Atuagagdliutit - 15.01.1998, Blaðsíða 6

6
Nr. 4-1998
1997-imi Kalaallit Nunaanni inuit 57-it imminorsimapput -
taakkunannga Ammassallup kommuneani imminortut
14-iullutik. - Nappaat tamanna qanoq
iliuuseqarfigisariaqarparput, Ammassallup kommuneani
boegmesteri Vittus Mikaelsen oqarpoq.
11997 begik 57 mennesker i Grønland selvmord - 14 af
disse blev begået i Ammassallip kommunea. - Det er en
sygdom, vi må gøre noget ved, siger borgmester i
Ammassallip kommunea, Vittus Mikaelsen.
Manglende
selvværd og
selvmord
De unge har ikke lært, hvordan de
skal takle deres manglende selvværd
- det er den største grund til
selvmord, mener borgmester i
Ammassallip kommunea, Vittus
Mikaelsen
TASIILAQ(LRH) - Jeg er
overbevist om, at det største
problem vi har i forbindelse
med de mange selvmord i
kommunen, skyldes fangst-
rejserne i 70-erne og 80-erne,
siger borgmester i Ammas-
sallip kommunea, Vittus Mi-
kaelsen.
- Det viser sig nemlig, at
mange af de, som har begået
selvmord, har været med på
de årlange fangstture inde i
fjorden, hvor de ikke har haft
kontakt med andre end deres
fangsfæller. Det var dengang
man tog afsted på fangstture
og var væk i et helt år ad gan-
gen, siger Vittus Mikaelsen.
- De voksne havde det godt.
De manglede ikke noget. Men
de glemte at tænke på børne-
nes fremtid. Børnene og de
unge fra disse familier havde
store problemer, da de kom
tilbage til byen. De kunne
mærke, hvor langt tilbage i
udvikling de var i forhold til
deres jævnaldrende, siger Vit-
tus Mikaelsen.
Ikke nemt
- Det er ikke nemt at flytte fra
et lille sted til en større by,
siger Vittus Mikaelsen, som
taler af egen erfaring. Han
kommer fra bygden Isortoq,
hvorfra han og hans hustru og
deres fem børn flyttede til
Kuummiut i 1987 og videre
derfra til Tasiilaq i 1989.
Samtidig synes Vittus Mi-
kaelsen, at det er vigtigt at
pointere, at udviklingen i
Østgrønland er gået fantastisk
hurtig.
- 1 1959 fik den første øst-
grønlænder foræret et hus.
Der er kun gået 38 år siden
da, og udviklingen har været
enorm. I nogle tilfælde er den
enddog gået hurtigere end i
Vestgrønland. Blandt andet er
der fri adgang til 14 euro-
pæiske TV-kanaler, som
kører døgnet rundt. De unge
kan følge med i hele verdens-
stiuationen. Og det eneste, der
sker for dem her, er, at det
offentlige sigender er ingen
arbejde til dig, du må gå på
socialkontoret for at hente
nogle penge, siger Vittus Mi-
kaelsen.
- Og der er vitterligt ingen
arbejde for dem at få. Derfor
er det også nødvendigt med
en særlig indsats i Østgrøn-
land, hvis der skal være lige
forhold med Vestgrønland,
siger Vittus Mikaelsen.
Spiritus og alkohol
Statistikken viser, at der er i
1997 blev begået 57 selvmord
i Grønland. Det højeste tal i
syv år. 14 af disse selvmord
blev begået i Ammassallip
kommunea. I langt de fleste
tilfælde var der indtaget alko-
hol, før selvmordet.
- Alkoholen i sig selv har
ingen vilje. Viljen ligger ale-
ne hos mennesket. Derfor er
jeg imod, når for eksempel
befolkningen ønsker at få luk-
ket for spiritus i forbindelse
med den forfærdelige hænd-
else, hvor to børn blev dræbt
her tidligt i det nye år, siger
Vittus Mikaelsen, som aldrig
selv har rørt en dråbe spiritus
i sit liv.
- Det er rigtigt, at der er spi-
ritus involveret i de fleste
selvmord. Men det er ikke år-
GULD - SØLV - BRONCE
Her skrabes kun de tal der råbes op
underTUSAAN U-udsendelsen,
skrabes der andre tal end de råbte, gælder
GULD-SØLV-BRONCE-rubrikken IKKE
1 2 3 4 5
S 10 ,11
15 16 20 21
24 27
GRØNLANDSPOSTEN
Nu må det være nok
Fem lærere rejste fra Ammassallip
kommunea, da hjemmestyret
fjernede deres tillæg - to bygder har
ingen uddannede lærere i dag
sagen. Jeg mener, vi må til at
diskutere årsagerne til de for-
hold, der gør det ulideligt for
folk at leve. Det er disse ting,
vi skal have løst, og det gør vi
ikke ved at lukke for spiritus,
siger Vittus Mikaelsen.
- Forældre må til at tage
ansvaret for deres børn. Og vi
politikere må sørge for, at der
er arbejde til folk, så de får et
meningsfuldt liv at leve.
Ikke boliger men jobs
I et forsøg på at få etableret
beskæftigelse, er Vittus Mi-
kaelsen begyndt at bearbejde
sine politikerkolleger.
- Hvad nytter det at bygge
sportshaller med kiosker, når
folk ikke har råd til at købe fra
dem. Vi har ganske vist bolig-
mangel, men folk kan ikke
leve af, at vi laver boliger til
dem. Derfor har jeg nu over-
bevist mine kolleger om, at vi
må bruge penge på at skaffe
arbejdspladser, før vi igen be-
gynder at bygge boliger.
-1 øjeblikket undersøger vi
mulighederne for at få lavet et
skindbehandlingssted, så vi
kan få folk i beskæftigelse på
den måde. Vi har mange dyg-
tige unge fangere, som ikke
kan komme af med deres sæl-
skind, fordi der ikke er nogle
steder at udføre dette arbejde.
Den vigtigste opgave vi poli-
tikere har, er at ruste de unge
mennesker, så de føler, der er
en mening med livet.
Tiltag mod selvmord
Selvmordsproblematikken er
ikke nyt i Ammassallip kom-
mune. Kommunen har da
også taget en række tiltag for
at komme problemet til livs.
I 1993 blev tre personer
ansat af kommunen til be-
kæmpelse af selvmord i kom-
munen. De tre socialpædago-
ger fik i 1995 yderligere til-
ført ressourcer i form af en
psykolog. Disse ressourceper-
soner er fysisk anbragt uden
for kommunekontoret, så de
kan handle uafhængigt at
kommunen. De tager sig i
døgndrift af problemer om-
kring selvmord.
Samtidig har Tasiilaq fået
en lokalafdeling af »Kisi-
miinngilatit« og projektet
»Qanilaassuseq« er også til-
knyttet kommunen.
- En sygdom kan helbredes,
siger Vittus Mikaelsen. - Og
jeg er overbevist om, at også
denne sygdom, selvmord, kan
helbredes. Vi skal blot finde
ud af hvordan. I første om-
gang må vi lære at acceptere,
at ansvaret er vores og ikke
blot lukke øjnene for realite-
terne. Lad os tale om det, og
lad os gøre noget ved det.
- Vi skal ikke blive fornær-
mede over en udsendelse som
»Den sidste koloni«. Det er
ærgerligt at se den. Men vi
må ikke lukke øjnene, men
tværtimod tilstå, at det er en
tilstand vi har accepteret -
uden at vi selv ville. Lad os
gøre noget ved det.
- Det betyder dog også, at
det centrale apparat skal
acceptere, at vi findes og ikke
bare træffe beslutninger hen
over hovedet på os. Der fin-
des mennesker på Grønlands
østkyst. De har kommunalbe-
styrelser, som har en mening
om, hvad der skal ske. Og de
er da de første til at vide, hvad
der er behov for, mener Vittus
Mikaelsen.
TASIILAQ(LRH) - Nu kan vi
ikke længere finde os i, at vi
bliver dikteret oppe fra og
ned, siger borgmester i
Ammassallip kommunea,
Vittus Mikaelsen.
Ammassallip kommunea
har haft problemer med
ansættelse af folkeskolelære-
re, specielt til kommunens
bygder. Et problem som kom-
munalbestyrelsen tog alvor-
ligt, og gjorde noget for at
løse.
- Kommunen betalte for et
et par kommunalbestyrelses-
medlemmer tog til Ilinniarfis-
suaq for at fortælle om forhol-
dene i Ammassalik. I Dan-
mark havde vi reklamer, som
viste noget om forholdene i
Ammassalik. Vores indsats
bar frugt og vi fik alle lærer-
stillinger besat. - lige indtil
hjemmestyret besluttede, at
Ammassalik ikke længere
skulle være et yderdistrikt
med særligt tillæg på 18.000
kroner om året for folkeskole-
lærere, fortæller borgmester i
Ammassallip kommunea,
Vittus Mikaelsen.
- Fordi kommunen havde
ydet en indsats og fået lærere
ansat blev vi straffet af hjem-
mestyret. Beslutningen betød
nemlig, at fem af folkeskole-
lærerne i Ammassallip kom-
munea rejste til Illoqqortoor-
miut, hvor tillægget oprethol-
des. Sammen med de fem
lærere rejste også nogle
hustruer, som har fungeret
som timelærere, siger Vittus
Mikaelsen.
Ingen lærere
- På grund af den beslutning
er der i dag i to af vore byg-
der, nemlig i Isortoq og i Tini-
teqilaaq, ingen uddannede
folkeskolelærere. Børnene
her bliver blot passet af en af
bygdens beboere. I Sermiliga-
aq er degnen lærer. Heller
ikke her er der en uddannet
lærer, siger Vittus Mikaelsen.
- Når børnene fra bygderne
kommer til byen - og det gør
de altid når de er fyldt 14 år,
fordi de ikke kan fortsætte
skolegangen i bygden - mær-
ker de, at de er bagud i for-
hold til deres jævnaldrende.
Og det er hårdt for dem, siger
Vittus Mikaelsen.
- Jeg forstår ikke, hvorfor
vi ikke bliver kontaktet, når
man går igang med at træffe
sådan en beslutning. Som om
vi ikke eksisterer eller har en
mening om tingene. Mon ikke
vi vil være de nærmeste til at
kunne fortælle om forholdene
i vores egen kommune, spør-
ger Vittus Mikaelsen.
ASS./ FOTO: VMR