Atuagagdliutit - 14.12.1995, Blaðsíða 6
6
Nr. 98 • 1995
£cl ag'c/é/a £/C
GRØNLANDSPOSTEN
Qilalukkat qaqortat
»sipaameqassapput«
Qilalukkat nungusaataanngitsumik piniarneqassappata
pisaasartut amerlavallaartut kalaallit/canadamiut ataat-
simut ataatsimiititaliaat oqarpoq
KANGERLUSSUAQ - Qila-
Der skal »spares«
på hvidhvaleme
Antallet af fangster er alt for højt,
hvis hvalerne skal kunne klare fang-
sttrykket, siger den
Grønlandsk/Canadiske Fælleskom-
mission.
KANGERLUSSUAQ - Den
lukkat qaqortat ikiliartome-
rat unitsinneqassappat ukiu-
mut amerlanerpaamik 250-it
pisarineqartariaqarput. Uki-
ulli 15-it matuma siornatigut
amerlassusii anguneqaqqis-
sappata ukiumut 175-it inor-
lugit pisarineqartariaqartas-
sasut qilalukkat qaqortat qer-
nertallu pillugit kalaallit/ca-
nadamiut ataatsimut ataatsi-
miititaliaat, qanittukkut Ka-
ngerlussuarmi ataatsimeeq-
qammersoq oqarpoq.
Ataatsimiititaliap paasisi-
manerarpaa qilalukkat qa-
qortat, Canada-mit Kalaallit
Nunaannut ingerlaartartut,
aammattaaq »Baffinbugt-ip
qilalugaanik« taaneqartartut
1994-imi ikinnerpaamik
4000-iussasut amerlanerpaa-
millu 8000-iussallutik. Qilal-
ukkat amerlassusaannik eq-
qoriaaneq tunngavigalugu
Kommuniani akileraarner-
mut procenti 1996-imi allan-
ngussanngilaq, sulilu 25 pro-
centiussalluni.
Naak Sisimiut Kommunia-
ni sanaartomermut 162 milli-
oner kronit sinnerlugit ator-
neqartussaagaluartut korn-
procenten i Sisimiut Kom-
mune bliver uændret i 1996,
og kommuneskatten er stadig
på 25 procent.
Selvom Sisimiut Kommu-
ne har budgetteret med over
162 millioner kroner i drifts-
og anlægsudgifter, er det lyk-
kedes kommunen at fasthol-
de skatteprocenten for 1996.
- Kommunen brugte i 1995
næsten 3 millioner på at
anlægge en vej, der går fra
Brugsen til lystbådehavnen,
og i 1996 skal der bruges 3,4
millioner kroner til vejen,
siger økonomichef i Sisimiut
Kommune, Joni Mohr Olsen
til AG. - Det er den dyreste
anlægsopgave i 1996.
Grønlands Hjemmestyre er
ved at lave en 150 meter lang
bro i Sisimiut i forbindelse
med den nye landingsbane,
der skal ligge på den anden
af Ulkebugten. Den var i
første omgang projekteret til
at være fire meter bred, men
kommunen havde et ønske
taamatut naliliisoqarpoq.
Aamma paasineqarpoq
1994-imi qilalukkat amerlas-
susaat 1981-imut naleqqiul-
lugu 40 procentiinnanngorsi-
masut. Kalaallit Nunaata Ki-
taani qilalukkanik kisitsineq
tunngavigalugu taamatut na-
liliisoqarpoq. Ataatsimiitita-
liarlu isumaqarpoq qilaluk-
kat ikiliartornerannut pinia-
pilunneqarnerat peqqutaa-
soq. 1981-imit 93-imut pi-
saasimasut agguaqatigiisillu-
git ukiumut Kalaallit Nu-
naanni qilalukkat 769-it Ca-
nada-milu 93-it pisarineqar-
tarsimapput, imaluunniit a-
taatsimiititaliaq nungusaa-
taanngitsumik piniarneqar-
tarnissaannut tunngavilersui-
nermini eqquisimassappat
pisaasartut sisamariaammik
amerlavallaarput.
Kalaallit Nunaanni ungu-
silluni qilalugarniartarneq i-
munimi 1996-imut akileraar-
utip procentia nikisinneqas-
sanngilaq.
- 1995-imi kommunip 3
millioner kronit missaat
Brugsen-ip eqqaanit umiatsi-
aaqqat talittarfiata tungaanut
aqqusinniornermut atorpai,
1996-imilu 3,4 millioner kro-
om, at den bliver seks meter
bred. Det kommer så til at
koste kommunen godt to
millioner kroner.
I kommunens øvrige
udgifter indgår der blandt
MANITSOQ(arl-.) - Mani-
itsumi KNI-p inissianik
pisortatigoortumik tuninia-
anngivilluni sulisunut tunis-
aqarsimanera oqaluuserin-
eqarpoq. Maniitsumi KNI-
mut tamanna apeqqutigaar-
put, Hans Thomsen-ilu oqa-
luttuarpoq KNI sulisumi ila-
anut inissiamik tunisisimam-
mat ilumoortoq. Inissiaq
pisortatigoortumik tuniniar-
neqaqqaanngilaq.
- Inissianik tuniniaasarner-
put nutaarsiassaanngilaq.
Pissutsinut atukkatsinnut
naleqqussaalluta taamaaliort-
arpugut. KNI 880-it missaan-
nerteqqutaalerpoq, imaanili
piniartarnerup annertuallaa-
lernissaa ataatsimiititaliamit
annilaangassutigineqarpoq.
Aaqqiinerit nutaat
Taamaammat Kalaallit Nu-
naanni qilalukkat pisaasartut
ikilisinnerisigut aaqqiisoqar-
nissaa qulakkeerniarneqartoq
oqaaseqaatit ilaanni allassi-
mavoq. Tamannalu ima paa-
sisariaqarpoq qilalukkat a-
merliartoqqilissappata amer-
lanerpaamik Kalaallit Nu-
naanni 165-inik aamma Ca-
nada-mi qulinik ukiumut pi-
saqartoqartassasoq.
Aammattaaq ataatsimiiti-
taliamit innersuussutigine-
qarpoq Canada-mi misissor-
neqassasoq qilalukkat Ka-
laallit Nunaannut ingerlaar-
tut arlaat pisaqarfiusamersut,
aammalu qilalukkat amerlas-
susaat tunngavigalugit Cana-
nit aqqusemit iluarsaanneri-
nut atorneqartussaallutik,
Sisimiut Kommuniani anin-
gaasaqarnermut pisortaq Joni
Mohr Olsen AG-mut oqar-
poq. - 1996-imi sanaartor-
nermi tamanna aningaasartu-
utaanersaassaaq.
Namminersornerullutik
andet renovering af boliger
for knap en halv million kro-
ner, støtte til krisecenteret og
og anlæggelse af veje og
vandledning i Itilleq.
ni illuuteqarpoq, inissiallu
saniatigut aammattaaq
toqqorsiviit quersuillu pigin-
eqarlutik. Assersuutigalugu
toqqorsiviit ilaannik tunis-
aqarnikuuvugit. Tamatuma
saniatigut Ilulissani inissia-
mik siorna aasakkut tuninia-
agaluarpugut, iluatsitsivalla-
aratali. Tamatumunnga
taarsiullugu inissiaq sulisutta
ilaannut attartortipparput.
- KNI-p pisortatigoortu-
mik tuniniaanissaq tunisinis-
sarlu avaqqutiinnarlugit
taamaaliortarnissaa inissi-
aqamermut sunniuteqarniss-
aa annilaangassutigineqars-
da-p pisaasartunik ikilileri-
nissani eqqarsaatigissagaa.
Qilalukkat qernertat
Ataatsimiititaliattaaq inner-
suussutigaa qilalukkat qer-
nertat amerlassusaanik er-
seqqissumik naliliinissap tu-
ngaanut piniartarnerup an-
nertunerulernissaa pinngi-
tsoortinniarneqassasoq. Mi-
sissuisimanerni paasineqarsi-
mavoq qilalukkat qernertat
Kalaallit Nunaata Canada-llu
akornanni ingerlaartartut
1981-imit 1993-imut aggu-
aqatigiisillugu ukiumut 775-
it pisarineqartarsimasut, tas-
sa Kalaallit Nunaanni 480-it
aamma Canada-mi 295-it,
taamallu amerlatigisunik pi-
niartarneq qilalukkat kingua-
assiorsinnaanerannik sippo-
russinngitsoq, kisiannili er-
seqqissarneqarpoq misissui-
nerit pereersimasut naam-
manngitsut aammalu amerla-
nerusariaqaraluartut.
Kangerlussuarmut ataatsi-
miigiartut marluiusut pisor-
taraat Kalaallit Nunaannit
Einar Lemche aamma Ussa-
rqak Qujaukitsoq, Canada-
millu Jim Beckett aamma
Ben Kovic.
Qilalukkat qaqortat qer-
nertallu pillugit ataatsimut
ataatsimiititaliaq 1991-imi
pilersinneqarpoq.
Oqartussat Sisimiuni Kan-
gerluarsunnguup illuatunga-
ani mittarfiliomissamut ata-
tillugu 150 meterisut takiti-
gisumik ikaartarfiliortussaa-
voq. Aallaqqaammut meteri-
nik sisamanik silissuseqar-
nissaa pilersaarutaagaluar-
poq, kommunili meterinik
arfinilinnik silissusilimmik
kissaateqarpoq. Tamanna
kommunimut millioninik
marlungajannik aningaasart-
uutaassaaq.
Kommunip aningaasartuu-
tissaanut ilaasussaapput inis-
sianik nutamerinissaq millio-
nip affaata missaanik akeqar-
tussaq, qimamguimmut tapi-
inissaq kiisalu Itillimi aqqus-
inniornissamut imermullu
aqqusinniornissamut.
innaava?
- Pisariaqartitsineq naaper-
torlugu illuutit amerlassusaat
naleqqussarneqartaruarput,
Maniitsumilu inissiamik
tunisineq eqqarsatigalugu
inissiaateqarnermut nalingin-
naasumut ajoqusiiniarsarinn-
gilagut. Maniitsumi marlun-
nik utaqqiisaasumik naju-
gaqarfiusartunik inissia-
ateqarpugut, taakkulu atortu-
aannanngillat, aatsaalli sulis-
unik nutaanik tikittoqaraan-
gat atortarlutik, Hans Thom-
sen oqarpoq.
årlige fangst af hvidhvaler
må højst være 250 hvidhva-
ler for at stoppe nedgangen.
Hvis bestanden skal vokse i
retning af det niveau, der var
for 15 år siden, skal fangsten
ned under 175 hvidhvaler på
årsbasis, siger Den Grøn-
landsk/Canadiske Fælle-
skommission for hvidhvaler
og narhvaler, der netop har
afsluttet et fællesmøde i
Kangerlusssuaq.
Kommissionen har noteret
sig, at bestanden af hvidhva-
ler, der vandrer mellem Ca-
nada og Grønland, også kal-
det »Baffin bugt-bestanden«,
er vurderet til at bestå af
minimum 4000 og højst
8000 individer i 1994. Vur-
deringen er baseret på den
antagelse, at der er tale om
en bestand.
Det konstateres videre, at
niveauet i 1994 kun er på 40
procent af niveauet i 1981.
Vurderingerne er baseret på
grundlag af Vestgrønlandske
tællinger. Og fælleskommis-
sionen mener, at nedgangen
skyldes fangst. Den gennem-
snitligt landede fangst i peri-
oden 1981-93 har været 769
hvidhvaler i Grønland og 93
i Canada eller fire gange så
stor, som bestanden maksi-
malt kan bære, hvis fælle-
skommissionen har ret i sine
betragtninger.
I Grønland er indført for-
bud mod drivfangst, men
fællerskommissionen fryg-
ter, at det blot vil føre til
forøget åbenvandsfangst.
Nye reguleringer
Man opfordrer derfor til, at
Grønland indfører suppleren-
de reguleringer for at sikre,
MANITSOQ(ark) - Rygtet
har villet vide, at KNI i
Manitsoq sælger boliger
uden om det officielle mar-
ked til personalet. Vi har
spurgt hos KNI i Manitsoq
om forholdet, og Hans
Thomsen, fortæller, at det er
rigtig nok, KNI har solgt en
bolig, og det også er rigtigt,
at den er solgt til en ansat i
KNI. Boligen har ikke været
ude i offentligt udbud.
-Der er der ikke noget nyt
i, at vi sælger boliger. Der er
tale om en tilpasning til den
aktuelle situation. KNI har
omkring 880 bygninger, for-
uden boliger er der også tale
om lager- og pakhuse. Vi har
for eksempel også solgt en
lagerbygning. Dertil kommer
et forsøg på at sælge en bolig
i Ilulissat, som vi har haft
udbudt til salg i byen siden i
at den tilsigtede reduktion af
fangsten opnås, hedder det i
en udtalelse. Det vil på
almindelig sprog betyder, at
der i Grønland må fanges
højst 165 og i Canada 10 hvi-
dhvaler om året, hvis bestan-
den skal i gang med at vokse
igen.
Fælleskommissionen an-
befaler også, at Canada
undersøger, hvilken del af
fangsten i de nordlige arkti-
ske områder der tages fra den
bestand, som vandrer til
Grønland, og at Canada
overvejer reguleringen i lyset
af situationen for denne be-
stand.
Bæredygtig fangst af
narhvaler må ikke stige
Fælleskommissionen anbefa-
ler videre, at en forøgelse af
fangsten af narhvaler forhin-
dres, indtil der er skaffet en
præcis vurdering af bestan-
den. De eksisterende under-
søgelser viser imidlertid, at
fangsten af narhvaler, der
vandrer mellem Grønland og
Canada i gennemsnit for åre-
ne 1981 til 1993, er 775 for-
delt med 480 i Grønland og
295 i Canada, og at denne
fangst ikke overstiger hvaler-
nes reproduktionsevne, men
det understreges, at under-
søgelserne ikke er tilstrække-
lige, og at flere bør gennem-
føres.
Lederne af de to delegatio-
ner i Kangerlussuaq var
Einar Lemche og Ussarqak
Qujaukitsoq fra Grønland og
Jim Beckett og Ben Kovic
fra Canada.
Den Grønlandsk/Canadi-
ske Fælleskommission for
hvidhvaler og narhvaler blev
oprettet i 1991.
sommer, men uden det store
held. Vi har haft to købere,
men deres tilbud lå 300.000
kroner under den pris, vi
ønskede at sælge til. Så i ste-
det for har vi valgt at leje
boligen ud til en medarbej-
der.
-Man kunne være bange
for, at KNI påvirker bolig-
markedet med uofficielle
køb og salg?
-Der sker hele tiden en til-
pasning af bygningernes
antal til behovet, og med sal-
get af en bolig i Manitsoq
skal vi ikke ud på markedet
og købe eller leje, så vi gene-
rer ikke det almindelige
boligmarked. Vi har i Manit-
soq to vakantboliger, som
ikke er i brug for tiden, men
som anvendes som bolig for
nytilkomment personale,
siger Hans Thomsen.
Sisimiuni akileraarut allanngussarmgilaq
Sanaartornermi aningaasartuutissat amerlagaluaqisut Sisimiuni akileraarutit
allanngussanngillat
SISIMIUT(KLE) - Sisimiut
Sisimiut fastholder skatten
Skatteprocenten i Sisimiut er uændret trods store
anlægsudgifter
SISIMIUT(KLE) - Skatte-
Inissiamik tunisaqarpugut
-Vi har solgt en bolig