Atuagagdliutit - 16.09.1987, Blaðsíða 13

NR. 38 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
Sørgelig udvikling for
Dulissat Turistforening
Henrik Grum, Turistchef i Narsaq
Det er med beklagelse, at vi i den grøn-
landske turistbranche har måttet kon-
statere den sørgelige udvikling for IIu-
lissat Turistforening.
Efter et godt initiativ fra en række
borgere i I lulissat, startede turistfore-
ningen sine aktiviteter i maj måned,
dette år. Men allerede på nuværende
tidspunkt meddeler man fra forenin-
gens bestyrelse, at man ser sig nødsa-
get til at dreje nøglen om, og derved
opløse llulissat Turistforening.
Årsagen til opløsningen tager sit
væsentligste udgangspunkt i, at an-
søgningen om driftsmidler er stran-
det hos de bevilligende myndigheder
i llulissat, samt at man fra kommu-
nens side, ikke har kunnet stille en
egnet bolig til rådighed for en udefra
kommende turistchef. — Et forståe-
ligt problem. Men turde man ikke
håbe på, at bestyrelsen for den nu he-
dengangne turistforening og de kom-
munale myndigheder stadig er åbne
for en løsning og stadig vil arbejde for
en sådan? Det triste i turistforenin-
gens opløsning er værd at dvæle ved.
Som mange sikkert er klar over, er tu-
rismen en indtægtskilde for de grøn-
landske kystbyer. En indtægtskilde,
der kan skabe arbejdspladser, men
også en indtægtskilde, der vil kræve
investeringer. Med udbygningen af in-
frastrukturen — flyflåden, lufthavne,
skibsforbindelser samt de mange ho-
telbyggerier, står Grønland i dag pa-
rat til at modtage om ikke massetu-
risme, så dog en væsentlig forøgelse
at deri nuværende turiststrøm. Tu-
risme på godt og ondt, turisme i
mange facetter.
Sydgrønland er i dag et af landets
turistscentre, men alt taler for, at også
llulissat og hele Diskobugtområdet
vil blive et center og att aktivt rejse-
mål for den Grønlandsinteresserede
turist.
llulissat og Narsaq har mange lig-
hedspunkter, men som rejsemål dog
alligevel forskellige. At markedsføre
Narsaq er vores opgave, Grønland
som helhed KNTKs opgave. Også llu-
lissat bør man overveje, om der ikke
også her skal satses på turismen.
Mange udenlandske rejsebureau-
erhar igennem årene med skiftende
held, sendt turister til Grønland.
Nogle får har magtet at bide sig fast,
og har udviklet Grønland til en tu-
ristattraktion. Grønland er ikke nem
at danse med, når det gælder turisme,
hvilket bureauerne også har indset.
Turisme er nyt i Grønland og vi mang-
ler fagfolk, der professionelt kan
koordinere den lokale turisme. Dette
gør, at bureauerne i de fleste tilfælde
benytter eget guidepersonale til deres
aktiviteter i Grønland. Vi skal dog
satse på, at også nye rejsebureauer el-
ler såkaldte turoperatører, får mulig-
hed og støtte til at virke i Grønland.
— Og nye vil der komme til. Tænk
bare bare på, at vi i landets hovestad,
Nuuk, allerede i denne måned ser
agenter fra det meste af verden. En
stor rejsemesse er sat op i Nuuk i da-
gene 18-20 september og interessen
fra de enkelte rejsebureauer for at del-
tage og tage Grønland i nærmere øje-
syn, er opløftende stor!
Dette skal selvfølgelig følges op,
plejes og udvikles, vel også i llulissat?
Grønland er stadig et ikke helt al-
mindeligt rejsemål, i mange kredse
ikke engang kendt, og der ligger en
stor arbejdsopgave i et stykke reelt in-
formationsarbejde. Også når turisten
gæster vores land og byer er det vig-
tigt, at turisten får den støtte og hjælp,
som er helt nødvendig for et godt op-
hold. En ting der får turisten til at føle
sig velkommen, er den information
og vejledning som et turistkontor kan
yde.
Disse informationer og det ar-
bejde, der ligger i at besvare den kor-
respondance, der sendes til de lokale
turistforeninger/kontorer gør, at
Grønland med tiden får den plads på
verdenskortet, som vi mener Grøn-
land burde have, — også set i sam-
menhæng med turismen.
Turde jeg igen håbe på, at llulissat
turistforening kun midlertidigt har
udsat foren nødvendigmen beklage-
lig lukning, og at man fra politisk hold
i llulissat vil række en udstrakt hånd
til foreningen?
Radioavisen contra
korrespondenterne
Erik Lyherth, Nuuk
(Et godt tillidsforhold mellem disse to
faktorer må anses for at være hjørne-
stenen for alsidig nyhedsdækning i
Grønland).
Radioavisen bragte i sin morgenud-
gave den 14. august en meddelelse fra
korrespondenten i Kangaatsiaq om
en iagttagelse, som nogle fiskere om-
kring kl. fem om morgenen den
samme dag havde oplevet, mens de
stod ved stranden omkring indhand-
lingsstedet.
Ifølge radioavisens grønlandske
version, som normalt og med rette har
respekt for korrespondenternes egne
ordvalg, fortalte medarbejderen i
Kangaatsiaq (som blev navngivet at
værende Peter Brandt), at de før-
nævnte fiskere havde fortalt ham, at
de havde set et »luftfartøj, som fløj
over byen i retning af vest-øst, og at
dette luftfartøj tilsyneladende brød i
brand og eksploderede med skarpt og
meget kraftigt lysglimt. Braget havde
en sådan voldsomhed, at flere af hu-
sene i Kangaatsiaq rystede, så be-
boerne i disse huse blev vækket«. Kor-
respondenten tilføjede, at han ikke
vidste om, at det »propelfly, som be-
folkningen i byen — der iblandt kor-
respondenten selv — længere på for-
middagen iagttog, og som tilsynela-
dende kredsede rundt over det om-
trentlige sted, hvor morgenens kraf-
tige lysglimt og eksplosionsagtige
brag havde fundet sted, kunne sættes
i forbindelse med morgenens iagtta-
gelse«.
Dagen efter — og altså lørdag den
15 august — meddelte en anden med-
arbejder af avisen fra et andet sted,
»som lå ca. 80 km syd-øst for Ka-
ngaatsiaq« om samme iagttagelse.
Begge indslag til radioavisen var ef-
ter min mening præget af en nøgtern
iagttagelse og var beskrevet uden
form for lidenskab og uden brug af
dramatiske eller sensatiosprægede
vendinger, hverken i ordvalg eller
tone. For mig var det derfor noget
uforståeligt; at radioavisens danske
version så kategorisk og så promté be-
tegnede iagttagelserne som værende
»sommerens bedste ufohistorier«, et
begreb, som de lokale medarbejdere
ikke havde nævnt med et ord.
OK! Det var ikke første gang KNR
havde fortalt os om spøgelser i form
af mærkeligt udseendeluftfartøjer og
skibe samt om små engle, havjom-
fruer og deslige. Som en trofastog til-
lidsfuld lytter til radioavisen mener
jeg blot, at det ikke tjener noget for-
nuftigt formål at ignorerede lytternes
iagttagelsesevne og dermed drage
korrespondenternes troværdighed i
tvivl. Radioavisen har jo egen redak-
tion, der netop har den opgave at be-
dømme og vurdere de indløbne ind-
slag og meddelelser, inden disse bliver
serveret på morgenbordet.
Til slut har jeg »forøvrigt« ofte
tænkt på, hvorvidt det kunne være en
fordel både for radioavisen selv og
dennes lyttere, dersom nogle af avi-
sens gode danske medarbejdere
kunne prøve tage nogen genstand i
munden, inden de sætter sig til at læse
op. Det skulle joi følgesagskundska-
ben »forhindre tungen i at løbe
løbsk«.
Ukiaq
Pinngortitaq ataqqinartutit,
pissarsisittaraatsigut,
aliasutsittaraatsigut,
asanarputit,
tujorminarputit,
inuttut ipputit.
Paasisittaraatsigut,
inuuneq maqaasinermik
imaqartartoq,
ukisisugut maqaasivugut,
ukiap eqqarsalersimatigut
kiffaanngissutsimik
paasisinniarlutalusooq...
Ukiaq maniguupputit
takussavara piumasat,
piumaffigigaluaqaarma,
ilaserigilarami kiserliujuitsora,
tarniga ikorfannaara,
ikinngutiga.
Kathrine Petrussen,
Paamiut 26.august, 1987.
neKerdruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvOK
Stedfortræder søges
Til Den aldersintegrerede institution »Tikiusaaq« i Aasiaat søges
til tiltrædelse snarest muligt eller nærmere efter aftale en stedfort-
ræder.
Institutionen er normeret til 44 børn i alderen 0 til 6 år, 1 leder, 1
stedfortræder, 1 assistent, 3 barnemedhjælpere, 4 kiffat og en
køkkenassistent.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem
Det offentlige Aftalenævn og SIK.
Ansøgninger bilagt eksamensbeviser, anbefalinger og oplysnin-
ger om tidligere beskæftigelse bedes fremsendt inden den 25.
september 1987 til:
Bestyrelsen for daginstitutioner
Postbox 220.3950 Aasiaat
Tullersortissarsiorneq
Ulluunerani paaqqinnittarfimmut »Tikiusaaq«-mut Aasianiittu-
mut meeqqerivimmi tullersortimik piaartumik pissarsiorpoq.
Ulluunerani paaqqinnittarfik 44-nut inissaqarpoq, 0-iniit 6-inut u-
kiulinnut.
Sulisut makkuupput: Ningioq ataaseq, tullersorteq ataaseq, pe-
rorsaasoq ataaseq, meeqqerivimmi ikiortit pingasut, kiffat sisa-
mat kiisalu ingasoq.
Meeqqerivimmi tullersorteq anngaasarsiaqartinneqassaaq isu-
maqatigiissut Pisortat Isumaqatiginninniartartoqartigiivisa Suli-
nermik Inuutissarsiuteqartullu akornanni isumaqatigiissut malil-
lugu.
Qinnuteqarnermi ilinniarsimanermut uppernarsaat, siusinnru-
sukkut suliffeqarsimanermi allagartat ilanngullugit nassiuteqqu-
neqarput kingusinnerpaamik 25. september 1987 tikitsinnagu u-
unga:
Ulluunerani paaqqinnittarfiit
siulersuisui
Postbox 220.3950 Aasiaat kommuneat
Socialforvaltningen
KODA
Paasisitsiniaalluni
ataatsimiinneq
Marlunngorneq, 22. sept. 1987, nal. 19.00
Hotel Hans Egede-mi
Paasisitsiniaalluni ataatsimiinnissamut KODA-p aggersarpai ka-
laallit erinniortartut, taalliortartut, naqiterisitsisartut il.il.
KODA-p sulinera pillugu paasitsinerup saniatigut apeqquteqar-
tuttaaq akissuteqarfigineqartassapput.
KODA-p isumagisarpai erinniortut atuakkiortullu piginnittuusu-
tut pisinnaatitaaffii, taalliaat/erinniaat atorneqarsimasaraangata
radiukkut TV-kullu imaluunniit tamanut ammasumik nenniartar-
finni, niuertarfinni, peqatigiiffiit qanoq iliuuseqartitsinerini il.il.
Danmarkimi, Kalaallit Nunaanni Savalimmiunilu. Aningaasat
KODA-mut ingerlatinneqartut agguaateqqinneqartassapput pi-
ginnittuusutut pisinnaatitaaffilinnut ataasiakkaanut suliaasa a-
taasiakkaat qanoq atorneqarsimatiginerannut naapertuuttumik.
KNR aamma KODA ukiorpassuanngortuni isumaqatigiissuteqar-
simapput, taannalu malillugu KODA pisussaatitaavoq aningaa-
sat ingerlateqqittassallugit erinniortunut/taalliortunut/atuakki-
ortunut, KODA-mi ilaasortaanngitsunut, ullumikkulli uninngasu-
utigineqarput 300.000 kr-ingajaat kalaallit erinniortartut pissaat,
tamakkualu KODA-p ingerlateqqissinnaasarsimanngilai piginnit-
tuusut kikkuunerat, sumi najugaqarnerat il.il. ilisimaneqann-
gimmat.
Taamaattumik KODA kajumissaarivoq pingaartumik kalaallit er-
innanut taallanullu, KNR-ikkut aallakaatinneqartartunut, pigin-
nittuusut ataatsimiigiaqqullugit.
, Inussiarnersumik inuulluaritsi
Jørgen Blomqvist - Jens Karlsen
KODA