Atuagagdliutit - 16.09.1987, Side 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 38 1987
Tassa asu, arfattassat
ikilineqaqqissinnaanngillat
— Ikilisinneqaqqissagaluarpata tamatuma kingunerisariaqarpaa uagut nammineq
aalajangiisalernissarput basisliniep iluani pisassat qanoq amerlatiginissaannik,
KNAPK-mi siulersuisut ilaat taama oqarpoq
Arferit arfanniarnerlu ilimagineqa-
reersutuut oqallisaasunut pingaar-
nernut ilaapput KN APK-ip piniart u-
nut arnartaannullu ataatsimeersuar-
titsinerani, sapaatip-akunnerani
qaangiuttumi Sisimiuni Knud Ras-
mussenip Højskoliani pisumi. Ta-
marmik isumaqatigiissutigaat ukiu-
mut tikaagullittassat UOt tikaagul-
liusaartassallu qulil ikippallaarujus-
suartut ikinneroqqissinnaanngit-
sullu. Piniartullu erseqqissarpaat iki-
lisitseqqinnissaq akuersaarsinnaan-
nginnamikku.
KNAPK-ip siulersuisuunerini ilaa-
sortaq, inatsisartunut ilaasortaasi-
masoq Pavia Nielsen aalajangersi-
masunik eqqarsaateqarpoq arfanni-
arnermut kommissioni Kalaallit Nu-
naanni pisassanik ikilisitseqqissaga-
luarpat qanoq iliortoqartariaqarne-
ranik: Nunatsinni naalakkersuisut
suleqatigalugit nammineerluta aala-
jangiisalissaagut basislinie-mik taa-
neqartartup iluani pisassat qanoq
amerlatiginissaannik.
Sakkutooqarfisi peerniarsigik!
Pavia Nielsenip iliuuserineqarsin-
naasutut siunnersuutaa KNAPK-ip
siulittaasuata Nikolaj Heinrich-ip
nangaanartoqartippaa.
— Taamatut iliuuseqarsinnaaneq
qanoq sunniuteqassanersoq isuma-
liutigilluaqqaagassaavoq. Naiunngi-
larpummi amerikamiut niuernikkut
akornusersuilersartut nunani tama-
laani arfattassanik aalajangersaasar-
tut aalajangersagaat uniorlugit iliuu-
seqartoqaraangat, Nikolaj Heinrich
oqarpoq.
— Amerikamiut akornusersuilis-
sagaluarpata oqariaannaavugut
maani nunatsinni sakkutooqarfitik
peeqqullugit, PaviaNielsen akivoq.
Kisiannili piniartut nuliaallu aala-
jangersimasumik isummiussaqan-
ngikkallarput arfattassat ikililerne-
qaqqissagaluarpata qanorpiaq iliuu-
seqartoqartariaqarneranik. Ataa-
serli peqataasunut tamanut erseqqip-
poq: IWC-ip, tassaarfanniarnermut
kommissionip, tullianik ataatsimiin-
nissaa pitsaanerusumik angusaqar-
fiussappat piareersarluartariaqar-
poqilungersortariaqarlunilu. Kom-
missioni ataatsimeeqqittussaavoq
aappaagu New Zealandimi.
Uumasunik illersuiniaqatigiit
Piniartut ataatsimeersuartut assut
pingaartippaat piniagassat inuussu-
tigisamik nungutsaaliorneqarnis-
saannut illersorneqarnissaannullu
nammineq peqataajuarnissartik.
Taamalu ilaatigut siunnersuutigine-
qarpoq piniartutut aalisartutullu i-
nuussutissarsiuteqavissut kisimik,
tassa qorsunnik allagartallit, siunis-
sami qilalugarniarsinnaatitaalernis-
saat: Arferit mikisut tamakku killi-
lersuiffigineqanngillat — suli.
Tamatuma peqatigisaanik piniar-
tut erseqqissaapput nunani tama-
laani uumasunik illersuiniaqatigiit
sakkortusaartuarnermikkut piniar-
tut ajornartorsiutaannik allisaajuar-
tut tunniutiinnarfigineqassanngim-
mata.
Ataatsimeersuartut oqaaseqaa-
taanni,savissivimmiumitQaarngaaq
Nielsenimit saqqummiunneqartumi,
uumasunik illersuiniaqatigiit ilunger-
sortumik inanneqarput paasinerluil-
lutik iliuuseqartarnerminni ajoqusi-
garpassuarmik iluarsineqaqqinnis-
saannut peqataaqqullugit.
Aamma Inuit issittormiut kattuf-
fiat ICC taperserneqarpoq, taanna
suliniuteqarmat pinngortitap ajoqu-
sitsaaliorneqarnissaanut nunani ta-
malaani kattuffimmut I. U.C. N.-
imut ilaasortaalernissaminik — ta-
matumuunakkut piniartut issittor-
miut atugarisaannik piviusorsiortu-
mik paasinninnerusoqalernissaa siu-
nertaralugu.
»Soraarnerussutisiassanik«
unerartitsinissaq
Piniartut nuiiaasalu ataatsimeer-
suarneranni sapaatiummat naam-
massisumi pissutsit inuussutissarsi-
ornermut isumaginnermullu tunnga-
sorpassuit qulaartiterneqarput.
Nioqqutissiornikkut piorsaanis-
saq sukumiisumillu pilersaarusior-
nissaq kissaatigineqarput. Ammere-
riaatsit nutaat pisariitsullu atorne-
qarlertariaqarput minnerunngitsu-
mik piniartut arnartaat oqilisaanni-
arlugit, aningaasatigummi isertitat
suliap qanoq annertutigineranut na-
leqqukkunnaavissimammata. Nam-
minersornerullutik Oqartussat kaju-
missaarneqarput nunaqarfinni illo-
qarfinnilu tunitsivinni amminik ta-
rajorterisoqartalernissaa piaartumik
atulerseqqullugu. Soorlu Uperna-
viup kommuneata amminik tarajor-
terineq misiligareersimavaa iluatsit-
silluarluni.
Aamma isumaginnerup tungaati-
gut ilaqutariit piniartuusut pitsan-
ngorsaaffigineqarnissaat arlalitsigut
siunnersuuteqarfigineqarpoq. Siun-
nersuutit erseqqinnerit ilagaat pi-
niartut utoqqalinissaminnut sillim-
matissaminnik unerartitsisalernis-
saat tunisinerminni isertitamik ilaan-
nik — ullumikkutut pisortatigoortu-
mik utoqqalinersiutimininnguit kisii-
sa isumalluutigissallugit naamman-
ngimmat.
Hvalkvoten kan ikke
nedskæres yderligere!
Hvaler og hvalfangst blev som ven-
tet et par af de varmeste emner, der
blev drøftet på KN APK’s konference
for fangere og fangerkoner i sidste
uge på Knud Rasmussens Højskole i
Sisimiut. Alle var enige om, at 1 lOsil-
depiskere og 10 finhvaler om året er
en absolut bundgrænse. Og fangerne
gjorde det klart, at de ikke vil være
med til yderligere begrænsninger.
Medlem af KNAPK’s hovedbesty-
relse, tidligere landstingsmedlem Pa-
via Nielsen, luftede således tanken
om, hvilke forholdsregler Grønland
kan tage, såfremt den internationale
hvalfangstkommission giver endnu
mindre kvoter: De grønlandske myn-
digheder fastsætter selv kvoter inden
for den såkaldte basislinie.
Væk med militærbaserne!
Fisker- og fangersammenslutningen
KNAPK’s formand, Nikolaj Hein-
rich, var betænkelig over Pavia Niel-
sens bud på løsning af dette problem.
— Konsekvenserne af et sådant
skridt må vurderes nøje. Vi har jo set,
at amerikanerne laver handelssank-
tioner mod de lande, der overtræder
hvalfangstkommissionens bestem-
melser, sagde han.
— Hvis amerikanerne finder på at
lave sanktioner mod os, vil det så
være nærliggende at bede dem om at
fjerne deres militærbaser her i landet,
svarede Pavia Nielsen.
Fanger- og fangerkonekonferen-
cen tog dog ikke stilling til, hvilke
midler der bør tages i brug, såfremt
antallet af hvaler til fangst sættes
yderligere ned. En ting var dog klart
for konferencen: Der skal laves gode
forberedelser, og der skal samles
kræfter med henblik på opnåelse af
bedre resultater ved næste møde i
1WC, hvalfangstkommissionen.
Dette møde finder sted næste år i New
Zealand.
Forholdet til
miljøorganisationerne
Fangerne lagde stor vægt på, at vi selv
her i landet fortsat deltager aktivt i be-
varelse og beskyttelse af de fangstdyr,
fangerbefolkningen lever af. Således
blev det blandt andet foreslået, at
fangsten efter hvidhvaler og narhva-
ler fremover forbeholdes hoveder-
hvervsfangere. Disse hvaler er —
endnu — ikke omfattet af interna-
tionale restriktioner.
Samtidig advarer konferencens
deltagere imod, at Grønland stiller sig
alt for eftergivende over for visse in-
ternationale miljøorganisationer,
som har trængt det grønlandske fan-
gererhverv så hårdt.
1 en fællesudtalelse, forfattet af
Qaarngaaq Nielsen fra Savissivik,
opfordres miljøorganisationerne
kraftigt til at være med til at rette op
på de store skader, de har lavet i de-
res misforståede kampagne mod
fangstfolkene.
Der blev i øvrigt udtalt støtte til
ICC, der har indsendt ansøgning om
repræsentation i den internationale
sammenslutning for naturværn — 1.
U.C. N. — for derigennem at skabe
forståelse for de arktiske fangerbe-
folkningers situation.
Pensionsordning for fangere
På fangerkonferencen, der afslutte-
des i søndags, blev der gransket i en
lang række emner, der angår er-
hvervsmæssige og sociale forhold i
fangerdistrikterne.
Der blev slået til lyd for en kraftig
indsats i erhvervsudvikling og plan-
lægning. Nye skindbehandlingsme-
toder skal tages i brug for at gøre ar-
bejdet nemmere for fangerkonerne i
en tid, hvor indtægterne slet ikke sva-
rer til anstrengelserne. Hjemmesty-
ret opfordres således til snarest mu-
ligt at ind føre saltning af sælskind på
indhandlingsstederne i bygder og
byer. Blandt andre har Upernavik
kommune med succes afprøvet denne
måde at førstebehandle skind på.
Qaamaneq
Er in.: Jean Sibelius (»Finlandia«)
Taall.: Hans A. Hansen (1987)
1. Pavani qaamasup alakkalerpaa
nuna, inuunerup ujartugaa.
Suna tamaat isini uummalerpaa,
anorsalaap aqqusaartagaa.
Qasusut, taarsiortut qinngulerpai,
seqernup saani inooqqusai.
2. Nukit sukaasut nuna qarmalerpaat.
Atorujaat inummi tunngaviit.
Unali qaamaneq nakooqutissaat
pivoq qulaanni pigaartumiit.
Nunalu uummalersoq qutsatissaat
aviuvoq ajugaasunit!
3. Ungagisaagit, inuiaat nunaat,
pigisaat!
Lyset
Musik.: Jean Sibelius (»Finlandia«)
Tekst.: Hans A. Hansen (1987)
Fri oversættelse, som ikke kan synges)
1. Fra øst kommer lyset, rammer
et land, som livet leder efter.
Øjne ser et vågnende univers,
som brisen af og til fejer henover.
Det skinner på de trætte, mørkets ofre,
vil have, de lever i solsiden.
2. Kræfter, der strammes, opbygger landet.
På betingelser stillet af mennesket.
Men lyset, som de styrkes ved,
kommer fra oven, fra een, der våger.
Og da landet får sjæl, lyder tak
i kor fra dem, der har sejret!
3. Vær forjættende, du, folkets land,
du, som er deres!
Frit oversat af fortatteren.
Diskobugtimissaaq
nunaqarfiit timmisar-
torfigineqartalerput
Diskobugtimi Kangaatsiallu eqqaani nunaqarfiit
amerlanersaat timmisartorfigineqartalissapput
decemberip aallaqqaataaniit
Nunaqarfinnut timmisartuussi-
sarnini iluatsilluartoq nangillu-
gu Grønlandsfly Diskobugtimi
Kangaatsillu eqqaani nunaqar-
finnut timmisartuussisartus-
sanngorpoq sapaatip akunnera-
nut marloriarluni pingasoriarlu-
niluunniit, tamannalu aallartin-
neqassaaq decemberip aallaq-
qaataani.
- Diskobugtimi nunaqarfiit
anginerusut timmisartorfigine-
qartassapput minnerpaamik sa-
paatip akunneranut ataasiarlu-
ni, mikinerusullu pisariaqartit-
sineq naapertorlugu, Grøn-
landsflymi timmisartortitsiner-
mut pisortaasoq Jørn Rosen-
berg AG-mut Oqarpoq.
Diskobugtimi nunaqarfiit
timmisartorfigineqartalernis-
saannut pilersaarusiaq suliari-
neqarsimavoq Niuernermut An-
gallannermullu Pisortaqarfik
suleqatigalugu.
Upernaviup Uummannallu
eqqaani nunqarfiit timmisartor-
figineqartarput upernaakkut
Kujaaniittullu sikorsuaqarnera-
ta nalaani tamannalu iluatsillu-
arsimavoq, Diskobugtimilu
timmisartuussisarnermi atorne-
qartassapput Bell 212 helikopte-
rit.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31