Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.01.1998, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 15.01.1998, Blaðsíða 2
2 Nr. 4- 1998 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 32 10 83 Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47 e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Amalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik ^Chefredaktion^^ Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqlssuisoqarlik Redaktion Paornånguaq Kleist Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Reimer (ass./foto) Hans-Hendrik Johansen (assJfoto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversælter) Aage Lennert (nuts./oversætter) Utertok Nielsen (nutsioversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamlut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqortoormiit: Jonas Bronlund Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299)32 10 83 Fax: (00299) 32 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Annoncekonsulent i Danmark: Mediacentralen Henriette Trant Tlf. 87 3018 00 Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged ' Naqiterneqarfia Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgronlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 32 31 47 GRØNLANDSPOSTEN NAJGAQARTUT kattuffiat IPK sunaana? Ili- simaneqarpallaanngilaq. AG-mi aaqqissuisut ilisimasaqarluartaraluartut nalomgipput. Amerlarnerit isumaqarput IPK Nunarput tamakkerlugu INI-p inissiani immikkoortortaa- sa kattuffigigaat. Kukkuneruvorli. INI-p immikkoortortai taakkulu siulersuisuit IPK-mut atanngillat. Tamanna quppememi 14 aamma 15-imi nassuiarparput. INI A/S aallar- tinngitsorli IPK aallamisarpoq. Nuna tamak- kerlugu najugaqartut peqatigiiffiisa kattuffigaat - tassa peqatigiiffiit peqatigiiffiat. Peqatigiiffiuvorli eqqumiikajaartoq. Ilaasor- taanermut akiliuteqartoqartanngilaq, aningaa- saqameralu manna tikillugu namminersome- rusut ukiumoortumik tapiinerisigut ingerlavoq, taakkulu omiginartippaat kattuffik nuna ta- makkerlugu INI-mut illuatungiliuttussaq. Ta- piineq aallamisaanermi aningaasaliinertut eq- qarsaatigineqarpoq, ukiut ingerlanerini ilaa- sortaanermut akiliutinit taarsemeqariartuaar- tussaq. IPK-lli kattuffik naammassillugu aallami- sanngitsoorpaat. Manna tikillugu 1,35 millio- ner kronit atomeqareerput, naammassiman- ngillalli. Aningaasat Nunatsinni angalanemut atomeqareerput, IPK-p siulersuisui illoqarfinni ataasiakkaani najugaqartunik peqatigiiffilior- titsiniarsaralutik angalasimallutik. Kukkunersi- ukkanik naatsorsuuteqanngilaq, kattuffiullu suliai paatsiveqanngillat. Maanna namminersomerusut isumaqalerput aallartisameq naammassereersimassasoq. Aal- lartisaanermut ukiumut tapiissutit 300.000 kro- nit unitsinneqarput, kattuffillu imminut isuma- gisariaqalerpoq. Taamaaliorsinnaanngilarlu, IPK-lu oqaluttu- assaannanngorpoq. Aviisimi allaaserisani atuameqarsinnavoq INI-mi pisortat siunnersuuteqartut inissiaati- leqatigiiffiup najugaqartunut immikkoortortai kattuffimmut ilaasortanngussasut, ingerlatsi- nermilu isertitamik ilaat IPK-mut akiliutigisas- sagaat. Najugaqartut immikkoortortaasa isertitaat naatsorsomeqartarput inissiaqaffiit angissusaat tunngavigalugu. Kvadratmeterimut 2,50 kroner ineqarnermut akiliummit ilanngaatigalugu immikkoortortamut akiliutigineqartarpoq, im- mikkoortortat suliniutaannut aaqqissuuttagaan- nullu ataatsimut aaqqissuuttakkanut iluaqutis- sat. ANNAATISSANERPAAT najugaqartut IPK taamaatinnginnissaanit, imaluunniit oqartus- saaqataaneq immikkoortortat susassarinngi- laat? Kattuffik sumut atussagatsigu? Tunnga- viusumik qanimut suleqatigiinnissamut atava, soorlu ineqarnermut inatsisip ilaatigut tunnga- vigigaa? Taamaagunanngilaq. Najugaqartut immikkoortortaasa ataasiak- kaat aaqqissuunnerat naapertorlugu piviusun- ngorsinnaanngilaq. Immikkoortortani siuler- suisut immikkoortortat ataasiakkaat soqutigi- saat taamaallaat suliaraat. Peqatigiiffittut aaq- qissuussaanngillat. Ilaasortaqanngillat, ilaasor- tanik akiliisitsisanngillat. IPK-mut tulluutin- ngilluinnarput, soorlu uulia imermut akulerun- neqarsinnaanngitsoq. IPK kattuffittut ilaasortaannani sullissinnaa- vai. Taakkulu paatsiveeruteqqaneqarput. Pe- qatigiiffimmi minnerpaamik piumasaqaataa- sinnaavoq ilaasortat akiliisartut nalunaarsorlu- git. IPK taamaattoqanngilaq, taamaattumik kattuffik taanna eqqumiitsoq sullitassaqan- ngilaq - soqutigisanik isumagisassaqanngilaq. Najugaqartut ataasiakkaat immikkoortortami ataatsimiittoqaraangat sunniuteqarsinnaavoq, najugaqarfiullu eqqaa sunniuteqaffiginissaanut periarfissaqarluarpoq. Allaavoq immikkkoor- tortat amerlasuut ingerlanerliomerat, tamannali iliuuseqarfigineqarsinnaavoq. Najugaqartut immikkoortortaat inatsisilior- neq tunngavigalugu kattuffimmut attuumassu- teqanngitsumut piginnaatitsisinnaanngilaq. IPK aqqutigalugu najugaqartut ajomartorsiuti- nik qaangiisinnaanngillat, ataatsimoorlunilu IPK-mut ilaasortanngorrattoqassaguni INI su- leqaserlugu iluaqusiinnassavaat. Direktør Søren L. Mortensen, INI A/S, AG-mut oqar- poq, ingerlatseqatigiiffik suleqatissamik illua- tungiliuttussamilluunniit peqamissi soqutigisa- rigaa. Uuaqutissaq uaniippoq, INI-p siulersui- suini IPK-p sinniisaanik marlunnik ilaasor- taatitaqamermigut siulersuisut aalajangigaat eqqarsaatigalugit soriartitsinngitsoorsinnaa- gami. Piviusulli eqqarsaatigissagaanni IPK atuutin- ngilaq. Taamaattumik siulersuisunut ilaasortat marluk najugaqartut sinniisaannit taarsemeqar- tariaqarput. Ima aaqqissuunneqarsinnaavoq, najugaqartut immikkoortortai ataatsimoorussa- mik sinniisoqalemissaat periarfissinneqarluni, suliassarissallugu INI-p siulersuisuini naju- gaqartut sinnerlugit suliaqartartuullutik. »Sori- arsinnaajunnaartitsineq« pinngitsoorniarlugu oqaaseqartitaasariaqarput, taamaattorli taasi- sinnaatitaanatik. IPK-p sunniuteqamera suujunnaarpoq, kat- tuffimmi soqutigisaqaqatigiit sinnerlugit suli- aqarsinnaasutut pilersinneqarsinnaasiman- ngimmat. Pisortat IPK-mik atuutsitsisuusaa- ginnamerat kukkuneruvoq. Oqartussaaqataa- nemp isumaanik innarliineruvoq, assigiinnar- paalu pisortat imaluunniit INI inunnik atorfi- nitsitsigunik najugaqartut soqutigisaannik isu- maginnittussatut. Taamaattumik eqqortuliomeruvoq IPK-mut tapiissutit unitsinnissaannik aalajangemeq. EN MÆRKELIG FORENING HVAD er den såkaldte beboerorganisation IPK egentlig for noget? Det er der ikke mange, der ved. Selv på den sædvanligvis velorienterede AG-redaktion var vi usikre. De fleste tror helt bestemt, at IPK er en sammenslutning af INI’s boligafdelinger over hele Grønland. Men det er forkert. INI’s boligafdelinger og afdelingsbestyrelser har intet med IPK at gøre. Det forklarer vi på side 14 og 15. IPK havde sin spæde start alle- rede før, INI A/S blev stiftet. Det er en organi- sation, der i princippet består af beboerforenin- ger rundt om i landet - altså en forening af for- eninger. Men det er en lidt mærkelig forening. Der er nemlig ingen kontingentindtægter, og økono- mien har hidtil bygget på et årligt tilskud fra hjemmestyret, der gerne så, at organisationen kunne udvikle sig til en landsdækkende mod- part til INI. Tilskuddet var tænkt som en start- kapital, der efter nogle år skulle afløses af med- lemmernes kontingentindbetalinger. Det er imidlertid ikke lykkedes for IPK at gøre organisationen færdig. Hidtil er der brugt 1,35 million kroner, men det har ikke været nok. Pengene er gået til rejser rundt om i lan- det, hvor IPK’s bestyrelse i de enkelte byer har forsøgt at etablere beboerforeninger. Der er ingen reviderede regnskaber, og foreningens sager flyder. Nu mener hjemmestyret imidlertid, at startfa- sen må være overstået. Det årlige igangsæt- ningstilskud på 300.000 kroner er standset, og organisationen må klare sig selv. Det kan den imidlertid ikke, og IPK er nu blot en saga. Som det fremgår af artiklerne inde i bladet har INI’s ledelse foreslået, at boligselskabets boligafdelinger melder sig ind i organisationen og afleverer en del af sine driftsindtægter til IPK. Boligafdelingernes indtægter bliver beregnet på grundlag af lejemes boligareal. To en halv krone pr. kvadratmeter overføres fra huslejen til boligafdelingerne til fælles aktiviteter og engagementer til gavn for afdelingens bolig- miljø. SKAL LEJERNE nu redde IPK fra opløsning, eller er det de nærdemokratiske boligafdelinger uvedkommende? Hvad skal vi egentlig med en landsorganisation? Har den noget at gøre med det nærhedsprincip, som boliglovgivningen blandt andet bygger på? Næppe. Strukturen i det enkelte boligafdelinger gør det ikke muligt. Afdelingsbestyrelserne vareta- ger alene de enkelte boligafdelingers interesser. De har ikke foreningsstruktur. De har ingen medlemmer, ingen kontingent. De matcher lige så dårligt med IPK som olie med vand. IPK kan som organisation kun varetage sine medlemmers interesser. Og dem er der ikke rigtigt styr på. Det mindste krav, man kan stille til en forening, er, at de betalende medlemmer er registreret. Dem har IPK ingen af, og derfor har den mærkelige organisation heller ingen at arbejde for - ingen interesser at varetage. Den enkelte lejer har i dag mulighed for at gøre sin indflydelse gældende ved boligafde- lingernes beboermøder, og muligheden for at påvirke boligmiljøet er ikke så ringe. Noget andet er så, at mange boligafdelinger fungerer dårligt, men det kan der så arbejdes på at gøre noget ved. Boligafdelingerne kan med baggrund i lov- givningen ikke afgive kompetence i til en vildt fremmed forening. MED IPK løser lejerne altså ingen problemer, og en kollektiv indmeldelse i IPK tjener ikke andet formål end at skaffe INI en bekvem spar- ringpartner. Direktør Søren L. Mortensen, INI A/S, siger til AG, at selskabet er interesseret i at have en partner eller modspiller. Det be- kvemme består i, at INI med IPK’s to repræ- sentanter i selskabets bestyrelse altid har et gidsel for bestyrelsens beslutninger. Men IPK eksisterer reelt ikke mere. Derfor bør de to bestyrelsesmedlemmer erstattes med en dækkende lejer-repræsentation. Det kunne måske tilrettelægges sådan, at der skabes mu- lighed for, at boligafdelingerne organiserer sig med en fællesrepræsentation, der alene har til opgave at repræsentere lejerne i INI’s bestyrel- se. Og for at undgå »gidseltagningen« bør de have taleret, men ikke stemmeret. IPK s rolle er udspillet i og med, at organisa- tionen ikke har kunnet etableres som en re- præsentativ interesseorganisation. Det er for- kert, hvis det offentlige holder kunstigt liv i IPK. Det krænker den demokratiske ide og sva- rer til, at det offentlige eller INI ansætter nogle mennesker til at varetage lejernes interesser. Derfor er det en rigtig beslutning at stoppe tilskuddet til IPK.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.