Atuagagdliutit - 01.05.1991, Blaðsíða 6

6 5. MAJ
1966 - 1991
ATUAGKAT
Et spørgsmål om tillid
En handel er kan god, hvis begge parter synes den er god
Atuagkat pissanganartumik arlaannik peqartuaannarpoq... (Ass.: Knud Josefsen)
Man kan altid linde et eller andet spændende i Atuagkat... (Foto: Knud Josefsen).
Tatigeqatigiinneq
Niueqatigiinneq aatsaat pitsaasuusarpoq illuatungeriit
tamarmik iluarigaangassuk
- Vor vigtigste opgave er
at rådgive kunderne på
en sådan måde, at han-
delen skaber en gensidig
tillid. Vort primære ar-
bejde består derfor i at
analysere kundens be-
hov og finde en individu-
el løsning. Det er ingen
god handel for nogen af
parterne, hvis kunden
bliver overtalt til at købe
en maskine til 100.000
kroner, hvis hans behov
kan dækkes af en maski-
ne til 50.000 kroner. Han
skulle jo også gerne være
vor kunde i morgen...
Det siger salgskonsulent
Jens Olsen fra Atuagkat.
Det er Jens Olsen, som
går ud i marken og præsen-
terer Atuagkats brede pro-
gram af Canon-maskiner for
kunderne. Selv bryder han
sig ike om ordet »sælger«,
men vil hellere karakterise-
re sin opgave som »problem-
løser«.
Tilfredse kunder
- Vi lever af tilfredse kunder,
og dem får vi kun ved at op-
bygge et tillidsforhold mel-
lem leverandøren og bruge-
ren, siger Jens Olsen om fi-
losofien bag Atuagkats salg
af kontormaskiner- og møb-
ler. Når en handel er afslut-
tet, er kontakten ikke af-
brudt. Kunden skal vide, at
vi fortsat bakker ham op
med råd og servicering af det
udstyr, som han har købt
hos os. Vi underviser medar-
bejderne i brugen af maski-
nerne, og er der efter en pe-
riode sket en stor udskift-
ning i medarbejderstaben, ja
så rykker vi ud til endnu en
leksion.
Ud i marken
En del af kunderne kommer
ned i Atuagkat og fortæller
om deres behov, men de fle-
ste kunder opsøger Jens Ol-
sen ude i marken. Ved nøje
at følge med i det samfund,
som Atuagkat også er en le-
vende del af, knytter Jens
Olsen mange kontakter til
nye kunder: - Det gælder om
at have fingeren på pulsen!
- Når vi besøger en kunde,
smider vi ikke med det sam-
me en stak farvestrålende
brochurer på bordet, men
får i stedet kunden til at for-
tælle os om sit behov inden-
for kontormaskiner og
-møbler. Derefter udarbej-
der jeg en fuldstændig
driftsøkonomisk beregning
på kundens nuværende an-
læg og det anlæg, som even-
tuelt kan komme på tale.
Det er en langsigtet stra-
tegi, for i mange tilfælde får
kunden først brug for at mo-
dernisere og udvide sin ma-
skinpark om et år, men så
ved han til gengæld, hvad vi
står for, fortæller Jens Ol-
sen.
En udfordring
- Og heldigvis møder jeg en
meget stor åbenhed og nys-
gerrighed hos folk i Nuuk.
Selv om vi måske nok i an-
dre sammenhæng lever lidt
udenfor lands lov og ret, ja
så ved folk i Nuuk udmær-
ket godt, hvad kvalitet er.
Det er en holdning, som og-
så er blevet skærpet af den
økonomiske afmatning i det
grønlandske samfund. Pen-
gene sidder ikke længere så
løst i lommen som for blot et
par år siden, men det vælger
vi at se som en større udfor-
dring.
- I dag lægger kunderne
meget stor vægt på kontor-
maskinernes driftsøkonomi,
ligesom de vil sikre sig en
hurtig service, hvis der skul-
le ske et ufrivilligt stop i ma-
skinens arbejde. Det er disse
områder, som vi skal argu-
mentere for, men det er hel-
ler ikke et problem med Ca-
nons brede vifte af maskiner
sammenholdt med vor sam-
arbejdsaftale med Nuuk Da-
tateknik. Vi er i virkelighe-
den utroligt priviligeret, og
det kan vi også aflæse af vo-
re ordrebøger.
- Suliassatta pingaarner-
saraa pisisartutta ima
isikkulimmik siunner-
sornissaat, niueqatigiin-
neq tatigeqatigiinner-
mik pilersitsilluni. Taa-
maattumik suliassatta
pingaarnersaraat pisi-
sartutta pisariaqarti-
taat paasiniassallugit,
aammalu inuit ataasiak-
kaarlugit aaqqiissute-
qarfigisarnissaat. Illua-
tungeriinnut niueqati-
giilluarnerunngilaq pisi-
sussaq oqaluunneratigut
maskinamik 100.000 ko-
ruunilimmik pisitik-
kaanni, massa pisaria-
qartitsinera 50.000 ko-
ruuninik akilimmik pisi-
nikkut naammassine-
qarsinnaagaluartoq.
Aammami aqugu uatsin-
ni pisiaqqissinnaasaria-
qarpoq...
Taamatut oqarpoq tuni-
niaasutut siunnersorti Jens
Olsen Atuagkat.
Jens Olsen Canonip ma-
skinaliaannik pisisartut or-
nillugit Atuagkat-p nioqqu-
tissarpassuinik ilisarititsi-
sartuuvoq. Nammineerluni
oqaaseq »tuniniaasoq« nu-
annarisarinngilaa, sulianili
taarusunneralugu »ajornar-
torsiutinik aaqqiisartutut
sulineq«.
Pisiniat iluarisimaartut
- Inuussutigaavut pisisartut
iluarisimaarinnittut, ta-
mannalu aatsaat pisinnaa-
voq nioqqutissamik tunisi-
sup atuisullu akornanni ta-
tigeqatigiinnikkut, Jens Ol-
sen Atuagkat-p allaffimmi
maskinanik- pequtinillu
nioqquteqarnerata isuma
tunuliaqutarisaa pillugu
oqarpoq. Niueqatigiinneq
naammassigaangat attave-
qatigiinneq kipineq ajorpoq.
Pisisitta nalussanngilaat
atortut uatsinni pisiani pil-
lugit siunnersorneqarnik-
kut tapersersussagipput,
aammalu atortut nakkutil-
liivigissagivut. Sulisorisat
maskinat atorneqartarneri-
nik ilinniartittarpagut, pif-
fissallu ingerlanerani suli-
sut nikerarujussuarsimap-
pata suli ataasiarluta ilinni-
artitsiartoqqittarpugut.
Sullitaq tlkillugu
Pisisartut ilarpaalussui
Atuagkat-nukartarput pisa-
riaqartitatillu oqaluttuara-
lugit, amerlanerpaalli Jens
Olsen sullitat tikillugit suli-
tillugu attavigisarpaat.
Inuiaqatigiit, Atuagkat
uummassusilimmik peqa-
taaffigisaat malittareqqis-
saaraangamigit Jens Olse-
nip pisisartut nutaarpassuit
attavigilersarpai: - Malitta-
rinnilluartariaqarpoq!
- Pisisartoq pulaaraangat-
sigu pilerisaaruterpassuit
qalipaatigissaaqisut nerri-
viup qaanut saqqummerneq
ajorpagut, taarsiulluguli
oqaluttuartittarparput al-
laffinnik maskinanik- pequ-
tinillu pisariaqartitai suu-
nersut. Tamatuma kingor-
na pisiniap maskinaataata,
maskinalu pisiarerusussin-
naasaatalu ingerlatsinermi
aningaasartuutaanerat ta-
makkiisoq naatsorsortarpa-
ra.
Tamanna siunissamut
ungasissumut pilersaaru-
siorneruvoq, amerlasuuti-
gummi ppisisussap maskin-
aatini ukioq ataaseq qaan-
giuppat aatsaat nutarterlu-
gillu ineriartortitsivigisin-
naavai, taamaaligaangalli
naluneq ajorpaa qanoq ua-
gut sulisartugut, Jens Olsen
oqarpoq.
Imminut
misilinneruvoq
- Qujanartumillumi nuum-
miuni takujuartarpara am-
masumik pissuseqarluar-
neq, aammalu alaatsinaat-
tuuneq. Massa immaqa alla-
tigut nunap inatsisai male-
ruagassaalu ingalasimalaar-
lugit inuugaluarluta, taa-
maattoq nuummiut nalunn-
gilluarpaat pitsaassuseq
suusoq. Taamatut isum-
mertarneq aammattaaq
sakkortusisimavoq inuiaqa-
tigiinni kalaallini aningaa-
saqarniarneq ajorneruler-
mat. Ukiut marlussuinnaat
matuma siornanut naleq-
qiullugu inuit aningaasaate-
qarpallaarunnaarsimapput,
tamannali imminut misilin-
neqarnerunissatut isigiu-
maneru arput.
- Ullumikkut pisisartut
pingaartittorujussuuaat al-
laffimmi maskinat ingerlat-
sinikkut aningaasartuutaa-
sarnerat, soorluttaaq qulak-
keerusuttaraat maskinap
sulinerani unittoortoqassa-
galuarpat sukkasuumik sul-
Unneqarnissaq. Tamak-
kuupput uagut tunngaviler-
sugassavut, tamannali Ca-
nonip maskinaaterpassuini
ajornartorsiutaanngilaq,
aammalu Nuuk Datateknik-
kimik suleqatigiinnissamut
isumaqatigiissutitsinnut at-
tuumassuteqarluni. Pissu-
siviusut qiviaraanni tupin-
naannarmik allanit salliu-
nerutitaavugut, tamannalu
inniminneerisartut allattor-
neqarfiatigut takuneqarsin-
naavoq.
GYLDENDALS
ET-BINDS
LEKSIKON
RØD INDBINDING
NORMALPRIS KR.895,-
FØDSELSDAGSTILBUD
kr...............695,-
BLA INDBINDING
NORMALPRIS KR795,-
FØDSELSDAGSTILBUD
kr...............595,-
0