Atuagagdliutit - 06.01.1998, Blaðsíða 5

Nr. 01 • 1998
5
Skatterne
holdt i ro
- sådan da
NUUK(KK) - Så er det tid til
at aflevere sit skattekort til
arbejdsgiveren.
I år er skattekortet fra Skat-
tedirektoratet rødt, ja nærmest
lyserødt. Det symboliserer
måske, at det samlede skattet-
ryk i Grønland er steget i for-
hold til 1997, men at det er kun
decimaler, det drejer sig om.
Under efterårets forhand-
linger omkring bloktilskuddet
fra landskassen til kommu-
nerne henstillede landsstyre-
medlemmet for økonomi
Daniel Skifte, Atassut, og for-
manden for de grønlandske
kommuners landsforening
Edvard Møller, Siumut, at
skattetrykket ikke blev hævet
i 1998.
• - Et uændret skattetryk vil
være med til at sikre realløn-
nen og til at holde borgemes
leveomkostninger nede, lød
argumentet fra de to forhand-
lingsparter.
Landstinget holdt sin del af
aftalen, da Finansloven for
1998 blev vedtaget på efte-
rårssamlingen.
Den fælleskommunale skat
blev fastholdt på fire procent-
point, mens landsskatten for-
blev uændret på 11 procent-
point.
Kommunerne holdt også
deres del af aftalen - sådan da.
16 kommuner forsætter i
1998 med uændret skattepro-
cent. Kun to kommuner,
Qaqortoq og Qeqertarsuaq
lod skatten stige med et enkelt
procentpoint.
Når man rækker...
AG bringer her et skema over
skattens udvikling i Grønland
- lige fra skattens indførelse i
1975 til den skat, som vi skal
betale her i 1998.
Moralen må vel være, at
»Når man rækker Fanden en
lillefinger, tager han hele
armen«.
Politikerne har ladet samle-
de skattetryk stige og stige -
fra 15,3 procent i 1975 til
41,6 procent i 1998. Dermed
er den enkelte families dispo-
nible indkomst faldet og fal-
det, men skattetrykket er ikke
ens i Grønland. Kommunerne
er fortsat de store skatteud-
skrivere, og kommunalskat-
ten kan frit bevæge sig mel-
lem 20 og 30 procent.
Grønlands mindste kom-
mune, Ivittuut, har i hele skat-
tens historie lagt sig fast på
minimumsgrænsen, og kom-
munens borgere betaler i dag
35 procent i skat (20 procent
kommuneskat + fire procent
fælleskommunalskat + 11
procent landsskat).
To kommuner, Narsaq og
Qasigiannguit, topper skatte-
listen. De to kommuner er
med en kommunalskat på 29
procent tæt ved at slå hovedet
mod det kommunale skatte-
loft på de 30 procent. Resulta-
tet er, at borgerne i Narsaq og
Qasigiannguit betaler 44 pro-
cent i skat (29 procent kom-
muneskat + fire procent fælle-
skommunalskat + 11 procent
landsskat).
GRØNLANDSPOSTEN
Kommune 1975 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Nanortalliup kommunea 15 16 18 22 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27 27
Qaqortup kommunea 18 20 21 22 22 24 25 25 25 22 22 23 26 27 27 27 27 27 27 28
Narsap kommunea 15 18 18 18 18 18 20 22 24 24 24 24 24 26 28 29 29 29 29 29
Ivittuut kommuneat 15 15 15 15 15 15 15 15 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20
Paamiut kommuneat 15 18 19 19 19 21 23 23 26 26 26 26 26 26 26 28 28 28 28 28
Nuup kommunea 15 15 16 18 18 18 19 21 21 21 21 22 24 25 25 25 25 25 25 25
Maniitsup kommunea 15 16 18 19 19 21 23 23 23 23 23 23 24 26 28 28 28 28 28 28
Sisimiut kommuneat 15 16 17 17 17 17 19 21 21 21 21 23 23 24 24 25 25 25 25 25
Kangaatsiap kommunea 15 18 19 19 23 24 25 23 26 26 26 26 26 26 26 26 26 27 27 27
Aasiaat kommuneat 15 19 19 20 20 23 25 25 25 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28
Qasigiannguit kommuneat 15 18 20 22 25 25 25 25 25 25 29 29 29 29 29 29 29 29 29 29
llulissat kommuneat 15 19 19 20 20 22 24 24 23 23 23 26 26 26 26 27 27 27 27 27
Qeqertarsuup kommunea 15 15 16 20 22 22 22 22 23 24 25 25 25 25 26 27 27 26 25 26
Uummannap kommunea 15 16 16 20 20 20 20 21 23 24 25 25 25 26 26 26 26 26 26 26
Upernaviup kommunea 15 17 18 19 19 20 21 22 22 22 22 22 22 22 23 23 23 25 25 25
Avanersuup kommunea 15 17 18 18 18 20 22 23 23 24 24 24 26 26 26 26 28 28 28 28
Ammassaliip kommunia 18 18 20 23 23 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27 27 27
llloqqortoormiit kommuneat 15 18 18 20 20 23 23 23 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27 27
Kommuninut akileraarutit procentiisa agguaqatigiisinneri Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent 15,3 17,2 18,1 19,5 20,2 21,3 22,3 22,7 23,6 23,8 24,1 24,5 24,9 25,4 25,8 26,2 26,4 26,6 26,6 26,6
Kommuninut ataatsimut akileraarut Fælleskommunal skat - - - - - - - - 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 4
Nuna tamakkerlugu akileraarut Landsskat - 2 3 3 3 4 4 6 7 10 10 10 10 11 11 11 11 11 11 11
Akileraarutit procentiisa ataatsimut agguaqatigiisinneri Den gennemsnitlige samlede udskrivningsprocent 15,3 19,2 21,1 22,5 23,2 25,3 26,3 28,7 33,6 36,8 37,1 37,5 37,9 40,4 40,8 41,2 41,4 41,6 41,6 41,6
Akileraarutit allannguuteqangaanngillat
Narsaq Qasigiannguillu nunatsinni akileraarusersuinermi pissartaapput
NUUK(KK) - Skattekortit su-
lisitsisunut tunniunnissaannut
piffissanngorpoq.
Ukioq manna Akileraarner-
mut Pisortaqarfimmit skatte-
korti aappaluttumik qalipaa-
teqarpoq, aappalaangajappor-
luunniit. Imaassinnaavoq nu-
natsinni akileraarnerup ta-
makkiisup 1997-imut na-leq-
qiullugu qaffaallanneranut ili-
sarnaataasoq, qaffaataasulli
annikitsuinnaapput.
Ukiarmi landskarsip kom-
muninut ataatsimoorussamik
tapiissutissaasa isumaqatigin-
ninniutigineqarnerini ani-
ngaasaqarnermut naalakker-
suisoq Daniel Skifte kommu-
nit kattuffiata siulittaasuanut
Edvard Møller-imut, Siumut,
inassuteqarpoq akileraarutit
1998-imi qaffatsinneqassaan-
ngitsut.
- Akileraarutit qaffatsinne-
qannginnerini akissarsianut
tunngaviusoq qulakkeerne-
qassaaq innuttaasullu inuuni-
amerminni aningaasartuutaat
appasitsinniarneqassallutik,
isumaqatiginninniamermi il-
luatungeriit taamatut tunnga-
vilersuuteqarput.
Inatsisartut isumaqatigiis-
summi pisussaaffilerneqar-
nertik malillugu 1998-imut
aningaasanut inatsit ukiakkut
ataatsimiinnermi akuersissu-
tigaat.
Kommuninut ataatsimut a-
kileraarut 4 procentpointiu-
ginnarpoq, nunalu tamakker-
lugu akileraarut 11 procent-
pointiusoq allanngortinneqa-
rani.
Kommunillu - amerlanerit -
pisussaaffitsik aamma malip-
paat.
Kommunit 16-it akileraarut
1998-imi allanngortinngilaat.
Kommunit marluk kisimik,
tassa Qaqortoq Qeqertarsuar-
lu procentpointimik ataatsi-
mik qaffaapput.
Pisani naammaginagit...
Kalaallit Nunaanni akileraar-
tamerup ineriartomera AG-
mi takussutissiomeqarpoq -
akileraartameq 1975-imi aal-
lartimmalli 1998-imi akile-
raarutissagut ilanngullugit.
Tassani ileqquusimasoq
imaakkunarpoq: »Pisani
naammaginagit suli perusut-
toq«. Akileraartameq ataat-
simut politikerinit qaffatsinni-
artuinnarneqarsimavoq
1975-imi 15,3 procentimiit
1998-imi 41,6 procentimut.
Taamaalilluni ilaqutariit ataa-
siakkaat akissarsiaminit atu-
gassaat annikilliartuinnarsi-
mavoq, kisiannili Kalaallit
Nunaanni sumiiffinni assi-
giinngitsuni akileraartameq
assigiinngilaq. Kommunit
suli annertuunik akileraarusii-
sarpoq, kommunimullu aki-
leraarut 20-miit 30 procenti-
mut allanngorarpoq.
Nunatsinni kommunit min-
nersaat, Ivittuut, akileraartar-
nerup oqaluttuarisaanerani
annikinnerpaasitsisarpoq,
ullumikkullu kommunimi in-
nuttaasut 35 procentinik aki-
leraartarput (kommunimut 20
procent + kommuninut ataat-
simut 4 procent + nuna ta-
makkerlugu 11 procent).
Kommunit marluk, tassa
Narsaq Qasigiannguillu aki-
leraartitsinerpaasarput. Kom-
munit marluk taakku akile-
raarnermut killissarititaasoq
30 procent angungajassima-
vaat. Tamannalu peqqutaallu-
ni Narsami Qasigiannguanilu
innuttaasut 44 procentinik
akileraartarput (kommunimut
29 procent + kommuninut
ataatsimut 4 procent + nuna
tamakkerlugu 11 procent).
Qaqortumi kommunimut akileraarut 1997-imi 27procentiusoq 1998-imi
28 procentinngussaaq, tamatumunngalu ilaatigut peqqutaavoq
kommunalbestyrelsip sanaartugassat amerlinissaat kissaatigimmagu.
I Qaqortoq stiger kommunalskatten fra 27 procent i 1997 til 28 procent i
1998, blandt andetfordi kommunalbestyrelsen ønsker at øge sine
anlægsaktiviteter.
Qeqertarsuarmi kommunimut akileraarut 1997-imi 25 procentiusoq
1998-imi 26 procentinngussaaq. Kommunalbestyrelsiusimasup 1996-imi
1997-imilu akileraarut appartittarsimavaat, tamannali
tunngavissaqarsimanngilaq.
1 Qeqertarsuaq stiger kommunalskatten fra 25 procent i 1997 til 26
procent i 1998. Den gamle kommunalbestyrelse havde både i 1996 og
1997 ladet skatten falde, men det var der altså ikke belæg for.
ASS./FOTO:AG-P TOQQORSIVIA/AGS ARKIV