Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.08.1997, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 19.08.1997, Blaðsíða 4
4 Nr. 63 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Ataatsimoorussamik illumut prins Henrik atsiunneqartoq KULLORSUAQ (KK) - Nu- annaarutigaara illu manna uannut atsiunneqarsimam- mat, neriuutigaaralu nunaqar- fimmiut illu siunissami ator- luartarumaaraat. Taama oqar- poq prins Henrik, sisaman- ngomermi 14. august prins Joachim aamma prinsesse Alexandra ilagalugit Kullor- suarmi ataatsimoorussamik illu atoqqaartikkamiuk. Prins Henrik-ip nammineerluni al- lagartaq »Illu Sullivik Prins Henrik«-imik allassimasoq tungermik matuneqarsimasoq uleerpaa, nunaqarfimmiut nu- annaarutigilluagaannik. Nunaqarfimmiut aqutsisui- sa siulittaasuat, pedel Paulus Olsen oqarpoq, ateq »Illu Sul- livik Prins Henrik« prinsi to- qoreeraluarpalluunniit ataju- assasoq, kingulissatsinnullu oqaluttuussiumaartoq kun- ngikkormiut Kullorsuarmut tikeraarnerannik. Nunaqarfimmiut 338-t a- taatsimut atorneqarsinnaa- saannik assigiinngitsunik illu peqarpoq. Quleriit siullianni ataatsimiittarfik Qimusseri- arsuup tungaanut isikkivigil- luinnartoq ingerlaannaq ator- neqalerpoq, kunngikkormiut ilagalugit kaffisoqatigiiffiul- luni. Taamatut kaffisoqatigiin- nermi kunngikkormiut tunis- suteqarfigineqarput. Prins Henrik tunineqarpoq tuukka- mik, qanga qajartortartut pui- simik toqusaatigisartagaan- nik, aamma savimmik eqalus- suit kigutaannik sanaamik, qanga savimernit Kalaallit Nunaannut takkutinngikkal- larmata atorneqartarsima.su- mik. Prins Joachim tunineqar- poq puisinut kallummik aler- mik aamma nalluummik ka- najorniummik, nerisassaqar- luartillugu neriumaneqarneq ajortumik piniummik, pinia- gassalli takkusimaartinnagit ilaqutariinnut amerlasoorsu- arnut annatsitsisarsimasumik. Prinsesse Alexandra tunine- qarpoq pooqattamik arnat mersornerminni atortuinik imaqarsinnaasumik, naallu taamatut mikitigigaluarluni piniartut puisil amiinik ati- saannik pinngitsoomeqarsin- naanngitsunik mersornermi atomeqarsinnaasumik. Kunngikkormiut siuller- meerlutik Kitaani nunaqarfnt avannarlersaannut tikeraar- put, kunngikkormiullu umiar- suat aatsaat taama avannar- partigaaq. Upernaviup Kullorsuullu akomanni iluliarpassuit akor- nisiorlugit umiarsuit sangu- joraarlutik ingerlaarput. Siu- lersortigaat sinerissami ala- pemaarsuut Tulugaq, tulliul- luni Vædderen kingulliulluni- lu kunngikkormiut umiarsuat Dannebrog. Kullorsuaq suli ungasissoq kunngikkormiut umiarsuaata naalagaa, kom- mandør Viggo Hansen, aala- Prins Henrik »Illu Sullivik Prins Henrik«-imik atseereernermi kingorna nuannaarluni nunaqarfimmiunut aalaterivoq. Prins Henrik vinkede glad til befolkningen i Kullorsuaq, da han havde navngivet bygdens nye servicehus Illu Sullivik Prins Henrik. jangerpoq uniinnarniarluni, kunngikkormiullu sinerissami alapemaarsuutip Vædderen- ip helikopterianik Lynx-imik Kullorsuarmut ingerlanneqar- put. 1982-imi nunatsinnut anga- lanermi misilittakkat takute- reermassuk - taamanikkut Dannebrog Kitaani sikusior- luni annertuumik ajomartor- Servicehus opkaldt efter Prins Henrik Kongefamilien fik en lang snak med Kitora og Nikolaj Jensen i Kullorsuaq KULLORSUAQ(KK) - Jeg er glad for, at dette hus har fået mit navn, og jeg håber, at mange af bygdens indbyggere fremover vil benytte huset. Det sagde en rørt prins Hen- rik, da han torsdag den 14. august sammen med prins Joachim og prinsesse Alexan- dra indviede det nye service- hus i Kullorsuaq. Prins Hen- rik rev selv dugen bort fra det store, tydelige skilt, og navnet »Illu Sullivik Prins Henrik« blev afsløret til bygdebefolk- ningens store jubel. Omvendt sagde bygdebe- styrelsesformand, pedel Pau- lus Olsen, at navnet »Illu Sul- livik Prins Henrik« vil leve videre efter prinsens død og fortælle vor efterkommere om dette kongelige besøg i Kullorsuaq. Huset rummer en række fællesfaciliteter for bygdens 338 indbyggere. Mødesalen på 1. sal med en pragtfuld udsigt over Melville-bugten blev straks taget i brug til en kaffemik med den kongelige familie. Ved denne kaffemik var der gaver til kongefamilien. Prins Henrik fik en harpun, som kajakroere i gamle dage brugte til at sætte det endelige stød ind mod sælen, og en kniv, lavet af hajtænder fra en tid før metal kom til Grøn- land. Prins Joachim fik et slæbetov til sælen og en fiske- krog til ulke, som i gode tider var en foragtet fisk, men som ved misfangst har reddet mange familier fra udryddel- se. Prinsesse Alexandra fik en sælskindstaske til kvindernes sytøj, som trods sit undseelige omfang er i stand til at sy fan- gernes uundværlige vandtætte fangsttøj i sælskind. Det var første gang, at repræsentanter for kongefa- milien har besøgt den nordlig- ste bygd i Vestgrønland, og kongeskibet Dannebrog har aldrig tidligere været så højt mod nord. Det blev da også til en sla- lomsejlads mellem isfjelde på ruten mellem Upemavik og Kullorsuaq. Først sejlede inspektionskutteren Tulugaq, så inspektionsskibet Vædde- ren og til sidst kom kongeski- bet Dannebrog. Et pænt styk- ke fra Kullorsuaq valgte jagt- kaptajn, kommandør Viggo Hansen at stoppe, og konge- familien blev fløjet ind til bygden i Vædderens Lynx- helikopter. Erfaringerne fra den store rejse i 1982, da Dannebrog virkelig kom i vanskeligheder i isen langs Vestkysten betød, at der ikke blev taget chancer med kongeskibet. Dannebrog lagde sig i tågedisen godt til rette mellem isfjeldene, og set fra Vædderen endte en smuk regnbue lige præcis i konge- skibet. Bjørne jægeren fortæller I Kullorsuaq tog bygdebesty- relsens formand, pedel Paulus Olsen og næstformand, fisker og fanger Nathaniel Jensen imod kongefamilien, og den 5-årige Uthilia Olsen over- rakte en smuk buket vilde blomster, plukket natten i for- vejen på Kullorsuaq-øen, til prinsesse Alexandra. I Kullorsuaq besøgte kon- gefamilien også Kitora og Nikolaj Jensen, der er den sid- stlevende af de storfangere, som grundlagde Kullorsuaq i 1928. I dagens anledning var der rejst en smuk æresport ved Kitora og Nikolaj Jensens lille, røde hus tæt ved stran- den i Kullorsuaq. Det blev til en lang snak. Den 71-årige Nikolaj Jensen fortalte levende prins Henrik, prins Joachim og prinsesse Alexandra om et langt liv som fanger, hvor isbjørnen altid har været det mest eftertragte- de fangstdyr. Prins Henrik var meget interesseret i at høre om de fangstdyr, som kan jages fra Kullorsuaq, og Nikolaj Jensen kunne foruden isbjørnen også nævne sæler- ne, hvalrosserne og narhva- leme som vigtige fangstdyr for bygden. Nikolaj Jensen læste som barn Knud Rasmussens bog »Den store slæderejse«, og han besluttede som ung mand at følge i Knud Rasmussens slædespor. Det er i årenes løb blevet til 59 rejser over Melville-bug- ten med slæde, med motorbåd og en enkelt gang med helik- opter. Og hver rejse har sit sæt af anekdoter og gode historier. Kitora og Nikolaj Jensen havde gaver til hele den kon- gelige familie. Prins Henrik fik et slæbetov til brug ved sælfangst, og han fik desuden et syskrin med hjem til dron- ning Margrethe. Prins Joa- chim fik et flot isbjømekrani- um, og prinsesse Alexandra et fingerbøl af narhvalstand. Ved afslutningen af den store Grønlandsrejse 1997 pegede prins Henrik netop på besøget hos Kitora og Nikolaj Jensen som et af rejsens høj- depunkter. siormat - kunngikkormiut u- miarsuaata ajornartorsiuler- nissaa pinaveersaameqarpoq. Dannebrog putsup ataani ilu- liarsuit akornannut unilluarti- taarpoq, Vædderen-imiillu kunngikkormiut umiarsuaat neriusaamit qulangerneqarsi- masoq takuneqarsinnaavoq. Nannunniartartoq Kullorsuarmi nunaqarfimmi aqutsisut siulittaasuat pedel Paulus Olsen tullialu piniar- toq aalisartorlu Nathaniel Jen- sen kunngikkormiunik tikillu- aqqusipput, aammalu Uthilia Olsen tallimanik ukiulik nam- mineq naasortaarisimasami- nik prinsesse Alexandra-mut tunissuteqarpoq. Kunngikkormiut Kullorsu- armiinnerminni pulaarpaat Kitora aamma Nikolaj Jen- sen, Kullorsuaq 1928-mi tun- ngavilemeqarmalli piniartor- suit kingullersariligaat. Ulloq taanna iluatsillugu Kitora aamma Nikolaj Jensen-ikkut illunnguat aappaluttoq sissap qulinnguaniittoq ataqqinartin- niakkat iserfissatut aqqutis- saannik kusanartumik piler- neqarsimavoq. Tassani sivisuumik oqal- oqatigiittoqarpoq. Nikolaj Jensen-ip 71-inik ukiullup prins Henrik, prins Joachim aamma prinsesse Alexandra oqaluttuuppai inuunermini sivisuumi piniartuusimaner- minik, nannullu piniagassat pilerinarnersaattut oqaluttua- ralugit. Prins Henrik-ip soqu- tigisorujussuuaa paasiumallu- gu Kullorsuarmi piniagassat suut allat piniameqarsinnaa- nersut, Nikolaj Jensen-illu nannut saniatigut eqqaavai puisit, aarfit qilalukkallu qer- nertat piniagassanut pingaar- nemut ilaasut. Nikolaj Jensen-ip meeraal- luni atuarsimavaa Knud Ras- mussen-ip atukkiaa »Qimus- semersuaq«, inuusuttunngor- lunilu aalajangersimalluni Knud Rasmussen-ip qimus- serfigisimasaatigut ingerla- jumalluni. Taamaalilluni ukiut inger- laneranni Qimusseriarsuaq aqqusaarluni 59-eriarluni a- ngalasarsimavoq qimussimik, pujortuleeqqamik ataasiarlu- nilu helikopterimik. Angala- nerillu tamarmik tusamersu- nik oqaluttuassartaqarput. Kitora aamma Nikolaj Jen- sen kunngikkormiunut tunis- suteqarput. Prins Henrik tu- nineqarpoq alermik puisinut uniummik, dronning Mar- grethe-lu mersornermi atortut puussaannik nassinneqarpoq. Prins Joachim nannup niaqu- anik saanermik tunineqarpoq, prinsesse Alexandra-lu tiker- mik qilalukkap qemertap tuu- gaavanik sanaamik tunineqar- luni. 1997-imi Kalaallit Nunaan- nut angalanersuup naggataar- neqamerani prins Henrik-ip misigisami pingaarnersaatut eqqaavaa Kitora aamma Ni- kolaj Jensen-ikkunnut pu- laamini. Kitora aamma Nikolaj Jensen prins Henrik-imit, prins Joachim-imit aamma prinsesse Alexandra-mit pulaaneqaramik oqaluttuussisinnaapput Kullorsuarmi sivisuumik inuusimanerminnik, Qimusseriarsuarmullu piniariartarsimanerminnik. Kitora og Nikojal Jensen fik besøg af prins Henrik, prins Joachim og prinsesse Alexandra og kunne fortælle om et langt liv i Kullorsuaq med store fangstrejser over Melville-bugten. Kullorsuarmiut Kitora aamma Nikolaj Jensen kunngikkormiunit sivisuumik oqaloqatigineqartut ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.