Atuagagdliutit - 09.12.1997, Blaðsíða 22

22
Nr. 95 • 1997
fftaajpap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Oqallirmiarta - suut aqqutigissuagut,
aqqutigerusuppagut?
All. Inunnik Isumaginninnermi Siunnersortit PeqatigiiffiatJI.I.S.P.)
Kalaaq og hans
kammerater
En god julegaveidé
(PM) - »Kaalaq meeraqa-
taalu« er en herlig grøn-
landsk børnebog udgivet
af Atuakkiorfik. Man føl-
ger livet i en af de nordlig-
ste bygder i Grønland,
hvor børnene leger ude
både vinter og sommer,
også i mørketiden der
varer fire måneder. På det-
te tidspunkt bruger man
stjernerne og månen som
lyskilde, og når først solen
kommer tilbage, bliver
den der længe.
Befolkningen i bygden
lever næsten udelukkende
af fangst, og der er for-
bundet mange traditioner
til fangerlivet. Det beskri-
ves meget levende og fest-
ligt i bogen. Man bliver
for eksempel indført i,
hvordan en fanger i mør-
ketiden kan meddele sine
byfæller om en heldig
bjørnefangst ved hjælp ef
en lommelygte.
Da hovedpersonen i
bogen Kalaaq skyder sin
første sæl er der fest for
hele bygdens befolkning.
Først blev hver en stump
af sælen spist samme dag
den kom til huset, og om
aftenen blev fangsten fej-
ret i forsamlingshuset,
hvor der blev spillet op til'
dans. Der blev også kastet
i grams med alle mulige
godbidder som mattak og
hellefisk, ligesom en
kvinde fik en stykke bjør-
neskind til et par bukser.
Bogen er uden tvivl en
god oplæsningsbog, også
her i den mørke tid.
Akissaatit qaffalersut sooruna
imminortoqartartoq pisuut - piitsut
Inge-Marie J. Rosing, Nuuk
Isumaqarpugut meeqqat inu-
usuttuaqqallu ajomartorsiutil-
lit imaluunniit ajomartorsiuti-
gineqartut eqqartomeqameri-
ni sorpassut attupillanneqan-
ngitsoorsinnaanngitsut. Aam-
mami tamakkiisumik eqqar-
tuinermi ersarissigajuttarpoq
qanoq ililluni ingerlariaqqin-
nissaq tullinnguutissanersoq.
Ajomartorsiuteqalerner-
up aallaavigisinnaasaasa
ilaat
Isummamut matumunnga
isumaqataalluinnarpugut, a-
ngajoqqaat mikisunik meeral-
lit mikisuuteqanermik nalaan-
ni sulinngiffeqarallarlutik
angerlarsimaannartarsinnaan-
ngomissaannut periarfissaqa-
lersinnaanermut. Qularnan-
ngilaq taamatut periarfissa-
qartitaalerutta arlalippassuit
tamanna qinertassagaluaraat,
imaluunniit ullup affaannaa-
nut sulinissamik periarfissa-
qartitaagaluarutta aamma ta-
manna anaanarpassuit ato-
rumassagaluaraat.
Inuup eqqarsartaatsimigut
misigissutsimigullu qanoq
inissisimaneranut tunngassu-
tilimmik ilisimasallit ullutsin-
ni oqartarput inuup inuuner-
mini ukiui siulliit pingasut
tunngaviliisuulluinnarlutillu
pingaaruteqarluinnartuusartut
inuunerup sinnerani qanoq
issusissaanut.
Unniami ukiut taakku pi-
ngasut siulliit meeqqap innar-
lerneqarsinnaaneranut akor-
nuserneqarsinnaaneranul-
luunniit »ulorianartut peqqin-
nanngitsullu« qaninnerusar-
tut, tamatumalu illuatungaa-
nik akisussaaffeqartumik
paaqqutarilluameqameq isu-
magineqarnerlu nukittuujul-
luni piginnaasaqarluartuullu-
nilu inuuneqarsinnaaneranut
tunngaviliisuulluartartut.
Ullumi una takomartaan-
ngilaq, ilaqutariit inuusuttut
mikisunik meerallit arlalip-
passuupput inissaqamiarlutik
angerlarsimaffeqarniarsaralu-
tillu ilungersorlutillu tamavia-
artut. Tamatuma saniatigut
angajoqqaat aamma ilunger-
suutigisarpaat meeqqamik
piaakannersumik paaqqinnit-
tarfmni inissarsissunniarnis-
saat. Nalinginnaasuuvormi
meeqqanik paaqqinnittarfin-
nut utaqqinerup sivikitsuin-
naaneq ajomera.
Pissutsit taakku marluk
qiviaraanni erserpoq meeq-
qap »eqqugaanera«, naak a-
ngajoqaajusut tamanna kis-
saatiginngikkaluaraat taama-
tullu isumaqanngikkaluartut.
Soorunalimi siumoorluni o-
qartoqarsinnaanngilaq meeq-
qap meeraaraanerani atugas-
sarititaasut tunngaviullutik
ilumut inuusuttuarannguler-
nermini ersiutit - tamatuma
kinguneri - atulerumaamerai.
Kisianni soorluuna atugassa-
rititaasut tamakku aamma
nipilersoqataanngitsoornavi-
anngitsut ullumi meeqqat
annerit inuusuttuaqqallu ajor-
nartorsiutaanerini ajornar-
torsiuteqameriniluunniit.
Pikkorissartuarnerit
naleqqussartuarnerillu
Pingaaruteqartutut isigisatta
aamma ilagaat, ajomartorsiu-
tinik pigisatsinnik sulissuti-
ginninniamitsinni ilisimasa-
qarfigeriikkatta misilittaga-
qarfigeriikkattalu atorluamis-
saat, minnerunngitsumillu an-
nertusamissaat.
Isumaqarpugut piginnaas-
aqarfigeriikkat nutaamik e-
qaatsumillu eqqarsamitsigut
periuseqamitsigullu suli aner-
tusarsinnaagigut.
Ullumikkulli uggornavis-
sumik suli ima inissisimavu-
gut, inunnik suliaqartuusugut
- sullissisuusugut Nunatsinni
atukkatta qanoq ittuuneri aal-
laavigalugit ilisimasaqarfi-
geriikkatta piginnaaneqarfi-
geriikkattalu pikkorissamik-
kut annertusarnisaat eqaan-
nerusunngortinnissaallu pillu-
git periarfissaqanngilluinna-
ngajalluta.
Piginnaaffigeriikkagut
ilisimariikkagullu
atorluarlugit
Ajornartorsiutit »nutaat« a-
tuutilernerini atugarilemerini-
lu pigeriikkatta atorluarneri-
sigut qularnanngivissumik
suliniutaasut sunniuteqarlu-
artumik kinguneqartanngit-
soornavianngikkaluarput.
Matumani ilaatigut eqqarsaa-
tigaarput inunnik sullissisut
suliaqartullu ilinniarsimasut,
aammalumi ilinniarsiman-
ngikkaluartut, pikkorissartu-
amerisigut tulluarsartarnerisi-
gullu, aammalu minnerunngi-
tsumik suliniuteqarluni aal-
lartinngikkallarnermi taakkua
misilittagaannik, ilisimasaan-
nik isumaannillu tusamiaaneq
iluaqutsiullugit ajomartorsiu-
tit »nutaat« anigomiarneri a-
jornartorsiutaavallaarunnaar-
sinniarnissaalluunniit ilima-
naateqarnerujussuussaguna-
raluarmat.
Tamakkiisumik (siamma-
sissumik) eqqarsarluta peri-
useqarlutalu atukkatsinnik -
ajomartorsiutitsinnik - sulini-
uteqarfiginninniassagutta ilu-
aqutissarpassuaqarnissaa isu-
maqarpugut qularnanngitsoq,
aamma matumani meeqqat
annerit inuusuttuaqqallu sul-
lisigineqarneri eqqarsaatiga-
lugit.
Ila qulequtarpassuit eqqartor-
neqarsinnaapput ataqatigiis-
saariumasuni. Aanali eqqarto-
rusutaq assersuutissaq pitsak!
Tupinnaqaaq Nuup Kom-
muniani kommunalbestyrelsi-
mut ilaasortat akissarsiamin-
nik qaffaanialersaarnerat - su-
li tupinnarneruvoq kingu-
moortumik atuutsikkumane-
qarmat.
Uffali illuatungaanit akis-
saatikitsut aamakorsuit -
Nuummi meeqqeriviit januar-
ip aallaqqaataani akitsulersut.
Ila silattorluta pissutsit taa-
matut ittut sakkortuumik in-
nuttaasutut qisuariarfigisari-
aqarpagut - pinnguanngilagut.
Ilami taama akissarsiaqa-
reertigalutik taamatut immin-
nut qaffaaviginiarsarisinnaan-
ngillat.
Una eqqaaqqilaarlara sior-
natigut takusama assingat:
Ippassaq inuit qaammammu-
sillutik nuannattunnguit - ta-
kusaraasit tupinnartoq inuup
sussaqarunannginnini pissuti-
galugu KNI-p pisiniarfissuata
eqqaani eqqaavissiortoq - i-
laat pisiniarfimmit anillassap-
put puussianik arliaqqarlutik.
Ila pissutsit tupinnassusii
imaluunniit tappiiginnarsi-
maqinerpunga - uffali aajuna
saniatigut Nuup Kommuniani
kommunalbestyrelsimi ilaa-
sortat akissarsiaminnik qaf-
faaginnaleqisut.
Ila pissutsit taamatut ittut
nipangiutiinnarsinnaanngi-
lagut. Eqqaaginnarsinnaavar-
put ulluni makkunani immi-
nortameq eqqartomeqarmat -
iluamillu nassuiaatissaqartin-
neqarani sooq inuk imminor-
tarnersoq - pissaaleqineq ani-
ngaasassaaleqineq isumaqar-
punga imminortoqartamera-
nut annertuumik pisooqataa-
soq, taamaattumik pissutsit
tamakkua misissuiffigisaria-
qarput akissarsianik qaffaani-
arsariinnamani.
Taamaattumik akissarsia-
nik qaffaaniarnerit - pissaale-
qinerit - imminortamerit - i-
marujuttuunerit il.il. ataatsi-
mut isummerfigisariaqarpa-
gut eqqartorluartariaqarlugu-
lu. Pissutsimmi taamatut ittut
ataqatigiilluinnarput.
For høje krav til
grønlandsk eksamen
Læserbrev fra 11. du, Qorsussuaq, af Sune Rendal, Ivalu
Nørreslet og Sivkersoq Cloos
Inuulluaqqusiniartut
iluanaamiapiluffigaat
Allattoq Peter Davidsen, Nuuk
Vi er nogle stykker som
repræsenterer 11.du Qorsus-
suaq, og sikkert også mange
andre dansksprogede klasser i
Grønland. Vi vil gerne gøre
opmærksom på, at de fleste
dansksprogede elever ikke vil
være i stand til, at klare den
udvidede afgangsprøve i
grønlandsk på modersmålsni-
veau med en tilfredsstillende
karakter. Det vil sige 6 og
derover. Som de fleste nok er
klar over, er vi tvunget til at
tage den udvidede afgangs-
prøve i grønlandsk, både
mundtligt og skriftligt. Dette
vil påvirke vores karaktergen-
nemsnit i væsentlig grad og
det bekymrer mange, da det
vil have en afgørende betyd-
ning for vores fremtidige stu-
dier.
Vores undervisning har
været meget mangelfuld på
grund af den generelle man-
gel på grønlandsk undervis-
ningsmateriale, der passer
nogenlunde til vores niveau.
Der er også stor mangel på
dansk - grønlandske ordbø-
ger. Det eneste eksemplar, vi
kan fremskaffe på vores sko-
le, er en ordbog fra før den
nye retskrivning blev indført.
Hvis man benytter denne ord-
bog til prøven, vil man få
langt flere fejl, da gammel
retskrivning nu betragtes som
forkert.
Vores grønlandsklærer har
i samarbejde med skolen
skrevet til Hjemmestyret
(KIIP) to gange for at infor-
mere om vores håbløse situa-
tion, og derved gøre dem op-
mærksomme på det store pro-
blem, som manglen på ord-
bøger og relevant undervis-
ningsmateriale medfører,
men i Hjemmestyret blev det-
te problem ikke taget alvor-
ligt.
Vi mener selv, at det er i
orden, vi kommer op i grøn-
landsk afgangsprøve, men det
burde betragtes som frem-
medsprog. Samtidig bør de
nødvendige ordbøger selvføl-
gelig stå til rådighed. Dette
gælder også for de grønland-
sksprogede elever, der skal op
i dansk: Det burde også be-
tragtes som fremmedsprog,
da de står overfor samme pro-
blemstilling, som vi gør.
Ullumi ullaaq 29. november
1997 Kalaallit Nunaata Radi-
oani sulisoq kinannguunersup
inuit radiokkut ilaquttaminnik
inuulluaqqusiniarlutik piler-
saaruteqartunut oqaatigerpal-
lappaa »Kissaatigisat« 40,00
kroninit 80,00 kroninut qaf-
fanneqartut.
Nunatsinni akit nakkutigi-
neqanngillat imaaliallaannaq
innuttaasut aningaasartuutaat
suugaluartunulluunniit 100
procentinik qaffanneqartar-
put, soorlu ullaaq pisoq oqaa-
tigineqanngilaq suna pissuti-
galugu 100 procentimik qaf-
faaneqartoq.
Ullaaq ilanngullugu oqaati-
gineqarpoq kissaatigisaq i-
nummut ataasiinnarmut tun-
ngatinneqartassasoq.
Nunatsinni ilaquttat ilaati-
gut illoqarfinnut siammarsi-
masarput, ilaquttanut arla-
qartunut inuulluaqquserusun-
neq taamaalilluni killilersor-
neqalerpoq, imaluunniit ataat-
simoorussamik ilaquttanut
inuulluaqqusiniameq killiler-
neqarpoq inuulluaqqusisup
sipaarutigisarmagu. Taamaa-
lilluni innuttaasut iluanaamia-
piluffigineqalerlutik.
Akinik qaffaasarnerit nas-
suiaatitaqangitsut allatut o-
qaatigineq ajomarput: »Innut-
taasut iluanaamiapiluffigi-ne-
qartut allaat oqaatigisariaqa-
lerput«.
Politikerit taama ittut isi-
ginnaaginnassavisigik, Nu-
natsinni akit nakkutilliisoqa-
lemissaat eqqarsaatiginiarsi-
uk pilersinniarniarsiullu.
Piumasaarsortut unikaallat-
sittariaqarput.