Atuagagdliutit - 26.08.1987, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 35 1987
Dobbeltmoral
i Greenpeace
Greenpeace — og andre såkaldte miljøbeskyttelsesorgani-
sationer med den — har efterhånden udviklet sig til at være
en magtfaktor, der kan få erhvervsfolk, statsmænd og hele
regeringer til at ryste i bukserne. Vi har selv oplevet det. Det
samme har Norge, Island og Færøerne, der også hver for sig
har følt deres snert af pisken, når Greenpeace er faret i fel-
ten mod så denne og så hin form for udnyttelse af de levende
ressourcer.
Nu har Grønlands landsstyre valgt at anbefale bestyrel-
sen for Grønlandsgarveriet i Qaqortoq, at man dropper en
samarbejdsaftale med den norske storkøbmand på sæl-
skindsområdet Chr. Rieber. Begrundelsener frygt for, hvad
Greenpeace kan finde på af aktioner over for det grønland-
ske fangererhverv, dersom samarbejdet med Rieber fort-
sætter.
Hvorfor Greenpeace har et horn i siden på Chr. Rieber får
stå hen i det uvisse, men en kendsgerning er det, at dette —
verdens ældste og største — sælskindsfirma for Greenpeace
står som intet mindre end selve Det Store Dyr I Åbenbaringen.
Langt interessantere er imidlertid også den kendsgerning,
at Greenpeace nu ikke en gang behøver at fare ud med sank-
tions-trusler, inden for eksempel Grønlands Hjemmestyre
makker ret og danser efter organisationens pibe. Det er meget
uheldige og helt uacceptable forudsætninger for den del af
landets erhvervspolitik, der hedder erhvervsmæssig fangst.
Frygten for Greenpeace og organisationens tilfældige an-
greb minder i sin natur helt og holdent om frygten for den
internationale terrorisme: Det er helt uberegneligt, hvor næ-
ste anslag kommer, men det kommer helt sikkert. Konsekven-
sen bliver en nærmest handlingslammende, forebyggende
holdning som i tilfældet Chr. Rieber. Her har hjemmesty-
ret nemlig sagt nej tak til den mest eksklusive og mest fordel-
agtige aftale, der nogen sinde er blevet truffet omkring grøn-
landske sælskind. Udelukkende af frygt for, hvad Green-
peace kunne tænkes at finde på.
Forsøger man at analysere holdningerne i Greenpeace —
og her specielt over for det grønlandske fangererhverv —
kommer man frem til et resultat, der kun kan karakteriseres
som en helt utrolig dobbeltmoral.
Greenpeace har gang på gange bedyret, at man ikke har
noget mod den ikke-industrielle grønlandske sælfangst. Men
billedet vender åbenbart totalt, i samme øjeblik skindene fra
sælerne skal sælges på verdensmarkedet.
Denne holdning er ren og skær dobbeltmoral, for også
Greenpeace må vide, at sælerne i Grønland ikke skydes pri-
mært for skindets skyld. Det er kødet, der spiller den alt-
overvejende rolle i de fangersamfund, hvor sælfangsten fin-
der sted.
Likvideringen af samarbejdsaftalen mellem Grønlands-
garveriet og Chr. Rieber er det hidtil sidste slag, Greenpeace
har rettet mod Grønland og sælfangsten. Og det er sket helt
uden aktioner, blot ved indtagelsen af en tilpas truende hold-
ning. Med så stor magt bør Greenpeace besinde sig og erindre
følgende: Selv om moral er godt, betyder det ikke, at dob-
beltmoral skulle være dobbelt så godt.
Skriv DIN mening til AG — Debat — hurtigt og kort.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte, så alt
kan blive trykt. Du kan godt være anonym i avisen, men
debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse.
Nuuk Kommune:
-Vi er ganske
bevidst omkring
børnenes tarv
Dette indlæg er fra Nuuk Kommunes Kultur &
Undervisningsudvalgsformand, Kaj Sivertsen, som et
svar på et åbent brev til Nuuk Kommune i AG nr. 26
1987fra Per Lubbert Clausen
Nuuk Kommunes beslutning om at
nedlægge en kommende 4. klasse
på USK har vakt stor røre blandt
forældrene til klassens elever.
Kultur- og Undervisningsforvalt-
ningen stod over for 4 dansksproge-
de parallelklasser, USK med en
klasse på 8 elever, Qorsussuaq med
en klasse på 12 elever, samt ASK
med to klasser på henholdsvis 12 og
13 elever. Man valgte så at nedlæg-
ge klassen på 8 elever.
Forældrene har været meget en-
gagerede og brugt de kanaler, der er
til rådighed i det kommunale sy-
stem. Forskellige instanser i kom-
munen, sidst kommunalbestyrel-
sen, har også behandlet forældre-
nes anke over kultur- og undervis-
ningsforvaltningens beslutning om
at nedlægge førnævnte klasser, li-
gesom man behandler alle andre sa-
ger der bliver forelagt. Men foræld-
rene kan ikke, fordi de ikke får
medhold i deres ankesag, konklu-
dere, at børnenes tarv er et ukendt
begreb for Nuuk Kommune.
Nuuk Kommune bruger betyde-
lig flere penge til kultur- og under-
visningsområdet i forhold til hjem-
mestyrets tilskud. Vi har en klasse-
kvotient, der ligger på 15,6. Til
sammenligning kan det nævnes, at
følgende andre større byer har disse
klassekvotient: Qaqortoq 14,0, Aa-
siaat 15,0, Sisimiut 16,5 og Ilulissat
17,0. Alle børn i kommunens skoler
er på lejrskole 2 gange i 1 uge i løbet
af deres skoleforløb. Børnene får
tilbud om at komme på sommerlejr
i »Lille Narsaq« hver eneste som-
mer. Kommunen har en stor vifte af
tilbud inden for fritidssektoren.
Man kan nok sige, at Nuuk Kom-
mune er ret bevidst omkring børne-
nes tarv.
For at befolkningen kan få et
mere reelt billede af Nuuk skolevæ-
sen, kan det nævnes, at selve Nuuk
by har tre skoler, som bybørnene
skal gå i. Andre børn, der bor i Nu-
ussuaq, skal normalt gå i Nuussuup
Atuarfia, såfremt pågældende
klassetrin er oprettet. Efterhånden
som byggeriet skrider frem i Nuus-
suaq, oprettes der flere klasser. Det
er rigtigt, at elevfordelingen er aty-
pisk på Nuussuup Atuarfia i den
overgangsperiode, der nødvendig-
vis må være. Derfor kan man ikke
sammenligne forholdene på Nuus-
suup Atuarfia og byskolerne, som
man gjorde i det åbne brev.
Tænk lidt mere over
fiskernes pengepung
Vittus Egede, Nuuk
Det er underligt som folk er utak-
nemmelige. Man skælder fiskerne
ud for at være pengepugere, men
det er dem, der holder landet igang.
Inden fiskeren får sine penge er der
for det første fratrukket skat (hvad
bruges skatten til?). Fiskeren skal
investere mange penge i båd og red-
skaber. En fisker, der er nået så
langt, er en mand, der har investeret
mange kræfter og penge i mange år,
og på den måde har han gavnet sit
land.
Der bruges også penge på fartø-
jets og redskabernes vedligehol-
delse, til at holde arbejdsløse be-
skæftiget ved losning og lastning
samt til anskaffelse af nye redska-
»Sagstyringen
i GTO til
København«
Thorkil Grøndal Olsen,
N&R Ingeniørit
Siunnersuisartuusut A/S
I det sidste nummer af A/G nr.33 af
13. auggust 1987 er jeg under over-
skriften »Sagstyringen i GTO til
København« blevet citeret for
nogle udtalelser, som jeg ikke er
enige i.
Rådgiverne er løbende blevet
holdt orienteret af GTO omkring
planerne for overflytning af Direk-
toratet til Nuuk samt planerne om
GTO’s rådgivende afdelings frem-
tidige placering. GTO har gennem
skriftligt materiale og orienterings-
møder forklaret hvorledes sagssty-
ringen skal foregå efter overflyt-
ning af Direktoratet. Det er således
ikke korrekt, når der i sidste nr. af
A/G står anført, at rådgiverne ikke
er blevet orienteret.
Til punktet omkring dannelsen
af Foreningen af tekniske rådgivere
i Grønland, er der følgende be-
mærkninger:
Foreningen blev dannet for at de
tekniske rådgivere i Grønland
kunne få et fagligt forum, der skal
arbejde for de grønlandske rådgive-
res interesser, og er dannet helt uaf-
hængigt af ændringen i GTO’s sag-
Der vil til sin tid komme lignende
problemer, når den nye bydel, Kan-
gilinnguit, får en skole, som også
skal fyldes op med elever og klasser,
efterhånden som byggeriet skrider
frem.
Nuuk Kommune vil altså også i
fremtiden foretage klassenedlæg-
gelser/klassesammenlægninger, alt
efter hvad situationen må kræve.
Det er noget, som enhver kommune
forsøger at undgå, men som aldrig
kan undgås helt. Forældrene til den
nedlagte kommende 4u på USK har
ret i, at kommunen nok i højere
grad må inddrage forældrene, når
der skal ske klassenedlæggel-
ser/sammenlægninger. Men i sidste
ende er det altid kommunen, der
skal tage den endelige beslutning.
Sådan er det nu engang med de-
mokratiets principper. I denne sag
har kommunalbestyrelsen besluttet
at stadfæste kultur- og undervis-
ningsudvalgets indstilling ud fra
principbeslutninger i kommunalbe-
styrelsen i februar 1985 omkring
»kommunalbestyrelsens generel
debat af skolevæsenet i de kom-
mende år i Nuuk Kommune — he-
runder klassekvotientens størrelse,
klassenelæggelser/sammenlægnin-
ger i byskolerne m.v.«
Beskyldningen om, at borgme-
steren i ugeavisen den 22 maj 1987
brugte forædresamarbejdet som
valgflæsk, er taget ud af den blå
luft. Borgmesteren har i mange år,
som formand for kommunens
kultur- og undervisningsudvalg,
aktivt arbejdet for at forbedre for-
holdene for byens børn og unge,
samt for at forbedre samarbejdet
mellem forældre og skole. Udval-
get fortsætter i samme ånd og Nuuk
Kommune er interesseret i et godt
samarbejde med forældrene gen-
nem de enkelte skoler og skolenævn
og har da også gode erfaringer, i
særdeleshed i skolenævnene. Men
et skolevæsen kan aldrig blive godt
nok. Vi skal hele tiden,i samarbej-
de, prøve at forbedre det. Her har
forældrene en vigtig rolle, som den
del af systemet, der ser tingene fra
en anden synsvinkel og kan komme
med konstruktiv positiv/negativ
kritik.
ber fra Danmark. Og ikke nok med
det: Forsikring, hyre til mandskab
samt afgift til KNI koster også
mange penge — alt dette bør folk
tænke lidt mere på inden de begyn-
der at skælde os ud. Det er kendt af
alle, at fiskere bruger mange penge
på spiritus, når de endelig kommer i
land efter at have været på uden-
skærs fiskeri i lang tid. Men en del
af de penge falder direkte ned i
Landskassen. Vi er trætte af at blive
kaldt pengegugere.
Tænk lidt mere på, hvad politi-
kerne plejer at sige under valkam-
pene.
Tænk lidt mere over tingene,
inden du begynder at kritisere.
(Oversættelse i resume,red.)
styringssystem.
Se endvidere A/G’s egen artikel i
nr.12 i 1987.
Endvidere fremgår det ikke af ar-
tiklen, at der er tale om foråret
1987, og derfor kan flere forhold
have ændret sig, når noget først of-
fentliggøres så længe efter.
Omkring den generelle arbejdssi-
tuation for rådgiverne i Grønland
må der henvises til Foreningen af
tekniske Rådgivere i Grønland.
Selv en lille annonce
læses I
GRØNLANDSPOSTEN
De så jo også denne.