Atuagagdliutit - 15.01.1998, Blaðsíða 15

Nr. 4-1998
15
£a a^g^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kisermaassillum naalakkeisuineq
imaluunniit naalakkersueqataaneq
Inissiaatileqatigiiffik INI-p kissaatigaa najugaqartut kattuffiat IPK ingerlaannassasoq inissiaatileqatigiiffimmut
illua'tungiliuttutut suleqatigiiffittuliu
(JB) - Inissiaatileqatigiiffik
INI-p siulittaasuata pisortaa-
talu nuannarinngilluinnarpaat
isomartorsiomeqaramik inis-
siaatileqatigiiffiup qatsussi-
magaa inuinnaat aalajangee-
qataasinnaanerat, piumane-
rullugulu najugaqartut kattuf-
fiata IPK-p atorunnaarsinne-
qamissaa.
- Akerlianik isumaqarpu-
gut, pisortaq Søren L. Mor-
tensen AG-mut oqarpoq, pi-
soq pillugu siulersuisunilu
siulittaasoq Simon Olsen tu-
sagassiuutinut nalunaarute-
qamermik kingoma.
- Soqutigisaraarput naju-
gaqartut kattuffiat oqartussa-
nik sinniisoqartoq, saaffigi-
sinnaasarput suleqatigisin-
naasarpullu. Peqataaffigiu-
malluinnarparput IPK-p i-
ngerlaannarnissaa, anguniak-
kallu tunngavigalugit inger-
lanneqamissaa.
- Taamaattumik aamma
naatsorsuutigaarput INI-p im-
mikkoortortaqarfii qanoq ili-
ornikkulluunniit IPK-mut i-
laasortaanermut akiliuteqarta-
lemissaat. Ineqamermut akili-
ummut ilanngunneqarsima-
voq INI-p immikkoortorta-
qarfiata ingerlanneqameranut
suliaqameranullu kvadratme-
terimut 2,50 kr-inik akiliiso-
qartarnissaa. Immikkoortor-
taqarfiup ullumikkut suliner-
mi iluani aningaasat taakku
ilaat IPK-mut ilaasortaaner-
mut akiliutitut nassiussinnaa-
vai.
Kina kinaava?
- »Ineqamermut immikkoor-
tortaqarfiit« aamma »najuga-
qartut kattujfiat IPK« pillugit
paatsuunganartunik isuma-
qartoqarpoq. Kina kinaava?
- Paasilluarsinnaavara paat-
suungasoqartarpat. Kisiannili
INI-p pilersinneqarnermi ki-
nguninngua illoqarfinni tama-
ni ineqamermut immikkoor-
tortaqarfinnik pilersitsivoq.
Immikkoortortat taakku taa-
neqarsinnaapput INI-mut ata-
sutut, taamalu IPK-mut atana-
tik.
- Ineqamermut immikkoor-
tortaqarfiit pilersinneqarput
najugaqartut ulluinnami atu-
garisaminnut sunniuteqarsin-
naaqqullugit. Tamanna inuin-
naat aalajangeeqataasinnaa-
nerannut sakkussaavoq, atu-
gassarititaasut ilaasa iluanni
aalajangerneqarsinnaammat
immikkoortortaqarfmni ataa-
siakkaani ineqamermi avata-
ngiisit qanoq ittuussanersut.
Illua'tungiliunneq
- Taakkua saniatigut sooruna-
mi soqutigisaraarput najuga-
qartut kattuffeqamissaat, nu-
na tamaat eqqarsaatigalugu
piumasaqarsinnaasoq naju-
gaqartut INI-mut sunik piu-
masaqaateqamersut, Søren L.
Mortensen erseqqissaavoq. -
Illua’tungiliuttumik peqarta-
riaqarpoq qulamaarisussamik
najugaqartut soqutigisaasa
isumagineqarnissaannik, ta-
mannalu aamma pissutaavoq
IPK-p INI-p siulersuisuini
marlunnik sinniisuutitaqame-
ranut.
- Kisiannili inissianik attar-
tortut piumaffigisinnaanngi-
lavut IPK-mut ilaasortan-
ngornissaannik. Tamanna i-
laasortanngornissamik pin-
ngitsaaliineruvoq, tamannalu
akiorniarlugu inatsiseqarpoq.
Aamma tamanna pissutigalu-
gu illoqarfinni assigiinngitsu-
ni IPK-p immikkoortortaa-
nik/peqatigiiffinnik pilersitsi-
niarnermut tapiissuteqarto-
qartarpoq. Maannakkullu
aaqqissuussineq pissutigalu-
gu tamanna INI-p ineqamer-
mut immikkoortortaa taakku-
nunnga attuumassuteqanngi-
laq.
Annertusiartortoq
- Isumaqartoqarpoq INI-p
immikkoortortaqaifiini inuin-
naat aalajangeeqataasinnaa-
nerat atuutinngitsoq. Taman-
na najugaqartunit taperser-
someqarpa ?
- Taamaattoqarpoq, kisian-
nili paasilluameqarsinnaavoq
inuit ilaat isumaqarsimappata
tamanna iluatsippallaanngit-
soq, Søren Mortensen nassui-
aavoq.
- Illoqarfiit ilaanni immik-
koortortaqarfiit ingerlalluar-
put, immikkoortortaqarfiilli
ilaat ingerlanerliorlutik. Im-
mikkoortortaqarfimmiit im-
mikkoortortaqarfimmut inu-
innaat aalajangeeqataasinnaa-
nerat pillugu pilerisaarineq al-
lanngorarpoq, kisiannili isu-
maqarluinnarpunga pilerisaa-
rineq takkukkumaartoq.
- Inuinnaat aalajangeeqa-
taasinnaanerannik aaqqiineq
pilersissimasarput ullormiit
ullormut atulersinneqarsin-
naanngilaq. Pilersitsiniameq
sivisuumik ingerlassaaq, up-
pernarsassallugu ulluinnami
atorneqarsinnaanini. Aam-
mattaaq pissusitoqqat katan-
nissaat ajornakusoortarpoq,
tassani tunngavigineqarmat
pisortat inissialiortitsinerat
ingerlanneqassasoq qanga pi-
sortat ingerlatseriaasiat tun-
ngavigalugu.
Kisermaassineq
aalajangeeqataa-
sinnaanerluunniit
INI-p ineqamermut immik-
koortortaqarfii peqatigiiffiun-
ngillat. Taakku killeqartinne-
qarput taamaallaat peqatigiif-
fiup ilaasortai sinnerlugit aa-
lajangiinissamut. Immikkoor-
tortaqarfinni siulersuisut pi-
sussaatitaapput ineqamermut
immikkoortortaqarfmni oqar-
tussaanissamut, ineqartut piu-
mappata piumanngikkaluar-
pataluunniit.
- - Ineqamermut immik-
koortortaqarfinni nukilaas-
sutsimut ersiutaanngila kiser-
maassineq pineqamerummat
inuinnaat aalajangeeqataa-
sinnaanerannut taarsiullugu ?
- Isumaqanngilanga pissut-
sit taamatut oqaatigineqarsin-
naasut. Ilumoorpoq immik-
koortortaqarfiit peqatigiiffi-
unngimmata, kisiannili im-
mikkoortortaqarfinni siuler-
suisut sunniuteqartarmata
ineqartut tamaasa sinnerlugit.
Qangali periaatsit tunngavi-
galugit ingerlatsinermut na-
leqqiullugu tamanna kiser-
maassilluni naalakkersuiner-
tut taaneqarsinnaanngilaqa.
- Isumaqarpunga sunniute-
qamissamut periarfissaqameq
pitsaanerusoq inuit qulaatiin-
narlugit aalajangiisamermut
taarsiullugu. Pitsaaneruvoq
omiguttameq sunniuteqameq
ersersinniarlugu. Siomagum-
mi taamatut periarfissaqarto-
qarsimanngilaq.
Immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat pissutsit ilaasa iluanni
ineqamermi avatangiisit qanoq ittuunissaannut
aalajangiisinnaapput.
De enkelte boligafdelinger kan indenfor visse rammer
bestemme over deres eget boligmiljø.
Demokrati eller diktatur
i INTs boligafdelinger
Boligselskabet INI ønsker, at beboerorganisationen IPK fortsætter som
selskabets modpart og samarbejdspartner
(JB) - Boligselskabet INI’s
formand og direktør er be-
stemt ikke glade for at være
blevet stukket i skoene, at sel-
skabet er træt af demokrati og
helst ser beboerorganisatio-
nen IPK’s hæl end tå.
- Tvært imod, siger direktør
Søren L. Mortensen til AG
efter en pressemeddelelse om
sagen fra ham selv og bestyrel-
sesformanden, Simon Olsen.
- Vi er interesseret i en
repræsentativ beboerorganisa-
tion, som vi kan henvende os
til og samarbejde med. Og vi
vil meget gerne medvirke til,
at IPK overlever og kommer
til at fungere efter hensigten.
- Det er også derfor vi fore-
stiller os, at INTs boligafde-
linger på en eller anden måde
kan afse et kontingent til IPK.
1 huslejerne er der indregnet
et beløb på 2,50 krone pr.
kvadratmeter til afdelingens
drift og aktiviteter. Afdelin-
gerne kan godt indenfor de
rammer, de i dag arbejder
under, sende nogle af disse
penge som kontingent ved en
tilmelding til IPK.
Hvem er hvem?
- Der hersker en del forvir-
ring omkring begreber som
»boligafdelingerne« og »be-
boerorganisationen IPK«.
Hvem er hvem?
- Jeg kan godt forstå, hvis
det kan virke forvirrende.
Men det forholder sig altså
sådan, at INI hurtigt efter stif-
telsen etablerede en række
boligafdelinger i alle byer.
Disse afdelinger er så at sige
en del af INI og har altså ikke
noget med IPK at gøre.
- Boligafdelingerne er etab-
leret for at sikre beboerne ind-
flydelse på den hverdag, der
omgiver dem. De er et red-
skab til konkret nærdemokra-
ti, idet de indenfor visse ram-
mer kan bestemme, hvordan
boligmiljøet skal være i de
enkelte afdelinger.
Et modspil
- Men herudover er vi natur-
ligvis interesseret i en beboer-
organisation, der på landsba-
sis kan stille de krav, som be-
boerne må have til INI, un-
derstreger Søren L. Morten-
sen. - Vi må have en modpart,
der kan sikre, at beboernes
interesser varetages, og det er
da også en af grundene til, at
IPK besætter to af pladserne i
INI’s bestyrelse.
- Imidlertid er det sådan, at
vi jo ikke kan pålægge lejerne
at melde sig ind i IPK. Det er
foreningstvang, og det er der
en lov imod. Det er også der-
for, der har været givet et til-
skud som igangsætningshjælp
til etableringen af lokale IPK-
afdelinger/-foreninger. Som
organisationen er i øjeblikket
har disse imidlertid ikke no-
get at gøre med INI’s boligaf-
delinger.
Voksende interesse
- Man har indtryk af at
demokratiet i INI’s boligafde-
linger ikke fungerer. Er der
opbakning blandt beboerne?
- Det er der da, men det er
alligevel forståeligt, hvis nog-
le har det indtryk, at det er så
som så med successen, for-
klarer Søren Mortensen.
- Nogle steder fungerer
afdelingerne udmærket, mens
det går dårligt i andre afdelin-
ger. Der kan være skiftende
tilskyndelse til demokrati fra
afdeling til afdeling, men det
er mit absolutte indtryk, at det
er noget, der kommer.
- En demokratisk struktur
som den, vi har lavet, er ikke
noget, man får til at fungere
fra den ene dag til den anden.
Det er en længere varende
proces, som skal bevise sin
værdi i dagligdagen. Det er
desuden svært at skille sig af
med gamle vaner, der går ud
på, at det offentlige boligbyg-
geri administreres efter de
gammeldags offentlige for-
valtningsprincipper.
Demokrati eller diktatur
INI’s boligafdelinger er ikke
foreninger. Det havde begræn-
set dem til kun at kunne træffe
beslutninger for foreningens
medlemmer. Afdelingsbesty-
relsen har kompetence for hele
boligafdelingen uanset beboer-
ne vil have det eller ej.
- Er det ikke en svaghed, at
der i virkeligheden ikke er
demokrati, men snarere dik-
tatur i boligafdelingerne?
- Jeg mener ikke, det kan
stilles op på den måde. Det er
rigtigt, at afdelingerne ikke er
foreninger, og at afdelingsbe-
styrelserne har indflydelse på
alle beboeres vegne. Men det
er ikke mere diktatorisk, end
hvis vi blot administrede efter
de gamle principper.
- Jeg mener, at blot man har
chancen for indflydelse, er
det et bedre tilbud, end hvis
der blev administreret hen
over hovedet på beboerne.
Det gælder om at møde op og
gøre sin indflydelse gælden-
de. Den mulighed var der
ikke tidligere.