Atuagagdliutit - 16.09.1987, Side 19

NR. 38 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Sanaartugassap pilersaa-
rusiornera pisariusaqaaq
Suliaq Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni arfineq marloriarluni
uteqattaartinneqartarpoq
Sanaartugassap pilersaarusiornerani
GTO sanatitsisumut siunnersortaa-
gaangat suliap ingerlanneqarnera pi-
sariusaqaaq. Sanaartugassap saa-
naartulinnginnerani suliaq Kalaallit
Nunaata Danmarkillu akornanni ar-
fineq marloriarluni uteqattaartinne-
qartarpoq.
Sanaartortoqassatillugu sanaartu-
gassaq titartakkatigut pilersaarusior-
neqartarpoq. Assersuutigalugu
Namminersornerullutik Oqartussat
sanaartugassaqartillutik GTO-mut
saaffiginnissapput. Sanaartugassaq
sanatitsisup siunnersortillu pilersaa-
rusioqatigiittarpaat. Pilersaarusiaq
tunngavigalugu siunnersuisartup sa-
naartugassaq aallarniummik piler-
saarusiortarpaa titartakkatigut.
Aallarniummik pilersaarusiaq su-
liassanik agguaassisartumut Dan-
markimiittumut ingerlateqqinneqar-
tarpoq. Taassumalu suliassaraa aal-
larniummik pilersaarusiap piviu-
sunngortinnissaa kiisalu qanoq ake-
qarnissaanik missingersuusiortar-
luni.
Uteqattaartinneqartarpoq
Suliassanik agguaassisartup pilersaa-
rusiaa nunatsinnut nassiunneqartar-
poq sanatitsisumut siunnersortaasi-
masumullu akuerisassanngorlugu.
Sanatitsisup siunnersuisartullu su-
liaq misissortarpaat kissaatigisatik
malillugit iliortoqarsimanersoq mi-
sissorlugu. Pilersaarusiaq akuerine-
qarpat suliaq suliassanik agguaassi-
sartunut Danmarkimiittunut utertin-
neqartarpoq. Taakkulu pilersaaru-
siaq siunnersuisartunut piukkussa-
minnut tunniuttarpaat inaarutaasu-
mik pilersaarusiugassanngorlugu.
lnaarutaasumik pilersaarusiorne-
qarnerani sanaartornissap akia aki-
gititanut naapertuunnersoq misissor-
neqartarpoq,iluarsisariaqaraangallu
isumagineqartarluni. Naatsorsuutit
akuerisassanngorlugit nunatsinnut
nassiunneqartarput sanatitsisumut
siunnersortigisimasanullu akuerisas-
sanngorlugit. lluarsisassat akuerine-
qareeraangata suliaq siunnersuisar-
tunut Danmarkimiittunut uterteq-
qinneqartarpoq.
Suliassanik agguaassisartup suliap
inaarneqarnissaa tikillugu malitta-
rinnittussap akisussaasullu, sanaar-
tugassap illoqarfimmi sananeqarfis-
saani byggetjenesti saaffigisarpaa,
sanasunik akikinneqqusaatsitsinis-
saq isumageqqullugu.
Akikinneqqusaannermi aki tun-
ngavigalugu sanaartornerup qanoq
akeqarnissaanaatsorsorneqartarpoq
suliallu ingerlanneqarnerani ani-
ngaasartuutaasimasut ilanngullugit
sanatitsisunut siunnersuisunullu nas-
siunneqartarput. Akuerineqarpallu
aatsaat sanaartorneq aallartissinnaa-
sarpoq.
Suliassanik agguaassisartut suliaat
Suliassanik agguaassisartut isumagi-
sassaraat sanaartornermi pilersaaru-
siugassat suliassiissutiginissaat isu-
maqatigiissummillu atsiuinissaq.
Aaamattaaq qarasaasiaq atorlugu
suliassat nalunaarsortarpaat.
GTO-p Danmarkimi immikkoor-
tortaqarfiani suliassanik agguaassi-
sartutut atorfillit sisamaapput.
Taakku nunarput sisamanngorlugu
agguarsimavaat. Ataatsip Avanersu-
armiit kujammut Aasiaat tikillugu
akisussaaffigaa. Tulliata Sisimiut,
Maniitsoq Tunulu. Pingajuata
Nuuk, sisamaatalu Paamiuniit ku-
jammut illoqarfiit tamaasa akisus-
saaffigalugit.
Forberedelserne til en bygge-
sag det rene bureaukrati
En sag må frem og tilbage mellem Grønland og Danmark op til syv gange
Forberedelsen til en byggesag, hvor
GTO virkersom rådgiver foren byg-
herre, er det rene bureaukratiar-
bejde. Inden en byggeri kan komme
i gang, må sagen sendes frem og til-
bage mellem bygherren i Grønland og
sagsstyreren i Danmark op til syv
gange.
1 forbindelse med en byggesag læg-
ges der plan over det tænkte projekt
ved hjælp af tegninger. Hjemmesty-
ret Byggevæsen har seks rådgivende
ingeniører ansat. De skal fordet me-
ste rådgive og assistere Hjemmesty-
ret med planlægningsopgaver.
Når en byggesag skal startes, hen-
vender bygherren sig enten hos en
privat rådgivende virksomhed eller
hos GTO. I det tilfælde hvor bygher-
ren henvender sig hos GTO, udarbej-
der rådgiveren i samarbejde med byg-
herren et program.
Programmet bliver sendt til sags-
styreren i Danmark. Han skal så
sørge for at lave et projektforslag ud
fra programmet og laver et overslag
over, hvad byggeriet vil komme til at
koste.
Frem og tilbage
Sagsstyrerens projektforslag bliver
sendt tilbage til bygherren og dennes
rådgiver til godkendelse. Bygherren
og rådgiveren undersøger sammen,
om deres ønsker er blevet imøde-
kommet. Når projektforslaget
bliver godkendt, sendes det tilbage
til sagsstyreren i Danmark. Sagssty-
rernes opgave bliver så at finde et
rådgivende firma, der skal lave ho-
vedprojektet.
Når et rådgivende firma går i gang
med at lave hovedprojektet skal de
samtidig justere prisoverslaget. Det
nye prisoverlag bliver endnu en
gang sendt til godkendelse hos byg-
herren og rådgiveren. Sammen un-
dersøger de om projektet stemmer
overens med det program, som de
har lavet.
Når hovedprojektet er færdig,
bliver det håndværkernes tur til at
give tilbud. Sagsstyreren, der påta-
ger sig styring og koordination af
opgaven kontakter byggetjenesten,
som skal sørge for at indhente tilbud
hos håndværkerne i den by, hvor
byggeriet skal være.
Når håndværkerne har givet de-
res tilbud, bliver der lavet et sidste
overslag, som viser, hvad byggeriet
vil komme til at koste ud fra tilbudet
og hvad der ellers er af udgifter. Det
bliver endnu engang sendt til god-
kendelse hos bygherren og dennes
rådgiver. Først da kan byggeriet
komme i gang.
Sagsstyrerens opgave
Sagsstyrerens opgave er at finde et
rådgivende firma, som kan lave ho-
vedprojektet. Deskal også sørge for
at skrive kontrakt med det firma de
har fundet frem til. Sagsstyrerne skal
samtidig sørge for registrering og ind-
datering af oplysninger i opgavens
forløb i GTO’s EDB system.
I GTO’s danmarksafdeling er der
ansat fire sagsstyrere. De har delt
Grønland op i fire ansvarsområder i
mellem sig. En har ansvaret for det
nordlige Grønland fra Thule områ-
det til Aasiaat. En anden har Ma-
niitsoq, Sisimiut og Østkysten. Den
tredje sagsstyrer har ansvaret for
Nuuk og den sidste har ansvaret for
Sydgrønland fra P#aamiut og syd-
over.
— Uagut uumasupilunnik
nungusaasoqarfimmut sianerneq ajorpugut,
aneqqiinnarniarit!
— Der er ikke nogen på denne adresse, der
har fortaget et hysterisk telefonopkald til
skadedyrsbekæmpelsen, så du kan godt
skride igen, makker!
FLUGGER MALERVARER
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde —
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fliiggervarer på Grønland.
IssormiuniTunulliarfimmiittumisavaatilikJohan Knudsen erngupnu-
kinga atorlugu innaallagissiorfeeraliulersimavoq. Taanna ataatagiga-
luataAdolfKnudsenipaallartitaraailaatigutVestnordenfonden-imitDen
Nordiske Industrifondenimillu tapiiffigineqarluni. Pilersaarut soquti-
geqaluguGTO-mitNarsaq Auto ogVVS-imillumalittareqqissaarneqar-
poq. Erngupnukinga atorlugu islandimiutinnaallagissiuusiaatsuliffe-
qarfiuptaassumapikkutereersimavaa, siunissamilunamminneerlutik
taamaattuliorsinnaalerumaarlutik. Assimi takuneqarsinnaapput Johan
Knudsenit marluk qeqqannilu Jan Hansen Narsaq Auto og VVS-
imeersoq.
På fåreholderstedet Issormiut i Tunulliarfik (Skovfjorden) er Johan
Knudsen i gang med at etablere et mikro-vandkraftværk. Det eret pro-
jekt, hans afdøde far, Adolf Knudsen, påbegyndte, og som støttes af
bl.a. Vestnordenfonden og Den nordiske Industrifond. Projektet følges
med stor i nteresse af GTO og af Narsaq Auto og VVS. Fi rmaet har instal-
leret vandkraftværkets islandske turbine og håber på i fremtiden selv at
kunne fremstille turbiner til ny, småvandkraftværker. På billedet ses to
gange Johan Knudsen ogi midten Jan Hansen fra Narsaq Auto og VVS.
Maniitsup kommunia
pissarsiorpoq
Perorsaasumik meeqqamut inukullerluni noqartarnini pissutigalugu
innarluutilik immikkut ikiortarialimmut sulisussamik, nukappiaraq si-
samanik ukioqarpoq ullorlu naallugu børnehave-miittarluni, sapaa-
tip akunneranut 30 tiiminik suliffiusassaaq.
Børnehve Angajo piaartumik isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit
inuttalerusunneqarpoq.
Børnehave Angajo meeqqanut 44-nut inissaqarpoq meeqqat 12,
l’/2-miit 3-nut ukioqarput immikkoorlutik, meeqqallu 32-it 3-niit 6-
nut ukiullit ininut marlunnut agguataarsimalutik.
Atorfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut pissarslarineqarsin-
naapput paaqqinnittarfiup ningiuanit Ane Sofie Skifte-mit tlf.
13073-kkut, imaluunniit inunnik isumaginninnermi allaffeqarfim-
mut socialrådgiver Sara Jessen, tlf. 1 3277 lokal 24-imut.
Meeraq kalaallisut oqaaseqartuummat piumasarineqarpoq atorfinit-
tussap kalaallisuttaaq oqaaseqartuunissaa.
Akissaasersuineq atorfeqarnermilu atugassarititaasut malillugit pis-
saaq.
Atorfinittussap Maniitsumeersuunngippat inissarsiornerani kom-
muni sapinngisani naapertorlugu ikiuisinnaavoq. Atorfinittussap
atorfinikkiartorluni nutsernera angalaneralu ukiuni marlunni kom-
munimi atorfeqartussaaneq naatsorsuutigalugu kommunip akilis-
savai.
Qinnuteqaatit ilinniagaqarsimanermut uppernarsaatit assilinerinik,
oqaaseqatinik siornatigullu sumi atorfeqarsimanernut paasissutis-
sanik ilallugit nassiuteqquneqarput kingusinnerpaamik 2. oktober
1987 uunga:
Bestyrelsen for daginstitutioner
Maniitsup Kommunia
Box 100 . 3912 Maniitsoq