Atuagagdliutit - 06.01.1998, Blaðsíða 8

8
Nr. 01 • 1998
GRØNLANDSPOSTEN
KNAPK-p suli qanoq
iliuuseqartoqamissaa
aalajangiutirmgilaa
Royal Greenland-imut tulaassuinerup
unitsinneqarneratigut suliffissuaq
iluaquserneqartussaavoq, tamannalu KNAPK-mit
kissaatigineqanngilaq
Ulluinnami aqutsinermi ataatsimiititaliap siulersuisuunerilluunniit aalajangiissapput
KNAPK-p tulaassuineq unitsissanera, umiarsualivinnik assersuisoqassanersoq
allqtulluunniit iliuuseqartoqassanersoq, KNAPK-mi aqutsisut oqarput.
Det skal være forretningsudvalget eller hovedbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt
KNAPK skal boykotte indhandling, blokere havnene eller andet, siger KNAPK’s ledelse.
KNAPK har endnu ikke
lagt sig fast på sanktioner
En boykot for indhandling til Royal Greenland kan
ligefrem hjælpe koncernen, og det ønsker KNAPK i alt
fald ikke
(JB) - Royal Greenland-ip
illuatungeriit isumaqatigiissu-
taannik tamanik unitsitsiniar-
neranut KNAPK-p qanoq ili-
uuseqarumaamissaa suli na-
lunarpoq. Ilaatigut suli ulluin-
nami aqutsinermi ataatsimii-
titaliaq siulersuisuunerillu a-
taatsimiissimanngilkat, Royal
Greenland-illu ilisitsitsisoqar-
neratut unitsitsinissaa
KNAPK-mit akuerineqarsin-
naanngilluinnarpoq.
Aammattaaq apeqqutaavoq
KNAPK Royal Greenland-
imut arlaatigut iliuuseqamiar-
nersoq. KNAPK-p allattoqar-
fiani ulluinnarni aqutsisut,
tassa siulittaasoq Anthon
Siegstad aamma allattoqar-
fimmi pisortaq Aalunnguaq
Olsen AG-p oqaloqatigai,
marluullutillu oqarput arlaa-
tigut iliuuseqartoqannginne-
rani eqqarsarluaqqaarnissaq
pisariaqartoq.
Royal Greenland-imut iliu-
useqarnissamut periarfissat
marluupput. Siullermik aali-
sartut Royal Greenland-imut
tulaassuinerat unitsinneqar-
sinnaavoq, aappaatullu umi-
arsualiviit Royal Greenland-
ip avammut tunisassiaasa aal-
lamnneqartarfigisai assersor-
neqarsinnaallutik. Tamannali
pillugu suli aalajangertoqan-
ngilaq.
- Imaassinnaavoq allatut
eqqarsalersut
- Soormi ernerlusi Royal
Greenland-imut tulaassuineq
unitsinnianngilisiuk, KNAPK
naapertuutinngilluinnartumik
pineqarsorigussiuk?
- Aap, Royal Greenland-ip
unitsitsiniarnini pimoorun-
neraa takoqqaariartigu, Ant-
hon Siegstad AG-mut oqar-
poq. - Paasinarsisimavormi
isumaqatigiissutitsinni pissut-
sit arlallit Royal Greenland-ip
aqutsisuisa takkuitsoorsima-
gaat. Assersuutigalugu isu-
maqatiginninniaqqinnissamut
isumaqatigiissut suliffissuullu
ilaasortat tunisaannit ilan-
ngaatigineqartartup unitsitsi-
nissaminut ilimasaamtigisaa
tassani pineqarput. Taakku
marluutillugit - pissutsillu al-
lat arlallit - misissomeqarnis-
saat eqqartuussissuserisumut
suliakkiissutigaarput.
- Oqaatigineqarsinnaasorli
alla tassaavoq tulaassuiner-
mik unitsitsineq Royal
Greenland-imut iluaqutaasus-
saammat, taamaattoqarpiar-
nissaalu soqutigisarinngilar-
put.
Sooq?
- Royal Greenland tunisas-
siassanik amerlasuunik unin-
ngasuuteqarpoq, tunisanit sin-
neruttunik katersuineq imma-
qalu aamma tuniniaanemp ar-
riippallaamera peqqutigalugu
amerliartorsimasunik, Aalun-
nguaq Olsen nassuiaavoq.
- Tulaassuineq unitsikku-
tigu Royal Greenland toq-
qortaatiminik ilanngartuisin-
naalissaaq. Tamannalu sulif-
fissuarmut iluaqutaaleriaan-
naavoq, uagullu siunertarin-
ngilarput taamaaliornitsigut
illuatungerisarput nukittor-
sassallugu.
T unngavissaqanngillat
- Kiisalu tamanna pillugu
ulluinnami aqutsinermi ataat-
simiititaliaq siulersuisuuneril-
lu oqaloqatiginissaannut peri-
arfissaqarsimanngilagut, Ant-
hon Siegstad ilassusiivoq. -
Aatsaat januarip arfernata
kingoma ulluinnami aqutsi-
nermi ataatsimiititaliaq ataat-
simeeqatigisinnaavarput, tas-
sanilu aalajangerneqassaaq
siulersuisuunerit ikerinnaan-
nakkut katersorneqassaner-
sut, imaluunniit qaammatia-
lunnguit qaangiuppata nali-
nginnaasumik ataatsimiinnis-
samut utaqqissanerluta.
- Taamaammat arlaannik
aalajangiinissatsinnut suli
tunngavissaqanngilagut.
- Umiarsualivinnilluunniit
assersuinissassinnut?
- Tamatumunngaluunniit
naamik. Tamannali aamma
periarfissaalluarpoq, Aalunn-
guaq Olsen oqarpoq. - Aam-
ma periarfissat tamaasa am-
matikkusuppagut. Maannaa-
gallartoq neriuutigaarput ta-
manna pisariaqalissanngit-
soq. Putusiorneqarsinnaasut
Royal Greenland-illu atorun-
naarsitsinissaq inaarutaasu-
mik aalajangiutissappagu ki-
ngunerisassat eqqarsaatigillu-
ameqanngitsut siunertaasullu
amerlaqimmata, imaassinnaa-
voq suliffissuaq eqqarsarluar-
luni pitsaanemsunik isum-
mertoq.
Allattoqarfimmi pisortap
ilaatigut innersuussutigaa
KNAPK-p ataani immikkoor-
tortat sunulluunniit tunngasu-
nut isumaqatiginninniarsinna-
anngimmata. Sunulluunniit
isumaqatiginninniarsinnaati-
taaneq qullersaqarfimmi inis-
sisimavoq tassaniiginnartuss-
aagallarlunilu.
- Royal Greenland-ip unit-
sitsiniarnerminut tunngavi-
lersuutigaa aalisakkanut kii-
lumut akilisinnaanerulernis-
sani. Tamanna ilissi isuma-
qatigisinnaannginnassiuk?
- Taama ajornaatsigin-
ngilaq. Anthon Siegstad akis-
suteqarpoq. - Suliaq taanna
pimoorullugu eqqarsaatigillu-
aqqaagassaavoq, kinguneqar-
tussaammat imaaliallaannar-
lugu aaqqissinnaanngisatsin-
nik.
- Ilaasortatta pisatik pissar-
siaqassutigisinnaanerulemis-
saat soorunami isumaqati-
gaarput, tamannali imatut ki-
nguneqassanngilaq, assersuu-
tigalugu Innaarsunni qalera-
linniarfiit nunatsinnit tamanit
aalisartunit akissarsiaqamero-
msuttunit omigameqalerluni.
Pisassanut tamanna ajoqutaa-
sussaavoq taamaalillunilu
kinguneqarnerluttussaalluni.
Taamatullu Royal Greenland-
ip nunarsuarmi ajomaanner-
paatut nipilimmik innuttaasu-
nut siunnersuutaa aaqqikku-
minaatsorujussuuvoq. Oqit-
suinnaanngilarli.
(JB) - Endnu er det uvist,
hvad KNAPK vil stille op
med Royal Greenlands opsi-
gelse af alle aftaler mellem de
to parter. Dels har der endnu
ikke været møder i forret-
ningsudvalg og hovedbesty-
relse, og dels accepterer
KNAPK slet ikke Royal Gre-
enlands opsigelse i den form,
den er meddelt.
Spørgsmålet er også, om
KNAPK overhovedet har
nogle aktionsmuligheder
overfor Royal Greenland. AG
har talt med den daglige
ledelse i KNAPK’s sekretari-
at, formanden Anthon Sieg-
stad og sekretariatschef Aa-
lunnguaq Olsen, der begge
giver udtryk for, at der er
grand til at tænke sig godt
om, inden man skrider til
aktioner.
Der er to muligheder for at
sætte ind overfor Royal
Greenland. Den ene går ud
på. At fiskerne boykotter ind-
handlingen til Royal Green-
land og den anden, at de blo-
kerer havnene for Royal Gre-
enlands udførsel af eksporten.
Men endnu er der altså ingen
beslutning.
- Måske kommer
de på andre tanker
- Hvorfor stopper / ikke om-
gående indhandlingen til
Royal Greenland, når I nu
mener, der er tale om et uri-
meligt overgreb imod
KNAPK?
- Ja, for det første må vi lige
se, om der nu også er alvor
bag Royal Greenlands opsi-
gelse, siger Anthon Siegstad
til AG. - Det har jo vist sig, at
der er flere forhold i vore afta-
ler, som Royal Greenlands
ledelse har overset. Det gæl-
der for eksempel aftalen om
genforhandling og koncer-
nens bebudede stop for træk
af kontingent i medlemmer-
nes indhandling. Begge dele -
og en række andre forhold -
har vi nu bedt en advokat til at
kigge på.
- Men noget andet er, at en
boykot af indhandlingen mu-
ligvis vil blive til Royal
Greenlands fordel, og det er
jo ikke ligefrem det, vi er
interesseret i.
- Hvordan det?
- Det er sådan, at Royal
Greenland jo råder over bety-
delige råvarelagre, der er
oparbejdet på grand af ind-
handlingsoverskud og mulig-
vis også af en træg afsætning,
forklarer Aalunnguaq Olsen.
- Hvis vi så standser ind-
handlingen, betyder det for
Royal Greenland, at de nu
kan gå i gang med at tære på
lagrene. Det kan meget let gå
hen og blive en fordel for
koncernen, og det er jo ikke
hensigten med en aktion, at vi
skal styrke modparten.
Intet mandat
- Desuden har vi ikke haft
mulighed for at drøfte sagen
med forretningsudvalget og
hovedbestyrelsen, tilføjer
Anthon Siegstad. - Først efter
6. januar holder vi møde i for-
retningsudvalget, og her skal
der tages stilling til, om ho-
vedbestyrelsen skal samles i
utide, eller vi skal vente til det
ordinære møde om nogle
måneder.
- Vi har altså endnu ikke
noget mandat til at træffe
enten den ene eller den anden
beslutning.
- Heller ikke, om I vil blo-
kere havnene?
- Nej heller ikke det. Men
det er klart, at det er en mulig-
hed, siger Aalunnguaq Olsen.
- Og vi vil gerne holde alle
muligheder åbne. Foreløbig
håber vi på, det ikke bliver
nødvendigt. Der er så mange
huller og så mange ugennem-
tænkte konsekvenser af Royal
Greenlands endelige opsigel-
se og hensigten med den, at
koncernen måske sunder sig
og kommer på bedre tanker.
Sekretariatschefen henviser
her blandt andet til den om-
stændighed, at det ikke er
muligt for lokalafdelingerne
under KNAPK at føre for-
handlinger om noget som
helst. Enhver forhandlingsret
ligger i hovedorganisationen,
og der bliver den, i alt fald
indtil videre.
- Royal Greenland begrun-
der opsigelsen med, at orga-
nisationen vil have mulighed
for at betale mere pr. kilo fisk.
Er det ellers ikke noget, I kan
gå indfor?
- Det er ikke så enkelt og
ligetil. Svarer Anthon Siegs-
tad. - Det er en sag, der skal
tænkes meget nøje igennem,
fordi der er følgevirkninger,
vi ikke uden videre kan over-
skue.
Det er klart, at vi går ind
for, at vore medlemmer får
mere for deres fangster, men
det må for eksempel ikke ske
på bekostning af, at bestemt
lille område som for eksem-
pel Innaarsuits hellefiske-
pladser invaderes af fiskere
fra hele Grønland, som godt
vil tjene lidt flere penge. Det
går ud over bestanden og kan
således have negative konse-
kvenser. Det er altså et meget
komplekst forslag, som Royal
Greenland slynger ud til
befolkningen, som om det var
den mest enkle ting i Verden.
Men det er den ikke.
Grønlandsbanken-imisiulittaasunngortoq
(JB) - Grønlandsbanken-ip aningaaseri-
vimmi pisortaasimasoq Steen Aage Bache
siulersuisunut siulittaasunngortippaa. Ta-
matumunnga peqatigitillugu aningaaseri-
vimmi pisortaq Jakob Brogaard siulittaa-
suujunnaarpoq, aningaaserivimmilu pisor-
taq Lars Eskesen siulersuisunit tunuarluni.
Siulittaasut paarlaannerini isumaqati-
giinnginnermik tunngaveqartoqanngilaq,
peqqutituaasorli tassaavoq aningaaserivin-
ni inatsisinik allanngortitsineq, 30. maj
1997-imi Folketingimi aalajangiunneqar-
toq.
Ny formand for Grønlandsbanken
(JB) - Grønlandsbanken har konstitureret
forhenværende bankdirektør Steen Aage
Bache som bestyrelsesformand. Samtidig
træder bankdirektør Jakob Brogaard tilba-
ge som formand, og bankdirektør Lars
Eskesen er udtrådt af bestyrelsen.
Der er ikke nogen kontroversiel årsag til
formandsskiftet, som alene skyldes nogle
ændringer i love om banker, som Folketin-
get vedtog den 30. maj 1997.
ASS./ FOTO: VMR