Atuagagdliutit - 06.01.1998, Blaðsíða 16

16
Nr. 01 ■ 1998
jtf’€aa&aø'</$eL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Sisimiuni Aalisartut Piniartullu Peqatigiiffiata siunnersuutigivaa aalisartut KNAPK-mut
procenteerutigisartagaat ataannartinneqarnissaa aalisariutaatiliimut kissaatigissagaat.
Fisker- og fangerforeningen i Sisimiut foreslår, at fiskerne beder kutter- og trawlerejerne
om fortsat at indbetale kontingent til KNAPK.
KNAPK-mut akiliut
ataaimartiimeqarli
All. siulittaasoq/ Adam Dahl, KNAPP, Sisimiut
Sisimiuni KNAPP-p ilaasor-
taminik ataatsimeeqateqare-
erluni imatut Royal Green-
land-ip tunngaviusumik isu-
maqatigiissutinik illuinnaasi-
orluni atorunnaartitsineranut
oqaaseqaateqamiarpoq:
Ersarilluarpoq Royal Green-
land A/S-ip aalisartut peqati-
giiffeqamerat kattuffeqame-
rallu isamitinniaraa, sanngiin-
nerpaaffissarput anguniara-
miuk, qaqugumullu nammi-
neq aalisakkat piniakkallu
akii kisermaassisutut aalaja-
ngertalemiassagamigit. Pe-
qatigiiffeqamitsinni sulissuti-
giuarsimavarput tamatuma
pinnginnissaa, nalunnginnat-
sigu ataatsimoorluni sulissu-
teqartamerup qanoq pingaa-
ruteqassusia. Tamanna ilaati-
gut takuneqarsinnaavoq Ca-
nadamiunut akiuussimanit-
sinni, umiarsualivinnik asser-
suisamitsinni allanilu.
RG-p oqariartuutai tusame-
raluaqaat unammillerfiulluni
tunitsiveqartunut, kisiannili
tunitsiviit marluinnaatillugit
sumut iluaqutaassagami u-
nammilleqatigiittut isumaqa-
tigiippata, tamanna aalisartu-
nut kingunerluttussaavoq, ta-
mannalu aalisartoqatitsinnut
arlariinnik tunitsiveqarfiusu-
nut mianersoqqussutigissa-
varput.
Takuniarsiuk RG-p siusin-
nerusukkut kusanaqisumik
avammut suaarutigimmagu
nunarsuarmi akiusut atorlugit
aalisakkat akeqartilemiarlu-
git, politikerinut allaat taman-
na uukapaatitaapput, taama-
nikkulli akit appariartulemi-
kuupput, ullumikkullu
KNAPK-p akiviusut paasis-
sutissartai saqqummiummagit
aalisartut tamaasa RG-p eq-
qomialerpai.
Aalisartut akiluttorfigeriar-
lugit RG-p nunarsuarmi aali-
sakkerivinnik pisiortomini pi-
viusunngortissinnaasimavaa,
maannakkullu suliffissuaqar-
fissuaq ajutoorluinnalerami
nunatsinni aalisartut akigalu-
git aqutsisui imminnut an-
naannialerput. Tamakku o-
qaatsit ilumuussusii atuar-
neqarsinnaapput aviisitigut
RG-mi siulersuisunut ilaa-
sortaasimasup allagaani, tu-
pinnaannartumik suliffeqar-
fissuaq aqutsisoqartoq qujagi-
satut pissusilinnik.
Taamaattumik RG-p pigin-
nittui, tassa uagut inuiaqati-
giit, piumasarisariaqarparput
RG-p nunani allani sulif-
feqarfiutini tuniniartariaqar-
pai, imaluunniit aqutsisut
taarsertariaqaraat, tassalu ua-
gut sinniisitta inatsisartunut
ilaasortat partiinut sunulluun-
niit ilaasortaagaluarunik isu-
magisassaat pingaaruteqarlu-
innartoq. Aalisartut RG-lu ka-
tersuuffigisinnaasaanik nam-
minissarsiortuunngitsumillu
siulersuisuisa siulittaasuat
taarsemeqarniarli pissutsinik
inersimasutut toqqorterani
suliarinnissinnaasumik.
Sineriassuatsinni tamani
peqatigiiffeqarnerput kattuf-
feqarnerpullu sivisoqisumik
uagutsinnullu akisusimaqisu-
mik sorsuutigisimasarput
RG-mit avissaartortinniame-
qartoq pakkersimaartigu a-
taatsimoomitsigut.
Sisimiuni Aalisartut Piniar-
tullu Peqatigiiffiata siunner-
suutigissavaa KNAPK-mut
procenteerutigisartakkatta a-
taannartinneqamissaa aalisa-
riutaatilinnut kissaatigalugu.
IA-mut eqqarsaatissatut allagaq
All. Josef Petersen, Narsaq
Inuit Ataqatigiit kingumut su-
kataarutigeqqilerpaat, isertitat
tunngavigalugit akileraarta-
lemissaq.
Qanittukkullu radio-kkut
Johan Lund Olsen-ip eqqaa-
vaa ilaqutariit 300.000 kruu-
nit angullugit isertitallit qaf-
faavigineqassasut. Inuit Ata-
qatigiit eqqarsaatiginerpaam-
mi ilaqutariit aningaasartuu-
taat. Imatut paasisariaqamer-
pa, inuusuttoq aningaasarsia-
gissaarluni sinnattugaqaruni,
ilinniarlunilu qaffasinnerusu-
mut ilinniakkani naammas-
sippagu pillagaassasoq ani-
ngaasarsiaqarpallaarnera pis-
sutigalugu.
Oqaaseq pillagaaneq sak-
kortugaluarpoq, kisiannili o-
qaaseq taanna atornissaa aala-
jangiussimavara peqqutilim-
mik.
Tassami ilinniakkamik a-
kunnattumik qaffasissumi-
luunniit naammassinnikkaan-
ni ukiup aappassaani pilla-
gaalluni ingerlalersarpoq.
Inuusuttoq ilinniarsimalluni
naammassigami akissarsiai
qaffapput, ilutigalugulu aki-
ligassat qaffakaallutik. Ine-
qamermi tapit (boligsikring)
pisinnaajunnaartarpaat,
128.000 kruunit qaangersi-
masarmagit. Meeraqaruni,
meeqqanut tapit pisinnaajun-
naartarpaat, tassani eqqarsaa-
tiginngilara ineqarnermut
meeqqanut tapit. Meeqqeri-
vinnut akiliutaat qaffapput,
allallu akiligassat ilaat qaffat-
tarlutik.
Kiisa uanga oqartalerpu-
nga, ilinniartuulluni akilersin-
naanerpavoq. Ilinniartuulluni
pisinnaavarput ini kusanartoq
akikitsorlu, meeqqanut tapisi-
at, meeqqerivimmut aki min-
nerpaaq, 100 kruuni sinnilaa-
ginnarlugu angissusilik.
llinniarsimasut ilinniarsi-
manngitsullu isertitaat assi-
giissarniarussigit eqqarsar-
narpoq, sooq aamma ilinnias-
sanga. Ilinniaruma aningaa-
satigut atugarissaalemaviann-
gilanga.
Imminut assersuutigiguma:
Aningaasarsiannit akileraaru-
tit peerlugit 9.000 kruunit sin-
nerisaipakka. Tassannga aki-
lertarpakka akiligassat, soor-
lu: lllumut akiligassaq, sarfa-
mut imermullu akiligassat,
Bankimit atukkakka taarser-
sornerat, meeqqerivimmut
akiligassaq aammalu kiassar-
neq. Taakku akiligassat talli-
mat naleqarput: 7.832 kruu-
nit. Sinnerisarpakka: 1.168
kruunit. Aali ilinniagaqarsi-
masuullunga.
Tusartakkakka tunngaviga-
lugit, Narsap kommunia i-
nummut kisimiittumut iki-
orsiisarput 650 kruunit ullut
14-inut, qaammammut aggu-
aqatigiissikkaanni 1.130
kruunit, saniatigullu sooruna-
mi akiligassaat akilemeqar-
tarlutik. Takuneqarsinnaale-
reerpoq. Ilinniarsimasoq su-
liffissaaleqisorlu akissaataasa
nikingassutaat.
Siunnersuiumavungalu i-
linniamiarsarilersunut ilinnia-
gaqassasut annertuumik, ani-
ngaasarsiorfigilluarsinnaasaa-
nik atugarliuutaasinnaanngi-
tsumik.
Uangalu maanna oqartaati-
giuarpara, ilinniarluartariaa-
voq annertuumik aningaasar-
siorluarumalluni, imaluunniit
ilinniarsimasariaqanngilaq a-
tugadssaarumalluni. Akun-
natumik ilinniarsimagaanni
assoroortariaqarpoq inuuniar-
niarluni.
Taamaattumik Naalakker-
suisoqatigiit Atassut Siumut-
llu assoroorlutik kissaatigaara
isumartik aalajangiusimassa-
gaat. Aamma qinigaaffik naa-
galuarpat. Tassami 55.000-it
missaani inulimmi taanna
periusiginiagaq, (Johan Lund
Olsen oqartameratuut) ami-
ilaamaitoq tulluunngimmat.
Brev til eftertanke for IA
Af Josef Petersen, Narsaq
Endnu engang kæmper Inuit
Ataqatigiit for at få indført
progressiv beskatning.
For nylig nævnte Johan
Lund Olsen i radioen, at fami-
lier med indtægt over 300.000
kroner skal have forhøjet
skatten. Mon Inuit Ataqatigiit
nogen sinde tænker på famili-
ernes udgifter. Skal det fors-
tås sådan, at et ungt menneske
med en god indtægt, og som
har gennemført en højere
uddannelse, skal straffes for
sin høje løn.
Straf er måske for hårdt
sagt, men jeg har tænkt mig at
bruge ordet af flere grunde.
Det andet år efter at have
fået en almen eller højere
uddannelse, begynder afstraf-
felsen. Den unge får en højere
løn, når vedkommende har
overstået sin uddannelse, og i
takt med denne forhøjelse sti-
ger udgifterne også. De kan
ikke længere få boligsikring,
fordi lønnen overstiger
128.000 kroner. Hvis man har
børn, kan man ikke længere
få børnetilskud, her tænker
jeg ikke på tilskud til husle-
jen. Udgifter til børneinstitu-
tion stiger, og andre udgifter
stiger også.
Nu har jeg efterhånden fået
det motto, at det bedre kan
betale sig at være under ud-
dannelse. Vi kan under ud-
dannelse få en god og billig
bolig, børnetilskud og mind-
stepris for børnepasning.
Når I vil udligne indtægter
for ikke uddannede og uddan-
nede, kommer man til at tæn-
ke:hvorfor mon jeg skal have
en uddannelse. Jeg kan ikke
længere få det godt økono-
misk, hvis jeg får en uddan-
nelse.
Jeg kan tage mig selv som
eksempel: Når skatten er truk-
ket fra min månedsløn, har
jeg 9.000 kroner tilbage. Der-
af skal jeg trække udgifter til:
Husleje, el- og vand, afdrag
på banklån, betaling til børne-
have samt varme. Disse fem
poster beløber sig til: 7.832
kroner. Rest af lønnen: 1.168
kroner. Jeg har endda en
uddannelse.
Jeg har fra Narsaq kommu-
ne erfaret, at kontanthjælp til
en enlig er på 650 kroner hver
14. dag, hvilket i gennemsnit
er på 1.130 kroner, og derud-
over får de naturligvis betalt
deres udgifter. Nu kan man
allerede se forskellen på den
uddannede og den arbejds-
løses økonomi.
Jeg vil foreslå de, der vil
starte en uddannelse, at de
skal tage en høj uddannelse,
så de ikke lider økonomisk
nød.
Mit mundheld for øjeblik-
ket er, at man skal tage en høj
uddannelse, hvis man vil have
en god løn, ellers skal man
lade være med at tage en ud-
dannelse for at få det godt.
Hvis man har en middelind-
tægt skal man knokle, hvis
man vil have et godt liv.
Derfor vil jeg ønske, at
Landsstyrekoalitionen Atas-
sut og Siumut står stejlt på
deres mening. Også efter val-
gperioden. Fordi tanken om
progressiv beskatning i et
land med 55.000 indbyggere
er (for at blive ved Johan
Lund Olsens terminologi)
uhyggelig.
Josef Petersen, Narsaq, allappoq: Uanga maanna oqartaatigiuar/mra, ilinniarluartariaavoq
annertuumik aningaasarsiorluarumalluni, imaluunniit ilinniarsinuisariaqanngilaq
atugarissaarumalluni. Akunnatumik ilinniarsimagaanni assoroortariaqarpoq inuuniamiarluni.
Josef Petersen fra Narsaq har fået et mundheld, der siger, at man skal tage en høj uddannelse, hvis
man vil have en god løn, for hvis man har en middelindtægt skal man knokle for at få et godt liv.
ASS./ FOTO: VMR