Atuagagdliutit - 15.01.1998, Blaðsíða 14

14
Nr. 4- 1998
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasaajameqarput
Ineqartut Peqatigiifiisa Kattuffiat aningaasaataarukkami
susinnaajunnaarpoq
(JB) - Ineqartut Peqatigiifiisa
Kattuffiat, IPK, inissianik
attartortunut inissiaatileqati-
giiffik A/S-imut sinniisuup-
put. Kattuffilli maanna atu-
garliorpoq. Suliniutissaminut
aningaasaateqanngilaq, ilaa-
sortat akiliuteqartanngimma-
ta, kiisalu namminersomeru-
sut ukioq mannamit aallamiu-
tissatut tapiissutissatik
300.000 kronit tunniuttarun-
naarmagit, maanna ukiuni ar-
lalinngulersuni tapiissutaasa-
raluartut. Katillugit 1,35 mil-
lioner kronit pissarsiarineqar-
put, nunatsinni illoqarfinni
immikkoortortaqarfinnik aal-
lartitsiniarlutik angalallutik
sunniiniartarsimallutik.
IPK-p INI A/S pasivaa taa-
maaliortitsisimasoq, inissiaa-
tileqatigiiffiup ineqartut oqar-
tussaaqataanerat qatsukkami-
uk, kattuffillu isumaqarpoq
INI-p siulersuisui nammi-
nersomerusunut isussussima-
sut tapiissutit unitseqqullugit.
IPK-p siulittaasoraa Wil-
helm Lyberth, Maniitsoq, al-
lattoqarfik aqunneqarpoq Jør-
gen Labansen-imit, Sisimiut.
Tapersiineq
AG-p Jørgen Labansen ape-
raa inissianik attartortunit ta-
persersuisoqarsimanersoq.
- Taamaappoq, oqarpoq, -
sunniiniamerli ajomavissima-
voq aningaasaqamikkut ajor-
nartorsioqigatta. 1996-imi
generalforsamlingeqartussaa-
galuarpugut, sulili piviusun-
ngunngilaq ataatsimeersuar-
nissatsinnut aningaasassaqan-
nginnatta. Nunarput tamak-
kerlugu Kattuffeeqqat tamaa-
sa aggersartussaavagut, aki-
soqaarlu.
- Aallamiutissatut tapiissu-
tit ilaasortaanennut akiliuti-
nut taarsiunneqartussaan-
nginnamik?
- Aap, taamaappoq. Attar-
tortulli akiliisinniarsinnaan-
ngilagut naalakkersuisut aala-
jangemikuummata ineqamer-
mut akitsuisoqassanngitsoq.
Attartortut ataasiakkaat ilaa-
sortaanermut akiliisissinnaan-
ngilagut, assigiinnarpaamik
ineqarnermut akitsuineq.
Naalakkersuisullu tamanna
akuerisinnaanngilaa.
- Isumaqarpunga INI-p at-
tartortittagaani ineqartut oqar-
tussaaqataanerat eqqarsaati-
gineqarmat tamatuma killor-
morluinnaanik siunerta-qar-
toqaraluartoq. Maanna ine-
qartut peqatigiiffii aaqqissuu-
teriarsinnaanngilagut, INI-p
tungaanut pingaarutilimmik
sunniuteqarsinnaagaluartut,
soorlu ileqqoreqqusamik siu-
nertaagaluartoq.
Paatsiveerunneq
Nunatsinni ineqartut oqartus-
saaqataanissaat pillugu paat-
siveerunnersuaqarpoq. Asser-
suutigalugu inuppassuit isu-
maqarput IPK pisortat inissia-
ataat sinnerlugit kattuffiusoq.
Taamaanngilaq. INI atulin-
ngikkallarmalli ineqartut kat-
tuffeqarput, IPK, aaqqissuul-
luagaavallaamanili. Nammi-
nersornerusut isumaqarput
inissiaatileqatigiit tungaannut
illuatungiliulluarsinnaasoq,
kattuffiup nunatsinni ineqar-
tut amerlanersaat sinniisoqar-
figippagit, taamaattumik aal-
lartisamermi aaqqissuussine-
rullu sakkortusamissaanut a-
ningaasanik tapiissuteqarto-
qarpoq.
Inatsisartut tapiissutinik u-
nitsitsinerat IPK iluarinnge-
qaa, isumaqarporlu oqartus-
saaqataalluni INI-mut illua-
tungiliunneq asuleemerusoq.
INI-p siulittaasua Simon
Olsen aamma direktør Søren
L. Mortensen IPK akivaat
INI-p soqutigigaa ineqartut
kattuffeqamissaat, nunatsinni
ineqartut sinniisaattut.
Namminersornerusut ta-
piissutinik unitsitsinerani INI
isumassarsivoq periarfissa-
qarsinnaasoq inissiaqarfinni
immikkoortortat ataasiakkaat
IPK-mut ilaasortatut aningaa-
sanik nuussisarsinnaasut. Ta-
mannali immikkoortortat siu-
lersuisuisa kisimik aalaja-
ngersinnaavaat, aatsaalli im-
mikkoortortani ataasiakkaani
ataatsimeersuartoqareertillu-
gu-
Naatsorsuutit
AG-p Jørgen Labansen ape-
raa, 1,35 millioner kronit su-
mut atomeqarsimanersut.
- Angalanemut atorneqar-
put, Jørgen Labansen nassui-
aavoq. - Aallaqqaammulli
tamanna siunertaavoq. Sine-
rissami illoqarfinnut angala-
vugut IPK ilaasortassarsiorlu-
gu. Suliaq akisullunilu piffis-
saajarnarpoq, iluatsilaarporlu-
mi. Ingerlariaqqinnissamut a-
ningaasassaaruppugut. Ilu-
ngersunartorujussuuvoq, i-
ngerlaqqinnissamullu na-
ngaanartitsilerluni.
- Aningaasat naatsorsuute-
qartippisigit?
- Aap, naatsorsuutit naalak-
kersuisunut INI-mullu nassi-
unneqarput, sulili kukkunersi-
orneqanngillat. Kattuffiup
nammineq kukkunersiuisua
qinigaq taamaatippoq, ataatsi-
meersuarnissamullu akissa-
qannginnatta allamik qiner-
sisinnaanngilagut.
- INI-p immikkoortortaasa
siulersuisuinit ilaasortaaner-
mut akiliuteqartitsisamissaq
qanoq isumaqarfigaasiuk?
- Periarfissaaq, aaqqissuu-
sinermili akuerineqarsinnaa-
nersoq naluarput.
Jørgen Labansenip pissutsit erloqissutigai. Ineqartut
peqatigiiffiisa Kattuffiat aningaasaataaruppoq.
Jørgen Labansen er noget deprimeret over tingenes tilstand.
Beboerorganisationen har ikke flere penge.
Innissiat immikkoortui ataasiakkaat - una Ilulissani -
eqqamik ilusaat namminneq aalajangertarpaat,
kattuffimmulli IPK-mut atanatik.
De enkelte boligafdelinger - her i Ilulissat - bestemmer over
boligmiljøet, men de har ikke noget med
landsorganisationen IPK at gøre.
Økonomien, der blev væk
Beboerorganisationen IPK er handlingslammet, fordi den ikke har flere penge
(JB) - IPK er en beboerorga-
nisation, der repræsenterer de
grønlandske lejere overfor
boligselskabet INI A/S. Orga-
nisationen har det bare ikke
let for tiden. Den har nemlig
ingen penge at arbejde for,
fordi der ikke er kontingent-
indtægter, og fordi hjemme-
styret fra og med i år har
standset det igangsætningstil-
skud på 300.000 kroner, som
nu er ydet gennem en del år. I
alt er det blevet til 1,35 milli-
on kroner, og pengene er gået
til propaganda-rejser rundt til
de grønlandske byer, hvor
organisationen har forsøgt at
etablere sig med lokalafdelin-
ger.
IPK mistænker INI A/S for
at have haft en finger med i
spillet, fordi boligselskabet
angiveligt skulle være træt af
beboerdemokrati, og organi-
sationen mener, at det er INI’s
bestyrelse, der har hvisket
hjemmestyret i øret, at til-
skuddet burde standses.
Formanden for IPK er Wil-
helm Lyberth, Maniitsoq, og
sekretariatet bestyres af Jør-
gen Labansen, Sisimiut.
Opbakning
AG har talt med Jørgen La-
bansen og spurgt, om der
overhovedet har været opbak-
ning fra beboerne.
- Det har der, siger han, -
men det har været helt umu-
ligt at slå igennem alligevel,
fordi vi økonomisk har haft
det meget vanskeligt. Vi skul-
le have holdt generalforsam-
ling i 1996, men den er endnu
ikke blevet til noget, fordi vi
ikke har haft penge til at hol-
de den for. Vi skal jo indkal-
de alle de Katuffeeqqat -
byrepræsentanter - vi har i
hele landet, og det er en beko-
stelig affære.
- Men var det ikke menin-
gen, at igangsætningstilskud-
det skulle erstattes af egentli-
ge kontingenter?
- Jo, det var. Men vi kan
ikke kræve kontingent op fra
lejerne, fordi landsstyret har
bestemt, at huslejerne ikke
må stige. Vi kan ikke belægge
de enkelte lejere med en kon-
tingentafgift, uden at det er
det samme som en husleje-
stigning. Og det tillader
landsstyret altså ikke.
- Det er efter min mening
det helt modsatte af, hvad der
oprindeligt var hensigten med
beboerdemokratiet i INI’s ud-
lejningsboliger. Vi står nu
uden mulighed for at organi-
sere en beboerorganisation,
som kan spille den vigtige
rolle overfor INI, som hele
forordningen lægger op til.
Total forvirring
Der hersker stor forvirring om
beboerdemokratiet i Grøn-
land. For eksempel tror man-
ge mennesker, at IPK er en
organisation af de officielle
boligafdelinger. Det er den
ikke. IPK var beboerorgnisa-
tion længe før der var noget,
der hed INI, men den var ikke
særlig velorganiseret. Hjem-
mestyret mente, den kunne
blive en godt modspil til de
nye boligselskab, hvis organi-
sationen kom til at repræsen-
tere en væsentlig del af bebo-
erne i landet, og derfor blev
der givet støtte til opstart og
styrkelse af organisationen.
Landstingets stop for disse
ydelser er blevet opfattet
meget negativt i IPK, der
mener, at det demokratiske
modspil til INI bliver et skin-
demokrati.
INI’s formand Simon Ol-
sen og direktøren Søren L.
Mortensen har nu svaret IPK
med en forsikring om, at INI
er interesseret i, at der fortsat
eksisterer en organisation, der
repræsenterer de grønlandske
lejere.
Stoppet for støtten fra
hjemmestyret har givet INI
den ide, at der måske er mu-
lighed for at overføre penge
fra de enkelte boligafdelinger
som medlemskontingent til
IPK. Det er blot en beslut-
ning, som kun afdelingsbesty-
relserne kan tage, og det for-
mentlig først efter indkaldelse
til generalforsamling i de
enkelte afdelinger.
Regnskab
AG spurgte Jørgen Labansen,
hvad de 1,35 million kroner
er gået til.
- De er gået til rejser, for-
klarer Jørgen Labansen. -
Dette var hensigten fra be-
gyndelsen. Vi skulle toumere
rundt til byerne på kysten og
hverve beboerforeninger un-
der IPK. Det er en både dyr
og tidkrævende opgave, og
den er da lykkedes nogenlun-
de. Nu er der ingen penge til
at fortsætte for. Det er en
deprimerende situation, som
let tager modet fra én.
- Har i regnskab for penge-
ne?
- Ja, det har vi rigtignok, og
det er blevet sendt til både
landsstyret og til INI, men det
er endnu ikke revideret. De
interne revisorer, som blev
valgt til opgaven, er holdt op,
og vi kan ikke få valgt nye,
fordi vi ingen penge har til at
holde generalforsamling for.
- Hvad mener I om at skaf-
fe kontingentindtægter fra
INI’s afdelingsbestyrelser?
- Ja, det er da en mulighed,
men om strukturen tillader
det, ved vi ikke.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN