Atuagagdliutit - 06.01.1998, Blaðsíða 6

6
Nr. 01 • 1998
GRØNLANDSPOSTEN
Tunumi qaleralittassat 500
tonsit pisarineqanngillat
Kisianni sinneri ingerlalluarput. Pisassat amerlanersaat pisarineqarsimapput
(JB) - Kalaallit Nunaanni aa-
lisameq 1997-imi ingerlallu-
arpoq. Avannaani raajartassat
Tunumilu suluppaagartassat
qaleralittassallu eqqaassan-
ngikkaanni pisassat amerla-
nersaat pisarineqarsimapput.
Taamaakkaluartoq saarullit-
tassiissutit 50.000 tonsit pisa-
rineqarsimanngillat, taman-
nalu nassuiaatissaqarpoq.
Tassami nungussimapput,
aammalu EU-p pisassaminit
31.000 tonsinit 335 tonsit
kisiisa pisarisinnaasimavai.
Nunatta Kitaata Kujataani
pisassiissutit 30.000 tonsit
3.000 tonsinik sinnemeqarsi-
mapput, taamaalillunilu pi-
sassiissutit 109 procentin-
ngorlugit pisaqarfiusimallu-
tik. Tunumili killormut piso-
qarsimavoq. Pisassiissutinit
4.188 tonsinit 3.739 tonsit
pisarineqarsimapput. Taa-
maalillunilu pisassiissutit 90
procentii pisarineqarlutik.
Nunatta Kitaata Avannaani
ingerlanerliortoqarnerulaarsi-
mavoq. Pisassiissutit 7.550
tonsiupput, taakkunanngalu
taamaallaat 4.900 tonsiinnaat
pisarineqarlutik. Taamaam-
mallu pisassiissutit 65 pro-
centii pisarineqarlutik.
Ataatsimulli isigalugit raa-
jartassat amerlanersaat pisa-
rineqarsimapput, naak Kitaata
Avannaani 2.500 tonsit sinne-
ruttut pisarineqarsimagalua-
runik iluarinarnerusimassa-
galuartoq.
Qaleralittassanit
pisarineqanngitsoortut
1997-imi Kitaani ningittagar-
sorluni qaleralittassat 900
tonsiusimapput. Taakkunan-
nga 800 tonsit pisarineqarput,
pisassiissutit 89 procenteralu-
git. Tunumili ningittagarsor-
neq ingerlanerliorsimavoq.
Tassani 500 tonsinik pisassii-
soqarsimagaluartoq pisaqar-
toqarsimanngilaq.
Kilisaatilli pisaqangaatsiar-
simapput. Taakkununnga
1.350 tonsit Kitaani qaleralit-
tassiissutigineqarput, kisian-
nili 1.450 tonsinik qaleralissi-
mallutik 7 procentimik pisa-
qarpallaarsimapput.
Tunumi kilisaatinut pisas-
siissutit 1.000 tonsiupput,
taakkunanngalu 13 tonsit ki-
simik sinnerupput.
Kitaani suluppaagartassiis-
sutit (natersiortunik) 13.700
tonsiupput, Tunumilu 25.400
tonsiullutik, kisiannili arlaan-
naaniluunniit pisaqartoqarsi-
manngilaq. Tunumi avataa-
niittunik suluppaagartassiis-
sutit 3.500 tonsiusut tamakki-
usavinneqarsimapput.
Nunat tamat aalisarfianni am-
massassuartassiissutinit 3.000
tonsiusunit kalaallit 150 tonsinik
pisaqarsimapput.
Norgep avannaani russillu
imartaanni kalaallit aalisartui-
sa misaqqamanit (kuller) pi-
sassiissutit tamakkiusavissi-
mavaat. Sumiiffinni marlunni
taakkunani 950 tonsinik pisa-
qarsimapput, pisassiissutit
aappaani 104 procentinik
aappaanilu 86 procentinik
pisaqarfigisimallugit.
Pisarineqanngitsoortut
Pisassiissutaasut ilaat pisaqar-
figineqanngitsoorput. Saarul-
littassiisutit 50.000 tonsiusut
Tunumilu ningittagarsorluni
qaleralittasiissutit 500 tonsi-
usut saniatigut blåhvillingit
10.000 tonsit, Norgep avan-
naani saarulliit 3.OO0 tonsit
aamma russit imataannit
3.500 tonsit pisarineqanngit-
soorput.
Kitaanittaaq nataamartassi-
issutit 800 tonsit taamatullu
Tunumi 200 tonsit pisarine-
qanngitsoorput.
Attup eqqaani uiluiit 700
tonsit pisassiissutigineqarsi-
mapput. Taakkunannga 18
tonsiinnaat pisarineqarsimap-
put. Tassa pisassiissutit 2,5
procentiinnaat.
Aqajaruani uiluinnik pisas-
siissutinit 300 tonsiusunit 87
tonsit pisarineqarsimapput,
Nuullu eqqaani aalisartut pi-
saqarluamerusimallutik. Tas-
sani pisassiissutinit 800 tonsi-
usunit 661 tonsit pisarineqar-
simapput.
Kitaani Tunumilu qeerar-
tassiissutit pisaqarfigineqarsi-
manngillat, Island-illu eqqaa-
ni 5.590 tonsinik (pisassiissu-
tit 57 procentii) aamma Tunu-
mi 7.520 tonsinik (pisassiis-
sutit 38 procentii) ammassat-
toqarsimalluni.
Eqalukkanik (pisassiissutit
2.000 tonsit) pisaqartoqarsi-
manngilaq, tupissutinillu (pi-
sassiissutit Kitaani 675 tonsit
Tunumilu 1.075 tonsit) pisa-
qartoqanngingajassimalluni.
Kitaani pisat 9 procentiupput
Tunumilu 1 procentiullutik.
Nunani allani aalisarneq
EU-p, Norge-p Savalimmiullu
raajartassatik tamakkingajassi-
mavaat, nunanilu allamiut nin-
gittagarsorlutik qaleralinniar-
neranni Norge kisimi iluatsit-
sisimalluni. Kisianni EU-p,
Savalimmiut Norge-llu kilisaa-
taasa Kitaani Tunumilu qalera-
littassatik tamakkersimavaat.
Russit kisimik qaleralittassatik
tamakkersinnaasimanngilaat.
Kitaani pisaqarsimanngillat
Tunumilu 425 tonsiusunit 70
tonsit pisarisimallugit.
Kvote på 500 tons hellefisk
ved Østgrønland ikke brugt
Ellers er der ryddet godt op. De væsentligste kvoter stort set opfisket
(JB) - Grønland har klaret
fiskeriet godt i 1997. Bortset
fra nogle nordgrønlandske
rejer og nogle østgrønlandske
rødfisk og hellefisk er kvoter-
ne groft sagt opfisket. Det
gælder dog ikke en kvote på
50.000 tons torsk, men det har
en naturlig årsag. Der er nem-
lig ingen fisk, og det er da
også kun lykkede EU at fiske
335 tons af deres 31.000 til-
ladte.
I Sydvestgrønland er der
fisket 3.000 tons flere rejer
end de 30.000 tons tilladte, så
kvoten er udnytte 109 pro-
cent. I Østgrønland er det
omvendt. Her er der fanget
3.739 tons af en kvote på
4.188. Udnyttelsen er således
90 procent.
I Nordvestgrønland kniber
det lidt mere. Her var kvoten
7.550 tons og fangsten kun
4.900. Udnyttelsen er derfor
65 procent.
Men alt i alt er de fleste
rejer opfisket, selvom det
havde lunet at have de sidste
2.500 tons i Nordvestgrøn-
land med.
Uudnyttede hellefisk
I Vestgrønland var der i 1997
en kvote linefangede hellefisk
på 900 tons. Dem fangede
fiskerne 800 tons af, en ud-
nyttelse på 89 procent. Til
gengæld er linefangsten gået
skidt i Østgrønland. Her var
der 500 tons til rådighed, men
der blev ingen fisk fanget.
Trawlerne tog derimod for
sig af retterne. For dem var
der 1.350 tons hellefisk til rå-
dighed i Vestgrønland, så
med 1.450 tons fangede helle-
fisk var der tale om en overfi-
skning på syv procent.
I Østgrønland var trawler-
kvoten 1.000 tons, og den
blev opfisket på nær 13 tons.
Ved Vestgrønland var der
13.700 tons rødfisk (bund-
fisk) i kvoten, og i Østgrøn-
land 25.400 tons, men ingen
af stederne blev der fanget
nogen. En kvote på 3.500 pe-
lagiske (til havs - red.) rødfisk
i Østgrønland blev godt og
vel opfisket.
Af en kvote på 3.000 tons
sild i international zone har de
grønlandske fiskere fanget
150 tons.
Både i Nordnorge og i rus-
sisk zone har grønlandske
fiskere stort set opfisket kvo-
ten af kuller. Den var begge
steder 950 tons med en udnyt-
telse i de to områder på hen-
holdsvis 104 procent og 86
procent.
Ikke udnyttede kvoter
En del kvoter er ikke udnyt-
tet. Foruden torskekvoten på
godt 50.000 tons og 500 tons
linefangede hellefisk ved Øst-
grønland er der 10.000 tons
blåhvilling, godt 3.000 tons
torsk ved Nordnorge og 3.500
tons i russisk zone.
1 Vestgrønland er der desu-
den en uudnyttet kvote på 800
tons helleflynder og i Øst-
grønland 200 tons.
Ved Attu var der en kvote
på 700 tons kammuslinger.
Heraf er kun 18 tons fanget.
Det er det samme som en ud-
nyttelse på to en halv procent.
I Mudderbugten er der fan-
get 87 af 300 tons kammus-
linger, mens man i fiskerne
Nuuk-området har taget bedre
fra. Her var kvoten 800 tons,
og der blev fanget 661.
Der er ikke fanget havkat
hverken i Vest- eller Østgrøn-
land, mens der er fanget 5.590
tons ammassat ved Island
(udnyttelse 57 procent) og
7.520 ved Østgrønland (ud-
nyttelse 38 procent).
Der er ikke fisket polar-
torsk (kvote 2.000 tons) og
næsten ingen skolæst (kvote
Vestgrønland 675 tons og
Østgrønland 1.075 tons).
Fangsten ved Vestgrønland
var på 9 procent og på Østky-
sten 1 procent.
Udenlandsk fiskeri
Både EU, Norge og Færøerne
har stort set opfisket deres
rejekvoter, mens det uden-
landske linefiskeri efter helle-
fisk kun er lykkedes for Nor-
ge. Derimod har både EU,
Færøerne og Norge opfisket
deres trawlerfangede kvoter
for hellefisk ved både Vest-
grønland og Østgrønland. Det
er kun russerne, der ikke har
kunnet udnytte hellefiskkvo-
teme. Ved Vestgrønland fan-
gede de ingen fisk, mens de
fangede 70 tons af 425 tillad-
te ved Østgrønland.
Tunumi ningittagarsorluni qaleralittassiissutit 500 tonsit
pisarineqanngillat.
En kvote på 500 tons linefanget hellefisk ved Østgrønland
blev ikke fanget.
Kajumissaasiinerit
Aalisartut piniartullu sisa-
mat tamarmik immikkut
8.000 kroninik Augo Lyn-
ge eqqaaniarlugu aningaa-
saateqarfiliamit kajumis-
saaserneqarput. Tassaap-
put Knud Hammeken,
Ammassivik, Nanortalik,
Anders Motzfeldt, Qaqor-
toq, Kasper Frederiksen,
Iginniarfik, Kangaatsiaq,
aamma Niels Arqe, Ittoq-
qortoormiut.
Piniartut aalisartullu si-
samat taakku inuussutis-
sarsiumminnik ingerlatsil-
luamerannik nersomiarlu-
git kajumissaaserneqar-
put. Aningaasat saniatigut
diplominik tunineqarput.
Diplominnattut sisamat
taakku najukkaminni aali-
sartut piniartullu peqati-
giiffiinit kommunalbesty-
relsit aqqutigalugit inner-
suunneqarsimapput.
Tunniussinerit nalliuttor-
siualaarnertalinnik kom-
muninit KNAPP-llu im-
mikkoortortaanit aallartita-
nit peqataaffigineqarlutik
ingerlanneqarput.
Opmuntringspriser fra
Augo Lynges Mindelegat
(JB) - Fire fiskere og fan-
gere har fået hver 8.000
kroner fra Augo Lynges
Mindelegat. Det er Knud
Hammeken, Ammassivik,
Nanortalik, Anders Motz-
feldt, Qaqortoq, Kasper
Frederiksen, Iginniarfik,
Kangaatsiaq, og Niels
Arqe, Ittoqqortoormiul.
De fire fangere og
fiskere er tildelt beløbene
som påskønnelse for og
opmuntring til deres akti-
ve udøvelse af deres er-
hverv. Med pengene føl-
ger et diplom.
De fire diplommodtage-
re er indstillet af de lokale
fisker- og fangerforenin-
ger gennem de respektive
kommunalbestyrelser.
Overrækkelsen sker ved
en lille højtidelighed sam-
men med repræsentanter
fra kommunen og kolle-
ger fra KNAPP.
Avanersuarmiit Qaanaamut
QAANAAQ(PK) - Maan-
na nuannaarutigalugu na-
lunaarutigissavara, kom-
munalbestyrelsip kommu-
nip aqqanik allannguinis-
samik inatsisaitunut qin-
nuteqaataa novemberip
arferngani inatsisinik al-
lannguinermi akuersissu-
tigineqarsimammat, taa-
maalilluni Avanersuup
Kommuniaajunnaarluni
Qaanaap Kommunian-
ngorluni, taama Qaanaami
borgmesteriusoq Lars Je-
remiassen allakkatigut na-
lunaaruteqarpoq.
Siunissami kommuni-
mut saaffiginnissutit uu-
nga nassiunneqaqqune-
qarput:
Qaanaap Kommunia
Postboks 95
3971 Qaanaaq
Lars Jeremiassenip ilan-
ngullugu nalunaarutigaa
oqarasuaat maanna 97 10
77-iulersoq allakkasuar-
taatillu, tassa faxip, nor-
mua tassaalersoq 97 10 73.
ASS./ FOTO: AG