Atuagagdliutit - 06.01.1998, Blaðsíða 9

Nr. 01 • 1998
9
f^Co.a&a.&c/é/u. C/C
------^------------
GRØNLANDSPOSTEN
Naturinstituttet
er taget i brag
Indvielse lørdag den 14. februar
Pinngortitaleriffimmut pisortatigoortwnik arfininngornermi Medarbejderne er allerede flyttet ind i Naturinstituttet, som
14. februar atoqqaartinneqartussamut sulisut bliver officielt indviet lørdag den 14. februar,
isertereersimapput.
Pinngortitaleriffik atulerpoq
Atoqqaartitsineq pissaaq arfininngornermi 14. februar
NUUK(KK) - Jeg føler, at der
i de senere år er blevet skabt
en meget bedre forståelse for
en bæredygtig udnyttelse af
de levende ressourcer, som vi
alle i Grønland er så afhængi-
ge af.
Det siger direktør Kaj Ege-
de, Qaqortoq, som er formand
for bestyrelsen for Grønlands
Naturinstitut.
Medarbejdere tog kort før
jul den nye bygning i brug, og
lørdag den 14. februar bliver
Grønlands Naturinstitut, som
knejser stolt på en fjeldtop
ude på Nuussuaq, officielt
indviet.
Dermed vil instituttets mar-
kante bygning stå meget syn-
ligt i landskabet, men også i
folks bevidsthed skal Natur-
instituttet rage op.
- Den øgede forståelse for
samspillet i naturen har samti-
dig resulteret i en konstruktiv
dialog mellem 'Grønlands
Naturinstitut og fiskerne og
fangere, som jo er brugerne af
den grønlandske natur, siger
Kaj Egede.
- Der er dog stadig et stort
behov for at øge Naturinsti-
tuttets information, så vi når
ud til alle fiskere og fangere i
Grønland. Det er vigtigt, at
Naturinstituttet og fisker/fan-
geme taler sammen i stedet
for at tale forbi hinanden, for
de to parter er jo medspillere
og ikke modspillere.
- Derfor har bestyrelsen
besluttet at styrke instituttets
formidlingsarbejde i de kom-
mende år, siger Kaj Egede.
Øgede aktiviteter
Naturinstituttet er Grønlands
Hjemmestyres center for
naturforskning.
Instituttet har til formål at
tilvejebringe det videnskabe-
lige grundlag for en bæredyg-
tig udnyttelse af de levende
ressourcer i Grønland og
omkring Grønland samt sik-
ring af miljøet og den biologi-
ske mangfoldighed.
1 forbindelse med behand-
lingen af Finansloven for
1998 vedtog Grønlands
Landsting at forøge den årlige
bevilling til instituttet med tre
millioner kroner til næsten 31
millioner kroner. Derudover
skaffer Naturinstituttet sig
også exteme midler i størrel-
sesordenen tre til fire millio-
ner kroner til sit arbejde.
Den øgede bevilling sikrer,
at instituttet kan leve op til de
væsentligste dele af sit formål,
selv om der fortsat er betyde-
lige ressourcer, som det ikke
er muligt at undersøge indfor
rammebevillingen.
- Selv om vi har måttet pri-
oritere opgaverne, har det alli-
gevel været muligt at samme-
sætte et arbejdsprogram for
1998, så de fleste af institut-
tets arbejdsområder bliver til-
godeset i løbet af året, siger
formanden for Grønlands
Naturinstituts bestyrelse, Kaj
Egede til AG.
Hellefisk
- Vi finder, at bestanden af
hellefisk, især udenskærs
både i Vestgrønland og Øst-
grønland, trænger til at blive
set nærmere efter i sømmene,
siger Kaj Egede.
- Med hensyn til Østkysten
er Grønland og Island i dag
ikke helt enige om hellefi-
skens tilhørsforhold, men det
kan en nærmere undersøgelse
være med til at afklare.
- Det vil stille Grønland
stærkere i en forhandlingssi-
tuation, når vi kan lægge
videnskabelige rapporter om
den østgrønlandske hellefisk
på bordet. Samtidig vil sådan-
ne undersøgelser også give
Grønland selv en større viden
om det fiskeritryk, som helle-
fisken ved Østgrønland kan
tåle.
Krabber
Krabberene har for alvor sat
deres præg på fiskeridebatten
i 1997, og der er ingen tvivl
om, at diskussionen fortsætter
med samme kraft i 1998.
I 1997 kom den første bio-
logiske rådgivning omkring
krabbefiskeriet, men rådgiv-
ningen gælder kun den del af
Vestkysten, hvor der rent fak-
tisk foregår krabbefiskeri i
dag.
Der er dog næppe tvivl om,
at der andre steder i Grønland
er bestande af krabber, som er
værd at fiske på. Naturinsti-
tuttet vil derfor i 1998 udvide
sin viden om krabber til også
at omfatte de områder, hvor
der i dag ikke foregår et kom-
mercielt krabbefiskeri.
Hvidhvalerne
Et af de områder, hvor Grøn-
lands Naturinstitut er langt
fremme, er undersøgelserne
af hvidhvalen, både når det
gælder en afgrænsning af
bestanden mellem Grønland
og Canada og når det gælder
en optælling af bestanden.
Det er et arbejde, som ind-
drager så avanceret teknik
som satellitovervågning, og
1998 vil betyde en øget ind-
sats omkring hvidhvalen.
Rødfisk
- Bestyrelsen har også peget
på, at Naturinstituttet inden-
for de nærmeste år skal se
nærmere på bestandene af
rødfisk, siger Kaj Egede.
Det er Direktoratet for
Fiskeri, Fangst, Erhverv og
Landbrug, som har understre-
get vigtigheden af at skaffe
Grønland viden om rødfisk,
fordi direktoratet vil satse på
dette fiskeri i de kommende år.
- I dag udnytter vi i meget
ringe grad denne ressource,
selv om der er mange rødfisk
i havet omkring Grønland.
Andre lande, især Rusland,
ved meget mere end vi selv
om den grønlandske rødfisk,
men deres undersøgelsesre-
sultater er ikke sådan lige til-
gængelige.
-1 nogle tilfælde drejer det
sig blot om nogle håndskrevne
notater, fortæller Kaj Egede.
NUUK (KK) - Pisuussutit uu-
massusillit Kalaallit Nunaan-
ni pinngitsoorsinnaanngisa-
vut nungusaataanngitsumik
iluaqutiginiameqamissaat pil-
lugu pitsaanerusumik paasin-
ninneq ukiuni kingullemi pi-
lersimasoq misigisimavunga.
Taama oqarpoq Pinngorti-
taleriffiup siulersuisuini siu-
littaasoq, direktør Kaj Egede,
Qaqortumeersoq.
Juullinngitsiartoq sulisut
illorsuaq Nuussuarmi qaqqa-
junnap qaavaniiltoq iserter-
figaat, illorsuarmillu atoq-
qaartitsineq pissaaq arfinin-
ngornermi 14. februar.
Pinngortitaleriffiup illorsu-
artaa pinngortitami malunna-
ateqaannassanngilaq, aammali
inuit eqqarsartameranni aam-
ma malunnaateqalissalluni.
- Pinngortitami pissutsit
imminnut ataqatigiinnerannik
annertunerusumik paasinnik-
kiartomeq tamatumunnga a-
tatillugu kinguneqarsimavoq
Pinngortitaleriffiup aamrna
aalisartut piniartullu akoman-
ni tunngavissalimmik oqalo-
qatigiittarnerannik, piniar-
tummi aalisartullu Kalaallit
Nunaanni pinngortitamik atu-
isuummata, Kaj Egede oqar-
poq.
- Sulili annertuumik pisari-
aqartinneqarpoq Pinngortita-
leriffiup paasissutissiisamera-
ta annertusinissaa, taamaalil-
luni Kalaallit Nunaanni aali-
sartut piniartullu tamarmik
anguneqarsinnaaqqullugit.
Pingaaruteqarpoq Pinngorti-
taleriffiup aamrna aalisartut
piniartullu oqaloqatigiitamis-
saat, oqaloqatigiinngivinner-
mut taarsiullugu, pineqartum-
mi suleqatigiittussaammata.
- Taamaattumik siulersui-
sut aalajangiussimavaat Pin-
ngortitaleriffiup paasisustis-
siisamerata ukiuni aggersuni
annertusineqarnissaa, Kaj
Egede oqarpoq.
Suliat
Pinngortitaleriffik Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
pinngortitamik ilisimatusar-
neranni qitiusutut ingerlatsi-
viuvoq.
Kalaallit Nunaanni Kalaal-
lit Nunaatalu eqqaani pisuus-
sutit uumassusillit nungusaa-
taanngitsumik iluaqutiginiar-
neqarnissaat pillugu ilisima-
tuutut tunngavissat pissarsia-
rinissaat Pinngortitaleriffiup
anguniagaraa,' kiisalu avata-
ngiisit qularnaarneqarnissaat
uumasullu piusut nungusar-
neqannginnissaat.
1998-imut aningaasanut i-
natsisissap oqallisigineqame-
rani Inatsisartut aalajangiup-
paat ukiumut aningaasaliissu-
tigineqartartut amerlineqassa-
sut 3 millioner koruuninik,
taamaalillutik 31 millioninik
amerlassuseqalissallutik.
Taakkua saniatigut Pinngorti-
taleriffik avataanit aningaasa-
liiffigineqartarpoq 3 aamrna 4
millioner koruunit akornanni
amerlassusilinnik.
Aningaasanik amerlaneru-
sunik atugassanngortitsinik-
kut qularnaarneqarpoq Pin-
ngortitaleriffiup anguniagaata
pingaarnerup anguneqarnis-
saa, naak aningaasat atugas-
sanngortinneqarsimasut ilu-
anni suli suliaqarfissaqaralu-
artoq isumagineqarsinnaan-
ngitsunik.
- Naak suliassanik pingaar-
nersiuereersimagaluarluta
taamaattoq 1998-imi sulia-
qamissamut pilersaarut isu-
magisinnaasimavarput, taa-
maalilluni Pinngortitaleriffi-
up ukiup ingerlanerani sulias-
saasa amerlanersaat isuma-
gineqarsinnaaqqullugit, Pin-
ngortitaleriffiup siulersuisuini
siulittaasoq Kaj Egede AG-
mut oqarpoq.
Qalerallit
- Isumaqarpugut qalerallit
Kitaata Tunullu avataanni qa-
noq amerlatiginerat misissuif-
figineqartariaqartoq, Kaj Ege-
de oqarpoq.
- Tunu eqqarsaatigalugu
Kalaallit Nunaata Island-illu
iluamik isumaqatigiissutigi-
sinnaanngilaat qalerallit nu-
namut sorlermut atanersut,
qanimulli misissuinikkut paa-
sisat erseqqinnerulersinnaap-
put.
- Isumaqatigiinniarnermi
Kalaallit Nunaata nukittussu-
tigisinnaavaa qalerallit pillu-
git ilisimatuutut misissuiner-
nik saqqummiussassaqartillu-
ni. Tamatumunngalu atatillu-
gu taamatut misissuinikkut
Kalaallit Nunaanni erseqqin-
nerusumik ilisimaneqalissaaq
Tunumi qalerallit qanoq a-
merlatigisut nungusaataann-
gitsumik piniarneqarsinnaa-
nersut.
Assagiarsuit
Aalisameq pillugu 1997-imi
oqallinnermi assagiarsuit ma-
lunnaateqarlualersimapput,
qularutissaanngilarlu oqallin-
neq sakkukillinani aamrna
1998-imi ingerlaqqikkumaar-
toq.
Assagiarsunniarneq pillugu
uumasunik ilisimatuut siun-
nersuinerat siulleq 1997-imi
pivoq, siunnersuinermili taa-
maallaat pineqarput Kitaani
ullumikkut assagiarsunniarfi-
usartut.
Qularutissaanngilarlu Ka-
laallit Nunaanni suli assagiar-
soqarfeqartoq aalisameqarlu-
arsinnaasunik. Taamaattumik
Pinngortitaleriffiup 1998-imi
ullumikkut iluanaamiutigalu-
gu assagiarsunngiarfiun-
ngitsuni misissuinissaq an-
nertusisaq ingerlatissavaa.
Qilalukkat qaqortat
Pinngortitaleriffiup annertu-
nerpaamik misissugaasa ila-
gaat qilalukkat qaqortat, Ka-
laallit Nunaata Canadallu
akornanni qanoq amerlatigi-
nerat eqqarsaatigalugu.
Taamatut sulinermi qaam-
mataasat aamrna atorneqar-
put, 1998-imilu qilalukkat qa-
qortat misissuiffigineqamerat
annertusineqassaaq.
Suluppaakkat
- Siulersuisut aamrna tikkuar-
simavaat Pinngortitaleriffiup
ukiuni qaninnemi suluppaak-
kanik misissuineq ingerlatis-
sagaa, Kaj Egede oqarpoq.
Aalisamermut, Inuussutis-
sarsiomermut Nunalerinerml-
lu Pisortaqarfiup pingaaruti-
littut tikkuarsimavaa Kalaallit
Nunaanni qanoq suluppaga-
qartiginerata misissuiffigine-
qamissaa, tassami pisortaqar-
fiup anguniagarimmagu ukiu-
ni aggersuni suluppaagamiar-
neq annertunerusumik inger-
lanneqalissasoq.
- Ullumikkut suluppaagar-
niameq annikitsuinnarmik i-
ngerlanneqarpoq, naak Ka-
laallit Nunaata eqqaa sulup-
paagarpassuaqaraluartoq. Nu-
nat allat, pingaartumik Rus-
land, Kalaallit Nunaata eq-
qaani suluppaagaqameranik
ilisimasaartorujussuuvoq, mi-
sissuinerannili inemerit imaa-
liallaannaq pissarsiarineqar-
sinnaanngillat.
- Pissutsit ilaanni assaan-
narmik allattugaatit pissarsia-
rineqarsinnaapput, Kaj Egede
oqarpoq.
ASS./ FOTO: VMR