilu, nunaqarfi* qarlunilu tupersuaqarfippassua qartoq. Tamakkulu Kitaani tarna Mineselskab truer uerstattelige værider i den fredede Paradisdal Denne uges kronik er skrevet af mag. art. Bjarne Grønnow cand. scient. Jens Bøch& og cand. scient. Morten Meldgaard på baggrund af meddelelsen om, at et tysk mineselskab interesserer sig for niob-forekomsterne i Paradisdalen i Maniitsoq kommune Paradisdalen eller Sarfartoq-dalen i Maniitsoq kommunes indland rummer en uvurderlig kulturarv. Inuits 4.000-årige historie er her skrevet i den grønlandske jord i form af talrige fortidsminder, gra- ve og ruiner på de gamle sommer- bopladser. Historiske begivenheder skildret i billeder og fortælling af den be- rømte Aron fra Kangeq har udspil- let sig netop her. Kommunen og se- nere landsstyret har da også fredet området for at beskytte både disse kulturværdier og det fantastiske landskab og dyreliv i dalen. Truslen Men nu står Paradisdalens værdier- på trods af landskabsfredningen’ over for en voldsom trussel: Et tys* mineselskab, Frolich und Kliip'e Untertagebau, vil nu se på muligt' derne for at udvinde mineralet nio fra en forekomst i området. Fælle* rådet vedrørende mineralske ra stoffer i Grønland har allerede give grønt lys for en forundersøgelse Ifølge loven må fredningsbestem melserne nemlig vige, når miner3 linteresser er på spil. Fællesrådet udtrykker dog sarrn tidig »stor skepsis omkring udvim dingsprojektet«, fordi det ska foregå i et fredet område (Se AG nr- 14, 1986). Efter vor opfattelse er det hel. uacceptabelt at starte en minedrift1 Paradisdalen. Grønlands minera1' ske råstoffer skal naturligvis udnyt' tes, men netop i Paradisdalen vl prisen for en kortsigtet økonomis* gevinst blive alt for høj. Naturen og vildtet Fra dalbundens flade sletter rejser sig på begge sider 1.000 meter hØF klippevægge, der viser et væld1® geologisk snit gennem bjergarter fra Grønlands ældste tider. Midt i dalen skærer en elv sig ge”' nem en særlig interessant forrna' tion, karbonatitkomplekset, der Dette kort viser, hvorledes området er beliggende i forhold til Kangerlussu- aq. Tassani takuneqarsinnaavoq pineqartoq Kangeriussuup eqqaani sumer- piamiinnersoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.