Atuagagdliutit - 05.05.1998, Blaðsíða 19

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. MAJ 1998 • 19
Restriktioner og menneskerettigheder
Der vil altid leve glade men-
nesker selvværd i Grønland.
Det siger de folkevalgte, og
sådan skal det være.
Alligevel er der efterhånd-
en så mange restriktioner, at
det tangerer forbigåelse af
menneskerettigheder, sådan
som Landsstyret offentliggør
deres planer.
Jeg har ikke noget imod, at
der bliver sat kvoter på fang-
stdyr, hvis de er truede, eller
det er midt i deres yngletid.
Det første jeg vil påpege
er: Forordningen om hellefi-
skefiskeri. Alle der vil fiske
hellefisk skal søge om licens,
og deri ligger det gode i, at
man på denne måde vil kon-
trollere hellefiskefiskeriet.
Alligevel kan fritidsfisker-
ne fiske lige så meget de vil,
men kan ikke sælge deres
fisk. Denne forordning har
ikke noget at gøre med kon-
trol af hellefiskebestanden at
gøre, men snarere en beg-
rænsning af menneskerettig-
heder.
Jeg har med respekt iagtta-
get specielt arbejdere, der om
vinteren tager afstede om
aftenen for at hale langliner
ind. De bruger week-enderne
til at oplære deres drenge i
fiskeriet, og sælger det de
kan sælge, hvis der ikke er
indhandlingsstop.
I dag kan de fiske som de
har lyst, men kan ikke sælge
deres fangst. Hellefisken er
ikke truet. Derfor skulle alle,
der fisker hellefisk, have lov
til at sælge deres fangst.
Der var et landsstyremed-
lem, der sagde at de faglærte
har for mange hunde. Det er
en menneskeret at bestemme,
hvor meget man må eje -
også hvor mange hunde man
vil have. Der er stor lærer-
mangel, og derfor ville det
være en god ide, hvis man
for at afhjælpe problemet,
reklamerede med, at lærerne
kan have lige så mange slæ-
dehunde som man vil i Nord-
grønland, og fortælle, hvor
godt det er at køre hundeslæ-
de på isen, også på land.
Alligevel kører man en
kampagne der har det mod-
satte fortegn, og prøver at
holde dem væk.
Værst af alt er følgende:
Man vil afskaffe lærernes
videreuddannelser, og vil
stoppe årskurseme, og ikke
vil give dem orlov.
Det siger et af landsstyre-
medlemmerne. Jeg synes, at
landsstyremedlemmet burde
kunne melde ud til samfun-
det med, hvad han mener,
fordi jeg ikke mener, det er
hans mening at skulle melde
ud med sådanne debatoplæg
i så vitale spørgsmål.
Jeg mener, at man er ved at
sjuske med og blande sig i
menneskerettighederne. Så-
danne tilstande burde ikke
blive værre.
Dette land skal have en
befolkning, der har selvværd
og stoler på sig selv. Det skal
vi håbe på, at landstingsmed-
lemmer og landsstyremed-
lemmer ikke ødelægger.
Pavia Nielsen
Uummannaq
Lønmodtagerne i bevægelse
Et af arbejderbevægelsens
markante kampredskaber er
strejken, og det skabes mel-
lem arbejdsgiverparterne, når
de er nået til en situation, hvor
forhandlingerne er gået i stå.
Forhandlingerne i Dan-
mark blev indgået parterne
imellem, men inden den
endelige underskrivelse,
sendte man forhandlingsre-
sultaterne ud til urafstem-
ning hos lønmodtagerorgani-
sationens medlemmer. Dette
års forhandlinger i Danmark
blev forkastet af medlem-
merne, og det har så resulte-
ret i at Landsorganisationen i
Danmark blev nødt til at
organisere medlemmerne til
storkonflikt. Det er sjældent
at de forskellige hovedbesty-
relsers henstillinger forkastes
af medlemmerne fra de be-
rørte fagorganisationer, men
muligheden for at det sker er
til stede, da en urafstemning
er et medlems demokratiske
rettigheder.
En urafstemning i Dan-
mark fungerer på den måde,
at man fra en berørt fagorga-
nisation tilsender hvert med-
lemmer et spørgeskema,
hvor medlemmerne skal give
udtryk for, om de vil godken-
de resultatet eller ikke - og
svaret skal sendes tilbage
med en frist.
Vi bør lære af det der sker
i Danmark, da det er et godt
eksempel på, hvordan en
god, velorganiseret og demo-
kratisk fagbevægelse funge-
rer. Den danske model be-
nyttes i de fleste demokratisk
organiserede lande, og er en
sund model for et sundt og
tillidsfuldt samfund.
Sidste gang dette skete i
Danmark var i 1956, og når
det sker så sjældent, så må
modparten også regne med,
at fagbevægelsen er kampbe-
redt og at det kan trække i
langdrag, hvis arbejdsgiver-
parten overhovedet ikke vil
give sig, og når det sker, så
bliver regeringen nødt til at
lave et lovindgreb, hvilket
regeringen ikke vil være
meget for, da den kun skaber
større kløfter parterne imel-
lem. Konflikten i 1956 resul-
terede dog i, at man lavede
bedre regler indenfor områ-
det, herunder blandt andet
tilvejebringelse af nye for-
handlingsregler, indførelse af
ensartede arbejdsretslige
grundlag for samtlige ar-
bejdsmarkedets parter, ind-
førelse af forligsmandsloven
og loven om den faste Vold-
giftsret.
Set i lyset af den historiske
gennemgang, så vil vi opfor-
dre alle arbejdsmarkedets
parter heroppe til at medvir-
ke til at få de arbejdsretslige
grundlag på plads hurtigst
muligt.
Derudover må vi spørge os
selv, om det ikke også er på
tide, at man i lighed med
andre faglige organisationer
indfører mere demokratiske
regler for afstemning af
overenskomstresultater?
Rigmor Th. Høegh
Formand for N.S.I.P.
Nuummi
atortussaarniarfimmut
Pisiffik atortussaarniarfimmi immikkoortoqarfimmi Pisortas-
sarsiorpoq
Immikkoortoqarfimmi pisortatut akisussaaffigissavat immikkoortoqarfimmi Imerco-mi nioqquteqarnitsinni
immikkoortoqarfitta nalinginnaassumik aqunnissaa. Pingaartilluinnarpavut suliffimmik nuannersunngortits-
isinnaanerit kiisalu suleqatinnik kajumissaarisinnaanerit piorsaaqqissinnaanerillu.
Illit nammineq taamatut suliaqarnermi sallerpaajulersussaavutit, tassami nutaarluinnarnik avatangiiseqar-
lutit igaffimmi atortut il. il. nioqquteqarnermi suliniutit soqutiginarnersaannik eqqussueqataasussaagavit.
Naatsorsuutigaarput:
• Nakimaatsuusutit, aaqqissuussaasumik suleriuseqarlutit peqqissaartuullutillu
• Suleqatinnik kajumissaarillaqqissuusutit
• lluunnggarpit niuertuusutit
• Suliaqarfimmik ilisimaarinnittuussutit
• Nammineerlutit aalajangersinnaasutit
• Ataatsimuussuseq puullaaqiffiginngikkarluarlugu immikkoortunut tappilluinnartuusutit
• Pitsaasunik angusaqarusuttuusutit
Piukkunnartumut neqeroorutigisinnaavavut:
• Ulapaarfiusumi nalinginnaasumik atorfik piumasaqaateqarfiugaluarluni soqutiginartoq
• Annertuumik nammineersinnaatitaaneq
• Piginnaassutsit najoqqutaralugit akissaateqartitaaneq
• Inigisaq, maleruagassatut atuuttut malillugit akilersorneqarlunilu qularnaveeqquserneqartussaq
• Atorfininnermi angalanermut nutsernermullu aningaasartuutinik taarsiiffigineqarneq
• Ukiuni marlunni atorfeqareerluni sulinngiffeqarnermi akiliunneqarluni angalaneq
Atorfik annertusunerusunik paasisaqarfiusinnaavoq Ineqarnermi Pisortaq Keld 0. Christensen telefon
579835-kut attavigalugu.
Matuma siuliiniittut soqutiginnilersissimassappatsit qinnuteqaatit “Nuummi Imerco-mi immikkoortoqarfimmi
pisortaq”-mik nalunaaqutaqarluni ilinniakkannut suliffiginikuusannullu naleqquttunik paasissutissartalik nas-
siuguk kingusinnerpaamik 15. maj 1998 uunga:
PISIFFIK
Att.: Sulisoqarnermi Pisortaq Søren Winther-Jørgensen
Postboks 1009
3911 Sisimiut
llinniartut Ineqarfiisa Allaffeqarfiat
Kollegieadministrations Fælleskontor
pissarsiorpoq
Kollegieassistentimik
llinniartut Ineqarfiisa Allaffeqarfiat kollegieassistentimik
Kujalliit ilinniartut ineqarfianni I. Juli 1998 imaluunniit
isumaqatigiinnikkut sulilertussamik pissarsiorpoq.
llinniartut Ineqarfiisa Allaffeqarfiat Namminersornerullu-
tik Oqartussat pisortaqarfiisa ilaani KllP-imi immikkoor-
tortaqarfiuvoq. Immikkoortortaqarfik Nuummi llinniar-
tut Ineqarfii 8-uusuni aqutsiffiuvoq, tamarmillu immikkut
sulisoqarlutik. Kollegieassistentip kollegieinspektøri atta-
vigisartussaavaa. Ineqarfimmi sulisut peqatigalugit ilinni-
artut/pikkorissartullu toqqissisimasumik atugaqarnis-
saannik kollegieassistenti suleqataassaaq, ineqartunullu
akisussaaffimmik tapersersuinermillu suliaqartarluni.
Unnukkut sulisarnissaq, akunnerup naanerani, unnuak-
kullu sillimasarnissaq naatsorsuutigineqassaaq.
Uagut:
- Nuummi llinniartut ineqarfiuvugut 222-inik ineeraa-
teqarluta, 81 -inik annerulaanik kiisalu 86-inik inissianik
assigiinngitsunik iniuteqarluta. Katillugit 500 miss. iner-
simasunik 200-nillu meeqqanik ineqartitsisinnaalluta.
Meeqqeriveqarpoq 20-inik inissaqartitsisumik 4-nillu
sulisoqartumik. Taakku saniatigut arlalinnik iggaveqar-
pugut/ataatsimoorussanik iggaviit, ataatsimoortarfiit,
errorsisarfiit il.il.
Pigaagut:
- Inissiaateqarneq nuannersumik sulilluartumillu inissisi-
masoq, llinniartut Ineqarfiisa Allaffeqarfiani 28-nik suli-
soqartumi aaqqissuugaalluartumik inisseqqalluta.
Neqeroorutigaarput:
- Suliffik tamatigoortoq ineriartorfiusorlu immikkoor-
tortaqarfillu eqiingasoq siunissamullu piukkussartoq,
inissisimasut inuusuttuupput inersimasullu amerlanerit
atuagarsornermi ilinniartut ilinniagaasunullu ilinniarlu-
tik ingerlasut.
- Suliffeqarfik ammasuusoq - nammineerluni suliniarner-
mik suleqatigiikkuminartumillu malunnaatilik.
Illit:
- Perorsaanermut ilinniarsimasuuvutit allamillu suliamut
tunngasunik ilassummik ilinniarsimallutit.
- Inuttut perorsaanermullu suliniutinik piumassuseqar-
putit.
- Kaammattuisassaatit aallarniiniuteqartarlutillu.
Akissarsiat atorfeqartitaanermilu pissutsit pisortat P.I.P.-
llu akornanni isumaqatigiissut I. april 1997-imi atuuti-
lersoq naapertorlugu pissapput.Atorfinitsitsinermut ata-
tillugu inissamik innersuussisoqarsinnaavoq.utaqqinissar-
li naatsorsuutigisariaqarpoq Nuummi inissaaleqineq pis-
sutigalugu. Paasissutissat annertunerusut led. kollegiein-
spektør Søren Mårtens imaluunniit kontorfuldmægtig
Boas Møller oqarasuaat 32 44 59-ikkut saaffigalugit pis-
sarsiarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasanik siusinnerusukkullu sulif-
figisimasanik paasissutissat ilanngullugit nassiunneqassap-
put kingusinnerpaamik ulloq 29. maj 1998 uunga:
llinniartut Ineqarfiisa Allaffeqarfiat
Tjalfesvej 8, Postboks 629, 3900 Nuuk.
Telefax nr. 32 50 63
M i WA ffi) mm
X2 (tjdV m , -ITu J|lO Sil