Atuagagdliutit - 06.01.1998, Blaðsíða 2

2
Nr. 01 ■ 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
_
Sullffeqarflk imminut plglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
J
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/naestform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Å
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
J
Paornånguaq Klelst
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Å
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslllaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk^^^^^^
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
AtuagassiivikÆskimo
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
Press |

GRØNLANDSPOSTEN
UKI00 AMMAFFIUSOO
ILUMOORUSSINEQ pitsaasuuvoq, tamannali iliu-
useqamiartamermi atussallugu immaqa oqitsuin-
naasanngilaq. Politikimimmi suliaqarluni ilisimasat
tamaasa oqaatigissallugit tamatigut isumatusaarne-
runeq ajorpoq. Eqqarsaqqaartariaqarpoq, pingaame-
rillu piffissaq eqqorlugu saqqummiunnissaannut
toqqortariaqartarlutik. Immaqa ajunngitsussamik
siunertaqarluni sallutsiartameq suliamut akomutaa-
sinnaanngilaq. Aatsaat ulorianarsisarpoq sallu inga-
sappallaaraangami - taamaalillunilu paasineqaraa-
ngami.
Politikikkut suliaqamermi ukioq 1997 ilumoorus-
sinnginnemit, inatsisinik unioqqutitsinemit, peria-
taarnemit ikioqatigiinniapilunnernillu sunnigaasi-
mavoq. Saqqummersoqaqaat, ilaatigut aamma AG-
kkut, pisimasullu amerlaqisut tunuartitsinemik ki-
nguneqartariaqarsimagaluarput. Aammami taamat-
toqarpoq, kukkusumilli tunuartitsisoqartarpoq. As-
sersuutigalugu inatsisartut siulittaasuat Knud Søren-
sen ileqqorissaamikkut kukkuluttuuteqarluni tunu-
artitaavoq, naak tassani allarluinnaq pineqaraluaq.
Tamannalu malunnavissumik Knud Sørensen-ip
akuuffiginngilaa.
Politikikkulli suliaqamerinnarmi piunngitsulior-
toqanngilaq. Namminersomerullutik Oqartussat al-
laffeqarfiani qanorluunniit pisoqarsinnaavoq. Tas-
sanngaannaq tunngavissaqanngitsumik soraarsitaa-
soqartarpoq, aalajangersimasumillu tunngavissa-
qartoqartinnagu tunngavissarsiortoqartarpoq. So-
raarsitsinermullu isomartorsiuisoqaraangat misis-
suititsinernik aallartitsisoqarlarpoq, inernerinilli
saqqummertoqameq ajorpoq. Piunngitsuliat igalaat
paarnaarsorsimasut tunuini ingerlanneqartarput,
iseraannilu ingerlatsineq pillugu tamanut saqqum-
miussisinnaatitaaneq akuusutullu saqqummiussiffi-
gineqarsinnaatitaaneq pillugu inatsisit iluaqutigine-
qarsinnaaneq ajorput. Tamakku pisortat susassarin-
ngitsutut illugit paqumigineqartut pillugit utoqqat-
sissutissarsiortarput.
Piunngitsuliat tamarmik saqqummiunneqartuup-
pata ombudsmandi ulapputissaqalissagaluaqaaq.
Saqqummiunneqamerli ajorput. Ajoqusigaasut ilua-
mik pineqamissaminnut ukiuni arlalinni utaqqereer-
lutik qasoqalutik pakatsisimaqalutillu tunniutiinnar-
tarput. Ilaat aningaasanik tunineqaannartarput, aki-
leraartartut kaasarfiinit amusanik. Allat ilarineerut-
tarput, siunissami suleqqinnissamut periarfissaat an-
nikillisarlutik.
SIVISUNERUSUMIK ombudsmandip suliaa
ingerlasimappat tunngavissiomeq sukkanerusarpoq
peqqusersaarusiassallu eqqarsaatigipallanneqarsin-
naallutik. Aamma malunnarpoq oqqarissaarsin-
naaneq imminut akilersinnaasoq. Eqqarsaatersuutis-
saq allamik taarsipallanneqarsinnaatillugu siulliup
puigupallannissaa sukkanerusarmat. Kalaallit Nu-
naanni eqqaamasaqarsinnaaneq sivikitsuuvoq, paa-
sisallu saqqummersut kinguneqartinneqameq ajor-
put. Tamanut saqqummiussisameq sakkukippallaar-
poq. Suli qanga isomartoqartitsinani upperisaqar-
nermit ileqquusimasunillu tatisimaneqarpoq.
Ukioq nutaaq Kalaallit Nunaanni pisunik eqeer-
simaarfiginninnerulluni soqutiginniffiunerullunilu
ingerlasariaqaraluarpoq. Siunissami atugassatut ta-
korluukkanit kusanartorsuamit piviusorpalaanngil-
luinnartunillu sinnassameqarata. Talligut kangujar-
tinngikkutsigu sipaarnerulinngikkuttalu Kalaallit
Nunaata siunissaa »kusanartoq« tassaaleratarsin-
naavoq manngertorneqarlunilu oquttoq.
Soorunami naalakkersuisunut siulittaasup ukior-
taami oqalugiarnermini nunatsinnik niviarsiatut
taartutut, kameerannguani atorlugit ilorraap tungaa-
nut allorartutut assersuussinera ilukkut kissaammer-
nartoq ilunnguunangajattorlu tusaallugu nuanner-
poq. Ataqatigiinnerup peqatigiinnerullu misiginis-
saa pingaatuuvoq, aammami isumalluartariaqarpu-
gut, sianiilliussanngilagulli. Niviarsiannguaq kalaa-
leq 18-inik ukiulik taanna kisiat avalatsissanngilar-
put, aqqutissiutissarvarpulli alloriamerilu tamaasa
sianigalugit.
Uagut namminneq kamikkatsigu ilumoorpoq - as-
sersuussinermut ilaaqqutiinnassagutta (uagut nam-
minneq politikerit qinertarpagut) - tunuaniilli malil-
lugu orlulluni nissuminik napisaqannginnissaa sia-
nigissavarput. Ajoqusemerit annertuut qaangemi-
artamerat sivisusarpoq, akeqarporlu.
Isomartorsiuissaagut.
Soorunami politikerit tutinerlussinnaasarput, kuk-
kusinnaasarput, tamakkuli toqqortuinnassanngila-
gut. Ammasumik oqallisiginera kinguneqamerlutit-
sissanngilaq, alapernaatsullu mattunniarlugit toq-
qortuissanngilagut.
Pisortat ingerlatsineranni ammasuunissaq pisari-
aqarpoq. Aammami tamanna arlaleriarluni uatsin-
nut neriorsuutaareerpoq, killormulli pisoqarsima-
voq. 1997-ip annersaani Namminersomerullutik
Oqartussat allattoqarfia tusagassiortunut tamanullu
toqqissisimanngitsutut saqqummertarsimapput.
SUNNIUTTARPOQ naggataatigut ilumoortoq saq-
qummeraangat. Politikikkut sallunerit piviusuusaar-
titsinerillu piffissap ingerlanerani uppemarunnaar-
tarput. Piffissap suliaqarfiusup ingerlanerani anigu-
isoqassappat tamanna oqaluttuarisaanemp saqqum-
mersikkumaarpaat. Allanneqamni. Pisut malunnaa-
tillit ataasiakkaat eqqaassanngikkaanni Kalaallit
Nunaata oqaluttuarisaanera, ulluni atuuttuni pisu-
nik, allaaserisaqartameq annikitsuinnaavoq. Allan-
neqartutuallu aviisitigut, sukkulluunniit pisunik pi-
ngaarutilinnik saqqummiussisartutigut saqqum-
mertarput. Taamatullu oqaluttuarisaanermik allaa-
serisaqartameq nuannarineqarpallaameq ajorpoq.
Imaanngikkaluarpoq tamaani AG-mi assuamartu-
nik ajortunillu allaaserisaqartameq nuannarigatsi-
gut. Aaqqissuisoqarfimmi nuannaamartut nuanner-
sullu taamatulli sammemsuttarpagut, taamaaliortar-
pugullumi. Kisianni 1997-ip oqaluttuarisaanera
isomaatsuinnamik imaqanngilaq, isomaallisinniar-
lugulu qanoq iliuuseqarsimanngilagut.
Ukioq allaasoq atussallugu nuannissagaluarpoq.
Ukioq toqqaannartumik saqqummiussiffiusartoq.
Nivaataq nivaattamik taagomeqarfigalugu. Siunis-
saq alianartoqarani kuultiuteqarfiullunilu diamanti-
uteqarfiusoq pillugu isumalluarfiuallaanngitsoq,
kisiannili atukkagut piviusut tunngavigalugit piler-
sitsisinnaanerujussuulluta piumassuseqarluarlutalu
inuussutissarsiomermik ineriartortitsiffiusoq. Ukioq
politikerit pissaanerminnik naqissussiiffigivallaar-
nagu siunissami ineriartortitsinissamik pingaartitsif-
figinemsaat.
Naalakkersuisunngorsimalersut paasisimavaat
Kalaallit Nunaat aningaasaqarnikkut siomatigut
naalakkersuisuusimasut oqartarnerattut tunngavi-
gissaarpallaanngitsoq, tamannalu aamma aningaa-
saqarnermik aqutsinermi sunniuteqareerpoq. Am-
masuuneq nassuersinnaanerlu pisariaqartitatta ila-
gaat.
Ukiup nutaap innuttaasunut qinersisartunullu ilu-
moomssinemsumik sunniuteqamissaa neriunarpoq.
Politikikkuinnaanngitsoq, aammattaarli allaffissor-
nikkut. Ingerlatsivik sullissiviusoq, innuttaasunuin-
naq sullissinissamik siunertaqartoq. Ataasiakkaat
tamakkiinerusumillu eqqarsaatigalugit.
Taamaammat: 1998 ammanermik paasiuminas-
sutsimillu sunnersimaneqartariaqarpoq. Tamanna
siunissap pitsaanerulemissaanik kinguneqartussaa-
voq.
ET ÅR MED ÅBENHED
ÆRLIGHED er en god ting, men måske er den ikke
nem at bruge strategisk. Politisk er det i hvert fald
ikke altid klogt at sige alt, hvad man ved. Man skal
tænke sig om og gemme krudtet, til det fænger
bedst. Måske skader det heller ikke karrieren med
en lille hvid løgn. Den er kun farlig, hvis den er rig-
tigt sort - og altså bliver opdaget.
Politisk har 1997 blandt meget andet været
præget af uærlighed, lovovertrædelser, kup og kom-
plot. Meget er kommet frem, blandt andet her i AG,
og mange af disse hændelser burde have kostet
hoveder. Det gjorde det også i visse tilfælde, men
det var de forkerte. For eksempel blev Landstingets
formand Knud Sørensen slagtet for et moralsk fejl-
trin, mens det i virkeligheden handlede om noget
helt andet. Og vel at mærke noget, Knud Sørensen
ikke var part i.
Men det er ikke kun i den politiske andedam, der
har været fnidder-fnadder. I hjemmestyreadmini-
strationen kan alt ske. Man kan blive fyret som lyn
fra en klar himmel, og er der ikke noget konkret at
hænge én op på, så bringes et eller andet til veje. Og
kritiseres et afskedigelsesforløb, sætter man under-
søgelser i gang, uden at offentliggøre resultaterne.
Urimelighederne foregår bag låste gitre, og er man
først udenfor hegnet, kan hverken loven om offent-
lighed i forvaltningen eller retten til partsoffentlig-
hed hjælpe. Den blæser det offentlige nemlig på og
finder undskyldninger frem fra gråzonernes tusmør-
ke.
Ombudsmanden kunne få travlt, hvis alle urime-
ligheder forelægges. Men det gør de ikke. Afkræfte-
de og frustrerede over retfærdighedens årelange ven-
tetid kaster de skadelidte håndklædet i ringen og
opgiver. Nogle med et økonomisk plaster på såret,
som hales op af skatteydernes lommer. Andre i unå-
de og med reduceret mulighed for fremtidig karriere.
VARER ombudsmandens sagsbehandling imidler-
tid lang tid, så går det hurtigt, når rævekager bages,
og filurligheder udtænkes. Og noget kunne tyde på,
at det betaler sig at være rap på fingrene. Jo hurtige-
re, den ene betænkelighed afløser den anden, jo
raskere er de glemt. Hukommelsen er kort i Grøn-
land, og afsløringerne får ingen konsekvenser.
Offentligheden er for svag. Den er stadig trynet af
fortidens autoritetstro og traditioner.
Det nye år måtte gerne præges af en stadig større
vågenhed og interesse for, hvad der sker med Grøn-
land. Vi skal ikke lade os lulle i søvn af et forgyldt
og fuldstændig urealistisk fremtidsbillede. Det kan
ligeså godt blive rust og gammel mug, der »forgyl-
der« Grønlands fremtid, hvis vi ikke smøger ærmer-
ne op og strammer livremmen ind.
Det er naturligvis dejligt at høre landsstyrefor-
manden i sin nytårstale fremsige den varme og
næsten poetiske ligning om vort land som en ung,
mørk pige, der i sine små kamikker tager et skridt ad
gangen i den rigtige retning. Det er vigtigt at føle
samhørighed og fællesskab, og vi skal da også være
optimister, men ikke tosseglade. Vi må ikke lade
den 18-årige grønlandske ungmø danse alene, men
lede hende på hendes vej og vogte på hvert af hen-
des skridt.
Det er rigtigt, at vi selv har givet hende kamik-
kerne på - for at blive i ligningen (vi har stemt på
politikerne) - men vi må holde os lige bag hende og
sørge for, at hun ikke falder og brækker benet. Det
tager lang tid at komme sig efter alvorlige skader,
og det koster.
Vi skal være kritiske.
Naturligvis kan politikere træde forkert, fejle,
men det skal ikke fejes ind under gulvtæppet. Det
skal ikke koste hoveder at tale åbent om det, og der
skal ikke sættes barrikader op for at holde nysgerri-
ge borte.
Det er nødvendigt med åbenhed i den offentlige
forvaltning. Det er også, hvad vi flere gange er ble-
vet lovet, men det er gået den anden vej. Det meste
af 1997 har hjemmestyreadministrationen været
præget af febrilsk usikkerhed overfor presse og
offentlighed.
LÆNGST fremme kommer altid sandhedens time.
Politiske løgnere og manipulatorer mister før eller
siden troværdigheden. Og skulle de klare frisag kar-
rieren ud, vil historien afsløre dem. Hvis den bliver
skrevet. Bortset fra enkelte mærkesager, skrives der
meget lidt historie om Grønland, nutidshistorie.
Den, der trods alt skrives, udgives af aviserne, som
til enhver tid reflektere på hverdagens mere mar-
kante begivenheder. Og den historieskrivning er
ikke særligt flatterende.
Det er ikke fordi vi på AG nyder at svælge i skan-
daler og dårligdom. Redaktionen vil ligeså gerne
beskæftige sig med glade og lyse ting, og gør det da
også. Men den aktuelle historie for 1997 er noget
plettet, og vi har ikke arbejdet på at renvaske den.
Det kunne være rart med et år, der var anderledes.
Et år, hvor der blev snakket lige ud af posen. Hvor
en spade blev kaldt for en spade. Hvor man ikke
skruer forventningerne op om en sorgløs fremtid
med guld og diamanter, men hvor vi på grund af de
virkelige omstændigheder tvinges til en langt mere
konstruktiv og villet erhvervsudvikling. Et år, hvor
det handler mindre om politisk magtcementering
end om fremskridtsrettet udvikling.
Det er gået op for det nye landsstyre, at Grønland
økonomisk ikke er nær så velfunderet, som det tidli-
gere landsstyret har givet udtryk for, og det har alle-
rede sat spor i den økonomiske politik. Det er blandt
andet den åbenhed og erkendelse, vi har brug for.
Gid det nye år må præges af en større grad af op-
rigtighed overfor borgere og vælgere. Ikke bare po-
litisk, men også administrativt. Forvaltningen er et
serviceapparat, som udelukkende har til formål at
tjene befolkningen. Både den enkelte og på et mere
overordnet plan.
Derfor: 1998 bør præges af åbenhed og redelig-
hed. Det giver den bedste fremtid.