Atuagagdliutit - 01.05.1991, Blaðsíða 8

8 5. MAJ
1966 - 1991
ATUAGKAT
Sådan startede vi Atuagkat i 1966
Tidl. landsbibliotekar Hans Westerman var formand for Det grønlandske Forlag, da boghandelen blev startet
- I 1966 så Nuuk helt an-
derledes ud end i dag, -
både på krop og sjæl. By-
en havde endnu ikke fået
vokseværk, og der var
god plads omkring huse-
ne langs Skibshavnsve-
jen, hvor Atuagkat blev
indrettet. TV og video
havde ikke vundet ind-
pas, og skulle folk hygge
sig i en stille stund, ja så
skete det med en god
bog. Siden er mangt og
meget blevet ændret i
Nuuk...
Det fortæller den tidligere
landsbibliotekar Hans We-
stermann, der var med til at
grundlægge boghandlen
Atuagkat i 1966. Han kom i
1956 til Nuuk som landsbi-
bliotekar og blev straks
valgt ind i bestyrelsen for
Det grønlandske Forlag,
som Grønlands Landsråd
netop havde stiftet ved at
sammenlægge en række
mindre udgivervirksomhe-
der.
- Det grønlandske Forlag
udgav fra starten mellem ot-
te og 10 bøger om året, for-
tæller Hans Westermann.
Det var ikke imponerende,
men vi kørte med en meget
stram økonomi, som først og
fremmest var baseret på et
tilskud fra landskassen på
30.000 kroner om året.
Landsrådet ønskede bogpri-
serne så lave som muligt, og
blev hele oplaget ikke solgt,
var der rent faktisk et un-
derskud på en bogudgivelse.
En grønlandsk oversættelse
af »Ben Hur« kostede 12
kroner, og det var heller ik-
ke meget for en bog i 1966.
- Der var derfor ikke mu-
lighed for at skabe en større
ekspansion, selv om der fo-
relå flere egnede manu-
skripter, end vi kunne nå at
trykke. Især med børnebø-
gerne kunne vi slet ikke føl-
ge med, og denne situation
kunne bestyrelsen ikke rig-
tig være tilfreds med.
Ideen blev født
- Vi vendte og drejede mulig-
hederne for at få flere res-
sourcer at arbejde med, for-
tæller Hans Westermann,
og på et tidspunkt kom ra-
diofonichef Frederik Niel-
sen med ideen om at starte
en boghandel, hvis overskud
skulle bruges til udgivelse af
grønlandske bøger.
- Ideen var god, men løb
straks ind i vanskeligheder.
Der lå nemlig allerede på
Tuapannguit en boghandel,
som blev startet af Agnethe
Møller 13 år tidligere. En
meget sjov butik, hvor man
kunne finde de mærkeligste
ting. Og mange mente ikke,
at en offentlig virksomhed
som Det grønlandske Forlag
skulle konkurrere med fru
Møller. Nu var tiden i be-
gyndelsen af 1960’erne
imidlertid moden til en øget
konkurrence og privatise-
ring, og efter lange og til ti-
der drøje forhandlinger med
landsrådet og landshøvdin-
gen fik vi grønt lys for ideen
med at starte en boghandel.
Et godt argument var, at
mange købte deres bøger i
København, og så kunne vi
jo lige så godt trække denne
omsætning til Grønland og
lade den komme udgivelsen
af grønlandske bøger til go-
de.
Huset lå der
- Samtidig med at vi arbejde-
de med ideen til en boghan-
del ville fotograf H. C. Møll-
mann sælge sit hus på
Skibshavns vej, hvor han
havde butik og fotoatelie i
stuen og bolig på loftet. Det
var et højt og mærkeligt ud-
seende hus, som vognmand
Jens Madsen havde bygget i
1950’erne med bolig på 1. sal
og garage til sin skraldevogn
i stuen. Vi købte dette hus,
som stadig er grundstam-
men i Atuagkat Boghandel.
- Vi ansatte en boghand-
ler, Bent Elkjær Danielsen
til at drive forretningen, og
så gik vi i gang med at skaffe
de mange penge, som star-
ten på boghandlen krævede.
Vi skulle stille med en kau-
tion på 10.000 kroner til
Forlæggerforeningen, som
omfattede alle danske forlag
på nær Gyldendal, der kræ-
vede sin egen kaution på
6.000 kroner. Desuden skul-
le alle bogindkøb betales
kontant, og alene hos Gyl-
dendal blev der købt bøger
for 40.000 kroner.
- Omkring den 29. april
1966 kom Atlantskibet
»Grønland« til Nuuk med
5.000 bøger, som skulle væ-
re boghandlens start. Besty-
relsen, som blandt andet be-
stod af radiofonichef Frede-
rik Nielsen og skoledirektør
Christian Berthelsen, blev
derfor indkaldt om aftnerne
til at prismærke bøgerne, og
jeg blev som formand sat til
at male facadeskiltet, for-
tæller Hans Westermann.
Folketingsmedlem Nic. Ro-
sing udformede boghand-
lens logo, en vegstenslampe,
og så var vi klar til at åbne
den 5. maj.
- Åbningen blev et stort
tilløbsstykke, og vi omsatte
den første dag for 3.000 kro-
ner, - et beløb langt over for-
ventning, fortæller Hans
Westermann. Vi havde et
par gode åbningstilbud.
»Ordbog over det danske
sprog« kostede 47 kroner
minus oms for hvert af de 24
bind, mens Achton Friis’
»De Jyders Land« kostede
138 kroner minus oms for
hvert af de to bind. Også et
meget smukt kulturhisto-
risk værk om landbokvinder
gik som varmt brød i Nuuk!
Ideen var bæredygtig
- Eftersom boghandlen Atu-
agkat på søndag kan fejre
sin 25 års fødselsdag, kan vi
vel godt tillade os at konsta-
tere, at ideen fra 1966 har
vist sin bæredygtighed, si-
ger Hans Westermann. Vi
havde regnet med en årsom-
sætning på 150.000 kroner,
men allerede i 1967 rundede
vi millionen.
- Og fru Møllers boghan-
del? Den levede i bedste vel-
gående, indtil familien Møl-
ler i 1970’erne rejste til Dan-
mark. Konkurrencen var
frodig, og flere gange måtte
også fru Møller udvide sin
butik, lige som det var til-
fældet med Atuagkat, der
voksede sig stor ved hjælp af
knopskydninger.
Atuagkat imatut aallartippavut
Siornatigut rmna tamakkerlugu bibliotekariusimasoq Hans Westerman
Kalaallit Nunaanni Naqiterisitsisarfimmi siulittaasimvoq atuagaarniarflk
allartinneqarmat
Siornatigut nuna tamakkerlugu bibliotekariusimasoq Hans
Westermann Kalaallit Nunaanni Naqiterisitsisarlimmut
siulittaasutut 1966-imi majip tallimaani atuagaarniarlim-
mik Atuagkat-mik aallarneeqataasimavoq. (Ass.: AG).
Tidl. landsbibiotekar Hans Westermann var som formand
for Det grønlandske Forlag med til at starte boghandelen
Atuagkat den 5. maj 1966. (Foto: AG).
■ 1966-imi Nuuk ullumik-
kornit allatorluinnaq
isikkoqarpoq - »timimi-
gut« »tarnimigullu«.
Taamanikkut illoqarfik
suli alliartupiluulersi-
manngilaq, umiarsuali-
viullu tungaanut aqqusi-
nermi illut akorni inis-
sarpassuaqarpoq, Atuag-
kat-llu tamaani inissin-
neqarput. TV videolu su-
li takkussimanngillat,
inuillu nipaasimaarfim-
minni ilorrisimaarnia-
raangamik taava atuar-
tarput. Tamatuma kin-
gorna Nuummi sorpas-
suit allanngorujussuar-
put...
Taamatut oqaluttuarpoq
nuna tamakkerlugu biblio-
tekariusimasoq Hans We-
stermann, 1966-imi atua-
gaarniarfimmik Atuagkat-
nik pilersitseqataasoq.
1956-imi nuna tamakkerlu-
gu biblioteqarinngoriartor-
luni tikippoq, ingerlaannar-
lu Kalaallit Nunannit Naqi-
terisitsisarfiup siulersuisui-
nut qinigaalluni, taamaa-
nikkut Landsrådip, atuak-
kanik saqqummersitsiveeq-
qat arlallit katunnerisigut,
pilersissimasaat.
- Kalaallit Nunaanni Na-
qiterisitsisarfik aallaqqaa-
taaniit ukiumut atuakkanik
arfineq pingasunik qulinik
saqqummersitsisarsimavoq,
Hans Westermann oqalut-
tuarpoq. Amerlassusii inga-
sagisassaanngillat, taama-
nikkulli aningaasaqarniar-
nermut ajornartorsiorna-
qaaq, taannalu pingaarne-
rusukkut landskassemiit
ukiumut 30.000 koruuninik
tapiiffigineqartarnermik
tunngaveqarpoq. Landsrå-
dip kissaatigaa atuakkat sa-
pinngisamik akikinnerpaa-
junissaat, atuakkamillu saq-
qummersitaq tamakkerluni
qunineqanngippat atuak-
kap saqqummersinneqarne-
rani amigartooruteqarto-
qartarluni. »Ben Hur«-ip
kalaallisuunngortinneqar-
nera taamanikkut 12 koruu-
neqarpoq, aammalu 1966-
imi atuakkamut akigititaq
akisugisassaanani.
- Taamaattumik amerli-
artortitsinissamut periarfis-
saqarpianngilaq, massa atu-
akkiassatut atorsinnaasut,
naqinnissaat angumerisin-
naasatsinniit amerlaneru-
sut, pigigaluarivut. Minne-
runngitsumik meeqqanut
atuakkiat malinnaaffigisin-
naanngivippagut, tamanna-
lu siulersuisut naammagisi-
maanngeqaat.
Isumassarslpput
- Atortussat amerlineqar-
nissaat eqqarsaatersuutigi-
simaqaarput, Hans Wester-
mann oqaluttuarpoq, piffis-
sallu ilaani radiop pisortaa
Frederik Nielsen isumassar-
sivoq atuagaarniarfimmik
aallartitsisoqarnissaanik,
sinneqartoorutaalu atorne-
qassallutik kalaallit atuak-
kiaasa saqqummersinne-
qartarnissaannut.
- Isumassarsiaq ajunnge-
qaaq, erngerlunili ajornar-
torsiutissartaqalerluni. Tu-
apannguanimi atuagaarni-
arfeqareerpoq, ukiut 13-it
sioqqullugit Agnethe Mølle-
rimit aallartinneqartoq. Pi-
siniarfik nuannivissoq eq-
qumiinnerpaanik nassaas-
saqarfiusoq. Amerlasuullu
isumaqarput Kalaallit Nu-
naanni Naqiterisitsisarfik
pisortanit ingerlanneqartoq
fru Møllerimut unammiller-
tariaqanngitsoq. 1960-ik-
kulli aallartinneranni piffis-
sanngorsimavoq unammil-
lernerup namminersortu-
nillu aallarnisaanerup an-
nertusineqarnissaanut, pif-
fissarlu sivisooq ilaannilu
landsrådimik landshøvdin-
gimillu isumaqatigiinniapi-
loortareernertigut atua-
gaarniaifimmik aallarnii-
nissatsinnut akuerineqar-
pugut. Tunngavilersuutigi-
neqartut ilagaat amerlasuut
atuakkanik Københavnimi
pisisarnerat, taamaattumil-
lu kaajalukaartitat taakku
Kalaallit Nunaannut eq-
qunneqartariaqartut, ka-
laallillu atuakJtiaasa saq-
qummersinneqartarneran-
nut iluaqutaatillugit.
Illu ploreerpoq
- Atuagaarniarfeqalernissa-
mik isumassarsiaq sammile-
ruttoripput assiliisartup H.
C. Møllmannip Skibshavns-
vejimi illuutini, pisiniarfiu-
tigaluni assiliisarfittaqarlu-
nilu qaliani initalik tuninia-
lerpaa. Illu taanna port.u-
suujullunilu ilusaa eqqu-
miitsuuvoq, qamatuutallip
Jens Madsenip 1950-ikkun-
ni inimi qullermi najugaqar-
fittalerlugu aammalu inimi
allermi eqqaavilerinermut
qamutaatiminut inissiisar-
filerlugu sanasimasaa. Illu
taanna pisiaraarput, taan-
nalu suli Atuagkat Boghan-
delip toqqammavigaa.
- Atuagaarniamik, pisini-
arfik ingerlatsisussamik
atorfinitsitsivugut, tassaa-
sumik Bent Elkjær Daniel-
sen, taavalu atuagaarniar-
fiup aallarnisarnermini an-
ingaasarpassuit atorfissa-
qartitai katersorlugit aallar-
tilluta. Forlæggerforeningi-
mut sallunaveeqqutinik
10.000 koruuninik akiliute-
qartussaavugut, taannalu
danskit atuakkanik saq-
qummersitsisarfiisa tamar-
mik, taamaallaat Gyldendal
pinnagu, ilaaffigaat, Gyl-
dendalilu nammineq 6.000
koruuninik sallunaveeqqu-
tinik piumasaqaateqarluni.
Taakku saniatigut atuakkat
pisiarineqartut tamarmik
ataatsikkoortumik pisiari-
neqartassapput, Gyldenda-
liinnarmi atuakkat 40.000
koruuninik nalillit pisiari-
neqarput.
- 29. april 1966-ip missaa-
ni umiarsuaq Atlantikukko-
ortaat »Grønland« Nuum-
mut tikippoq atuakkanik
5.000-inik nassarluni, atu-
akkallu taakku atuagaarni-
arfiup aallarniutigisussaa-
vai. Taamaattumik siuler-
suisut, ilaatigut tassaasut
radiomi pisortaq Frederik
Nielsen aammalu skoledi-
rektør Christian Berthel-
sen, unnukkut atuakkat
akissaannik nipititeriartoq-
qullugit aggeqquneqartar-
put, uangalu siulersuisuni
siulittaasutut suliassariler-
pata illup saqqaata allagar-
tarsuassaata qalipannissaa,
Hans Westermann oqalut-
tuarpoq. Folketingimi ilaa-
sortaq Nic. Rosingip atua-
gaarniarfiup ilisarnaatissaa
suliaraa, tassaasoq qulleq
ukkusissamik sanaaq, taa-
valu majip tallimaani am-
mamissatsinnut piareerpu-
gut.
Ammaanersiornermi
inuppassuit takkupput, ul-
lorlu siulleq isertitavut
3.000 koruuniupput, - naat-
sorsuutigisatsinnik angine-
rujussuit, Hans Wester-
mann oqaluttuarpoq. Mar-
lussunnik ammaanermut
atasumik pitsaasunik neqe-
rooruteqarpugut. »Ordbog
over det danske sprog« atu-
akkanik 24-inik immikkoor-
tulik omsi ilanngaatigalugu
atuakkamut ataatsimut 47
koruuneqarpoq, Achton
Friisillu »De Jyders Land«-
iliaa atuakkanut marlunnut
avitaq atuakkamut ataatsi-
mut omsi ilanngaatigalugu
138 koruuneqarluni. Aam-
mattaaq arnat nunaannar-
miut pillugit kulturikkut
oqaluttuarisaanikkullu atu-
akkiaq kusanaqisoq Nuum-
mi tunisaalluaqaaq!
Isumassarsiaq
lluatsippoq
- Sapaatiuppat atuagaarni-
arfik Atuagkat ukiunik 25-
iliisussaammat oqarsin-
naallluarunarpugut 1966-
imi isumassarsiaq imminut
ingerlassinnaasutut iluat-
silluarsimasoq, Hans We-
stermann oqarpoq. Naatsor-
suusiorsimavugut ukiumut
kaajalukaartinneqartartut
150.000 koruuniussasut,
1967-innguinnartorli mil-
lionit angoreerpagut.
Fru Møllerimmi atua-
gaarniarfia? Taanna inger-
lalluaannarpoq ilaqutariit
Møllerikkut 1970-ikkuni
Danmarkimut aallarnissaat
tikillugu. Unammeqatigiin-
neq ingerlalluarpoq, arlale-
riarluni aammattaaq fru
Møller pisiniarfimminik al-
lilerivoq, soorluttaaq Atuag-
kat ilallattaarlugu alliartu-
aartoq.