Atuagagdliutit - 06.01.1998, Blaðsíða 14

14
Nr. 01 • 1998
tfa ap^a^c/é/'a tf/tf
GRØNLANDSPOSTEN
Uddannelserne er noget af det vigtigste for Grønland,
og de grønlandske unge har forstået at udnytte
mulighederne, siger Jonathan Motzfeldt.
Ilinniartitaaneq Kalaallit Nunaannut pingaaruteqarluartu-
nut ilaavoq, kalaallillu inuusuttut tamanna atorluarsinnaal-
lugu paasisimagaat Jonathan Motifeldt oqarpoq.
Nunami inuussutissarsiomermi sanaartorneq kisiat
tunngavigissallugu naammanngilaq. 1998-imi
inuussutissarsiutinik nutaanik pilersitsisoqassaaq.
Det er ikke nok at landserhvervene alene baserer sig på
byggebranchen. Der skal nye erhverv til i 1998.
Hjemmestyret er en 18-års
pige med en stor fremtid
- Selvom vi ikke skal skrue forventningerne op, skal vi forberede os på et
olieeventyr for ikke at blive rendt over ende, sagde landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt sin sin nytårstale
Hjertelig tillykke med det nye
år.
Her på årets første dag vil
jeg benytte lejligheden til at
sige tak, fordi 1 hver især har
givet jeres bidrag til at forme
vores kære Land. Det er men-
neskenes handlinger, der tæl-
ler. I tro, håb og kærlighed
har I taget udfordringen op og
gjort fremtid til virkelighed. I
gjorde det i det gamle år, og
jeg ved at I vil tage udfordrin-
gen op igen i det nye år.
Nytåret giver anledning til
tilbageblik og eftertanke. Vi
mindes dem, vi mistede. Ven-
ner, familie, medarbejdere,
landsmænd. Vi var magtes-
løse og hjælpeløse over for
dødens kendsgerning, men
livet går videre, og i sorg måt-
te vi stå sammen til fælles
trøst. For mit eget vedkom-
mende mistede jeg en nær
ven, seminarierektor Aqigsi-
aq Møller. Det har været et
stort savn. På samme måde
har enhver, der gik bort, efter-
ladt et savn i hjertet på dem,
der stod dem nær.
Det er atten år sideri, vi ind-
førte hjemmestyret i vort
land. Vi, der arbejdede for
denne sag, var fyldt med glæ-
de og forventning op til den
historiske dag i vort lands
historie. Jeg husker, som var
det i går min tale i Godthåbs-
hallen. Den sluttede med
ordene: »Til lykke mit land
og mit folk. Til lykke med
fremtiden.«
Det giver anledning til den-
ne lignelse:
En unge pige
Vort hjemmestyre er en ung
grønlandsk pige, der kom til
verden i den morderne lid
med alle dens udfordringer.
Hun var et kært barn og med
mange fædre. Hun kom til et
grønlandsk hjem i opbrud -
politisk, kulturelt, menneske-
ligt og økonomisk. Men hun
var et ønskebarn, som foræl-
drene havde ventet længe på,
og skønt hun altid var omgær-
det af ønsker om forandring,
har hun gennem sin opvækst
klaret den vanskelige balan-
cegang mellem to verdener -
den grønlandske, hendes op-
rindelse, og den danske, den
industrialiserede verden, der
krævede tilpasning til det
moderne samfunds krav om
uddannelse, præcision m.v.
Der kan være mange grun-
de til at ønske den unge dame
til lykke med de 18 år, og
efter min mening har hun kla-
ret sig godt under sin opvækst
gennem en periode med kul-
turel, økonomisk og politisk
turbulens.
Vi, der har fulgt hende fra
starten, har gennem årene
givet hende fødselsdagsgaver,
såsom fabrikker, butikker,
boliger, socialvæsen, led-
ningsnet m.m. Vi var altid på
det rene med, at vort kære
barn, hjemmestyret, den unge
pige, altid stod overfor nye
opgaver og udfordringer. Det
krævede uddannelse - det har
hun fået - så hun nu kan
fortsætte sin udvikling på et
godt og solidt grundlag.
En veluddannet ungdom
En af de bedste fødselsdags-
gaver var etableringen af
gymnasier i Grønland. Gym-
nasiet er og bliver en af hjem-
mestyrets bedste foranstalt-
ninger. Jeg ønsker vor ung-
dom de allerbedste vækstbe-
tingelser og en sund og
spændende fremtid. En velud-
dannet ungdom, der er klædt
på til at tage fat på et hvilket
som helst erhverv, hvor som
helst og når som helst, giver
håb for vort samfund. Uddan-
nelse er ikke længere blot et
håb, men en reel mulighed for
alle vore unge. Muligheden
for at få en god uddannelse er
indenfor jeres rækkevidde,
kære unge grønlændere!
Jeg vil gerne på denne årets
første dag rette en tak til alle
dem, der knokler løs i det
daglige såvel i hjemmet som
på arbejdspladser, og som tit
og ofte ikke får min eller
andres anerkendelse for deres
indsats på grund af vor travle
tilværelse. Vi overser ofte den
indsats, der ydes i hjemmene,
på farbrikker, i sygehuse, på
skoler og alderdomshjem,
blandt handicappede og fri-
villige arbejdere i foreninger.
Men borgernes indsats er
uundværlig, og jeg vil i dag
på Landsstyrets vegne sige
dem behørigt tak.
Flere arbejdspladser
Vi skal i det nye år skabe fle-
re arbejdspladser. Vi må gøre
en ekstra indsats for at udvik-
le vort fiskerierhverv. Vi må
øge den nationale produktion
gennem udviklingen af nye
produkter, hvadenten det dre-
jer sig om sælkød, håndværk
eller industri-, mineral- og
olieaktiviteter.
Sælkødsproduktionen er
inde i en spændende udvik-
ling. Forsøgsproduktionen af
sælkødsprodukter i Nanorta-
lik er tilsyneladende godt
modtaget i Kina, som potenti-
elt er et kæmpemarked. Vi vil
her fra starten af det nye år
nøje studere, hvad det kan
betyde for Grønland - natur-
ligvis i samarbejde med kom-
munen og Royal Greenland.
Vi skal være opmærksom-
me på de vandkraftpotentia-
ler, der er omkring Nuuk,
Sisimiut og Qorlortorsuaq.
Disse potentialer kan være
med til at fremme den indu-
strielle udvikling.
Med råstofforvaltningens
overtagelse står vi overfor en
ny epoke i vor spændende
historie. Det bliver en udfor-
dring af klasse. Måske en
udfordring i verdensklasse,
hvis olieefterforskningen
giver et resultat, som vi
ønsker og håber. Jeg vil ikke
skrue forventningerne op.
Men uanset hvad resultatet af
efterforskningen bliver, er vi
tvunget til allerede nu at for-
berede os på de sociale og
økonomiske følger af en
eventuel olie- eller gasudvin-
ding, ellers vil vor kultur bli-
ve løbet over ende. Vi vil
således allerede i år igangsæt-
te et oplysningsarbejde om
olieeventyrets socio-økono-
miske følger ved at se på,
hvad der er sket i andre sam-
fund såsom Alaska, Canada
og Norge. Vi må huske på, at
hvor meget vi end ønsker, at
olieeventyret sker for os, så
kan prisen blive for høj. Vi
skal kunne leve en normal
hverdag, den dag kilderne er
tomme, ligesom vi skal sikre
den grønlandske kultur mod
de enorme påvirkninger, en
sådan industriel udvikling
medfører.
Miljøområdet og udnyttel-
sen af vore levende ressourcer
er områder, der ligger det nye
Landsstyre meget på sinde.
Videreudviklingen af fiskeri-
og fangsterhvervet vil nu og
fremover være en af samfun-
dets hovedopgaver. Hvis
fiskene forsvinder, forsvinder
Grønlands fremtid. Hvis hva-
lerne, søfuglene, fiskene og
sælerne forsvinder fra vore
farvande, vil det være en
naturkatastrofe, og ingen af
os, absolut ingen, håber jeg,
vil medvirke til at udvikle og
anvende en fangstteknik og
en udnyttelsesgrad, der bety-
der nedgang for de levende
ressourcer omkring os.
Ressourcerne
skal bevares
Efter min mening er tiden nu
inde til at samle alle gode
kræfter om en effektiv politik
til bevarelse af ressourcerne i
det arktiske område. Vi skal
være opmærksomme på, hvad
vi politisk kan udrette lokalt,
nationalt og på internationalt
plan. Den nationale indsats
skal basere sig på den enkel-
tes indsats, på indsatsen fra
organisationer som KNAPK,
SIK, KANUKOKA og ICC,
der holder generalforsamling
i Nuuk i år. Det er ikke mindst
de lokale myndigheder, der
har stor indflydelse på at
hjælpe gennem information
og inspirere til igangsætning
af lokale forskningsprogram-
mer på en række områder,
hvor netop det lokale kend-
skab til tingene vil være af
afgørende betydning for at få
et sandt billede af bestande-
nes størrelser.
Denne tankegang vil vi føre
ud i livet i det nye år, hvor vi
planlægger en miljø-konfe-
rence. Det sker i lyset af, at
FN markerer det nye år 1998
som Havets År. Med denne
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN