Atuagagdliutit - 15.01.1998, Blaðsíða 3

Nr. 4-1998
3
Imerniartarfiutitaartut
»Maximut« ullumi ammarpoq
NUUK(KK) - Nuummi
neriniartarfinni imemiar-
finnilu ulluni makkunani
allannguuteqaitoqaqaaq.
Neriniartarfiutilik Svend
Aage Svalberg neriniartar-
finnik sammisaqareerluni
taamaatippoq. »Svalle«
Nunatsinni ilisarisimane-
qarpoq. siullermik Sisimi-
uni »Tuttu«-mi, kingoma
Nuummi »Hotel Godt-
håb«-imi.
Svend Aage Svalberg
ukiut sisamaat affaata ma-
tuma siorna Nunatsinni
siullersaalluni nunat alla-
miut neriniartarfianik am-
maavoq. Thailandimiut
neriniartarfiat »Charoen
Pom« ammaramili ornig-
ameqarluartartoq allanik
sassaalliffiusalissaaq.
Ukiut nikinneranni
»Charoen Pom« direktør
Svend Junge-p ingerlati-
lerpaa. Hotel Grønlandi-
kup illutaanik piginnittoq.
Svend Junge-p »Charo-
en Porn« Thailandimiut
neriniartarfiusaatut inger-
lateqqissavaa, suli Thai-
suppe Tom Yam Kung
nerisassallu alutornartut
pisiarineqarsinnaallutik.
»Charoen Pom«-imi i-
ngerlatsisuussapput Ditte
Junge Pedersen aamma
Jerry Phanprathoom.
Maximut
Nuup qeqqani Svend Jun-
ge-p akunnittarfeqarfiani
ikkaluarpoq imerniartar-
fik »Moby Dick«.
Svend Junge-lli matuaa,
kommunip ingerlataannik
meeqqat inuusuttullu or-
nigartarfissaattut atortinni-
arlugu.
»Moby Dick« qanittoq
tikillugu Max Christoffer-
sen-ip attartugaraa, nerini-
artarfilerisutulli ingerlaan-
nassaaq »Postgaarden«-
ikoq ingerlatilerlugu.
LJkiut arlaqalersut matu-
ma siorna Else aamma Finn
Andersen-ip »Postgaarden«
ammarpaat, nuannisaarfiu-
sarluni aalajangersimasunit
omigameqartartoq.
Illutaa Bente aamma Tor-
ben Egede-mit pigineqar-
poq, qulaani pisiniarfik
»Unik« ingerlataralugu,
maannali Pia aamma Max
Christoffersenikkullu ataani
neriniartarfik ingerlatilerpa-
at.
Ullumi sisamanngomeq
allanngorsarneqareerluni
ammaqqissaaq. »Max-
imut«-mik taaguuteqaler-
luni, maannakkumutulli
nerisoqarsinnaavoq, akun-
nerullu aallartinnerani suli
akikitsunik immiaararsis-
oqarsinnaalluni.
»Maximut« qangatut a-
taasinngorneq, marlun-
ngorneq pingasunngor-
nerlu immiaaraq 25 kroni-
lerlugu tuniniameqartas-
saaq. Sap. ak. naajartome-
rani immiaaraq 35 kro-
neqartarpoq, akili suli u-
nammilliutaasinnaavoq.
Nye værter i Nuuk
»Maximut« åbner i dag, torsdag
NUUK(KK) - Der sker i
denne tid en række mar-
kante ændringer i restau-
rations- og forlystelsesli-
vet i Nuuk.
Restauratør Svend Åge
Svalberg har efter et langt
liv i restaurationsbranchen
valgt at sige stop. I Grøn-
land var »Svalle« først
kendt fra »Tuttu« i Sisimi-
ut og senere fra »Hotel
Godthåb« i Nuuk.
Det var Svend Aage
Svalberg, som for 3 1/2 år
siden i gavlen på Hotel
Grønland åbnede den
første etniske restaurant i
Grønland. Det blev til
Thai-restauranten »Char-
oen Pom«, som lige siden
har været et velbesøgt spi-
sested for folk i Nuuk, der
gerne vil prøve noget
andet end den røde bøf og
den bagte kartoffel.
»Charoen Pom« er ved
nytårskiftet blevet overta-
ger at direktør Svend Jun-
ge, som også ejer Hotel
Grønland-bygningen.
Svend Junge vil drive
»Charoen Porn« videre
som en autentisk Thai-
restaurant, så det stadig vil
være muligt at få serveret
den klassiske Thai-suppe
Tom Yam Kung og andre
eksotiske retter.
Daglig leder af »Char o-
en Porn« er fremover Dit-
te Junge Pedersen og Jerry
Phanprathoom.
Maximut
1 en anden ende af Svend
Junge hotel-kompleks i
bymidten i Nuuk lå indtil
for kort tid siden restau-
ranten »Moby Dick«.
Svend Junge har imid-
lertid valgt at lukke stedet,
og lokalerne skal i fremti-
den anvendes til et bøme-
og ungdomsarbejde i
kommunalt regi.
»Moby Dick« blev ind-
til sin lukning forpagtet af
Max Christoffersen, men
han fortsætter i restaurati-
onsbranchen på den anden
side af Aqqusinersuaq i
den gamle »Postgaarden«.
Det var Else og Finn
Andersen, der for nogle år
siden åbnede »Postgaar-
den«, der som et rustikt
værtshus med en god
stemning har fundet sit
stampublikum.
Bygningen ejes af Ben-
te og Torben Egede, der
på 1. sal driver forretnin-
gen »Unik«, og ægtepar-
ret er nu gået samen med
Pia og Max Christoffersen
om at drive restauranten i
stuen videre.
I dag, torsdag, åbner
stedet efter to ugers
ombygning. Navnet er
ændret til »Maximut«,
men der vil som hidtil
være mulighed for at spise
dagens ret og købe en bil-
lig pilsner først på ugen.
»Maximut« vil fortsæt-
te den gode tradition med
at sælge en kølig pilsner
på de stille dage mandag,
tirsdag og onsdag til 25
kroner. Sidst på ugen sti-
gen øllet til 35 kroner,
men det er stadig en kon-
kurrencedygtig pris.
^ag'a&c/é/'a £/K
GRØNLANDSPOSTEN
Pinngitsaaliisup angutit marluk unnuakkut nangikkiaqatigai. Aappaa anisitaavoq aappaalu
pinngitsaalineqarluni.
Voldtægsmanden inviterede om natten to mænd med hjem efter værtshusbesøg. Den ene blev
smidt ud og den anden voldtaget.
Anguteqatiminik
pinngitsaaliisoq
Anguteqatiminik pinngitssaaliisoq meeraagallami
atornerlunneqartarsimavoq
NUUK(PK) - Angut inuusut-
toq Nuup eeqqartuussivianit
6.000 kronenik akiliisussan-
ngortinneqarpoq, angummik
pinngitsaaliisimasutut, ani-
ngaasanik atomerluisimasutut
tillinniarsimasutullu unner-
luunneqarluni pisuutinneqar-
mat.
Unnerluussisup piumasa-
rigaluarpaa angut ukioq ataa-
seq pinerluttunik nakkutillii-
soqarfimmit nakkutigineqas-
sasoq 3.000 kronenillu akilii-
sinneqarluni.
Suliarli ukiut marluk inger-
lareermat, eqqartuussisut a-
ngutip akiligassai marloriaa-
tinngortippaat nakkutigine-
qamissaa pisariaqarunnaarsi-
massangatimmassuk.
Eqqartuussinerup ingerla-
nerani unnerluunneqartoq na-
kassimajuarpoq assut aliasup-
pasilluni. Aperineqaraangami
qiannerpaluttumik akisarpoq
anniaateqarpaloqaluni.
Angutip oqaluttuaraa mee-
raagallarami atomerlunneqar-
tarsimalluni, taamaammat
meeraanini eqqarsaatigile-
raangamiuk assut sanngiilli-
sarluni.
Pisuujumanngilaq
Meeraagallarami pisimasunik
oqaluttuamerminik, angutip
eqqaavaa pinngitsaaliinermi
pisimasut tusakkani, meeraa-
gallarami imminut iliuuseri-
neqartartunut assingusut. Taa-
maakkaluartorli pinngitsaa-
liinermut pisuujumanngilaq.
Unnuk taanna pinngitsaa-
liineq pimmat, unnerluunne-
qartoq angutit marluk nalusa-
ni iniminut nangikkiaqatigai.
Imersimapput ikiaroorlutillu.
Angutit nangikkiaqataasut
aappaa anisitavoq, isumaqati-
giinnginnerup kingunerisaa-
nik. Ilagisaali unnerluunne-
qartumit aneqquneqarsiman-
ngilaq, matulu pamaariarlugu
unnerluunneqartup anguteqa-
tini pinngitsaalillugu anguse-
riffigisimallugu.
Unnerluunneqartup imigas-
sartornerup ikiaroornerullu
kingunerisaanik pisimasoq
eqqaamannginnerarpaa.
Unnerluutinut allanut mar-
lunnut pisuulluni akuersereer-
simavoq. Aningaasat atomer-
lutani taarsereersimavai, tilli-
tarigaluilu ingerlaannaq uter-
tinneqarnikuullutik.
Unnerluunneqartoq angute-
qatiminik pinngitsaaliisima-
sutut pisuutinneqarneranut
pissutaavoq, angutip pinngit-
saalineqarsimasup angutillu
anisitaasup oqaluttuaat eqar-
tuussisunit uppemartutut nali-
lemeqarmat.
Mand voldtog mand -
bøde på 6.000 kroner
Voldtægtsforbryderen har selv været seksuelt misbrugt som barn
NUUK(PK) - En yngre mand
er ved kredsretten i Nuuk ble-
vet dømt til at betale en bøde
på 6.000 kroner for at have
voldtaget en anden mand.
Den dømte blev endvidere
kendt skyldig i mandatsvig og
tyveri.
Anklageren krævede, at
manden skulle under tilsyn af
kriminalforsorgen i et år og
idømmes en bøde på 3.000
kroner.
Sagen har imidlertid kørt i
et par år, hvorfor dommerne
satte bøden til det dobbelte,
men mente til gengæld, at til-
syn af kriminalforsorgen ikke
længere var relevant.
Under hele retshandlingen
kiggede den anklagede ned i
gulvet, og han virkede meget
nedtrykt. Når han blev stillet
et spørgsmål, svarede han
med en klump i halsen, og
han så i det hele taget ud til at
være meget pinligt berørt af
sagen.
Manden fortalte, at han
havde været seksuelt mis-
brugt som barn, og derfor
blev han altid meget sårbar,
når han tænkte tilbage på sin
barndom.
Da han fortalte om sin
barndom, kom han også ind
på, at hændelsen om voldtæg-
ten, som han havde fået den
fortalt, mindede ham meget
om det, der er sket i hans
barndom.
Alligevel kunne han ikke
kende sig skyldig i voldtægt.
Ingen erindring
Den aften, hvor voldtægten
skete, havde han inviteret to
af ham ubekendte mænd hjem
til sin bopæl for at drikke
videre. De havde da også
drukket spiritus og røget
hash.
Den ene mand blev efter et
skænderi smidt ud.
Den anden var ikke blevet
bedt om at gå.
Da den tiltalte havde låst
døren efter gæsten, som blev
smidt ud, havde han begået
voldtægt mod den gæst, som
var blevet tilbage.
Den anklagede påstod, at
han ikke kunne huske noget
fra hændelsesforløbet på
grund af beruselse og påvirk-
ning af hash.
Kredsretten kendte ham
alligevel skyldig i voldtægt.
Kredsretten lagde vægt på de
forklaringer om hændelses-
forløbet, som både den vold-
tagne mand og den mand, der
blev smidt ud af lejligheden,
afgav i kredsretten.
Den anklagede har allerede
erkendt sig skyldig i de to
andre anklagepunkter om
mandatsvig og tyveri.
Han har tilbagebetalt pen-
gene og leveret tyvegodset til-
bage.
Persuttaanermik
akiuiniartut
50.000 kroninik
tunisittut
(MANIITSOQ) - Aprilimi
suliniut »Persuttaanermut
taasiullugu oqaloqatigiin-
neq« Maniitsumi aallartin-
neqassaaq. Suliniummi a-
nguniameqarpoq pinerlut-
taalisitsinermi sulinerup
sakkortusamissaa.
Maniitsup illoqarfittut i-
kinngutaani Esbjergimi ta-
manna iluatsilluarsimavoq.
Esbjerg kommune aamma
Esbjerg Politi suliniutip
aallartisarnissaanut ikiuu-
tissapput.
Tamatumunnga atatillu-
gu Nunatsinni Politimester-
eqarfik Inatsisinik atortitsi-
mermut Ministereqarfiup
pinerluttaalisitsinermut ani-
ngaasaateqarfianit 50.000
kroninik tunineqarpoq.
Aningaasat taakku ilu-
aqutigalugit ilinniartitsisut,
politiit soqutiginnittullu al-
lat ilitsersorneqassapput
kiisalu kommunip atuarfii-
ni persuttaasarneq sammil-
lugu pikkorissartitsisoqar-
tassaaq angajoqqaallu kate-
risimaartinneqartassallutik.
Inatsisinik atortitsimer-
mut Ministereqarfiup pi-
nerluttaalisitsinermut ani-
ngaasaateqarfianit aningaa-
sanik pissarsiniassagaanni
suliniummik aallartitsiso-
qartariaqarpoq, illoqarfim-
mi pinerlunnermut akiuini-
arluni sammivilimmik, su-
liniummilu politiit ilaatin-
neqassallutik.
50.000 kroner til
kamp mod vold
MANIITSOQ - Til april
starter en projekt i Manit-
soq, der hedder »Samtale i
stedet for vold«. Projektet
går ud på, at man skal
intensivere indsatsen i det
kriminalpræventive arbej-
de.
Et lignende projekt har
med succes kørt i Maniit-
soq’s danske venskabsby
Esbjerg. Esbjerg kommune
og Esbjerg Politi yder bi-
stand til, at projektet bliver
oprettet.
1 den anledning har Poli-
timesteren i Grønland mod-
taget 50.000 kroner fra Jus-
titsministeriets kriminal-
præventive pulje.
Ved hjælp af disse penge
skal man instruere lærere,
politifolk og andre interes-
serede samt gennemføre
kurser og forældrearrange-
menter med voldstemaer i
kommunens skoler.
For at opnå støtte fra Jus-
titsministeriets kriminal-
præventive pulje skal man
lave en projekt, som hand-
ler om lokal indsats mod
kriminalitet, og politiet po-
litiet skal være involveret i
projektet.