Atuagagdliutit - 16.09.1987, Side 5

NR. 38 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Helikopterip suluusaa aquttarfiup initaanut puttussimavoq.
Mm. Jan Sort-Jensen)
Rotorbladet skar sig igennem helikopterens cockpit. (Foto: Jan Sort-Jensen)
Dødsulykken i Sisimiut:
Tragisk punktum for en
serie af helikopteruheld
Tre motorsvigt i Grønland, Norge og Holland inden for de sidste halvanden måned
var sandsynligvis forløberen for ulykkesflyvningen fredag aften i Sisimiut —
Grønlandsfly henter Sikorski-ekspert for at analysere motor-gearbox-komplekset på
maskinen — Statens Luftfartsdirektorat kontakter Sikorski-operatører i hele verden
Der er et eller andet galt med motor-
gearbox-komplekset på Sikorskis S
61-N helikoptere. Sådan serøjeblik-
kets teori om årsagen til helikopter-
ulykken i Sisimiut fredag aften ud.
Styrtet, hvor luftkaptajn Knut A.
Solbakken omkom, og hvor anden-
pilot Peter Steneborg blev livsfarligt
kvæstet, var antageligt affødt af en
maskinfejl, som inden for den sidste
enenhalv måned har ført til»hændel-
ser« på helikoptere i både Grønland,
Norge og Holland. Meget tyder altså
på, at dødsulykken i Sisimiut blev det
tragiske punktum for en serie af he-
likopteruheld på i hvert fald fire.
Oplysninger om lignende uheld el-
ler »hændelser«, som de hedder i fag-
sproget, var også en stærkt medvir-
kende årsag til, at Grønlandsfly man-
dag besluttede at trække selskabets
resterende tre S 61 -N helikoptere helt
ud af ruteprogrammet.
Yderlige tre uheld
Det er almindeligt, at flyselskaber
udveksler oplysninger omkring
ulykker, og det var under denne ru-
tine, at Grønlandsfly erfarede om
yderligere to »hændelser« med S 61 -
N i Skandinavien og Europa.
Grønlandsfly ønsker ikke at
-røbe, hvor de to øvrige uheld har
fundet sted, men AG erfarer fra på-
lidelig kilde, at der er tale om Norge
og Holland.
Grønlandsfly har også selv et
friskt tilfælde, der ligner Sisimiut-
ulykken: I slutningen af august
måtte en af selskabets S 61-N heli-
koptere gå ned i Grønnedal på
grundaf svigt på den ene motor. Det
lykkedes piloten at sætte helikopte-
ren ned i tidevandszonen, uden at
personer eller materiel led overlast.
Senere blev helikopteren bugseret til
den gamle flyrampe, og i første om-
gang søgte teknikerne efter en mo-
torfejl. Senere viste det sig imidler-
tid, at der var fejl på såvel motor
som det uhyre komplicerede maski-
neri, der hedder gearboxen.
Aktivitet verden over
Erkendelsen af, at der kan være no-
get galt med S 61-N har skabt aktivi-
tet verden over. Hvis vi starter med
Grønland, ser billedet således ud:
Umiddelbart efter ulykken i Sisi-
miut stopper Grønlandsfly al såkaldt
sling-flyvning med S 61 -N. Sling er en
yderligere belastning for helikopte-
ren i forhold til normal drift, og der-
for ønsker man alle aspekter klarlagt,
inden mar starter op på for eksempel
en ventende telecharter rundt langs
VHF:kæden på vestkysten.
I løbet af weekenden samles mis-
tanken om motor-gearboks-kom-
plekset, og mandag klokken 13 luk-
ker Grønlandsfly ned for de øvrige tre
S 61 -N helikoptere, som selskabet rå-
der over. Der er ikke tale om noget
myndighedspåbud, men en frivillig
handling fra Grønlandsflys side —
uden hensyn til økonomiske tab og
udelukkende i passagerernes og
besætningernes sikkerhedsinteresse.
Samtidig aktiverer Grønlandsfly
såvel det danske Luftfartsdirektorat
som Sikorski-fabrikken i USA.
Henvendelserne resulterer i, at
Luftfartsdirektoratet nu søger kon-
takt til Sikorski-operatører verden
over.
Fra Sikorski-fabrikken sender
man en ekspert til Frobisher Bay,
hvorfra han i går ved redaktionens
slutning skulle afhentes af
Grønlandsfly for at se på vraget i Si-
simiut.
Ikke en chance!
Mange ulykkelige omstændigheder faldt sammen, da
helikopteren styrtede ned ved Sisimiut
Besætningen på Grønlandsflys S 61-
N helikopter havde ikke en chance, da
den ene motor »stod af« knap seks ki-
lometer øst-syd-øst for Sisimiut fre-
dag aften. Hvad der egentligt er sket,
får man først 100 procent sikkerhed
for, når havarikommissionen har af-
sluttet sit arbejde. Men det står fast,
at tiden til at reagere kun har været
brøkdele af et sekund. Alt for kort tid
til at få magt over den store helikop-
ter og dens tunge sling med flydende
beton.
Alt tyder på, at den ene motor satte
ud. Det er en situation, som helikop-
terpiloter opleveren gang imellem. Er
der luft nok under maskinen, eller har
man en jævn græsmark under sig, er
problemet ikke stort. Men med tungt
sling, i 150 meters højde og klods op
ad en stejl fjeldside er odds simpelt
hen for stærke selv mod den dygtig-
ste pilots kunnen.
Ulykken fredag aften skete, da be-
tonspand nummer 23 blev fløjet ind
til stedet, hvor skiklubben bygger lift.
Klokken var 20,15, da helikopteren
ramte fjeldet, og i det uvejsomme ter-
ræn tog det frem til klokken 21,05,
inden første hold redningsfolk var
fremme ved ulykkesstedet.
Klokken 21,20 indtræffer en læge
fra sygehuset i Sisimiut, og flymeka-
niker Mogens Thor Danielsens frem-
ragende førstehjælp kan nu følges op
af professionel indsats.
Det er politimesteren, der rekvire-
rer helikopterassistance fra inspekti-
onsskibet »Vædderen«, der ligger i
Diskobugten. Skibets Lynx-
helikopter når frem til ulykkesstedet
klokken 23,32, og også på dette tid-
spunkt udviser mekaniker Mogens
Thor Danielsen snarrådighed: Med
primitivt materiel afmærker og oply-
ser han en improviseret landingsp-
lads, og det får Lynx-piloten til senere
at skrive i sin rapport til Grønlands
Kommando: »Havde det ikke været
for Mogens Thor Danielsens om-
tanke, havde vi simpelt hen ikke kun-
net lande i mørket!«
Mod, snarrådighed og
kunnen reddede livet
Flytekniker Mogens Thor Danielsen viste sig situationen
voksen, da han stod med to døende kammerater ved
vraget af Sikorski-helikopteren
Mod, snarrådighed og kunnen var de
afgørende faktorer, der reddede an-
denpilot Peter Steneborgs liv efter he-
likopterstyrtet i Sisimiut fredag aften
i sidste uge. Skønt stærkt chokeret
holdt flytekniker Mogens Thor Da-
nielsen hovedet koldt og gjorde det,
der skulle gøres. Det er ham, der bæ-
rer æren for, at styrtet ikke krævede
to dødsofre.
Der hersker overhovedet ingen tvivl
om, at andenpilot Peter Steneborg var
i overhængende livsfare i minutterne
umiddelbart efter styrtet.
Et rotorblad havde skåret helikop-
terens kabine midt over og hugget Ste-
neborgs venstre hånd af. Det var et
spørgsmål om øjeblikke, dersom
blodtabet skulle stoppes og Steneborg
reddes fra at forbløde.
Det er i denne fortvivlede situation,
at Mogens Thor Danielsens
førstehjælps-uddannelse bliver livets
trumfkort over døden.
Nok får han hjælp fra de omkring-
stående på støbesjakket, men det er
ham, der ved, hvor tingene er i heli-
kopteren, og det er ham, der ved,
hvordan den livreddende førstehjælp
skal ydes.
Det er ham, der ved, hvor helikop-
terens redningsflåde findes. Og han
ved, at den ikke kun er til brug i van-
det. Den skal pustes op for at sikre de
to kammerater.
Da det pludseligt var alvor med al
den teoretiske viden, som førstehjæl-
psuddannelsen havde indebåret, viser
Mogens Thor Danielsen den aller-
bedste side, som et menneske kan have
i sig.
En stor buket roser til en modig,
snarrådig og dygtig mand!
Mogens ThorLarsenip helikopterip annanniutaapullassinnaasimavaa taa-
maasilluni timmisartortartut marluk ikilersimaqisut oqquissinnaatillugit.
(Ass. Jan Sort-Jensen)
Mogens Thor Larsen fik helikopterens redningsflåde pustet op, så de to livs-
farligt kvæstede piloter kunne lejres. (Foto: Jan Sort-Jensen)