Atuagagdliutit - 26.08.1987, Blaðsíða 9

NR. 35 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Folk vender ofte tilbage til samme problemer, som de rejste fra.
Inuit ajornartorsiutitoqqaminnut utiinnartarput.
Begrænsede muligheder
for at hjemgive børn
Mulighederne for at arbejde for at
hjemgive børn og unge, der er fjer-
net fra deres forældre, er meget be-
grænsede. Det siger Torben Lo-
kuwski og Sika Hansen, der begge
to arbejder i socialkontoret i Nuuk.
— Arbejdspressen er kæmpe
stor. Samtidig er der stor udskift-
ning af personalet. Plejefamiler,
der bliver brugt til anbringelser, er
underbetalte. Derfor er det svært
for os, at arbejde for at få børn og
forældre samlet igen. Med den ar-
bejdspres vi har, og med de begræn-
sede muligheder, der er, så kan man
ofte spørge sig selv, hvilket formål,
man har for at arbejde, siger Sika
Hansen og Torben Lokuwski.
Fra socialkontoret siges der
bl.a., at den eneste mulighed for at
hjælpe alkoholiserede familier, i
mange år har været »Allu«, et be-
handlingshjem i Alluitsoq i Syd-
grønland, der er drivet af KFUK’s
sociale arbejde.
Vender tilbage til samme
problemer
— Man kan sende folk med alko-
holproblemer til »Allu«, men for-
holdene er så problematiske, at folk
der vender tilbage derfra, ikke kan
få en efterfølgende hjælp. Følgerne
af disse omstændigheder er, at de
mennesker,der kommer tilbage,
også vender tilbage til de samme
problemer, siger medarbejdere i so-
cialkontoret.
Dog er man i gang med arbejdet
omkring alkoholmisbrugere i
Nuuk. 1 foråret var der en hel del
folk, der tog til et behandlingshjem
på Island. Selve behandlingen tager
omkring 6 uger og formålet er også,
at de behandlede selv frivilligt kan
begynde at hjælpe andre med sam-
me problem. Dette projekt støttes
både af Alkoholrådet og af Sund-
hedsvæsenet, siges der bl.a.
Enlig mor:
— Jeg bebrejder
mig selv, men jeg
havde intet valg
Efter min mening var det bedst for
drengen, at han blev midlertidig an-
bragt. Men hvis jeg forinden dette
sværre valg, havde følt, at social-
kontoret ønskede at hjælpe mig, så
tror jeg, at jeg ville have været stær-
kere. Det var jo først, da jeg følte,
at der var ingen udvej, at jeg valgte,
at få min søn anbragt i et børne-
hjem.
Kvinden, der sad over for mig,
begyndte at græde sagte og rysten-
de. Længe var hun tavs, men fort-
satte:
— Den dag i dag kan jeg ikke lade
være med at bebrejde mig selv. leg
gør alt hvad, der står i min magt for
at få knægten til at forstå, hvorfor
det var nødvendigt for mig at hand-
le, som jeg gjorde, men ofte har jeg
fornemt, at han ikke kan forstå min
handling. Jeg møder fjendtlighe-
den i ham, som gør virkelig ondt på
mig. Trods alt er det jo ham, der har
betalt mest for min handling.
Det var synd
— Den økonomiske hjælp vi fik fra
socialkontoret, var lige på grænsen
og var slet ikke nok til at leve for.
Nogen gange da vil de overhovedet
ikke yde noget.
Den enlige mor havde i første
omgang troet, at sønnen vil blive af-
leveret igen efter et halvt års tid.
Men han kom aldrig tilbage. Der
var heller ikke nogen, der gjorde
noget for at få ham hjemsendt igen.
— Det var synd for ham. Han var
jo kun 14 år og det var første gang,
vi var væk fra hinanden.
— Hvad følte du selv?
— Den eneste mulighed for at
henvende sig og få hjælp, var den-
gang socialkontoret. Og hvis man,
som jeg, har følt, at blive uretfær-
dig behandlet, ja, så er man på rø-
ven.
— Tror du, at der ellers var en an-
den løsningsmodel, man kunne
bruge, før dit barn blev anbragt?
— Det var først efter, at jeg hav-
de bestemt mig for hans anbringel-
se, at nogen kom på hjemmebesøg
og snakkede med mig. Men da var
jeg jo fasUbesluttet på, at drengen
skulle midlertidig anbringes, slutter
moderen.
Meeqqat angerlarteqqinnissaaimut
periarfissaqarpiarneq ajortoq
Meeqqat inuusuttullu angerlarsi-
maffimminniit qimagutitinneqar-
tartut angajoqqaaminnut uternis-
saat anguniarlugu suliniuteqarnis-
saq periarfissaqarpianngitsoq,
Anaanaq kisimiittoq: — Avoqqaa-
risaqaanga, allatulli ajornarsima-
voq.
Enlig mor: — Jeg bebrejder mig
selv, men havde intet valg.
Nuup kommuniani sulisuusut i-
laannit oqaatigineqarpoq. Torben
Lokuwski Sika Hansenilu ilaatigut
imatut oqarput:
— Suliassavut qaleriiaatiinnar-
put sulisullu taarserartuarlutik. Ila-
qutariit inissiiffiusartut naam-
manngitsunmik akilersorneqarput.
Taamaattumik meeqqat angajoq-
qaallu imminnut najuleqqinnissaat
anguniarlugu sullissinissaq uagut-
sinnut ajornakusoorpoq. Suliassat
amerlangaartarmata periarfissallu
killeqarlutik, imminut apereqqa-
jaanartarpoq suna siunertaralugu
sulinerluni, Sika Hansen Torben
Lokuwskilu oqarput.
Isumaginninnermut allaffimmiit
oqaatigineqartut ilagaat ukiorpas-
suarni »Allu«, tassa qasuersertar-
fik kujataani Alluitsumiittoq, kisi-
mi ilaqutariit imigassamik ajornar-
torsiuteqartillugit periarfissatuaa-
simasoq. Taannalu KFUK-imit i-
ngerlanneqartoq unnerlugu.
Pissusitoqqanut utiinnartarput
— Imigassamik ajornartorsiutillit
»Allu«-mut aallartinneqarsinnaap-
put, kisianni pissutsit imatut ilu-
ngersunartigipput inuit taqqava-
neereerlutik uteqqinnerini malitsi-
galugu sullissinissamut periarfissa-
qassanata. Tamatumalu kinguneri-
gajuttarpaa inuit illoqarfimmut u-
teqqinninnerminni ajornartorsiuti-
toqqaminnut utiinnartarnerat, taa-
matut oqarput Nuummi isumagin-
ninnermut allaffimmi sulisut ilaat.
Imigassamilli ajornartorsiutillit
katsorsarneqarnissamut periarfis-
siuunneqarnerat Nuummi suliniu-
taalersimavoq. Upernaaq manna
inuit arlaqartut Islandimut aallar-
tinneqarsimapput imerajuttut kat-
sorsarneqartarfianiitinneqarlutik.
Tamanna sapaatit akunneri arfinil-
lit tikillugit sivisussuseqartarpoq.
Siunertarineqarportaaq imigassa-
mik atuijunnaarlutik utertut nam-
minneq kajumissusertik naapertor-
lugu allanik atuijunnaarsitsiniarlu-
tik sulissuteqalernissaat. Tamanna-
lu Imigassaq pillugu Nakkutilliiso-
qarfimmit Peqqinnissamullu isu-
maginnittoqarfimmit tapersersor-
neqartoq oqaatigineqartut ilagaat.
Anaanaq kisimiittoq:
— Avoqqaariuartarpunga,
allatulli ajornarsimavoq
— Nukappiaraatima allamut inis-
sikkallarnissaa pitsaanerutissima-
vara. Taamatulli aalajanginngin-
ninni isumaginninnermut allaffim-
miit ikiorniarneqarlunga misigisi-
masuuguma sanngiillerujussuarsi-
manavianngikkaluarpunga. Aat-
saammi sapilersutut misigisimaga-
ma artornaraluaqisoq erninnut a-
junnginnerusoq siuenrtaralugu
børnehjemmimut pisippara.
Arnaq akinni issiasoq nipaatsu-
mik qissaserpoq sajulluni, sivisuaa-
millu nipangersimareerami nangip-
poq:
— Ulloq manna tikillugu immi-
nut avoqqaariuartarpunga. Sa-
pinngisara tamaat nukappiaraatin-
nut nassuiarniartaraluarpunga
sooq taamatut iliortariaqarsima-
nerlunga, maluginiartarparali ta-
manna iluamik paasisinnaanngik-
kaa. Ernerma akeqqersimaanera
misinnartarpoq, tamannalu anni-
aatigisaqaara. Taassumannguum-
mi iliuusera annerpaamik akilersi-
mammagu.
Arnaq oqaluttuarpoq nukappia-
raatimi meeraaanera tamaat kisi-
miittuusimalluni, taamaattumillu
meeqqamut pilersuisuuneq peror-
Sanalukkanik pitsaasunik Ka-
laallit Nunaanneersunit pisini-
arpugut.
Aningaasanngorlugu akiliine-
qartassaaq.
Ilulissanut nassiunneqarneri ua-
gut akilertassavagut.
Eskimo Pels
Box 222.3952 llulissat
Tlf. 4 38 68
saaniarnerlu imminerminut oqitsu-
innaasarsimanngitsoq. Nukappia-
raq 14-inik ukioqartoq anaanaasoq
ajornartorsiulivilluni allatut ajuler-
sutut misigisimagami meeqqami i-
nissinneqarallarnissaa kissaatigisi-
mavaa.
— Nallinnaqaaq
— Isumaginnermut allaffimmit a-
ningaasatigut killilerujussuarmik i-
kiorneqarsimavugut inuussutigis-
sallugit naammanngivissunik, ilaa-
tigullu ikiorneqarumajunnaartar-
luta.
Anaanaq isumaqarsimagaluar-
poq ukiup affaata ingerlanerani er-
nini imminerminut utertinneqassa-
soq, kisiannili utertinneqanngi-
saannarsimavoq, tamannalumi
aamma anguniarlugu suliniuteqar-
toqarsimanani.
— Nallinnaqaaq, 14-iinnarnik u-
kioqarpoq, aatsaallu qimappugut,
anaanaq oqaluttuarpoq.
— Qanormi illit misigisimavit?
— Taamanikkut isumaginnin-
nermut allaffik kisimi saaffissaa-
voq. tassani eqqunngitsumik pine-
qartutut misigaluni ikiortissaasua-
naqaaq.
— Isumaqarpit taamatut piso-
qannginnerani allatut aaqqiisoqar-
sinnaagaluartoq?
— Aatsaat taamatut aalajange-
reerama angerlarsimaffinnut Or-
ninneqarpunga oqaloqatigineqar-
lungalu. Kisianni aalajangiusi-
maannarpara nukappiaraatima i-
nissinneqarallarnissaa.
Industrivej Nordhavnen
Hal og VVS-virksomhed
Til salg
For klient sælges virksomhed. I handelen indgår en hal mrk. KÅS
stålhal, bebygget areal ca. 117 m2 (med indskudt etage ca. 38 m2,
velegnet til lager). Mulighed for udbygning af hallen.
Virksomheden overdrages med vognpark og alt relevant værktøj
samt et stk. ISO container m.v.
Endvidere vil kontorlejemål ca. 24 m2 underforbehold af udlejers
godkendelse kunne overtages. Månedlig husleje ca. kr. 1.700.
Eventuelt kan halle og virksomheden sælges hver for sig. For-
handlingsgrundlag: kr. 1.500.000.
Købet kan delvis finansieres ved overtagelse af realkreditlån.
Flenvendelse bedes rettet til advokatsekretær Margit Andersen
eller advokat Wilhelm Malling med henvisning til j.nr. A 4193/1.
DANADVOCATE
Munter, Skovlund, Rønne, Mersing Skipper-Pedersen
IM. Walther-Rasmussen, Fl. Andersen og M. Keldsen
Advokat Wilhelm Malling - Advokat Knud Locht
Postbox 249.3900 Nuuk . Tlf. 2 14 37.