Atuagagdliutit - 24.10.1995, Qupperneq 17

Nr. 83 • 1995
17
Hvalfangst
Redaktionen er bekendt med navnet
på skribenten
»Nu har man igen, i lighed
med tidligere år, i Direktora-
tet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug i forhandling med
KNAPK og KANUKOKA
genfordelt de kvoter på silde-
pisker- og finhvalfangst, som
var tildelt kommuner nord
for Sisimiut, til kommunerne
syd for Sisimiut. Det er bety-
deligt økonomisk tab for
fiskerne og fangerne i Ka-
ngaatsiaq, Aasiaat, Qasigian-
nguit, Ilulissat, Qeqertarsu-
aq, Uummannaq og Upema-
vik.« Det er hvad man hører
hverdag i disse dage i de
nævnte kommuner fra kom-
munalpolitikernes og fiskeri-
foreningernes side.
Det er noget pjat. Fangst af
sildepiskere og finhvaler går
ind 1. maj hvert år. Kommu-
nalbestyrelserne fordeler
kommunernes kvoter til
deres borgere forinden.
Hvorfor fanger man så ikke
den sildepisker eller finhval
man har fået tildelt licens til
medens tid er. Alle er klar
over, at de sildepiskere og
finhvaler, der ikke er fanget
inden den 15. oktober, bliver
genfordelt til fangerne i Sisi-
miut og sydligere kommu-
ner. Hvorfor beskylde direk-
toratet, fordi man ikke har
fanget sin sildepisker eller
finhval?
Jeg tror, at årsagen til at
mange ikke fanger den silde-
pisker eller finhval, man har
licens til mange gange skyl-
des ubetænksomhed. Blandt
andre årsager skal man også
tænke på, at fangerne ikke
altid kan sælge hele byttet og
at mange fangere kasserer
resten af fangsten, fordi man
ikke kan sælge den. Der
skyldes den pris fangerne ta-
ger per kilo kød, mattak og
qiporaq.
Myndighederne beregner
kødmængden alene hos et
individ sildepisker til to tons
og 10 tons per finhval. I
Nuuk by sælges sildepisker-
kød for enten 60 eller 50 kro-
ner per kilo. Andre steder lidt
billigere. Det svarer til, at et
enkelt individ sildepisker i
Nuuk giver mellem 120.000
kroner og 100.000 kroner. Et
enkelt individ finhval giver
500.000 kroner eller 600.000
kroner. - Derudover får fan-
geren så betaling for mattak
100, 80 eller 70 kroner per
kilo alt efter hvem, der står
og sælger det på »Brædtet«.
Det er jo »ham«, der bestem-
mer i sidste ende, hvad han
skal have ud over det »of-
fentlige hjælp« han får fra
kommunen.
Prisen for kød, mattak og
qiporaq afgøres af fiskerifor-
eninger alene uden at spørge
forbrugerne nogen sinde.
Hvorfor kan fangerne så ikke
få solgt deres fangst?
Det er alt for høj en pris
per kilo hvalkød vi forbruge-
TURISTCHEF
og informationsarbejder
Turistkontoret i Narsaq søger i samarbejde med Narsaq
Kommune turistchef og informationsarbejder. Vi tilby-
der et spændende, udfordrende og selvstændigt job med
god løn til den rette.
Turistchefen skal forestår kommunens turistarbejde i
henhold til den af kommunalbestyrelsen fastlagte poli-
tik på området i samarbejde med »Koordinationsgrup-
pen vedr. turisme i Narsaq kommune«. Turistchefen
varetager den daglige drift af turistkontoret, i sommer-
sæsonen som overordnet for medhjælp og guider. Tu-
ristchefen skal sikre bedst mulig markedsføring af tu-
risterhvervet i samarbejde med øvrige organisationer på
området, samt vejlede i turismespørgsmål for interes-
senter i kommunen. Endelig skal turistchefen virke som
inspirator og iværksætter af nye initiativer til udvikling
af turismen her. Turistchefen er økonomisk ansvarlig
overfor »Koordinationsgruppen«.
I nærmere tilrettelagte perioder - fortrinsvis vintersæ-
sonen - skal turistchefen varetage informationen mel-
lem Narsaq kommune og dens borgere.
Der ønskes et aktivt og udadvendt mennesker, gerne
med erfaring fra turismearbejdet. Der forventes gode
sprogkundskaber, minimun grønlandsk/dansk og
engelsk på forhandlingsniveau.
Løn efter kvalifikationer.
Vi er gerne behjælpelig med at fremskaffe en egnet bo-
lig-
Yderligere oplysninger kan indhentes hos formanden
for »Koordinationsgruppen for turisme i Narsaq«, for-
stander Bola E. Martinsen, telefon 31313, privat 31516.
Ansøgning fremsendes til:
TURISTKONTORET I NARSAQ
P.O. box 148, 3921 Narsaq
Ansøgningsfrist 11. november 1995.
ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Sparekniven væk fra
uddannelsesområder!
Af Mogens Opstrup
* Det gælder også Ilinniarfissuaq
re skal betale, når man tæn-
ker på fangerens udbytte og
hvilke omkostninger han har
i forbindelse med fangsten.
Det er derfor fangerne ikke
kan sælge hele udbyttet af
hvalkød, mattak og qiporaq.
Det er derfor man i Disko-
bugten og andre steder ikke
kan fange og sælge hele
Grønlands kvote på sildepi-
skere og finhvaler. Hvornår
kan det sive ind hos fange-
ren?
Jeg er helt vild med hval-
kød, mattak og qiporaq, men
jeg har ikke råd til at betale
prisen. Derfor hellere kyllin-
gemix med masser af salmo-
nila; det har man råd til.
(På grund afen teknisk fejl
kom kun en del af læserbre-
vet med i nr.81, hvorfor vi
bringer hele brevet denne
gang. Vi beklager red).
Alle institutioner er pålagt at
spare 5 %. Ilinniarfissuaq’s
prioritering vil medføre, at
lærernes efter- og videreud-
dannelse samt den decentrale
læreruddannelse spares væk.
Gang på gang hører vi det
ene Landstingsmedlem efter
det andet udtale sig om vig-
tigheden af at styrke folke-
skolen og al uddannelse:
»Vores uddannelser skal ha-
ve samme internationale ni-
veau, som alle andre lander!«
lyder det.
Det er en let sag at have
det hele i munden - langt
sværere er det, når der skal
spares og prioriteres.
Ingen Landstingspolitiker
med respekt for sig selv kan
medvirke til, at Ilinniarfissu-
aq tvinges til at stoppe den
hårdt tiltrængte efter- og vi-
dereuddannelse af lærerne
samt den decentrale lærerud-
dannelse.
Senest på KANUKOKA’s
konference, i Kangerlussuaq
om fremtidens skole, blev
det flere gange slået fast med
syvtommersøm, at ingen af
de mange deltagende lands-
tingsmedlemmer, borgme-
stre og komunalbestyrelses-
medlemmer ville acceptere,
at der skete forringelser på
folkeskolen og udddannel-
sesområdet i det hele taget.
Kære landsstyre- og lands-
tingsmedlemmer: så vis dog I
mener, hvad I siger - og tilfør
i stedet for at spare - folke-
skolen og Ilinniarfissuaq 5 %.
N
U
U
P
K
O
M
M
U
N
E
A
Nuup Kommunea pissarsiorpoq
Immikkoortoqarfimmi PISORTAQ
Paaqqinnittarfeqarnermut immikkoortoqarfimmut
1. december 1995-imi sulilersussamik
Nuup Kommuneata Paaqqinnittarfeqarnermut immik-
koortoqarfiani immikkoortoqarfimmi pisortatut ator-
fik 1. december 1995 isumaqatigiissuteqamikkulluun-
niit sulilersussamik inuttassarsiorneqarpoq.
Immikkoortoqarfimmi pisortaq ingerlatsivimmi pisor-
tamut toqqaannartumik atassuteqartartuuvoq.
Paaqqinnittarfeqarnermut immikkoortoqarfiup inger-
latarai Nuup Kommuneata ulluunerani paaqqinnittar-
nermut neqeroorutai tamatumani ilaalluni atuartunik
paaqqinniffik.
Tassaniipput paaqqinnittarfiit 26-it, atuartunik paaq-
qinniffiit tallimat angerlarsimaffimmilu ulluunerani
paaqqinnittarfiit 20-it.
Immikkoortoqarfimmi sulisuupput assistentit pingasut
siunnersortillu pingasut.
Inunnik Isumaginninnermik Ingerlatsiviup sulissuti-
gaa distriktinut agguataarinissaq, naatsorsuutigineqar-
porlu tamanna atulerumaartoq 1996-ip aallartinnerani.
Immikkoortoqarfiup naatsorsuutigaa 1996-imi no-
vember-ip qiteqqunnerani immikkoortoqarfimmi suli-
nerup aaqqissuuteqqinneqarnissaa, taamaasilluni
paaqqinnittarfeqarneq distriktinut pingasunut aaqqis-
suunneqassalluni, tassani siunnersortit pingasut pi-
ngaartumik akisussaaffigissalugu distriktip iluani
paaqqinninnissamut neqeroorutit tamaasa.
Immikkoortoqarfiup maanna sulissutigaa pitsaassutsi-
mik aqutsinerup eqqunneqamissaa, ulluunerani paaq-
qinninnerup iluani.
1995-imi oktoberimi atuisartunik misissuineq anner-
tooq ingerlanneqassaaq, paasiniameqassalluni Nuup
Kommuneata paaqqinninnissamut neqeroorutai innut-
taasunit naammagisimaameqamersut. Atuisartunik
misissuineq malitseqartinneqassaaq paaqqinninnis-
samut neqeroorutinik aalajangersimasunik amerlas-
susilinnik pitsaassutsimik ineriartortitsinermut piler-
saarusiamik.
Akisussaaffiit tassaapput:
- immikkoortoqarfimmi ulluinnami sulinermik aqut-
sineq agguataarinerlu
- meeqqanik utaqqisut allattorsimaffianniittunik
paaqqinnittarfinnut innersuussineq kiisalu paaqqin-
nittarfimmiinniartunik anisunillu nalunaarsuineq
- angajoqqaat akiliutaannik akiliisitsiniartameq
- inunnik isumaginninnermut ataatsimiititaliamut
paaqqinnittarfinnullu inissiisartunut saqqummius-
sassanik suliarinninneq perorsaanermut siunnersor-
tit suleqatigalugit
- immikkoortoqarfimmi missingersuutinik malinnaa-
sitsineq kiisalu paaqqinnittarfiit ulluneranilu anger-
larsimaffimmi paaqqinniffiit ingerlatsinermut mis-
singersuutaanik malinnaasitsineq
- tamatumani missingersuutinik, ukiumut naatsorsuu-
tinik, kukkunersiuisut oqaaseqaataannik kiisalu ki-
sitsisitigut takussutissanik suliarinninnermi peqataa-
neq
- ulluunerani paaqqinnittarfiit pisortaasa/ulluunerani
angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit allattoqarfiullu
akornanni attaveqaqatigiinnermik isumaginninneq.
Suliassalli mukkua pingaartillugit
erseqqissaatigineqassapput:
- Ulluunerani paaqqinniffinni paaqqinnittarfinnilu pe-
rorsaanerup nakkutigineqameranut akisussaasuu-
neq.
- Suliassatigut ineriartornerup ulluinnami sulinermut
akulerutsinneqartamissaa.
- Immmikkoortoqarfiup ulluinnami aqunneqamera.
- Tamaani missingersuusiomermut peqataaneq.
Naatsorsuutigaarput:
- Paaqqinnittarfeqarnermut ilisimasaqamissat.
- Pisortatut misilittagaqartutit.
- Suut tamaasa akimorlugit suleqatigiinnermik misi-
littagaqartutit.
- Allanngortiterinermik misilittagaqartutit.
- Pitsaassutsip ineriartortinnissaanut sulinissamut
kajumissuseqartutit.
- Isumaqatigiinniamernik sungiussisimasuusutit.
- EDB-mik atuisinnaasutit.
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq akissaatit 31-anni
akissarsiaqarfiusoq, atorfinitsitaanerli aamma pisin-
naavoq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma
SIK-p imaluunniit HK-p akornanni isumaqatigiissut
atuuttoq naapertorlugu.
Atorfininnermut atasumik angalatitsisoqassappat
pequttallu assartomeqarlutik tamanna pissaaq atorfi-
ninnerup nalaani tjenestemandinut malittarisassat naa-
pertorlugit.
Atorfimmut atasumik inissaqartitsisoqarsinnaavoq,
maleruagassat atuuttut malillugit siumut akiliummut/
ineqamermut il.il. akiliiffigineqartartussamik. Inissia-
milli tunineqamissamut utaqqinissaq naatsorsuutigi-
neqassaaq kommunimi inissaaleqineq pissutigalugu.
Atorfiup imarisai pillugit erseqqinnerusumik paasini-
aasoqarsinnaavoq ingerlatsivimmi pisortamut Kjeld
Stigsen-imut telefon 2 33 77, lokal 198-imut saaffi-
ginnilluni.
Qinnuteqaat inuttassarsiukkap normuanik 53/95-imik
ilisamaaserlugu ilinniagaqarsimanermut siusinneru-
sukkullu suliffigisimasanik paasissutissartalik oqaa-
seqaataasinnaasunillu imalik Akissarsialerinermut su-
lisoqamermullu immikkoortoqarfimmut anngutereer-
simassaaq kingusinnerpaamik 10. november 1995.
Nuup Kommunea
Akissarsialerinermut
sulisoqarnermullu immikkoortoqarfik
Postbox 1005.3900 Nuuk