Atuagagdliutit - 15.01.1998, Blaðsíða 5

Nr. 4- 1998
5
GRØNLANDSPOSTEN
»Polar Rejer« ikiaroornartumik nassartoq Polar Seafood-
imit pisiarineqannginnermini. Taamanikkut »M. Rakel«-imik
ateqarluni Nuummi assilineqarsimavoq.
Hashskibet »Polar Rejer«, før det blev købt af Polar
Seafood. Dengang hed trawleren »M. Rakel«,
her fotograferet i Nuuk.
Fransk kok »udleveret«
fra Færøerne til Nuuk
Udlændingen, der blev tilbageholdt med 33 kilo hash
ombord pa en grønlandsk trawler i Thorshavn
tilbageholdt yderligere tre uger
NUUK(JB) - Den franske kok
er overført fra Thorshavn på
Færøerne til Nuuk. Det er
sket, fordi han er bosiddende i
Nuuk, og hans hashsmugleri
efter al sandsynlighed var
beregnet på markedet i Grøn-
lands hovedstad.
Den franske kok blev tilba-
geholdt et par dage før jul
efter, at de færøske toldmyn-
digheder havde fundet 33 kilo
hash ombord på den grøn-
landske trawler »Polar
Rejer«, der var på vej hjem
efter værftsophold i Dan-
mark. I et grundlovsforhør
blev han tilbageholdt til den
5. januar.
Imidlertid blev der truffet
bestemmelse om, at han skul-
le »udleveres« til Grønland,
og 29. december blev han
sendt med fly via Vårgar og
København til Nuuk.
Her blev han fremstillet
inden tilbageholdelsesfristens
udløb og tilbageholdt i yderli-
§ gere tre uger.
j? Politiassistent Bent Søren-
el sen, Nuuk, forklarer, at efter-
§ forskningen i sagen om den
* franske kok endnu ikke er
5 afsluttet, og at politiet meget
5 nødigt vil oplyse yderligere.
< - Så længe, der stadig er
mennesker, der kan være
involveret i en kriminalsag,
finder vi det bedst at holde
kortene tæt ind til kroppen.
Ellers kan vi komme ud for,
at »fuglene er fløjet«, inden vi
kan afhøre dem.
Handlen går op og ned
AG har med redaktionen på
Torvet i Nuuk førsteparket til
en del af byens hashhandel,
og det har været tydeligt, at
der i december var dårlige
tider for hashhandlerne. Men
lige før nytår kom der gang i
handelen igen.
- Hvar er årsagen til de sto-
re udsving i hashhandlen ?
- Der er ingen tvivl om, at
det er os, politiet, der er årsa-
gen til, at der undertiden er
meget lidt hash, svarer Bent
Sørensen. - Vi havde en
landsdækkende aktion fra 24.
november til 12. december,
og anholdt i alt syv impor-
tører. To af sagerne er færdi-
ge, to venter på en endelig
afgørelse i landsretten, én får
dom på torsdag, og to er for-
længet i endnu 14 dage.
- Herudover har vi haft en
aktion imod pushere og
anholdt på en uge i begyndel-
sen af december ikke færre
end 30. Det har naturligvis
stresset markedet, og vi har
endnu engang fået dokumen-
tation for, at det betaler sig at
slå ned på hashhandlen.
Ressourcekrævende
- Hvorfor bliver I ikke bare
ved dag efter dag?
- Det er naturligvis et
spørgsmål om ressource. Vi
kan simpelthen ikke magte at
være på pletten hele tiden,
men vi kommer igen og igen
og igen og igen.
- Har alle hashsmuglerier-
ne noget med hinanden at
gøre?
- Jeg afslører ingen hem-
meligheder ved at sige, at det
har de ikke. Vi mener, at nog-
le af dem har, men har endnu
ikke kunnet dokumentere det.
Men det er et meget indbrin-
gende marked, og der er ikke
nogen egentlig konkurrence.
Der er ikke grund til at nogle
enkelte sidder på hele marke-
det, og derfor er der mange
initiativtagere.
Færøerne
Heller ikke den franske kok
synes at have noget med de
øvrige hashimporter at gøre.
Sagen er endnu langt fra
opklaret. Det vides ikke, om
den franske kok er alene om
»forretningen«, eller om han
blot er kurrer for bagmænd i
Grønland eller Danmark.
Det var en hash-hund, der
snusede sig frem til de 33 kilo
hash ombord på »Polar Rejer«
i Thorshavn. De var ikke stu-
vet væk samme sted, men var
spredt over store dele af ski-
bet. Efterhånden som hunden
arbejdede sig gennem apterin-
gens »skjulte« rum, blev has-
hsagen større og større. På
Færøerne har man aldrig ople-
vet noget lignende. Dér er den
hidtidige rekord ét kilo.
Igasoq Nuummut nuunneqartoq
Nunami allamioq kalaallit kilisaataata Thorshavn-imiinnerani ikiaroornartumik 33 kilomik
nassarluni tigusarineqartoq sap. akunnerini pingasuni suli tigummineqassaaq
NUUK (JB) - Igasoq franskeq
Savalimmiuni Thorshavn-
imiit Nuummut nuunneqar-
poq. Tamatumunnga pissu-
taavoq Nuummi najugaqame-
ra, qularutissanngimmallu
ikiaroornartoq anngiortumik
eqqunniagaa Kalaallit Nu-
naanni tuniniarneqassasoq.
Igasoq franskeq julli sap.
akunnerinik marlunnik sioq-
qullugu tigusarineqarpoq, Sa-
valimmiuni ilanngaaserisut
kalaallit kilisaataanni »Polar
Rejer«-imi Danmark-imi u-
miarsualiorfimmi suliarite-
reerluni angerlartumi ikia-
roomartumik 33 kilomik nas-
saareersullu. Inatsisit tunnga-
viusut naapertorlugit killisior-
neqareerluni januarip talli-
maata tungaanut tigummine-
qarallartussanngortitaavoq.
Aalajangiunneqarporli Ka-
laallit Nunaannut »tunniunne-
qassasoq«, decemberillu 29-
anni Vårgar-imit København
aqqusaarlugu Nuummut i-
ngerlanneqarpoq.
Nuummi tigummineqaral-
lartussanngortitaanera suli
qaangiutinngitsoq aalajangi-
unneqarpoq suli sap. akunne-
rini pingasuni tigummineqa-
rallassasoq.
Nuummi politiassistenti
Bent Sørensen nassuiaavoq,
igasoq franskeq pillugu paasi-
niaaneq suli naammassine-
qanngitsoq, politiillu paasis-
sutissanik allanik tunniussi-
umavallaanngitsut.
- Suli inoqartillugu piner-
luuteqarsimanermut attuumas-
suteqarsinnaasunik pitsaaneru-
voq paasissutissat saqqummi-
unneqannginnissaat. Imaassin-
naammammi pasineqartut suli
killisiomeqaratik qimaasut.
Ikilisarlutillu amerlisartut
AG-p Nuup qeqqani aaqqis-
suisoqarfianit illoqarfimmi
ikiaroomartuemiameq malin-
naaffigineqarsinnaavoq, paa-
sinarluinnarporlu decemberip
ingerlanerani ikiaroornartu-
mik tuniniaaneq ingerlanerli-
ortoq. Ukiortaalersorli tunini-
aaneq aallarteqqippoq.
- Ikiaroornartumik tuninia-
anerup taama allanngorarti-
gineranut suna pissutaava?
- Qularutissaanngilaq uagut
politiit pissutaagatta piffissap
ilaani ikiaroornartumik tuni-
niaanerup annikinnerusarne-
ranut, Bent Sørensen akivoq.
- Nuna tamakkerlugu 24. no-
vemberimiit 12. decemberi-
mut ataatsimoortumik sulia-
qarsimavugut, ikiaroomartu-
millu tikisitsisartut arfineq-
marluk tigusarisimallugit. Su-
liat marluk naammassineqa-
reerput, suliat marluk Nunatta
Eqqartuussiviani inaarutaasu-
mik aalajangiiffigineqarnis-
saat utaqqineqarpoq, ataaseq
sisamanngorpat eqqartuus-
saassaaq, suliallu marluk suli-
ameqarnerat ullunik 14-inik
sivitsomeqarluni.
- Taakkua saniatigut ikia-
roomartunik tuniniaasartut
paasiniaaffigaavut, decembe-
rillu aallartinnerani sap. akun-
nerani ataatsimi tuniniaasartut
30-t tigusarisimavavut. Sooru-
nami tamanna pissutigalugu
tuniniaasameq annikillisima-
voq, uppemarsaqqipparpullu
ikiaroornartumik tuniniaasar-
nerup akuliuffigineqamera im-
minut akilersinnaasoq.
Suliaq annertooq
- Sooq ullut tamaasa akuliun-
niameq ajorpisi?
- Tamanna sulisussaqami-
amermut tunngassuteqarpoq.
Ullut tamaasa paasiniaasin-
naanngilagut, kisiannili paasi-
niaajuartuassaagut.
- Anngiortumik ikiaroor-
nartumik eqqussuisamerit ta-
marmik imminnut attuumas-
suteqarpat?
- Isertuussanik saqqummi-
ussissanngilanga oqaruma
taamaattoqanngitsoq. Isu-
maqarpugulli eqqussisartut
ilaat imminnut attuumassute-
qartut, mannali tikillugu ta-
manna uppemarsinngilarput.
Tuniniaasarnerli annertooru-
jussuarmik iluanaarutaasar-
poq, unammillertoqameranil-
lu oqartoqarsinnaanngilaq.
Pissutissaqanngilaq inuit a-
taasiakkaat kisimik tuniniaa-
samissaannut, taamaattumik
inupparujussuupput tuniniaa-
samermut akuusarput.
Savalimmiut
Ilimananngilarlu igasoq fran-
keq ikiaroornartumik anngi-
ortumik eqqussuisartunut al-
lanut attuumassuteqartoq. Su-
liarmi tamarmi suli paasine-
qanngilaq. llisimaneqanngi-
laq igasoq franskeq kisimiil-
luni anngiortumik eqqussini-
arsimanersoq, imaluunniit
Danmark-imi Kalaallit Nu-
naanniluunniit tunuliaqutaa-
sunut ikiortaasimanersoq.
»Polar Rejer« Thorshavn-
imiitillugu qimmeq ikiaroor-
nartumik 33 kilomik narajor-
luni nassaarpoq. Ikiaroomar-
toq ataatsimut toqqomeqarsi-
manngilaq, umiarsuarrriut ta-
marmut agguataameqarsimal-
luni. Qimmeq toqqorsiviusin-
naasunik nassaartortillugu
ikiaroornartoq toqqomeqarsi-
masoq annertusigaluttuinnar-
poq. Aatsaat taamatut Sava-
limmiuni misigisaqartoqar-
poq. Mannami tikillugu an-
ngiortumik eqqunneqariaralu-
artoq 1 kilomik oqimaassuse-
qarsimavoq.
Fakta om Grønland-ip
saqqaa.
Forsiden på Fakta om
Grønland.
Paasissutissiissut
(JB) - Nunat Avannarliit
Piorsarsimassutsikkut Atta-
veqaataat, NAPA, Nunar-
put pillugu paasissutissanik
nutartikkamik saqqummer-
sitsivoq. Mappersagaq inu-
iaqatigiit pillugit paasissu-
tissanik aaqqissuulluakka-
tut suliaavoq.
Allaaserisat sukumertut
naatsut atorlugit, assit, titar-
takkat paasiartumillu ilusi-
lersuinikkut Nunarput pil-
lugu paasissutissanik ima-
qarluartunik ilisarititsis-
summik saqqummiisoqaq-
qippoq, nassatarissallugu
inituallaanngitsoq. Kingul-
leq nalaatsomerinnaanngi-
laq, Nunatsinnimi angala-
sut tikeraartullu mappersa-
gannguaq iluaqutigineru-
sinnaavaat.
Nunarput pillugu paasis-
sutissiissummi Nunarput
pillugit nalinginnaasumik
ilisimasariaqartut sammi-
neruaa, mappersaganngu-
amillu atuartut ilisimasa-
qarlualaassapput. Uggor-
narpoq timmisartuni imar-
pik qulaallugu timmisartuni
pineqarsinnaanngimmat
Fakta om
Grønland
(JB) - Nordens Institut i
Grønland, NAPA, har ud-
sendt anden reviderede
udgave af Fakta om Grøn-
land. Hæftet er en meget
velordnet samling informa-
tioner fra alle samfundsom-
råder.
Ved hjælp af præcise
korte artikler, fotos, grafik
og en overskuelig opsæt-
ning er det endnu engang
lykkedes at give en objek-
tivt og fyldestgørende in-
troduktion af Grønland,
som intet fylder i håndba-
gagen. Det sidste er næppe
tilfældigt, fordi netop rej-
sende, gæster i Grønland,
formentlig er dem, der har
mest glæde af det lille hæf-
te.
Fakta om Grønland er en
koncentreret samling para-
tviden om Grønland, og
den, der har læst det lille
hæfte er rimeligt forberedt.
Synd det ikke ligger i
ryglommen under atlant-
flyvningen.
I løbet af foråret udsen-
des en revideret engelsk-
sproget udgave af publika-
tionen.