Atuagagdliutit - 19.08.1997, Blaðsíða 4

4
Nr. 63 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Ataatsimoorussamik illumut
prins Henrik atsiunneqartoq
KULLORSUAQ (KK) - Nu-
annaarutigaara illu manna
uannut atsiunneqarsimam-
mat, neriuutigaaralu nunaqar-
fimmiut illu siunissami ator-
luartarumaaraat. Taama oqar-
poq prins Henrik, sisaman-
ngomermi 14. august prins
Joachim aamma prinsesse
Alexandra ilagalugit Kullor-
suarmi ataatsimoorussamik
illu atoqqaartikkamiuk. Prins
Henrik-ip nammineerluni al-
lagartaq »Illu Sullivik Prins
Henrik«-imik allassimasoq
tungermik matuneqarsimasoq
uleerpaa, nunaqarfimmiut nu-
annaarutigilluagaannik.
Nunaqarfimmiut aqutsisui-
sa siulittaasuat, pedel Paulus
Olsen oqarpoq, ateq »Illu Sul-
livik Prins Henrik« prinsi to-
qoreeraluarpalluunniit ataju-
assasoq, kingulissatsinnullu
oqaluttuussiumaartoq kun-
ngikkormiut Kullorsuarmut
tikeraarnerannik.
Nunaqarfimmiut 338-t a-
taatsimut atorneqarsinnaa-
saannik assigiinngitsunik illu
peqarpoq. Quleriit siullianni
ataatsimiittarfik Qimusseri-
arsuup tungaanut isikkivigil-
luinnartoq ingerlaannaq ator-
neqalerpoq, kunngikkormiut
ilagalugit kaffisoqatigiiffiul-
luni.
Taamatut kaffisoqatigiin-
nermi kunngikkormiut tunis-
suteqarfigineqarput. Prins
Henrik tunineqarpoq tuukka-
mik, qanga qajartortartut pui-
simik toqusaatigisartagaan-
nik, aamma savimmik eqalus-
suit kigutaannik sanaamik,
qanga savimernit Kalaallit
Nunaannut takkutinngikkal-
larmata atorneqartarsima.su-
mik. Prins Joachim tunineqar-
poq puisinut kallummik aler-
mik aamma nalluummik ka-
najorniummik, nerisassaqar-
luartillugu neriumaneqarneq
ajortumik piniummik, pinia-
gassalli takkusimaartinnagit
ilaqutariinnut amerlasoorsu-
arnut annatsitsisarsimasumik.
Prinsesse Alexandra tunine-
qarpoq pooqattamik arnat
mersornerminni atortuinik
imaqarsinnaasumik, naallu
taamatut mikitigigaluarluni
piniartut puisil amiinik ati-
saannik pinngitsoomeqarsin-
naanngitsunik mersornermi
atomeqarsinnaasumik.
Kunngikkormiut siuller-
meerlutik Kitaani nunaqarfnt
avannarlersaannut tikeraar-
put, kunngikkormiullu umiar-
suat aatsaat taama avannar-
partigaaq.
Upernaviup Kullorsuullu
akomanni iluliarpassuit akor-
nisiorlugit umiarsuit sangu-
joraarlutik ingerlaarput. Siu-
lersortigaat sinerissami ala-
pemaarsuut Tulugaq, tulliul-
luni Vædderen kingulliulluni-
lu kunngikkormiut umiarsuat
Dannebrog. Kullorsuaq suli
ungasissoq kunngikkormiut
umiarsuaata naalagaa, kom-
mandør Viggo Hansen, aala-
Prins Henrik »Illu Sullivik Prins Henrik«-imik atseereernermi kingorna nuannaarluni
nunaqarfimmiunut aalaterivoq.
Prins Henrik vinkede glad til befolkningen i Kullorsuaq, da han havde navngivet bygdens
nye servicehus Illu Sullivik Prins Henrik.
jangerpoq uniinnarniarluni,
kunngikkormiullu sinerissami
alapemaarsuutip Vædderen-
ip helikopterianik Lynx-imik
Kullorsuarmut ingerlanneqar-
put.
1982-imi nunatsinnut anga-
lanermi misilittakkat takute-
reermassuk - taamanikkut
Dannebrog Kitaani sikusior-
luni annertuumik ajomartor-
Servicehus opkaldt efter Prins Henrik
Kongefamilien fik en lang snak med Kitora og Nikolaj Jensen i Kullorsuaq
KULLORSUAQ(KK) - Jeg
er glad for, at dette hus har
fået mit navn, og jeg håber, at
mange af bygdens indbyggere
fremover vil benytte huset.
Det sagde en rørt prins Hen-
rik, da han torsdag den 14.
august sammen med prins
Joachim og prinsesse Alexan-
dra indviede det nye service-
hus i Kullorsuaq. Prins Hen-
rik rev selv dugen bort fra det
store, tydelige skilt, og navnet
»Illu Sullivik Prins Henrik«
blev afsløret til bygdebefolk-
ningens store jubel.
Omvendt sagde bygdebe-
styrelsesformand, pedel Pau-
lus Olsen, at navnet »Illu Sul-
livik Prins Henrik« vil leve
videre efter prinsens død og
fortælle vor efterkommere
om dette kongelige besøg i
Kullorsuaq.
Huset rummer en række
fællesfaciliteter for bygdens
338 indbyggere. Mødesalen
på 1. sal med en pragtfuld
udsigt over Melville-bugten
blev straks taget i brug til en
kaffemik med den kongelige
familie.
Ved denne kaffemik var
der gaver til kongefamilien.
Prins Henrik fik en harpun,
som kajakroere i gamle dage
brugte til at sætte det endelige
stød ind mod sælen, og en
kniv, lavet af hajtænder fra en
tid før metal kom til Grøn-
land. Prins Joachim fik et
slæbetov til sælen og en fiske-
krog til ulke, som i gode tider
var en foragtet fisk, men som
ved misfangst har reddet
mange familier fra udryddel-
se. Prinsesse Alexandra fik en
sælskindstaske til kvindernes
sytøj, som trods sit undseelige
omfang er i stand til at sy fan-
gernes uundværlige vandtætte
fangsttøj i sælskind.
Det var første gang, at
repræsentanter for kongefa-
milien har besøgt den nordlig-
ste bygd i Vestgrønland, og
kongeskibet Dannebrog har
aldrig tidligere været så højt
mod nord.
Det blev da også til en sla-
lomsejlads mellem isfjelde på
ruten mellem Upemavik og
Kullorsuaq. Først sejlede
inspektionskutteren Tulugaq,
så inspektionsskibet Vædde-
ren og til sidst kom kongeski-
bet Dannebrog. Et pænt styk-
ke fra Kullorsuaq valgte jagt-
kaptajn, kommandør Viggo
Hansen at stoppe, og konge-
familien blev fløjet ind til
bygden i Vædderens Lynx-
helikopter.
Erfaringerne fra den store
rejse i 1982, da Dannebrog
virkelig kom i vanskeligheder
i isen langs Vestkysten betød,
at der ikke blev taget chancer
med kongeskibet. Dannebrog
lagde sig i tågedisen godt til
rette mellem isfjeldene, og set
fra Vædderen endte en smuk
regnbue lige præcis i konge-
skibet.
Bjørne jægeren fortæller
I Kullorsuaq tog bygdebesty-
relsens formand, pedel Paulus
Olsen og næstformand, fisker
og fanger Nathaniel Jensen
imod kongefamilien, og den
5-årige Uthilia Olsen over-
rakte en smuk buket vilde
blomster, plukket natten i for-
vejen på Kullorsuaq-øen, til
prinsesse Alexandra.
I Kullorsuaq besøgte kon-
gefamilien også Kitora og
Nikolaj Jensen, der er den sid-
stlevende af de storfangere,
som grundlagde Kullorsuaq i
1928. I dagens anledning var
der rejst en smuk æresport
ved Kitora og Nikolaj Jensens
lille, røde hus tæt ved stran-
den i Kullorsuaq.
Det blev til en lang snak.
Den 71-årige Nikolaj Jensen
fortalte levende prins Henrik,
prins Joachim og prinsesse
Alexandra om et langt liv som
fanger, hvor isbjørnen altid
har været det mest eftertragte-
de fangstdyr. Prins Henrik var
meget interesseret i at høre
om de fangstdyr, som kan
jages fra Kullorsuaq, og
Nikolaj Jensen kunne foruden
isbjørnen også nævne sæler-
ne, hvalrosserne og narhva-
leme som vigtige fangstdyr
for bygden.
Nikolaj Jensen læste som
barn Knud Rasmussens bog
»Den store slæderejse«, og
han besluttede som ung mand
at følge i Knud Rasmussens
slædespor.
Det er i årenes løb blevet til
59 rejser over Melville-bug-
ten med slæde, med motorbåd
og en enkelt gang med helik-
opter. Og hver rejse har sit
sæt af anekdoter og gode
historier.
Kitora og Nikolaj Jensen
havde gaver til hele den kon-
gelige familie. Prins Henrik
fik et slæbetov til brug ved
sælfangst, og han fik desuden
et syskrin med hjem til dron-
ning Margrethe. Prins Joa-
chim fik et flot isbjømekrani-
um, og prinsesse Alexandra et
fingerbøl af narhvalstand.
Ved afslutningen af den
store Grønlandsrejse 1997
pegede prins Henrik netop på
besøget hos Kitora og Nikolaj
Jensen som et af rejsens høj-
depunkter.
siormat - kunngikkormiut u-
miarsuaata ajornartorsiuler-
nissaa pinaveersaameqarpoq.
Dannebrog putsup ataani ilu-
liarsuit akornannut unilluarti-
taarpoq, Vædderen-imiillu
kunngikkormiut umiarsuaat
neriusaamit qulangerneqarsi-
masoq takuneqarsinnaavoq.
Nannunniartartoq
Kullorsuarmi nunaqarfimmi
aqutsisut siulittaasuat pedel
Paulus Olsen tullialu piniar-
toq aalisartorlu Nathaniel Jen-
sen kunngikkormiunik tikillu-
aqqusipput, aammalu Uthilia
Olsen tallimanik ukiulik nam-
mineq naasortaarisimasami-
nik prinsesse Alexandra-mut
tunissuteqarpoq.
Kunngikkormiut Kullorsu-
armiinnerminni pulaarpaat
Kitora aamma Nikolaj Jen-
sen, Kullorsuaq 1928-mi tun-
ngavilemeqarmalli piniartor-
suit kingullersariligaat. Ulloq
taanna iluatsillugu Kitora
aamma Nikolaj Jensen-ikkut
illunnguat aappaluttoq sissap
qulinnguaniittoq ataqqinartin-
niakkat iserfissatut aqqutis-
saannik kusanartumik piler-
neqarsimavoq.
Tassani sivisuumik oqal-
oqatigiittoqarpoq. Nikolaj
Jensen-ip 71-inik ukiullup
prins Henrik, prins Joachim
aamma prinsesse Alexandra
oqaluttuuppai inuunermini
sivisuumi piniartuusimaner-
minik, nannullu piniagassat
pilerinarnersaattut oqaluttua-
ralugit. Prins Henrik-ip soqu-
tigisorujussuuaa paasiumallu-
gu Kullorsuarmi piniagassat
suut allat piniameqarsinnaa-
nersut, Nikolaj Jensen-illu
nannut saniatigut eqqaavai
puisit, aarfit qilalukkallu qer-
nertat piniagassanut pingaar-
nemut ilaasut.
Nikolaj Jensen-ip meeraal-
luni atuarsimavaa Knud Ras-
mussen-ip atukkiaa »Qimus-
semersuaq«, inuusuttunngor-
lunilu aalajangersimalluni
Knud Rasmussen-ip qimus-
serfigisimasaatigut ingerla-
jumalluni.
Taamaalilluni ukiut inger-
laneranni Qimusseriarsuaq
aqqusaarluni 59-eriarluni a-
ngalasarsimavoq qimussimik,
pujortuleeqqamik ataasiarlu-
nilu helikopterimik. Angala-
nerillu tamarmik tusamersu-
nik oqaluttuassartaqarput.
Kitora aamma Nikolaj Jen-
sen kunngikkormiunut tunis-
suteqarput. Prins Henrik tu-
nineqarpoq alermik puisinut
uniummik, dronning Mar-
grethe-lu mersornermi atortut
puussaannik nassinneqarpoq.
Prins Joachim nannup niaqu-
anik saanermik tunineqarpoq,
prinsesse Alexandra-lu tiker-
mik qilalukkap qemertap tuu-
gaavanik sanaamik tunineqar-
luni.
1997-imi Kalaallit Nunaan-
nut angalanersuup naggataar-
neqamerani prins Henrik-ip
misigisami pingaarnersaatut
eqqaavaa Kitora aamma Ni-
kolaj Jensen-ikkunnut pu-
laamini.
Kitora aamma Nikolaj Jensen prins Henrik-imit, prins
Joachim-imit aamma prinsesse Alexandra-mit
pulaaneqaramik oqaluttuussisinnaapput Kullorsuarmi
sivisuumik inuusimanerminnik, Qimusseriarsuarmullu
piniariartarsimanerminnik.
Kitora og Nikojal Jensen fik besøg af prins Henrik, prins
Joachim og prinsesse Alexandra og kunne fortælle om et
langt liv i Kullorsuaq med store fangstrejser over
Melville-bugten.
Kullorsuarmiut Kitora aamma Nikolaj Jensen
kunngikkormiunit sivisuumik oqaloqatigineqartut
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER