Atuagagdliutit - 16.09.1987, Blaðsíða 18

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 38 1987
MUTfT
»Skæven« Ammassalimmiittoq, amminik merSortarfiusoq.
»Skæven« i Ammassalik, hvis skindsystuen holder til.
Maria Utuaqpuisaasaliorpoq — »Skæven«-imi tammajuitsuliarineqartar-
tut ilaat.
Maria Utuaq i gang med at sy en sæl — En af de mange souvenirs, der også
laves på »Skæven«.
Grønlandsk mode
er også dyr mode
— Hvis vi skal betale en ordentlig timeløn og samtidig
sælge til rimelige priser, er det umuligt at få balance i
skindværkstedets regnskaber, siger lederen af
»Skæven« i Ammassalik, Lone Thrysøe
Rigtig beklædning i traditionel grøn-
landsk mode er en ting, skindværk-
stedet »Skæven« i Ammassalik kan
klare. Men noget overskud giver det
kommunale beskæftigelsesprojekt
ikke. — Og skal vi fortsat betale en
ordentlig timeløn og samtidig sælge
til rimelige priser, får vi heller ikke ba-
lanee i regnskaberne, siger lederen af
»Skæven«, Lone Thrysøe. Det er
nemlig den erklærede prispolitik, at
også kommunens fangerbefolkning
skal have råd til at købe gaver og be-
klædning i »Skæven«. Derfor er pri-
serne mere end rimelige.
— Vi satser på at holde fast ved de
gamle grønlandske håndværkstradi-
tioner i skindsyning, siger man på sy-
stuen. Ved siden af laver man så også
så banale ting som at lægge et par
bukser op, hvis de er købt vel store.
En stor del af skindprodukterne er
også ting som tasker og souvenirs, så
100 procent beklædning er der be-
stemt ikke talé om.
Men priserne er som sagt i bund.
Og det mærkede man til, da
»Skæven« tidligere på året havde en
udstilling på rådhuset i Nuuk. Det var
ikke vestkyst- eller turistpriser, der
blev disket op med. Og resultatet er,
at man den dag i dag sidder og arbej-
der på alle de mange ordrer, der kom
fra Nuuk-boerne.
To år gammelt er det ind til videre
succesfyldte projekt i Ammassalik.
Og succesen er en kendsgerning, med
mindre man lige vælger at focusere på
økonomien. Der er ni kvinder i ar-
bejde, men derudover holder man
også en del fangere og husflidsprodu-
center »til ilden« med efterspørgsel
på skind og husflid. 1,2 millioner står
der på »Skævens« årsbudget. En
kvart million kommer ind igen ved
salg, en anden kvart million ydes i til-
skud fra landsstyret. Resten må kom-
munen slippe.

■■

*

Lone Thrysøeakilioraatitsisarfimmi:—Niuertarfik ingerlalluartikkuminaap-
poqsulisut iluamik akilertassagutsigut nioqqutigullu naammaginakanner-
sunik akeqartittassagutsigit.
Lone Thrysøe ved kasseapparatet: — Det er umuligt at få virksomheden til
at hvile i sig selv, hvis vi både skal betale rimelige timelønninger og sælge til
en rimelig pris.
Elisa Maqe amernik mersortartut utoqqartaat »Skæven«-imi siunnersorti-
tut sulisuuvoq.
Elisa Maqe er en skindsyningens »grand old lady« og arbejder som konsu-
lent på »Skæven«.
Kalaallit Nunaaniti
atisaliat akisuut
— Iluamik aningaasarsiaqartitsissagutta nioqqutigullu
naammaginartumik akeqartittassagutsigit taava
ammeriviup naatsorsuutat
oqimaaqatigiissinnaanngilluinnassapput,
Ammassalimmi »Skæven«-ip pisortaa, Lone Thrysøe
oqarpoq
Ammassalimmi ammerivik »Skæ-
ven« kalaallit atisaliannaavinik mer-
sorfiulluarsinnaavoq. Kommunilli
suliassaqartitsivia taanna sinneqar-
Lydia Nikodemussenip amermit pooqattaliani ineraluttualerpaa.
Ly dia Nikodemussen i færd med at lægge sidste hånd på en sælskindstaske.
toorfiusanngilaq. — Naammaginar-
tumik akissasiaqartitsillutalu ilua-
mik akeqartitsisassagutta naatsor-
suutivut oqimaaqatigiissinnaanngit-
tuassapput, »Skæven«-ip pisortaa
Lone Thrysøe oqarpoq. Angunia-
gaavormi piniartuttaaq atisanik pi-
niutissaminnik »Skæven«-imi pisi-
sinnaasassasut. Taamaattumik nioq-
qutissiat akisuallaarsinnaanngillat.
— Kalaallit ammerisaasitoqaat
atorlugu mersortarpugut. Saniati-
gullu aamma ammit qarliit takival-
laat naalisarpagut. Aammali poo-
qattannik tammajuitsussanillu sana-
sarpugut, tassa atisaliuinnartanngi-
lagut.
Nioqqutissiavulli akikitsuarar-
suupput. Tamannalu malugineqar-
simavoq »Skæven« upernaaq Nuup
rådhusiani saqqummersitsimmat.
Kitaamiut takornarialluunniit akisu-
gisinnaanngilluinnarpaat. Tamatu-
munngalu ersiutaavoq maannakkut
nuummiut inniminnigaannik sulias-
sarpassuaqalersimagatta.
Ingerlataq taanna iluatsilluartu-
mik ukiuni marlunni Ammassa-
limmi ingerlanneqarsimalerpoq.
Tassami aningaasartai eqqarsaatigis-
sanngikkaanni iluatsilluartutut taa-
neqartariaqarpoq. Arnat qulingiluat
sulisorineqarput saniatigullu piniar-
torpaaluit sanaluttorineqarlutik tas-
sali tammajuitsussat piummanne-
qangaartarmata. »Skæven«-ip uki-
umut atugassai 1,2 millioner kr-inut
missingersuusiorneqartarput. Milli-
uunit sisamararterutaat tunisatigut
isertinneqartarput, milliuunniit sisa-
mararterutaat namminersornerullu-
tik oqartussanit tapiissutigineqartar-
put. Sinnerili kommunip tapiissuti-
gisariaqartarpai.