Atuagagdliutit - 13.08.1986, Síða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 33 1986
Misissuinerit nutaat tunngavigalu-
git Tu nu mi uuliamik nassaartoqar-
nissaanik ilisimasukkunnaarput
Norsømi uuliasiornermut assingusumik Tunup imartaani uuliasiussanganerugaluaq
ungasilliartuinnarpoq, tamanna Kalaallit Nunaanni ujarassiuutut misissuisoqarfiup
misissuisimanerisa NAD-imik ØSTMAR-imillu taaguuteqartinneqartut inernerisigut
erserpoq — Tunumi sineriak Mesters Vig tikivillugu sumilluunniit
ilimanartoqanngillat
taamaattunik nassaartoqarumaar-
toq.
Tamaanili allatorluinnaq paasi-
saqartoqarpoq.
Tunup sineriaa 73 gradip kuja-
taaniittoq 250.000 kvadratkilome-
terillu sinnerlugit annertussuseqar-
toq, manna tikillugu »uuliaqassa-
ngatinnartutut« isigineqarsimaga-
luarpoq. Misissuinertigulli paasine-
qarpoq tamatumap annertoqisup
ilaa 40.000 kvadratkilometerit mis-
siliorlugit annertussuseqartoq kisi-
mi soqutiginaateqarsinnaasoq.
Taamalu annertussutsit eqqar-
saatigissagaanni oqartariaqalerpoq
Kalaallit Nunaata sineriaata ava-
taata 40 procentiata missaa uulia
eqqarsaatigalugu soqutiginaate-
qanngitsutut oqaatigineqartaria-
qartoq.
37 milliuunik akeqarpoq
Inernerit maannakkut saqqummi-
unneqartut tassaapput misissuine-
rit marluk inerneri, taakku taaguu-
tigisimavaat NAD aamma ØST-
MAR, tassagooq North Atlantic D
aamma Østgrønlands Margin.
Misissuinerit taakku katillutik 37
mio. kr-it missiliorlugit akeqarsi-
mapput. Taakku ilaat 10 milliuunit
Danmarkimi nukissiorneq pillugu
paasiniaasoqarfiup akilersimavai
27 milliuunilli EF-ip tapiissteqarne-
ratigut akilerneqarsimallutik.
Nalunaarusiami Kalaallit Nu-
naanni ujarassiuutut misissuiso-
qarfiup inassutigaa Kalaallit Nu-
naata ilaani allani, manna tikillugu
suli misissuiffigineqarsimanngitsu-
ni taamatuttaaq misissuisoqassa-
soq.
Nerderin tnaanni millarfik. Sivilsorloq naatsorsuutigineqarsimagaluarpoq Tunup sineriaa uulialissuusoq. Misis-
suinerilli lakulippaal sinerissap kujataa ’tungaaia avalaa peqarnissaanik ilimanarujussuanngitsoq.
Basen på Jameson Land. Gennem lang tid havde man regnet med, at havet ud for Østgrønland indeholdt store
mængder olie. Nu viseren undersøgelse imidlertid, at i hvert fald hele den sydlige del af kontinentalsoklen er uinte-
ressant i oliesammenhænge.
Forventninger om oliefund
ved Østgrønland svinder
i lyset af ny undersøgelse
Olieeventyr i havet ved Østgrønland i stil med for eksempel Nordsøen rykker ud i en
fjern fremtid, påviser Grønlands Geologiske Undersøgelser efter afslutning på
projekterne NAD og ØSTMAR — Kystområderne ud for Østgrønland uinteressante
helt op til nord for Mesters Vig
Norgep imartaani Nordsø-mut ata-
sumi uuliasiornertuulli Tunup i-
martaani uuliasiortoqarnaviangik-
kallarpoq. Uuliasiorluni Tunumi
qillerisoqassaguni tamanna aatsaat
ukiut 2000-ikkut atuutilereerpata
pisinnaajumaarunarpoq, Kalaallit
Nunaanni ujarassiuutit misissuiso-
qarfiup nalunaarusiaani taamatut
allassimasoqarpoq. Ukiuni arfini-
linni misissuisimanerup inerneri
naatsumik imatut oqaatigineqar-
put: Tunup sineriaata kujasinneru-
sortaa, tassa uuliamik ujaasilluni
qilleriffigineqarsinnaanerusoq, uu-
liaqaraniluunniit pinngortitap gas-
ianik soqanngilaq. Piffiit soqutigi-
narnerusut, tassalu uuliamik gas-
imillu nassaarfigineqarsinnaasutut
ilimagineqarnerusut, ima avannar-
pasitsigisumiipput allaat ukiup an-
nersaani apummik sikunillu qailer-
simasarlutik. Taamaattumik i-
maappoq, piffinni taamaattuni uu-
liasiornissamut teknikikkut ator-
tuutinik suli pilersitsisoqarsiman-
ngilaq.
Kalaallit Nunaanni ujarassiuutut
misissuisoqarfiup misissufiigisima-
saasa soqutiginarnersaat allorniu-
sat sanimukartut 73-iata avannaa-
niippoq — tassa Mesters Vig-ip a-
vannaani Kejser Franz Josephs
Fjordip ilaaniit avannamullu.
— Tamatumasikorsuaqartarluni
tikikkuminaassusia Avannaani si-
kuusarneranut assersuunneqarsin-
naavoq. Taamaattumik iluaqutigi-
neqarsinnaasut tamaaniittut tek-
nikkikkut nutaanik atortuusioreer-
nikkut aatsaat iluaqutigineqarsin-
naalerumaarput, nalunaarusiortut
taama allassimapput.
40 procentimik
soqutiginanngissusilik
Kalaallit Nunaanni ujarassiuutut
misissuisoqarfimmi misissuisartut
ukiut arfinillit ingerlaneranni mi-
sissuiffigisimavaat Nunap Isuaniit
avannapasissuseq 78 grader tikillu-
gu — tassa Danmakshavnip avan-
naa ilanngullugu.
Tamanna tamarmi timmisartu-
miit uuttortaatit misikkarissut a-
torlugit uuttortaasoqarsimavoq,
misissuiffiullu qeqqata tungaani
aamma sajuallatsitsisarluni misis-
suisoqarsimalluni.
Paasisallu nakeriallannartuune-
rarneqarsinnaapput.
Isumaqartoqarsimagaluarpoq
Tunup sineriaa Norgep sineriaanut
assingusorujussuusoq. Norgellu si-
neriaani uuliqarferujussuarnik nas-
saartoqarnikuuinmut isumaqarto-
qarsimagaluarpoq Tunumissaaq
Et olieeventyr ved Østgrønlands
kyster i stil med det, der er set i den
norske del af Nordsøen, bliver ikke
en realitet lige med det samme. Hvis
der skal bores efter olie ud for Øst-
grønlands kyst, bliver det først på
den anden side af århundredskiftet,
siges det i en rapport fra Grønlands
Geologiske Undersøgelser. Kort
fortalt er resultatet af et seks-årigt
forskningsprojekt følgende: Det
sydlige område af Østgrønlands
kontinentalsokkel, hvor man for-
holdsvist let kunne bore efter olie,
indeholder hverken »det sorte
guld« eller naturgas. De interessan-
te områder, hvor man regner med,
at der findes olie og gas, ligger så
langt nordpå, at de året rundt er
dækket af store ismasser. Og det
betyder, at man simpelt hen endnu
ikke har teknologi til at udvinde den
olie, der måske findes i undergrun-
den.
Det interessante område, som
Grønlands Geologiske Undersøgel-
ser har lokaliseret, ligger nord for
den 73. breddegrad — altså fra
egnene omkring Kejser Franz Jo-
sephs Fjord nord for Mesters Vig og
videre nordover.
— Men hensyn til ufremkomme-
lighed på grund af svær pakis over-
gås området formentlig kun af den
nordgrønlandske kontinentalsok-
kel. En eventuel kommerciel udnyt-
telse af kulbrintefund i denne re-
gion er næppe teknisk gennemfør-
lig før begyndelsen af næste år-
hundrede, konkluderer rapporten.
40 procent uinteressant
Gennem seks år har forskere fra
Grønlands Geologiske Undersøgel-
ser gennemtrawlet området fra Kap
Farvel op til 78 graders nordlig
bredde — altså et godt stykke nord
fro Danmarkshavn.
I hele dette område er der udført
magnetiske målinger fra fly, og i
den midterste del af området er dis-
se flyobservationer yderligere sup-
pleret med seismiske undersøgelser.
Og resultatet må siges at være
nedslående.
Oprindeligt regnede man med, at
det østgrønlandske kystområde
stort set lignede den norske konti-
nentalsokkel. Og da man her har
fundet rige olieforekomster, har
man hidtil regnet med, at dette også
kunne blive tilfældet i Østgrøn-
land.
Men her siger undersøgelserne
noget andet.
Det østgrønlandske sokkelområ-
de syd for 73 graders nordlig bredde
omfatter cirka 250.000 kvadratki-
lometer, som man hidtil har anset
for at være »oliegeologisk interes-
sante«. Undersøgelsen viser imid-
lertid, at kun cirka 40.000 kvadrat-
kilometer af dette store område kan
være interessant.
1 videre perspektiv betyder un-
dersøgelsen, at cirka 40 procent af
hele Grønlands sokkelområder nu
kan afskrives som uinteressante i
olie-sammenhænge.
Kostede 37 millioner
Undersøgelsen, hvis resultat nu er
offentliggjort, er i virkeligheden to
undersøgelser, der har fundet sted
under navnene NAD og ØSTMAR,
der står for henholdsvis North At-
lantic D og Østgrønlands Margin.
Gennemførelsen af projekterne
har kostet ialt omkring 37 millioner
kroner. Heraf kommer de lOmillio-
ner fra Danmarks energiforsk-
ningsprogram , mens 27 millioner er
ydet som støtte fra EF.
I rapporten anbefaler Grønlands
Geologiske Undersøgelser, at der
gennemføres lignende projekter på
andre, hidtil uudforskede dele af
Grønlands kontinentalsokkel.
ARCO-p sajuppillatsitsisarluni misissuutai maani assilineqarsimapput,
misissuineq suli iluamik aallarterianngitsoq. Misissuineq unitsinneqarsi-
mavoq uuliap akikilliartuinnarnera pissutigalugu.
ARCO ’s seismiske efterforskningsmateriel i Jameson Land er her fotogra-
feret, endnu inden de seismiske undersøgelser rigtigt kom i gang. For dette
projekts vedkommende var det faldende oliepriser, der førte til det forelø-
bige stop på projektet.
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
Kujåssut
Ukiut 50-ingordlugit kativfigsiornivtlne tunissuterpagssuarnut,
pivdluarKussuterpagssuarnutdlo nunaKativtinit avatånitdlo
Kujåssutigingårdlugit inuvIuarKussivugut.
Mathæus Cecilo, Påmiut.