Atuagagdliutit - 15.01.1998, Blaðsíða 2

2
Nr. 4- 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Amalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration

Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
^Chefredaktion^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqlssuisoqarlik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (assJfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversælter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nutsioversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamlut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormiit: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
' Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NAJGAQARTUT kattuffiat IPK sunaana? Ili-
simaneqarpallaanngilaq. AG-mi aaqqissuisut
ilisimasaqarluartaraluartut nalomgipput.
Amerlarnerit isumaqarput IPK Nunarput
tamakkerlugu INI-p inissiani immikkoortortaa-
sa kattuffigigaat.
Kukkuneruvorli.
INI-p immikkoortortai taakkulu siulersuisuit
IPK-mut atanngillat. Tamanna quppememi 14
aamma 15-imi nassuiarparput. INI A/S aallar-
tinngitsorli IPK aallamisarpoq. Nuna tamak-
kerlugu najugaqartut peqatigiiffiisa kattuffigaat
- tassa peqatigiiffiit peqatigiiffiat.
Peqatigiiffiuvorli eqqumiikajaartoq. Ilaasor-
taanermut akiliuteqartoqartanngilaq, aningaa-
saqameralu manna tikillugu namminersome-
rusut ukiumoortumik tapiinerisigut ingerlavoq,
taakkulu omiginartippaat kattuffik nuna ta-
makkerlugu INI-mut illuatungiliuttussaq. Ta-
piineq aallamisaanermi aningaasaliinertut eq-
qarsaatigineqarpoq, ukiut ingerlanerini ilaa-
sortaanermut akiliutinit taarsemeqariartuaar-
tussaq.
IPK-lli kattuffik naammassillugu aallami-
sanngitsoorpaat. Manna tikillugu 1,35 millio-
ner kronit atomeqareerput, naammassiman-
ngillalli. Aningaasat Nunatsinni angalanemut
atomeqareerput, IPK-p siulersuisui illoqarfinni
ataasiakkaani najugaqartunik peqatigiiffilior-
titsiniarsaralutik angalasimallutik. Kukkunersi-
ukkanik naatsorsuuteqanngilaq, kattuffiullu
suliai paatsiveqanngillat.
Maanna namminersomerusut isumaqalerput
aallartisameq naammassereersimassasoq. Aal-
lartisaanermut ukiumut tapiissutit 300.000 kro-
nit unitsinneqarput, kattuffillu imminut isuma-
gisariaqalerpoq.
Taamaaliorsinnaanngilarlu, IPK-lu oqaluttu-
assaannanngorpoq.
Aviisimi allaaserisani atuameqarsinnavoq
INI-mi pisortat siunnersuuteqartut inissiaati-
leqatigiiffiup najugaqartunut immikkoortortai
kattuffimmut ilaasortanngussasut, ingerlatsi-
nermilu isertitamik ilaat IPK-mut akiliutigisas-
sagaat.
Najugaqartut immikkoortortaasa isertitaat
naatsorsomeqartarput inissiaqaffiit angissusaat
tunngavigalugu. Kvadratmeterimut 2,50 kroner
ineqarnermut akiliummit ilanngaatigalugu
immikkoortortamut akiliutigineqartarpoq, im-
mikkoortortat suliniutaannut aaqqissuuttagaan-
nullu ataatsimut aaqqissuuttakkanut iluaqutis-
sat.
ANNAATISSANERPAAT najugaqartut IPK
taamaatinnginnissaanit, imaluunniit oqartus-
saaqataaneq immikkoortortat susassarinngi-
laat? Kattuffik sumut atussagatsigu? Tunnga-
viusumik qanimut suleqatigiinnissamut atava,
soorlu ineqarnermut inatsisip ilaatigut tunnga-
vigigaa?
Taamaagunanngilaq.
Najugaqartut immikkoortortaasa ataasiak-
kaat aaqqissuunnerat naapertorlugu piviusun-
ngorsinnaanngilaq. Immikkoortortani siuler-
suisut immikkoortortat ataasiakkaat soqutigi-
saat taamaallaat suliaraat. Peqatigiiffittut aaq-
qissuussaanngillat. Ilaasortaqanngillat, ilaasor-
tanik akiliisitsisanngillat. IPK-mut tulluutin-
ngilluinnarput, soorlu uulia imermut akulerun-
neqarsinnaanngitsoq.
IPK kattuffittut ilaasortaannani sullissinnaa-
vai. Taakkulu paatsiveeruteqqaneqarput. Pe-
qatigiiffimmi minnerpaamik piumasaqaataa-
sinnaavoq ilaasortat akiliisartut nalunaarsorlu-
git. IPK taamaattoqanngilaq, taamaattumik
kattuffik taanna eqqumiitsoq sullitassaqan-
ngilaq - soqutigisanik isumagisassaqanngilaq.
Najugaqartut ataasiakkaat immikkoortortami
ataatsimiittoqaraangat sunniuteqarsinnaavoq,
najugaqarfiullu eqqaa sunniuteqaffiginissaanut
periarfissaqarluarpoq. Allaavoq immikkkoor-
tortat amerlasuut ingerlanerliomerat, tamannali
iliuuseqarfigineqarsinnaavoq.
Najugaqartut immikkoortortaat inatsisilior-
neq tunngavigalugu kattuffimmut attuumassu-
teqanngitsumut piginnaatitsisinnaanngilaq.
IPK aqqutigalugu najugaqartut ajomartorsiuti-
nik qaangiisinnaanngillat, ataatsimoorlunilu
IPK-mut ilaasortanngorrattoqassaguni INI su-
leqaserlugu iluaqusiinnassavaat. Direktør
Søren L. Mortensen, INI A/S, AG-mut oqar-
poq, ingerlatseqatigiiffik suleqatissamik illua-
tungiliuttussamilluunniit peqamissi soqutigisa-
rigaa. Uuaqutissaq uaniippoq, INI-p siulersui-
suini IPK-p sinniisaanik marlunnik ilaasor-
taatitaqamermigut siulersuisut aalajangigaat
eqqarsaatigalugit soriartitsinngitsoorsinnaa-
gami.
Piviusulli eqqarsaatigissagaanni IPK atuutin-
ngilaq. Taamaattumik siulersuisunut ilaasortat
marluk najugaqartut sinniisaannit taarsemeqar-
tariaqarput. Ima aaqqissuunneqarsinnaavoq,
najugaqartut immikkoortortai ataatsimoorussa-
mik sinniisoqalemissaat periarfissinneqarluni,
suliassarissallugu INI-p siulersuisuini naju-
gaqartut sinnerlugit suliaqartartuullutik. »Sori-
arsinnaajunnaartitsineq« pinngitsoorniarlugu
oqaaseqartitaasariaqarput, taamaattorli taasi-
sinnaatitaanatik.
IPK-p sunniuteqamera suujunnaarpoq, kat-
tuffimmi soqutigisaqaqatigiit sinnerlugit suli-
aqarsinnaasutut pilersinneqarsinnaasiman-
ngimmat. Pisortat IPK-mik atuutsitsisuusaa-
ginnamerat kukkuneruvoq. Oqartussaaqataa-
nemp isumaanik innarliineruvoq, assigiinnar-
paalu pisortat imaluunniit INI inunnik atorfi-
nitsitsigunik najugaqartut soqutigisaannik isu-
maginnittussatut.
Taamaattumik eqqortuliomeruvoq IPK-mut
tapiissutit unitsinnissaannik aalajangemeq.
EN MÆRKELIG FORENING
HVAD er den såkaldte beboerorganisation IPK
egentlig for noget? Det er der ikke mange, der
ved. Selv på den sædvanligvis velorienterede
AG-redaktion var vi usikre. De fleste tror helt
bestemt, at IPK er en sammenslutning af INI’s
boligafdelinger over hele Grønland.
Men det er forkert.
INI’s boligafdelinger og afdelingsbestyrelser
har intet med IPK at gøre. Det forklarer vi på
side 14 og 15. IPK havde sin spæde start alle-
rede før, INI A/S blev stiftet. Det er en organi-
sation, der i princippet består af beboerforenin-
ger rundt om i landet - altså en forening af for-
eninger.
Men det er en lidt mærkelig forening. Der er
nemlig ingen kontingentindtægter, og økono-
mien har hidtil bygget på et årligt tilskud fra
hjemmestyret, der gerne så, at organisationen
kunne udvikle sig til en landsdækkende mod-
part til INI. Tilskuddet var tænkt som en start-
kapital, der efter nogle år skulle afløses af med-
lemmernes kontingentindbetalinger.
Det er imidlertid ikke lykkedes for IPK at
gøre organisationen færdig. Hidtil er der brugt
1,35 million kroner, men det har ikke været
nok. Pengene er gået til rejser rundt om i lan-
det, hvor IPK’s bestyrelse i de enkelte byer har
forsøgt at etablere beboerforeninger. Der er
ingen reviderede regnskaber, og foreningens
sager flyder.
Nu mener hjemmestyret imidlertid, at startfa-
sen må være overstået. Det årlige igangsæt-
ningstilskud på 300.000 kroner er standset, og
organisationen må klare sig selv.
Det kan den imidlertid ikke, og IPK er nu
blot en saga.
Som det fremgår af artiklerne inde i bladet
har INI’s ledelse foreslået, at boligselskabets
boligafdelinger melder sig ind i organisationen
og afleverer en del af sine driftsindtægter til
IPK.
Boligafdelingernes indtægter bliver beregnet
på grundlag af lejemes boligareal. To en halv
krone pr. kvadratmeter overføres fra huslejen
til boligafdelingerne til fælles aktiviteter og
engagementer til gavn for afdelingens bolig-
miljø.
SKAL LEJERNE nu redde IPK fra opløsning,
eller er det de nærdemokratiske boligafdelinger
uvedkommende? Hvad skal vi egentlig med en
landsorganisation? Har den noget at gøre med
det nærhedsprincip, som boliglovgivningen
blandt andet bygger på?
Næppe.
Strukturen i det enkelte boligafdelinger gør
det ikke muligt. Afdelingsbestyrelserne vareta-
ger alene de enkelte boligafdelingers interesser.
De har ikke foreningsstruktur. De har ingen
medlemmer, ingen kontingent. De matcher lige
så dårligt med IPK som olie med vand.
IPK kan som organisation kun varetage sine
medlemmers interesser. Og dem er der ikke
rigtigt styr på. Det mindste krav, man kan stille
til en forening, er, at de betalende medlemmer
er registreret. Dem har IPK ingen af, og derfor
har den mærkelige organisation heller ingen at
arbejde for - ingen interesser at varetage.
Den enkelte lejer har i dag mulighed for at
gøre sin indflydelse gældende ved boligafde-
lingernes beboermøder, og muligheden for at
påvirke boligmiljøet er ikke så ringe. Noget
andet er så, at mange boligafdelinger fungerer
dårligt, men det kan der så arbejdes på at gøre
noget ved.
Boligafdelingerne kan med baggrund i lov-
givningen ikke afgive kompetence i til en vildt
fremmed forening.
MED IPK løser lejerne altså ingen problemer,
og en kollektiv indmeldelse i IPK tjener ikke
andet formål end at skaffe INI en bekvem spar-
ringpartner. Direktør Søren L. Mortensen, INI
A/S, siger til AG, at selskabet er interesseret i
at have en partner eller modspiller. Det be-
kvemme består i, at INI med IPK’s to repræ-
sentanter i selskabets bestyrelse altid har et
gidsel for bestyrelsens beslutninger.
Men IPK eksisterer reelt ikke mere. Derfor
bør de to bestyrelsesmedlemmer erstattes med
en dækkende lejer-repræsentation. Det kunne
måske tilrettelægges sådan, at der skabes mu-
lighed for, at boligafdelingerne organiserer sig
med en fællesrepræsentation, der alene har til
opgave at repræsentere lejerne i INI’s bestyrel-
se. Og for at undgå »gidseltagningen« bør de
have taleret, men ikke stemmeret.
IPK s rolle er udspillet i og med, at organisa-
tionen ikke har kunnet etableres som en re-
præsentativ interesseorganisation. Det er for-
kert, hvis det offentlige holder kunstigt liv i
IPK. Det krænker den demokratiske ide og sva-
rer til, at det offentlige eller INI ansætter nogle
mennesker til at varetage lejernes interesser.
Derfor er det en rigtig beslutning at stoppe
tilskuddet til IPK.