Atuagagdliutit - 05.05.1998, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 5. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Selvfølgelig skal der festes men uden vold og konflikter
Stop Volden har allerede 500 medlemmer i Grønland
NUUK(PM) - Det stigende
antal af voldstilfælde, og den
større ligegyldighed overfor
problemet fik for omkring
fem år siden fem unge men-
nesker i København til at gå i
samarbejde for at forsøge at
påvirke andre unges hold-
ning til vold. De dannede
foreningen »Stop Volden«
og er blevet landskendt for
deres forebyggelsesarbejde.
Arbejdet er blevet så aner-
kendt i Danmark, at man
med støtte fra socialministe-
riet har fire ansatte til at tage
sig af organisationen, der i
dag omfatter 19.000 med-
lemmer i Danmark og 500 i
Grønland.
- Vi satser på at kunne for-
doble antallet af vores med-
lemmer i Grønland efter
vores ophold her i Nuuk og
Qaqortoq, siger Christoffer
Erichsen, der er en af de fem
unge.
Nuuk og Qaqortoq
Frem til 7. maj er Christoffer
Erichsen og Ronni Abergel i
Nuuk for at holde en række
foredrag for folkeskoleele-
verne i byen, og for andre
unge fra uddannelsessteder-
ne. Efter denne dato går
turen til Qaqortoq.
De vil forråelsen i samfun-
det til livs. De vil have de
unge til at have en holdning
til voldsproblemet. Tænke
sig om, før man drikker sig
fra sans og samling, før man
kaster sig ud i en provokati-
on, før man svarer igen på en
provokation, før man skaffer
sig våben og meget mere.
Christoffer Erichsen og
Ronni Abergel har selv haft
problemet inde på livet. De
har selv slået på tæven, været
med til at sparke en hjælpe-
løs, der lå på gulvet. De er
selv blevet truet og blevet
slået på, og det fortæller de
meget levende om under
deres foredrag.
De beskriver de forskellige
situationer de igennem tiden
har befundet sig i, og spørger
tilhørerne, hvordan de selv
ville reagere, hvis de stod i
en lignende situation.
Gruppepres
De fortæller om gruppepres,
om at være bange for at stå
udenfor. Om den angst der
får én til at vælge en gruppe
på trods af gruppens voldeli-
ge tendenser. Og et af de
absolut vigtigste budskaber i
Christoffer Erichsen’s og
Ronni Ebergel’s foredrag for
de unge er, at de selv er de
bedste til at tage vare på sig
selv.
- Og så nytter det ikke
noget, at man er så skæv af
hash eller snifning eller så
fuld, at man ikke kan tænke
klart og handle fornuftigt.
Man arbejder i foreningen
med et begreb de kalder for
alkovold, fordi de allerfleste
voldelige handlinger bliver
begået i beruset tilstand.
Alligevel er der ingen løftede
pegefingre eller moralprædi-
ken i budskaberne. Tværti-
mod bliver det understreget,
at naturligvis skal man kunne
holde fest og more sig. Det
skal bare ske uden at der op-
står voldelige episoder. Der-
for skal man drikke med om-
tanke for sig selv og ens om-
gangskreds.
Antivoldskoncert
Med sig fra Danmark har
Christoffer Erichsen og Ron-
ni Abergel den meget kendte
rapper MC Clemens, der
sammen med den grønland-
ske gruppe »Inukkooq« af-
holdt to anti-volds koncerter
i week-enden i Katuaq. MC
Clemens rejser med til Qa-
qortoq.
Rejsen og arrangementer-
ne i Nuuk og Qaqortoq har
fået økonomisk støtte fra
Grønlandsfly, Nuup Kom-
munea, Lions Club, Inuuneq
Nakuuneq og Nuummiut Tu-
saataa, og »Stop Volden« hå-
ber meget, at der snart kan
dannes en lokalafdeling i
Grønland.
Det er gratis at være med-
lem af »Stop Volden« og det
eneste, der kræves for at bli-
ve medlem er, at man har
taget beslutning om at være
imod voldsudøvelse. At man
har taget et standpunkt.
Der er tre former for med-
lemsskab. Man kan vælge et
aktivt medlemskab, hvor
man yder en frivillig indsats i
forebyggelsesarbejdet. Det
kan være lige fra at give en
hånd ved forskellige arrange-
menter til at hverve medlem-
mer mellem venner og om-
gangskreds. Det gør man ved
at hjælpe dem til at tage stil-
ling til volden i samfundet.
Støtte ide og formål
Som passivt medlem kræves
det blot, at man støtter idéen
og formålet bag »Stop Vol-
den«, og det forebyggende
arbejde foreningen udfører.
Hvis man føler for at ændre
medlemsstatus skal man blot
meddele sin beslutning til
foreningen.
Så er der endelig mulighed
for at støtte foreningens ar-
bejde med at yde økonomisk
bistand. Det kan man gøre
som privatperson, men der er
også mulighed for institutio-
ner, foreninger, organisatio-
ner eller firmaer at yde øko-
nomisk støtte.
I dag er der tre lokalafde-
linger under »Stop Volden« i
Danmark, og de tilrette-
lægger deres arbejde efter de
behov for initiativer der er i
lokalområdet.
Nalliuttorsiortoqartassaaq
persuttaanertaqanngitsumik
Persuttaaneq Unitsilli Kalaallit Nunaanni 500-nik
ilaasortaqalereersimavoq
Annersaanermik qulit pinerluuteqarsimgaangata taakkunannga arfineq-pingasut
aalakoorlutik persuttaasarsimapput. Peqatigiiffik nangartaaneq atornagu ingerlatsivoq,
kisiannili inuusuttuaqaat namminneq isummemissaat pingaartillugu suliniuteqartarluni.
Der er ingen løftede pegefingre i foreningens arbejde, derimod appellerer man til de
unges sunde fornuft og får dem til selv at have en holdnins til vold.
NUUK (PM) - Persuttaasar-
nerit annertusigaluttuinnar-
nerat ajomartorsiutillu soqu-
tigineerukkaluttuinnarnera
pissutigalugit ukiut tallimat
matuma sioma inuusuttut tal-
limat København-imi suleqa-
tigiilerput, inuusuttut persut-
taasamermut isummertarne-
rat sunnerniarumallugu. Pe-
qatigiiffik »Persuttaaneq
Unitsilli« pilersippaat, pina-
veersaartitsinermillu suliner-
tik pissutigalugu nuna ta-
makkerlugu tusaamasaaler-
lutik.
Suliaq tamanna Danmark-
imi nersorniarneqartorujus-
suummat Danmark-imi isu-
maginninnermut ministere-
qarfik tapersiilluni sisamanik
atorfinitsitsisimavoq, sulini-
aqatigiiffimmut ullumikkut
Danmark-imi 19.000-inik
Kalaallit Nunaannilu 500-nik
ilaasortaqartumut.
- Nuummeereernitta Qa-
qortumeereemittalu kingorna
Kalaallit Nunaanni ilaasor-
tatta marloriaatinngortinnis-
saat anguniarparput, inuusut-
tut aallartitseqataasut ilaat
Christoffer Erichsen oqar-
poq.
Nuuk Qaqortorlu
Christoffer Erichsen aamma
Ronni Abergel majip arfi-
neq-aappaata tungaanut
Nuummiinnerminni meeqqat
atuarfiini ilinniarfinnilu alla-
ni arlaleriarlutik oqalugiar-
tassapput. Tamatuma kingor-
na Qaqortuliassapput.
Inuiaqatigiinni misigittaat-
sunngorsimavoq unitsinniar-
paat. Persuttaasameq pillugu
ajomartorsiummut inuusuttut
isummemissaat anguniar-
paat. Silaarulluni imemissaq
sioqqullugu eqqarsartaqqul-
lugit, kamassaarinissaq sioq-
qullugu kamassaameqamer-
lu akitinnagu eqqarsartaqqul-
lugit, sakkussamiilu ujarler-
neq assigisaanillu iliuuneqar-
nissat sioqqullugit eqqarsar-
taqqullugit.
Christoffer Erichsen-ip
aamma Ronni Abergel-ip
persuttaasarnermik ajornar-
torsiut misigisareersimavaat.
Nammineerlutik persuttaa-
sarsimapput, inummik na-
termi uppeqqasumik isimmi-
tsaasarsimallutik. Nammi-
neerlutik naviasaameqartar-
simapput persuttarneqartar-
lutillu, oqalugiarnerminnilu
pisimasut tamakku erseqqil-
luinnartumik oqaluttuarisar-
lugit.
Ukiut ingerlaneranni pisut
assigiinngitsut nalaattarsima-
satik oqaluttuarisarpaat, tu-
sarnaartullu aperisarlugit taa-
matut pisoqartillugu nam-
minneq qanoq iliussanersut.
Tatineqameq
Oqaluttuarisarpaat ataatsi-
mooqatigiit ilaminnik tatin-
nittarnerat, taakkununngalu
peqataanngikkaanni ersissu-
teqartarneq. Ataatsimoortu-
nut ilannguttameq ersissute-
qarneq pissutigalugu, naak
ilannguffigisat persuttaasa-
raluartut. Aammalu Christof-
fer Erichsen-ip Ronni Aber-
gel-illu inuusuttunut oqariar-
tuutaasa pingaarnersaraat,
taakku nammineerlutik im-
minut isumaginissaq isuma-
gilluarsinnaanerummassuk.
- Taamaattumik iluaqutaa-
navianngilaq ikiaroorpallaar-
luni, naamaarsimavaallaarlu-
ni imaluunniit aalakoorpal-
laarluni iluamik eqqarsarsin-
naannginneq eqqortumillu
iliorsinnaannginneq.
Peqatigiiffimmi sulissuti-
gineqarpoq taaneqartoq aa-
lakoorneq pillugu persuttaa-
sarneq, tassami persuttaasar-
nerit amerlanersaat pisarma-
ta imigassamik sunnerneqar-
simatilluni. Taamaakkaluar-
toq oqariartuutit oqaaqqis-
saarutitaqaratillu uparuartuu-
titaqanngillat. Akerlianik er-
seqqissaatigineqarpoq sooru-
nami nuannattoqarsinnaasoq.
Tamannali persuttaanermik
kinguneqartariaqanngilaq.
Taamaattumik imminut allal-
lu eqqarsaatigalugit imerto-
qarsinnaasariaqarpoq.
T usamaartitsinerit
Christoffer Erichsen-ip aam-
ma Ronni Abergel-ip Dan-
mark-imiit nassarsimavaat
rappertartoq tusaamaneqar-
luartoq MC Clemens, kalaal-
lit nipilersortartut »Inuk-
kooq« ilagalugit sap. akun-
nerata naanerani Katuami
persuttaasannginnissaq pillu-
gu tusarnaartitseqataasut.
MC Clemens Qaqortumuka-
qataassaaq.
Angalaneq aamma Nuum-
mi Qaqortumilu aaqqissuus-
sinerit tapiiffigineqarsimap-
put Grønlandsfly-mit, Nuup
Kommuneanit, Lions Club-
imit, Inuunneq Nakuunermit
aamma Nuummiut Tusaa-
taannit. »Persuttaaneq Unit-
silli«-p neriuutigaa qanittuk-
kut Kalaallit Nunaanni im-
mikkoortortaqarfimmik pi-
lersitsisoqamissaa.
»Persuttaaneq Unitsilli«-
mut ilaasortaaneq akeqan-
ngilaq, ilaasortanngomissa-
mullu piumasaqaatituaavoq
persuttaasarnermik akerle-
rinninnissaq. Isummersima-
neq takutinneqartariaqarmat.
Assigiinngitsut pingasut
aqqutigalugit ilaasortanngor-
toqarsinnaavoq. Suleqataa-
sutut ilaasortanngortoqarsin-
naavoq, pinaveersaartitsiner-
mik suliaqarnermi piumas-
sutsimik suleqataasoqarsin-
naalluni. Tamatumani aaq-
qissuussinerni assigiinngit-
suni suleqataasoqarsinnaa-
voq, imaluunniit ikinngutit
naapittakkallu akomanni i-
laasortassarsiortoqarsinnaal-
luni. Tamannalu pisinnaavoq
inuiaqatigiit akomanni per-
suttaasarneq pillugu isum-
memikkut.
Isumassarsiaq
anguniagarlu
Ilaasortaaginnassagaanni pi-
umasaqaataavoq »Persuttaa-
neq Unitsilli«-p isumaanik
anguniagaanillu tapersersui-
nissaq, peqatigiiffiullu pina-
veersaartitsinermik suliaqar-
neranik tapersuinissaq. Ilaa-
sortaanerup allanngortinnis-
saa aalajangiukkaanni, ta-
manna peqatigiiffimmut na-
lunaarutigineqaannassaaq.
Periarfissallu pingajoraat
peqatigiiffiup sulinerata ani-
ngaasatigut tapersersornis-
saa. Inuinnartut tapersersuis-
oqarsinnaavoq, aammali i-
ngerlatsiviit, peqatigiiffiit,
kattuffiit suliffeqarfiillu ani-
ngaasanik tapiissuteqarsin-
naapput.
Ullumikkut »Persuttaaneq
Unitsilli« Danmark-imi pi-
ngasunik immikkoortorta-
qarpoq, najugaqarfimminni-
lu pisariaqartitsineq naaper-
torlugu suliassaminnik piler-
saarusiortarput.