Atuagagdliutit - 15.01.1998, Blaðsíða 18

18
Nr. 4-1998
GRØNLANDSPOSTEN
Inuit amerliartornerat pisuunngoraluttuinnarnerallu pissutigalugit inatsisinik atortitsiner-
mut ministeri 1995-imi ataatsimiititamik pilersitsivoq, Kalaallit Nunaanni piginnittuusutut
nalunaarutiginnittarnerup annertunerusumik atulersinneqamissaanik pisariaqartitsinermik
misissuisussamik.
Stigning i befolkningstallet og øget velstand fik i 1995 justitsministeren til at nedsætte et
udvalg, der skulle undersøge behovet for indførelse af et mere omfattende
tinglysningssystem i Grønland.
Tinglysning i Grønland
I Grønland er der ikke privat ejendomsret til jorden, og det gør det svært at
få stillet sikkerhed for lån. Med med stigende långivning i Grønland øges
behovet for regler, der gør det muligt at give pant i huse og biler
Af fuldmægtig Christian
Brandt, Finansrådet
I månedsbladet Finans og
Samfund, der udgives af Fi-
nansrådet - Danske Pengein-
stitutters Forening, har fuld-
mægtig Christian Brandt
skrevet en kronik ejendomsret
og tinglysning. Den sammen-
ligner en grønlandsk proble-
matik med forholdene i Dan-
mark, og selvom det kan virke
lidt fremmedartet for os her i
landet, er det med til at sætte
emnet i relilef:
I Grønland er der i dag kun
repræsenteret én bank, Grøn-
landsbanken, som er produk-
tet af en nylig fusion mellem
Nuna Bank og Grønlandsban-
ken. Der er for tiden ingen
realkreditinstitutter repræsen-
teret i landet.
Det er meget bekosteligt at
opføre bygninger, blandt
andet som følge af omkost-
ninger til bortsprængning af
klippegrund, permafrost og
transport af håndværkere og
byggematerialer.
De meget store afstande og
den lave befolkningstæthed
gør det højst usikkert, om et
hus kan sælges til en given
pris. Bygninger i Grønland er
derfor mindre attraktive som
sikkerhedsgrundlag end i
Danmark. Dette gælder sær-
ligt bygninger beliggende
uden for store befolknings-
koncentrationer og i områder,
der er afhængige af et enkelt
erhverv/produktion.
De særlige livsbetingelser i
Grønland har derfor indvirk-
ning på mulighederne for
finansiering. Mange af disse
forhold kan der imidlertid
ikke ændres ved, da de er
naturgivne. Det følgende vil
derimod rette sig mod særlige
juridiske forhold, hvad angår
registrering af rettigheder
over fast ejendom, som kre-
ditgiver i Grønland er under-
lagt.
Ikke privat ejendomsret
Som noget temmelig unikt i
forhold til danske forhold
kendes begrebet privat ejend-
somret til jord ikke i Grøn-
land, fordi man i fangerkultu-
ren betragtede jorden som
fælles ejendom. Til sammen-
ligning kan nævnes, at på
Færøerne findes ikke et til-
svarende princip om fælles
ejendomsret til jord.
Det kan undre, at påvirk-
ningen fra Danmark (Grøn-
land var dansk koloni fra
1721 til 1953) ikke som på så
mange andre områder har
medført, at man har opgivet
dette princip og også her fået
»danske forhold«.
Princippet om den fælles
ejendomsret til jord stammer
tilbage fra den fangerkultur,
der har eksisteret i 4-5000 år
helt op til i dag. Dyrkning af
selve jorden/fjeldet eller
anden kultivering i form af
dyrehold på bestemte steder
fandt ikke sted (når der ses
bort fra nordbokulturens fåre-
hold omkring år 1000 til
1500). Jorden havde således
ikke den samme interesse
som for eksempel agerbrug i
Danmark og dyrehold på
Færøerne. Jorden havde ude-
lukkende interesse som ud-
gangspunkt for jagt og fangst
af dyr på land eller i vandet.
Dette fangersamfund ud-
viklede en mængde leveregler
omkring ophold og fangst på
bestemte steder, idet en
grundlæggende livsbetingelse
bestod i, at man var nødt til at
flytte sig efter, hvor der var
fangstmuligheder. Den, der
opholdt sig i et område, havde
principielt retten til fangst i
det pågældende område. Så-
fremt man ikke udnyttede
fangstmulighederne, fortabte
man naturligvis denne ret, så
andre kunne komme til, og
fangsten ikke gik til spilde.
Disse principper er stadig
gældende i Grønland i dag
blandt andet ved tildeling af
fiskekvoter og arealer til op-
førelse af bygninger. Man kan
ikke opnå ejendomsret til
jord, men udelukkende en
areal tildeling.
Arealtildelingen indebærer
en brugsret, som er betinget af
fortsat anvendelse til det for-
mål, arealtildelingen er givet.
Det grønlandske
tingslysningssystem
Retsstillingen med hensyn til
tinglysning af underpant (en
panteretsform, hvor den pant-
satte genstand bliver i pant-
sætterens besiddelse - red.) i
løsøre svarer i det store og
hele til Danmark. Den eneste
dominerende forskel er fra-
været af en bilbog (tingslys-
nings af ejendomsforbehold
og underpant af motorkøre-
tøjer, eventuelt snescootere
og andet - red.). Derimod er
der store forskelle omkring
tinglysning af rettigheder
over fast ejendom. To af de
væsentligste er, at adkomstret
ikke kræves tinglyst, og der er
ikke noget traditionelt matri-
kelsystem.
Ifølge lov af 10. maj 1967
for Grønland om pant skal
underpant i fast ejendom regi-
streres for at få gyldighed
imod senere aftaler eller rets-
forfølgning. Til adkomstret er
derimod ikke knyttet nogen
sikringsakt modsat reglen i
den danske tingslynsingslov,
hvorefter alle rettigheder, og-
så adkomstrettigheder over
fast ejendom, skal tingslyses
for at få gyldighed imod sene-
re aftaler og forfølgning.
Rettigheder over fast ejen-
dom kan dog registreres i
medfør af et regulativ udstedt
af Grønlands Landsret, men
dette har ingen anden virk-
ning end bevis for rettighe-
dens stiftelse.
Princippet om, at en ting-
lyst ret fortrænger en uting-
lyst ret, gælder derfor kun
panterettigheder. En pantha-
ver vinder ikke ret i forhold til
en ældre adkomsthaver, selv-
om adkomsten ikke er regi-
streret.
Dette var måske til at leve
med i en tid, hvor samfundet
var meget enkelt, og »alle
kendte alle«. I dag er det der-
imod en væsentlig usikker-
hedsfaktor for kreditgiver så-
vel som for andre rettigheds-
erhververe.
Der findes ikke et traditio-
nelt matrikelsystem i Grøn-
land i modsætning til Dan-
mark, hvor en fast ejendom
angives ved et matrikelnum-
mer, der henviser til et be-
stemt areal. Pant i fast ejen-
dom omfatter derefter alle,
herunder fremtidige bygnin-
ger på det pågældende matri-
kelnummer.
Som følge af den særlige
grønlandske retsordning,
hvorefter der ikke kan erhver-
ves privat ejendomsret til
jord, må der ansøges om are-
altildeling inden en ny byg-
ning opføres. Ifølge bekendt-
gørelse for Grønland om regi-
strering af pant skal fast ejen-
dom angives ved »ejendom-
mens art, beliggenhed og
bygningsnummer«. I mangel
af et traditionelt dansk matri-
kelsystem anvender man i
stedet kort opdelt i koordina-
ter. De enkelte bygninger til-
deles et bygningsnummer
(N-nr.), som derefter får refe-
rence til kortets koordinatsy-
stem. Panthavers ret tager så-
ledes udgangspunkt i selve
bygningen og ikke i grunden.
I forhold til dansk ret kan det-
te sammenlignes med pant i
bygning på lejet grund.
Revidering af
tinglysningsloven
Som følge af stigning i be-
folkningsgrundlaget samt hø-
jere levestandard er antallet af
privat ejede ejendomme, bi-
ler, både og skibe med videre
steget, siden lov for Grønland
om pant blev indført i 1967.
Dette har sammen med ud-
bygning af det grønlandske
erhvervsliv medført et stigen-
de behov for långivning.
På denne baggrund nedsat-
te justitsministeren i 1995 et
udvalg, som skal undersøge
behovet for at indføre et mere
omfattende tinglysningssy-
stem i Grønland. Finansrådet,
der er repræsenteret i udval-
get, er opmærksom på følgen-
de:
* Det er en grundlæggende
betingelse for et tidssvarende
finansielt system i Grønland,
at adkomstrettigheder skal re-
gistreres for at opnå gyldig-
hed overfor senere aftaler
eller retsforfølgning.
* I tilfælde af, at panthaver
må søge sig fyldestgjort i pan-
tet, er det vigtigt for pantha-
ver at have sikkerhed for, at
panthaver kan overtage en
arealtildeling og på hvilke vil-
kår. Endvidere er det vigtigt
for panthaver, at der ikke op-
står tvivl om, hvad pantet om-
fatter.
* Det bør undersøges, om
der er behov for en bilbog.
Principielt set må der være
samme betænkeligheder om-
kring uregistrerede ejendoms-
forbehold og udlæg, som
gjorde sig gældende i Dan-
mark forud for gennemførelse
af reglerne i den danske ting-
lysningslov om en bilbog.
Selvom problemet i Grønland
er mere overskueligt som føl-
ge af det mindre befolknings-
grundlag, er det for den enkel-
te person, der lider retstab på
grund af en manglende bil-
bog, lige så alvorligt, som det
ville være i Danmark.
Revidering af tingslys-
ningssystemet i Grønland vil
ikke kunne løse alle de særli-
ge problemer, der gør sig gæl-
dende ved långivning i Grøn-
land. Til gengæld er mangler-
ne ved det nuværende tinglys-
ningssystem en af de forhin-
dringer, det er muligt at ænd-
re ved.
ASS./ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON