Atuagagdliutit - 29.10.1996, Síða 7

Nr. 84 • 1996
7
Aatittamissaq
qularutigaat
HIV-imik tunillatsissimasut Sverige-
mi pineqartarnerat Inatsisartunut
ilaasortat paaseqqaarumavaat
GRØNLANDSPOSTEN
HIV-imik tunillatsissimasut isumagineqarneranni nunani allam misilittakkat paasinissaat
Inatsisartunut ilaasortat utaqqeqqaarwnavaat, HIV-imik tunillatsissimasinnaasut politiinit
aaneqartalernissaata pinnginnerani.
Landstinget vil have indhentet erfaringer fra andre landes behandling af
HIV-problematikken, inden det bliver muligt at sætte politiet ind i jagt på kistænkte
HIV-smittede.
NUUK (KK) - HIV-imik tu-
nillatsissimasutut pasineqar-
tut politiinit aaneqartamissaat
pillugu siunnersuut sisaman-
ngomermi 24. oktober Inatsi-
sartuni aappassaaneerutaasu-
mik oqallisigineqarmat ilaa-
sortat qularuteqarput.
Partiit tamarmik isumaqati-
giipput HIV-imik tunillatsis-
simaneq - pinngitsoorani
AIDS-imik nappaateqalemer-
mik kinguneqartartoq katsor-
sameqarsinnaanngitsoq - peq-
qissaartumik oqallisigineqar-
tariaqartoq.
Inuillu HIV-imik tunillat-
sissimasinnaasut misissortik-
kumanngitsut qanoq pineqar-
tassappat?
Kinguaassiuutitigut nappa-
atit »nalinginnaasut« - soorlu
gonorré, chlamydia aamma
syfilis - pillugit Kalaallit Nu-
naanni inatsit maannakkut
atuuttoq tunngavigalugu, peq-
qinnissaqarfik piumasaqar-
sinnaavoq politiit ikiuutissa-
sut, taamatut nappaatillit nap-
parsimmavimmut misissor-
tikkiartomissaannut.
Inuillu HIV-imik tunillat-
sissimasinnaasut taamatut ili-
uuseqarfigineqarnissaat akor-
nutissaqanngilaq. Ajomartor-
siutaavorli taamatut tunillat-
sissimasut tassaanerusarmata
angutit anguteqatiminnik ato-
qateqartartut, taamalu »piner-
luuteqarsimasutut« pissusi-
lersorfigineqarnertik pillugu
saqqummernissaminnut suli
nangaanerulersussat.
Piumassutsimik
Peqqinnissamut naalakkersui-
soq Marianne Jensen oqar-
poq, ukiuni kingullemi 20-ni
kinguaassiuutitigut nappaatil-
lit misissomeqartussat qanoq
amerlatigisut peqqinnissaqar-
fimmit politiinit aaneqaqqul-
lugit piumasaqartoqarsima-
nersoq naalakkersuisunit mi-
sissorneqarsimasoq.
Ukiuni kingullemi qulini
taamatut iliuuseqarsimanerit
assak ataaseq marlulluunniit
atorlugit kisinneqarsinnaasi-
mapput. - Tamannalumi qu-
janarpoq, Marianne Jensen
oqarpoq.
Sinerissamili peqqinniss-
aqarfiit arlallit nalunaarput
politiit akulerunnissaannik pi-
umasaqameq inunnut misis-
sortikkumanngitsunut inger-
laannaq misissortikkumaler-
nermik kinguneqartarsima-
soq.
- Naalakkersuisut tunngavi-
atigut isumaqarput nammineq
piumassuseq naapertorlugu
misissortittoqartassasoq,
aammalu nammineq allallu
isumannaatsuunissaat nam-
mineerluni akisussaaffigisas-
satut suliniutigineqartaria-
qartoq, Marianne Jensen
oqarpoq.
Inatsisartut peqqinnissamut
Ataatsimiititaata isumaqati-
gaa HIV-imik tunillatsissima-
sutut pasineqartut misissor-
tikkumanngitsut politiit ikior-
siullugit aaneqartalernissaat.
- Taamatut sakkortutigisu-
mik iliuuseqarnissamik peri-
arfissaqarneq pitsaaliuiner-
mut iluaqutaasinnaavoq, ataa-
tsimiititami siulittaasoq Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
Sverigemi pissutsit
HIV-itut AIDS-itullu ittut
misigissutsinik eqquisartut
pillugit politiit ikiortigineqar-
nissaat pingaartumik Inuit
Ataqatigiit emumassutigaat.
Peqqinnissamut politike-
qamermi partiip oqaaseqartit-
tagaa Malinånguaq M. Møl-
gaard oqarpoq, nunani allani
misilittakkat paasineqaqqaar-
tariaqartut, Kalaallit Nu-
naanni taama sakkortutigisu-
mik iliuuseqannginnermi.
Malinånguaq M. Møl-
gaard-ip pingaartumik tikku-
arpai Sverige-mi HIV-imut
aamma AIDS-imut politi-
keqarnermi annertuumik kil-
lilersuinermi pissutsit. Ta-
makku qanoq kinguneqarsi-
mappat, Inuit Ataqatigiit ta-
manna paasiumavaat, kingua-
assiuutitigut nappaatit pillugit
maleruagassanut HIV-ip
aamma AIDS-ip inatsisartut
peqqussutissaannut akuerine-
qartussamut ilanngunneqan-
nginneranni.
Immikkoortinneqarneq
Inatsisartuni partiit allat isu-
maqatigaat nunani allani mi-
silittakkat paasineqaqqaarta-
riaqartut.
Anders Nillson Atassum-
meersoq isumaqarpoq Sveri-
ge-mi pissutsinut assersuussi-
neq naleqqutinngitsoq. - Sve-
rige-mi inatsisiliorneq inga-
sannerujussuuvoq. Tunillaas-
suineq pinngitsoortinniarlugu
HIV-imik tunillatsissimasut
Sverige-mi immikkoortinne-
qarsinnaasarput.
Inatsisartut peqqussutissaat
atulersinneqartinnagu HIV-ip
akiorniarneqarnerani nunani
allani misilittakkat Kalaallit
Nunaanni paasilluameqartari-
aqartut Inatsisartunut ilaasor-
tat tamarmik isumaqatigaat.
Sulisummi qanoq
Kalaallit Nunaanni nakorsat
qullersaat Richard Steele AG-
mut oqarpoq, eqqarsaatigillu-
arsinnaallugu politiit ikiorti-
galugit pinngitsaaliilluni aa-
viisoqarsinnaanera ajornar-
torsiutaasinnaasoq.
- Inuk aavemeqartussaq pi-
naalluni timersulerpat pissut-
sit navianarluinnartut pilers-
innaapput, aak HIV-imik ako-
qartoq kapuutillu aammik
akoqartut misissuivimmi ta-
manut serpartaatilissappata.
Tamanna peqqinnissaqarfim-
mi sulisut piumanavianngi-
laat, kisiannili qaqutigorujus-
suaq tunillatsissimasunik u-
jarlemermi politiit akulerun-
neqamissaat pisariaqartarpoq.
Tvivl om politi mod HIY'erter
Landstinget vil se, hvordan Sverige har grebet sagen om HIV-smittede an
NUUK(KK) - Landstinget
rystede på hånden, da et for-
slag om - i yderste konse-
kvens - at sætte politiet ind i
jagten på folk, der er mis-
tænkt for at være smittet med
HIV, var til 2.behandling
torsdag den 24. oktober.
Alle partier var enige om,
at problemet med HIV-smitte,
der uvægerligt fører til den
uhelbredelige og dødbringen-
de AIDS-sygdom, skal be-
handles med den største
alvor.
Og hvad skal man stille op
med folk, som nægter at få
foretaget en test, som kan
konstatere, om de er HIV-
positive eller ej?
I henhold til den nugælden-
de lov i Grønland om »almin-
delige« kønssygdomme som
gonorré, chlamydia og syfilis
kan sundhedsvæsenet bede
politiet om med tvang at brin-
ge personer, som nægter at få
foretaget en test for disse
kønssygdomme, ned til syge-
huset.
Der er intet i vejen for at
bruge den samme fremgangs-
måde overfor folk, som mu-
ligvis er smitte med HIV.
Problemet er bare, at smitten
blandt andet findes i lukkede
homoseksuelle miljøer, som
næppe bliver ret meget mere
åben af at få »kriminaliseret«
smitten.
Frivillig test
Landsstyremedlemmet for
sundheden Marianne Jensen,
Siumut, oplyser, at landssty-
ret har undersøgt, hvor mange
gange sundhedsvæsenet i de
seneste 20 år har bedt politiet
om at hente en person til test
for en kønssygdom.
Resultatet har været, at
denne fremgangsmåde i den
seneste snes år kan tælles på
en eller to hænder. - Og hel-
digvis for det, siger Marianne
Jensen.
En række sundhedsdistrik-
ter siger dog, at alene mulig-
heden for at ringe efter politi-
et har haft en vis præventiv
effekt for genstridige perso-
ner.
- Landsstyrets grundhold
er, at vi skal arbejde med en
frivillig testning, og at vi skal
arbejde for en større ansvar-
lighed overfor egen og andres
sikkerhed, siger Marianne
Jensen.
Landstingets Sundhedsud-
valg går ind for muligheden
af at ringe efter politiet, hvis
HIV-mistænkte hverken er til
at hugge eller stikke i.
- At kunne gå til så drasti-
ske midler er i sig selv en
forebyggende handling, siger
udvalgsformanden Jonathan
Motzfeldt, Siumut.
Hvad med Sverige
Især Inuit Ataqatigiit er
bekymret for at tage så kradse
midler som politiet i brug om-
kring et så følelsensladet em-
ne som HIV og AIDS.
Partiets sundhedspolitiske
ordfører Maliinaannguaq M.
Mølgaard har slået til lyd for,
at vi først skal se på andre lan-
des erfaringer, før vi farer
frem med bål og brand i
Grønland.
Maliinannguaq M. Møl-
gaard peger på især Sverige,
som har en meget restriktiv
HIV- og AIDS-politik. Hvad
har det medført, vil Inuit Ata-
qatigiit gerne vide, før der bli-
ver vedtaget en landstingsfor-
ordning om at bringe HIV og
AIDS ind i de nuværende spil-
leregler for kønssygdomme.
Isolation
De øvrige partier i Landstin-
get er enig om, at erfaringerne
fra andre lande er værd at lyt-
te til.
Anders Nilsson, Atassut,
mener dog, at sammenlignin-
gen med Sverige er ude af
proportioner: - Lovgivningen
i Sverige er langt mere vidt-
gående. I Sverige kan man i
yderste fald for at forhindre
smittespredningen tvangsiso-
lere HIV-smittede.
Et samlet Landsting gik
dog ind for, at Grønland skal
høre andre lande om de erfa-
ringer, som er høstet i HIV-
arbejdet, inden en landstings-
forordning blevet sat i kraft.
Hvad med personalet
Embedslægen i Grønland
Richard Steele siger til AG, at
han sagtens kan forestiller sig
problemer med rent faktisk at
få tvangstaget en blodprøve
med politiets hjælp.
- Hvis en person virkelig
sætter sig fysisk til modvær-
ge, kan der opstå meget farli-
ge situationer, hvis HlV-infi-
ceret blod og kanyler på syge-
husets laboratorium flyver
gennem luften. Det tror jeg
ikke, at sundhedspersonalet
vil udsætte sig for, men det
sker heldigvis utroligt sjæl-
dent, at det er nødvendigt at
blande politiet ind i opsøgnin-
gen af kontakter.
Vm er ikke bare vin
NUUK(KK) - 01 er øl - og
omvendt, sagde Storm P.
Så enkelt er det imidlertid
ikke med vin, og derfor har
Landstinget netop vedtaget
en ny inddeling af vinenes
alkoholindhold, som bliver
brugt ved beregningen af
landskassens indførselsaf-
gift på de gyldne drå-ber.
Tidligere faldt vinene i to
afgiftgrupper, men det var
vinhandlerne i Grønland
ikke helt tilfredse med.
Alkoholindholdet i to fla-
sker rødvin af samme mær-
ke og årgang kan nemlig
variere med op til en halv
spiritusprocent.
Denne lille forskel i alko-
holindholdet skyldes, at
den samme vin kan lagres
med forskellig hast under
transporten fra dyrknings-
landet over aftapningslan-
det til Grønland, alt afhæn-
gig af temperatur og trans-
porttid.
Et parti vine, som lige
præcis »tipper« over i en ny
afgiftsklasse, kan have en
afgiftsforskel på op til 20
kroner for en liter vin, der i
realiteten er ens for forbru-
geren.
Det nye forslag, netop
vedtaget i Landstinget,
indebærer, at de fleste
almindelige rød- og hvidvi-
ne vil kunne henføres til en
bestemt afgiftsgruppe.
Derved vil vinhandlerne
have en bedre chance for på
forhånd at fastsætte priser,
som forbrugerne kan stole
på. Vinhandlerne vil heller
ikke lide økonomisk tab i
det tilfælde, hvor alkohol-
procent i en vin af samme
mærke og årgang svinger
fra parti til parti.
Fremover vil vine med
en alkoholprocent på 9,10
til 11,09 blive pålagt en
afgift på 47 kroner. Det
gælder de fleste hvidvine.
Vine med en alkoholpro-
cent på 11,10 til 13,09 vil
give 54 kroner i landskas-
sen. Det gælder de fleste
rødvine.
Vine med en alkoholpro-
cent på 13,10 til 15,0 pro-
cent vil skæppe 75 kroner i
landskassen. Det gælder de
stærke vine og de finere år-
gangsvine.
Landstinget forventer ik-
ke, at de nye satser vil bety-
de et ændret drikkemønster
i Grønland, - kun ensartere-
de priser.
Ingen stempelafgift
NUUK(KK) - Landstinget
har netop besluttet, at der
heller ikke i fremtiden skal
betales stempelafgift, når
skibe i den havgående
trawlerflåde bliver handlet
eller pantsat.
For at lette den fortsatte
reduktionen i den havgåen-
de trawlerflåden har Lands-
tinget siden 1991 fritaget
trawlere for stempelafgift.
- Fiskeriet vil også i
fremtiden have behov for at
tilpasse sig havets ressour-
cer, siger landsstyremed-
lemmet for økonomi Dani-
el Skifte, Atassut. Derfor
kan vi lige så godt gøre fri-
tagelsen for stempelafgift
til en permanent ordning.
Og det var hele Landstin-
get enig i. Samtidig blev
reglerne for stempelafgift
præciseret, så risikoen for
en dobbeltstempling i for-
bindelse med overdragelse
af løsøre og pantebreve bli-
ver undgået.