Atuagagdliutit - 16.09.1987, Side 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 38 1987
Et vigtigt erhverv
Fangsten er det traditionelle erhverv. Fiskeriet er det nye
erhverv. Turisme kan meget vel blive fremtidens erhverv.
Eller i hvert fald et af fremtidens vigtigste erhverv.
Mange rynker lidt på næsen af turisme. Man kommer
til at tænke på helt kunstige turistøer uden kontakt med
det pågældende samfund, om urimelig forskelsbehandl
ling mellem turisterne og lokalbefolkningen, syntetisk gen-
oplivning af gammel kultur, overfladisk markedsføring
af eksotiske særpræg, almindelig udnyttelse af arbejds-
kraften og så endelig den ydmygende følelse af at være en
zoologisk have, hvor sværme af kamerabehængte turister
beglor os selv og vores dagligdag.
Sådan kan turisme være. Men den behøver det ikke, og
vil aldrig blive sådan med den turistpolitik, Landstinget
har vedtaget.
Turismen skal være på grønlandske vilkår og sigte mod
grønlandske interesser. Men så kan det også være en guld-
grube. Grønland er for mange i hele verden en drøm, der
først er blevet mulig i de senere år. Turiststrømmen er sti-
gende, og udviklingsmulighederne enorme. Der findes få
lande så smukke, spændende og anderledes.
Økonomisk er mulighederne enorme. Vi skal bare lære
det — og styre det. Turistmessen i Nuuk kan blive et vig-
tigt gennembrud. Tilbage er kun at myndigheder og er-
hvervsliv griber chancen.
Det er en udfordring. Men Grønland har ikke så mange
erhvervsmuligheder og forudsætningen for økonomisk
uafhængighed er en fornuftig udvikling af eksisterende
muligheder. Turismen har lige så store muligheder som
f.eks. fiskeriet.
Turisme ændrer naturligvis dele af samfundet og dag-
ligdagen. Men det gjorde fiskeriet også, og det afgørende
må være, at erhvervet udvikles og styres på grønlandske
vilkår.
Dygtige præster
Tillykke med det nye Ny Herrnhut til Grønlands Univer-
sitet. De 14 millioner har betalt et smukt hus på den må-
ske smukkeste plet i Nuuk. Det er en meget vigtig begi-
venhed, at et universitet endelig er blevet lavet. Som både
landsstyreformanden og landsstyremedlemmet for kultur
og undervisning sagde: Viden er nøglen til fremtidens
Grønland — og til erstatning af udsendt akademisk ar-
bejdskraft fra Danmark.
Men.. .midt i festen et lille surt opstød: Hvorfor er det
altid præsterne, der får de bedste arbejdsvilkår? Siden
Middelalderen i Europa har kirkens folk placeret sig cen-
tral, og nu får de den rene luksus (sammen med de øvrige
studerende). Er det fordi det er præstestuderende, at der
kom så mange penge på bordet? Eleverne på fagskolerne
kan i hvert fald her se en studiestandard, der ligger lysår
fra deres. Er det ikke betænkeligt, at de bogligt begavede
isoleres på fredede skønhedsoaser i samfundet? Studiefred
er vigtigt. Isolation farligt.
Skriv DIN mening til AG — Debat — hurtigt og kort.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte, så alt
kan blive trykt. Du kan godt være anonym i avisen, men
debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse.
Arkitekt og
ingeniørfirmaerne har
rigeligt med arbejde
GTO’s direktør Gunnar P. Rosendahl
A/G har atter bragt et kapitel af Kate
Hansens efterhånden noget foræl-
dede eksamensopgave om GTO’s
sagsstyring.
Kate Hansen referer denne gang en
samtale med lederen af Tegnestuen
Sanati, Elias Larsen. Denne fortæl-
ler, at GTO er begyndt at foretrække
firmaer i Danmark ved overdragelsen
af rådgiveropgaver. Og »han mener,
at sålænge danske virksomheder i
Danmark bliver prioriteret, vil han og
andre med små rådgivende virksom-
heder blive dårligere stillet«. —
GTO’s sagsstyring får endnu engang
skylden forden ulyksalige situation.
Lad mig benytte lejligheden til igen
at slå fast, at valget af rådgivere sker
i GTO’s direktorat i Nuuk. Forat un-
derstrege denne kendsgerning — over
for de åbenbart noget rådvilde rådgi-
vere — har gennem de sidste par må-
neder, gennemført en ny praksis. Vi
samler samtlige rådgivere, som skal
bistå os med løsningen afen bestemt
opgave, til et møde i direktoratet. Her
bliver opgaven overdraget, dens for-
udsætninger bliver gennemgået, og vi
præcisere, at opgavens faglige og tek-
niske forhold varetages af GTO-di-
rektoratet, mens den økonomiske og
tidsmæssige opfølgning — den så-
kaldte sagsstyring — foregår i GTO’s
Danmarksafdeling eller hos den lo-
kale byggetjeneste.
GTO foretrækker lokale
virksomheder
Det er GTO’s målsætning at, rådgi-
veropgaver skal løses af virksomhe-
derne i Grønland i den udstrækning
de overhovedet har kapacitet til at
klare opgaverne. Fra GTO’s side har
vi da også støttet stiftelsen af Forenin-
gen af rådgivere i Grønland, fordi vi
har en klar fælles interesse i at få op-
bygget en stand af kvalificerede råd-
givende virksomheder her i landet.
Hvad Elias Larsens selv angår, er
det da også mit indtryk at, hans teg-
nestue har rigeligt at bestille. Del kni-
ber nemlig for ham at overholde de
tidsfrister, vi har aftalt med ham.
Elias Larsens udfald mod kolle-
gerne i det rådgivende ingeniørfirma
Bigum& Steen fos skal jeg ikke blande
mig i. Jeg går ud fra , at Foreningen
af rådgivere i Grønland, som begge
parter er medlem af, selv tager affære
i dette kollegiale spørgsmål om råd-
giveretik.
Redaktionel kommentar:
Vier glade for efterhånden at have
fået Gunnar P. Rosendahl som fast
læserbrevskribent. Det fremmer helt
klart debatten om G TO. Men det un-
dreros, når vi tænker på GTOs egne
ventetider, at han kritiserer vore ar-
tikler for al være forældede, og det
kan kun glæde os at GTO i mellem ti-
den harfået indført en ny praksis, som
netop imødekommer kritikken. Det
undrer os også, at Elias Larsen plud-
seligskal kritiseresfor, at det »kniber«
for ham at overholde aftalte tidsfri-
ster med GTO. Er det ikke lidt små-
ligt — barefordi han tillader sig at kri-
tisere det mægtige GTO? Hvad med
GTOs egne tidsfrister? Mange uf AG s
læsere har nok erfaringer, og hvornår
var det f.eks., at trawleren, der ikke
kun sejle, egentlig skulle have været
færdig? Mon ventetid ogforsinkelser
virkelig er GTOs bedste argument
imod andre? Red.
AIDS bør nu ind under
loven om kønssygdomme
Læge Niels P. Broberg, Nuuk, slår i dette indlæg til lyd for, at AIDS for fremtiden
føres ind under såvel lov om kønssygdomme som epidemi-lovgivningen
På grundlag af den nu globall ud-
bredte kønssygdom AIDS, forårsaget
af i hvert fald to virustyper, uden mu-
lighed for behandling og med sikker
dodelig udgang for de AlDS-syge har
der siden 1981 været holdt interna-
tionale konferencer og nationale dis-
kussioner om, hvordan man bedst
kan hindre sygdommens yderligere
udbredelse. Samtidig har man fra
privat side i de godt 100 sygdoms-
ramte nationer bidraget med råd og
dåd.
1 juni 1987 holdt man i Washington
den 3. internationale AIDS-konfe-
rence med tusindvis af virusforskere
fra hele verden. Det viste sig, at man
ikke var kommet eet skridt videre med
løsningen af denne sygdom, som nu
fordobler sig hvertandet år med stør-
ste arnesteder i det afrikanske ækva-
torialplan, på Haiti og nu også i Syd-
amerika, specielt koncentreret om-
kring Brasilien. For øjeblikket regner
man med, at over 10 millioner men-
nesker er AIDS-positive. Om 10 år
cirka 100 millioner, hvoraf 35 til 40
millioner vil dø.
50 procent får sygdommen
Verdenssundhedsorganisationen
WHO holdt AlDS-debat i maj 1987
i tilslutning til sin generalforsamling.
Man regner med, at op mod 50 pro-
cent af de smittede vil udvikle selve
sygdommen, medens den resterende
del af de smittede vil udvikle A1DS-
lignende tilstande. Man budgetterer
med 63 millioner dollars, hovedsage-
ligt til støtte for forskningsaktiviteter.
Samtidig påtog man sig villigt at
koordinere de overordnede funktio-
ner i et fortsat globalt program for be-
kæmpelsen af AIDS.
Belgien forer
1 Europa fører Belgien, mens Dan-
mark ligger på sølvmedalje-pladsen
med knapt 15.000 AlDS-smittede
trods en stor indsats i forebyggelsen
ved uddannelse af særlige A1DS-
konsulenter, som oplyser og undervi-
ser born og voksne lokalt. De samlede
offentlige udgifter i Danmark til
AlDS-foranstaltninger i 1987 bliver
120 millioner kroner i såvel statsligt
som kommunalt regi. Linder Was-
hington-konfereneen hævdede fo-
rende danske AlDS-forskere, at de
danske bevillinger til oplysningskam-
pagner og forskning må mangedob-
les, hvis kampen mod sygdommen i
Danmark skal fores på et anstændigt
niveau.
Ind under lovgivningen
Den danske sundhedsstyrelse fører
sin nuværende AI DS-strategi på op-
lysning, ansvarlighed, anonymitet og
frivillighed. Overlæge Michael von
Magnus mener ikke, at lovgivning kan
stoppe Al DS, idet han tager stærk af-
stand fra registrering af AIDS-posi-
tive.
Dette har medfort en meget skarp
protest fra Johs. Clenmiensen, dr.
med. og h.e., tidligere leder af Canser-
registret. Kobenhavn (Morgenavisens
Jyllands-Posten 16. 8. 1987). Clem-
mensen tager i sin saglige protest
Gronland som udgangspunkt, hvor vi
netop nu sidder begras et op.til halsen
i en syfilis-epidemi.
Jeg er personlig enig med Clem-
mensen og opfordrer hermed vore
grønlandske politikere til at tage loven
om konssygdomme samt epidemi-
loven op til revision hurtigst muligt.
Niels P. Broberg, Nuuk.
Maleriudstilling
Seminariets gamle gymnastiksal.
Fernisering d. 18/9 fra kl. 16-18.
Udstillingen er også åben 19.-20. og 21. september fra kl. 14-17.
Jens Kromann
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52