Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.05.1998, Blaðsíða 32

Atuagagdliutit - 05.05.1998, Blaðsíða 32
Sulisut tikisitat pillugit SIK-mi siulittaasoq Jess G. Berthelsen oqalugiarmat ilaasortarpassuit soqutiginnillutik tusamaarput. - Naammaleqaaq tikisitat nunatsinni pissusiviusunik paasisimasaqanngitsut pitsaanerujussuarmik pineqartuarnerat. De mange l.maj demonstranter lyttede interesseret til deres formand, Jes G. Berthelsen, da han talte om den tilkaldte arbejdskraft. - Det må være slut med at give bedre vilkår for tilkaldte, som ikke har begreb om de virkelige forhold. Qallunaat soorlumi naasuusat plastikit Nunarput kalaallip qarasaa, nukii assaalu atorlugit ineriartortinneqassaaq, SIK-p siulittaasua Jess G. Berthelsen-ip majip aallaqqaataani oqalugiarnermini oqarpoq NUUK - Ukiuni 19-ini nam- minersorneroreeraluartugut suliffeqarfinni pisortat suli- sullu suli qallunaajunerup- put, SIK-p siulittaasua Jess G. Berthelsen majip aallaq- qaataani sulisartunut untriti- linnik arlalinnik amerlassuse- qartunut Namminersomerul- lutik Oqartussat allaffeqar- fiata tungaanut akerliussutsi- minnik ersersitsiniarlutik i- ngerlaaqataasunut oqarpoq. - Tamatumunnga pissutaa- voq inuiaqatigiit tunngavim- mikkut suli qallunaat aaqqis- suusseriaasii, periaasii oqaa- siilu atorlugit ingerlanneqar- mata. Taamaattumik qallu- naat ajomannginaavillugu nu- natsinni atorfinittarput peri- aatsit sungiusimariikkatik atu- innaratsigit aammalu pisorta- nit qallunaaqatiminnit atorfi- nitsinneqartaramik, Jess G. Berthelsen oqarpoq. - Pissutsit taamaarusaartu- arnerat akuersaaginnarneqar- sinnaajunnaarpoq allanngor- tittariaqavillunilu. Aatsaat tunngaviusumik allanngortit- sisinnaavugut ersarissumik politikikkut ilusilerutsigu su- narpiaq anguniarnerlutigu. - Inuiaavugut nammineri- saminnik nunaqartut, kultu- reqartut namminerisaminnil- lu oqaaseqartut. Taamaattu- mik politikikkut anguniagas- satut aalajangiutassarput tas- saasariaqarpoq nunarput ka- laallip qarasaa, nukii assaalu atorlugit aqunneqassasoq ine- riartortinneqarlunilu, Jess G. Berthelsen oqarpoq. Naasuusat plastikit - Nunani allamiut nunaminni periaatsit pissutsillu aallaavi- galugit nunarput aqullugulu ineriartortinniartuassappas- suk, assersuuttariaqarpoq soorlu naasuusanik plastiki- usunik kusanaraluarlutik sor- laqaratillu inerititaqarsinna- anngitsunik ikkussuineq, nu- taanngilileraangatalu naasuu- sanik nunanit allanit tikisita- nik nutaanik taarsillattaagin- narlugit. Tamanna ineriartor- nermik piviusurhik taaneqar- sinnaanngilaq, Jess G. Ber- thelsen oqarpoq. - Taamaattumik politikik- kut anguniagaq taariigara a- ngussagutsigu ineriartorneq tamarmi nunatsinni sorlaqar- tariaqarpoq kalaallisut ineri- titaqarluni sikkerartoqartuar- sinnaallunilu. Anguniagaq anguneqassappat pisariaqar- poq imminut piumaffiginis- sarput. Ilinniartitaaneq ilinni- artitseqqittarnerlu piumassu- seqarfigisariaqarpavut. Taa- maalilluta tikisitat taarseriar- torsinnaavagut, naggataagul- lu nunatta aqunnera nammi- neerluta tigullugu. - Inuilli ataasiakkaat ilinni- arnissamut piumassuseqar- nerat naammanngilaq. Pine- qartut anguneqassappata naammaginartumik aningaa- saliisoqartariaqarmat. Meeq- qat inuusuttullu kajumissaar- neqartariaqarput ilinniamer- mik ilungersuuteqarnissa- minnik, aammali ilisimatin- neqassapput ilinniarnermin- nik naammassinnikkunik su- linerminni ajunngitsunik atu- gassaqartinneqamissamik, a- kissarsiarissaamissamik ini- gissaarnissamillu, Jess G. Berthelsen akerliussutsimik takutitsisunit qiimmattaatigi- neqarluni oqarpoq. - Naammaleqaaq tikisitat nunatsinni pissusiviusunik paasisimasaqanngitsut ka- laallisullu paasisinnaanatillu oqalussinnaanngitsut pitsaa- nerujussuarmik pineqartuar- nerat, Jess G. Berthelsen o- qarpoq. SIK-milu siulittaasup kis- saatigaa sap. akunneranut nal. akunnerini 40-ni sulisar- neq sivikillineqartariaqartoq, tamannali sulisartumut ataa- siakkaamut akissarsiat an- nikillinerannik kinguneqas- sanngitsoq. Danskere i Grønland er som plastikblomster Vort land skal ledes af grønlænderens hjerne, muskler og hænder, var budskabet i SIK-formand Jess G. Berthelsens 1.maj-tale NUUK - 19 år efter indførel- se af hjemmestyret er det overvejende flertal af ledere og medarbejdere på arbejds- pladserne fortsat danske, sagde formand for S1K Jess G. Berthelsen til de mange hundrede arbejdere, der fulg- te med i 1. maj demonstratio- nen frem til Grønlands Hjemmestyre. - Det skyldes, at vort sam- fund stadig kører efter dansk styring og fremgangsmåde, og at det danske sprog fortsat benyttes. Danskere, som an- sættes af danskere, kan der- for uden videre problemer fortsætte med deres vaner, når de bliver ansat her i lan- det, sagde Jess G. Berthelsen. - Det er tilstande, vi ikke fortsat stiltiende kan accepte- re, og det er helt nødvendigt at gøre noget ved dette pro- blem nu. En grundlæggende ændring af dette problem kan først ske, når vi får en målrettet politik på området. - Vi er et folk med eget land, egen kultur og eget sprog. Derfor må vores er- klærede politik være, at vort land skal styres af grønlænde- rens hjerne, muskler og hæn- der, sagde Jess G. Berthelsen. Plastikblomster - Hvis vort land fortsat skal styres af folk udefra, kan det sammenlignes med en deko- ration af plastikblomster. Plastikblomster har ikke rød- der og kan derfor ikke udvik- le sig. Og skal der ændres på dekorationen, må man hente nye blomster fra andre lande. Det kan aldrig blive en reel udvikling, sagde Jess G. Berthelsen. - Skal vi have en reel ud- vikling, må den have rødder i vort land, så landet kan vok- se og blomstre med egne blomster. En sådan udvikling kræver, at hver enkelt har vilje. Vilje til uddannelse og videreuddannelse. På den måde kan vi erstatte den til- kaldte arbejdskraft, så vi i sidste ende selv overtager styringen af vort land. - Men den enkeltes vilje til uddannelse er ikke nok. Der må også være vilje til at beta- le for denne udvikling. Børn og unge skal opfordres til at gøre en indsats, men de skal tilgengæld også have udsigt til gode arbejdsvilkår, gode lønninger og en passende bolig, sagde Jess G. Berthel- sen til stor jubel for de frem- mødte. - Det må være slut med at give bedre vilkår for tilkaldte, som ikke har begreb om de virkelige forhold, og som ikke kan tale og forstå grøn- landsk, sagde Jess G. Ber- thelsen. løvrigt ønskede SIK-for- manden i sin 1. maj-tale, at den 40 timer lange arbejdsu- ge bliver kortere, vel at mær- ke uden at det går ud over den samlede løn for den enkelte. OP WUTAAQS PETER ENOKSEN QITORNANILU Inuunermi Nuannersut djS> - pisiniarfimmiilereerpoq!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.