Atuagagdliutit - 05.05.1998, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. MAJ 1998 • 11
Nunami sumiluunniit
innuttaasut 1 pro-
centii skizofreni-mik
nappaateqartarput.
Kalaallit Nunaanni
naatsorsuutigineqar-
poq tarnikkut
annertuumik nappa-
atillit 500-t missaan-
nik amerlassuseqar-
tut, tamatigut katsor-
sameqamissamik
pisariaqartinneqar-
tumik neqeroorfigi-
neqameq ajortut.
Minimum én procent
af et hvilket som
helst folkeslag i ver-
den lider af skizo-
freni. Her i landet
regner man med, at
der findes 500 svært
sindlidende, som ofte
ikke får de behand-
lingstilbud, de har
behov for.
Tarnikkut nappaatilippassuit
katsorsameqameq ajorput
Tarnikkut annertuumik nappaatillit 500-t katsorsarneqarnissamik
pisariaqartitaminnik tamatigut neqeroorfigineqarneq ajorput, tarnikkut
nappaatillit utertinneqarnissaat pillugu nassuiaasiami erserpoq
(LRH) - Naalakkersuisunut
ilaasortap Marianne Jensen-
ip isumaa malillugu tamik-
kut nappaatillit Danmark-imi
najugaqartut utertinneqamis-
saanni pisariaqarpoq, tarnik-
kut nappaatillit napparsim-
mavinni uninngatinneqan-
ngitsut katsorsarneqartame-
rata paaqqutarineqameratalu
annertusameqamissaat. Taa-
maalilluni tarnikkut nappaa-
tillit ataasiakkaat najukka-
minni annertunerusumik iliu-
useqarfigineqartalissapput.
- Naassuiaasiaq malillugu
tarnikkut annertuumik nap-
paatillit 500-t missaannik a-
merlassuseqartutut naluaar-
someqarsimapput. Tassaap-
put innuttaasut tarnikkut nu-
kilaatsut, tamatigut pisaria-
qartitaminnik katsorsarne-
qamissamik neqeroorfigine-
qarneq ajortut, Marianne
Jensen oqarpoq.
(LRH) - En af de nødvendige
forudsætninger for at hjemta-
ge den psykiatriske behand-
ling fra Danmark er ifølge
landsstyremedlem Marianne
Jensen en oprustning af den
psykiatriske behandling og
pleje af de ikke-indlagte
sindslidende. Det betyder, at
der skal gøres en større ind-
sats over for de enkelte, der
hvor de bor.
- I forbindelse med rede-
gørelsen er antallet af svært
sindslidende i Grønland op-
gjort til cirka 500 mennesker.
Det er svage medborgere, som
desværre ofte ikke får de
behandlingstilbud, de har be-
hov for, siger Marianne Jensen.
- Redegørelsesarbejdet har
således afdækket et meget
- Taamaalilluni nassuiaasi-
ornermi paasineqarpoq tar-
nikkut annertuumik nappaa-
tilippassuit nunatsinni naju-
gaqareersut katsorsarneqar-
tamerata paaqqutarineqame-
ratalu pitsanngortinnissaa pi-
sariaqartinneqartorujussuu-
soq, Marianne Jensen oqar-
poq.
Taamaattumik nassuiaa-
siami inassutigineqarpoq tar-
nikkut nappaatillit nappar-
simmavinni uninngatinne-
qanngitsut katsorsameqartar-
nerat annertusineqartariaqar-
toq.
Inunnik isumaginninneq
- Nuna tamakkerlugu tarnik-
kut nappaatilinnik katsorsaa-
samerup naammaginartumik
ingerlannissaani pisariaqar-
poq inunnik isumaginninne-
rup annertusameqarujussuar-
nissaa, Marianne Jensen o-
stort behov for en forbedring
af behandlingen af og omsor-
gen for de mange svært sind-
slidende, som allerede er her i
landet, siger Marianne Jensen.
Derfor anbefaler redegø-
relsen da også, at den psyki-
atriske behandlingsindsats
over for ikke-indlagte sind-
slidende, bliver styrket.
Det sociale område
- En forudsætning for, at
lokalpsykiatrien kan fungere
tilfredsstillende er, at der og-
så sker en væsentlig oprust-
ning på det sociale område,
siger Marianne Jensen.
- Det skal ske gennem
etablering af flere og bedre
tilbud til de ikke-indlagte
sindslidende. De sociale til-
qarpoq.
- Tamanna pissaaq tarnik-
kut nappatillit napparsimma-
vinni uninngatinneqanngitsut
katsorsarneqarnissamik ne-
qeroorfigineqartarnerata an-
nertusineratigut pitsanngor-
tinneratigullu. Isumaginnin-
nerup tungaatigut neqerooru-
teqarneq tarnikkut nappaatil-
lip nappaataanik katsorsaa-
nissamik neqeroorutaanngi-
laq, amerlanertigulli pingaar-
utilittut pissutaasinnaalluni
tarnikkut katsorsartinnissa-
mik neqeroorutip kissaatigi-
neqartutut sunniuteqarnis-
saanut ikiuutaanissaanullu,
nappaatip kingunerisaanik i-
sumaginninnermi sunniutaa-
sut ilaannut, Marianne Jen-
sen oqarpoq.
- Tarnikkut nappaatillit nu-
natsinni najugaqareersut isu-
maginninnerup tungaatigut
annertunerusumik kiffar-
bud er ikke i sig selv en
behandling af den psykiske
sygdom, men vil ofte være
en afgørende forudsætning
for, at de psykiatriske be-
handlingstilbud kan få den
ønskede effekt og afhjælpe
nogle af de sociale følger af
sygdommen, siger Marianne
Jensen.
- En forstærket socialpsy-
kiatrisk indsats og dermed
bedre vilkår for de sindsli-
dende, som allerede er her i
landet, vil også være med til
at forebygge indlæggelser og
genindlæggelser på de psyki-
atriske afdelinger, siger Ma-
rianne Jensen.
Lille skridt
Administrerende overlæge
tuunneqarnerat nappaatillit
atugarisaannut pitsanngor-
saataassaaq, tamannalu nap-
paatillit unitsinneqartarne-
rannut uniteqqinneqartarne-
rannullu pinaveersaartitsi-
suussaaq, Marianne Jensen
oqarpoq.
Alloriamimineq
Tarnikkut nappaatilinnut i-
mikkoortortaqarfimmi Dron-
ning Ingrid-ip Napparsimma-
vissuani Nuummiittumi na-
korsaaneq Poul Bisgaard nas-
suerpoq, ilorraap tungaanut
alloriamiminiusoq politikerit
maannakkut takusinnaaler-
massuk, tarnikkut nappaatillit
najugaanni katsorsaanerup
annertusineqamissaa.
- Tarnikkut nappaatit ti-
mikkut nappaatinit takujumi-
naannerusarput, amerlanerti-
gullu imaattarpoq tarnikkut
nappaatillup aallaqqaataani
på psykiatrisk afdeling på
Dronning Ingrids Hospital,
Poul Bisgaard, indrømmer,
at det er et lille skridt på
vejen i den rigtige retning, at
politikerne nu indser, at det
er nødvendigt at styrke den
lokale indsats over for de
psykisk syge.
- Psykiske sygdomme er
mere skjulte end andre lege-
melige sygdomme, og ofte er
det sådan, at patienten i be-
gyndelsen ikke ønsker nogen
forandring i deres tilstand.
Derfor kan der gå et stykke
tid, inden der bliver sat en
behandling igang overfor
patienten. Det gør det heller
ikke bedre, at distriktslæger-
ne har travlt, og at de ofte
prioriterer de legemelige
kissaatigineq ajormagu atuk-
kami allanngortinneqarnis-
saat. Taamaattumik piffissaq
sivisooq ingerlasinnaasarpoq
nappaatillip katsorsameqar-
nerata aallartinneqameranut.
Pissutsillu pitsaanerulerneq
ajorput nakorsaqarfinni na-
korsat ulapaartuartuummata,
aammalu timikkut nappaatit
tarnikkut nappaatinit pi-
ngaartinnerusarlugit, Poul
Bisgaard oqarpoq.
- Tarnikkut nappaatilip-
passuit pisariaqartippaat aku-
likitsumik oqaloqatigineqar-
tarnissaq piffissaajaataaso-
rujussuaq. Tamatumanilu na-
korsaqarfinni nakorsat ilua-
mik piffissaqarneq ajorput.
Taamaattumik ilorraap tu-
ngaanut alloriarneruvoq
maannakkut aalajangiunne-
qarsimammat tarnikkut nap-
paatillit sinerissami angalla-
vigineqartarnissaat pillugu
sulisussanik atorfinitsitsinis-
saq, Poul Bisgaard oqarpoq,
ilanngullugu oqaatigalugu
Kalaallit Nunaanni tarnikkut
annertuumik nappaatillit
500-nik amerlassuseqamerat
qaffasissorujussuusoq.
- Naatsorsuutigineqarpoq
nunani suniluunniit innuttaa-
sut 1 procentii skizofreni-
mik nappaateqartartut, Poul
Bisgaard oqarpoq.
sygdomme frem for de psy-
kiske, siger Poul Bisgaard.
- Mange af de psykisk
syge patienter har behov for
hyppige samtaler, som er tid-
krævende. Det har distrikts-
lægerne svært ved at finde tid
til. Derfor er det et skridt i
den rigtige retning, at det nu
er besluttet, at man ansætter
personale til kystrejser inden
for psykiatrien, siger Poul
Bisgaard, som iøvrigt oply-
ser, at 500 svært sindslidende
i Grønland ikke er et alarme-
rende højt tal.
- Man regner med, at mini-
mum én procent af et hvilket
som helst folkeslag i verden
lider af skizofreni, siger Poul
Bisgaard.
Naqissusiinermi
akitsuutit
allanngorput
Partiit tamarmik, soorlu
aamma Kattusseqatigiit
taamaaliortut, isumaqati-
giipput naqissusiinermi a-
kitsuut allanngortinneqas-
sasoq.
Pappiaqqat nalillit na-
qissuserneqartarnerannut
akitsuutit pillugit inatsisip
allanngortinnerata kingu-
nerisaanik aningaasaate-
qarfiup, takornarissanut
unnuisarfinnik pilersitsior-
tomermut aningaasaliisar-
tup aamma takomariaqar-
nerup iluani aallamiiniar-
tunut aningaasaliisarner-
mut ataatsimiititaliap tam-
marnaveqqutitut allagaa-
taat akitsuusemeqartarun-
naarput.
Tamatuma saniatigut i-
natsisartunut ilaasortat isu-
maqatigiipput inuussutis-
sarsiutit kattunnissamut
pisariaqartitsinerannut a-
komusiinaveersaartoqassa-
soq. Taamaammat ilaasor-
tat isumaqatigiipput, aktia-
ateqarfiit piginneqatigiif-
fiillu kattunnissaannut up-
pernarsaatit naqissusiiner-
mut akitsuusemeqartarun-
naassasut, tassa kattunneq
akileraaruteqarfiusussaan-
ngitsutut Akileraartarner-
mut Siunnersuisoqatigiit
akuerisimappassuk.
- Siunnersuut aallaave-
qarpoq inuussutissarsiuti-
nik ingerlatat inuusunne-
rusunit tigujartuaarneqar-
nissaanni Naalakkersuisu-
nit oqilisaasserusunnermik
aammalu Naalakkersuisut
suliniutinut siunissami i-
ngerlanniagaannut allori-
aqqinnertut isigineqassal-
luni, aningaasaqarnermut
naalakkersuisoq Daniel
Skifte, siunnersuummik
inatsisartuni saqqummius-
sinermini oqarpoq.
Ændring af
stempelafgift
Samtlige partier er ligesom
Kandidatforbundet enige
om at ændre landstingslo-
ven om stempelafgift.
Ændringen af loven om
stempelafgift betyder, at
pantebreve, der udstedes
til fonden for finansiering-
støtte til etablering af over-
natningsfaciliteter til turi-
ster og til udvalget for
finansieringsstøtte til
iværksættere inden for
turisterhvervet vil blive
friholdt for stempelafgift.
Samtidig blev Lands-
tingsmedlemmerne enige
om ikke at lægge hindrin-
ger i vejen for erhvervsli-
vets behov for at kunne
fusionere. Derfor tilslutte-
de medlemmerne sig, at
dokumenter, der oprettes i
anledning af fusion mellem
aktie- og anpartsselskaber
gøres stempelffi, hvis Skat-
terådet har godkendt fusio-
nen som skattefri.
- Forslaget er et led i
landsstyrets ønske om at
lette generationsskiftet i
erhvevslivet, og skal ses
som endnu et skridt på
denne vej i sammenhæng
med andre fremtidige til-
tag, som landsstyret arbej-
der med, sagde landsstyre-
medlem for økonomi,
Daniel Skifte i sin frem-
læggelse af forslaget til
Landstinget.
Mange sindslidende får ikke behandling
500 svært sindslidende får ofte ikke de behandlingstilbud, de har behov for, viser redegørelsen
om hjemtagning af den psykiatriske behandling