Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.05.1998, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 05.05.1998, Blaðsíða 2
2 • TIRSDAG 5. MAJ 1998 ATUAGAGDLIUTIT oqallinnermut akuliuttoq blander sig I debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilemeqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngomeq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfta/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 30 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Kurt Kristensen, lokal 33 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Vivi Møller-Reimer, lokal 32 Hans-Hendrik Johansen, lokal 32 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Aage Lennert, lokal 34 Utertox Nielsen, lokal 35 SULIARINNITTUT PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 NAQITERNEQARFIA TRYK Nunatta Naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Isumaqatigiinniartamermi qaartartoq ISUMAQATIGIINNIARTARNERMIK i- NAK-IP NAVIASAARUTAA tjeneste- mandit kattuffiannik atorunnaarsitsinissa- mik, taamalu qallunaat kattuffiinut uteq- qinnissaq, takutitsisimavoq isumaqatigiin- niartamermi ajomartorsiutit kikkunnut ta- manut saqqummiunneqamerannik. Ersis- sutiginneqarmat Naalakkersuisut Dan- marks Lærerforening-imik isumaqatigiis- suteqamissaat, NAK-imi siulittaasoq Kar- na Jokumsen sakkortuuliorluni oqaaseqar- poq. Oqaaseqaataalu paasilluarneqarsin- naapput. Ukiuni qulini kingullemi nammi- nersomerullutik oqartussat pimoorullugu sulissutigisimavaat tjenestemandit isuma- qatigiissutillu malillugit atorfinitsinneqar- tartut isumaqatigiinniarsinnaatitaanerata Kalaallit Nunaannut nuunneqamissaa, taa- maattumik Danmarks Lærerforening-imik isumaqatigiissuteqamissaq taamatut politi- keqamermik ingerlatsinermik sanioqqutsi- nerussaaq. Piffissami kingullermi AG-p piumasari- sarsimavaa Naalakkersuisut Danmarks Lærerforening-imik isumaqatigiissuteqar- nissaat, qallunaat ilinniartitsisut Kalaallit Nunaanni atorfinitsinneqartartut atorfinit- sinneqaqqusaajunnaarnerat atorunnaar- seqqullugu isumaqatigeeqqullugit. AG-lu suli taamatut isumaqarpoq, qujanartumillu tamatuma anguneqamissaanut qisuariarto- qarsimavoq. Tamatuma qanoq kinguneqar- nissaa ilisimaneqanngilaq, kisiannili er- seqqilluinnarpoq Danmarks Lærerforening isumaqatigiissuteqarfigineqassappat isu- maqatigiissutit tamarmik sanioqqunneqar- nissaat, tamatumalu kingunerisassai tas- saassasut Kama Jokumsen-ip siulittuutai. Taassuma neriorsuutigisimavaa Dan- marks Lærerforening isumaqatigiissuteqar- figineqassappat Nunatsinni Atorfillit Kat- tuffissuata (NAK) atorunnaarsinneqamis- saa sulissutigiumallugu, tamatumalu ki- ngoma peqqinnissaqarfimmi ilaasortami suliffigisaanni atorfinitsitseqqusiunnaar- neq isumagiumallugu. Tamatumalu kingu- nerisaanik uivemersuaqalissaaq. Kisiannili eqqarsaatai tunngavissaqarput. QAARTARTUMEERINISSAQ Kalaallit Nunaanni ukiut qulit matuma sioma isu- maqatigiissuteqartarnermi atugarisat na- laannut - kingusinnerusumulluunniit - eq- qarsaataavoq amiilaamartoq, ilaatigut pis- sutigalugu sumi inunngorsimaneq malillu- gu akissaasersuisameq, tikisitat assigiin- ngitsunik ajunngitsorsiassaqartinneqartar- nerat allatullu assigiinngisitsinerit eqqaa- maneqalissammata, sulisut akomanni eq- qissiviilliortoqalissammat, taamalu kalaal- lit qallunaallu suleqatigiit akomanni aker- leriittoqalissalluni. Tassalu taamatut pisoqarluarsinnaavoq. Taamaattumik Naalakkersuisut Danmarks Lærerforening-imik isumaqatigiissuteqar- tariaqanngillat. Sinniisuilu aamma taama- tut eqqarsarsimagunanngillat. Lærernes Centralorganisation aamma Danmarks Lærerforening isumaqatigiinniarsinnaaner- mik kalaallit kattuffiinut qangali tunnius- sereersimapput, Danmark-imilu ilinniartit- sisut peqatigiiffiata malemagassaanut ilan- ngunneqarsimavoq ilaasortat Kalaallit Nunaanni sulilersimasut Danmarks Lærer- forening-imut ilaasortaasinnaanngitsut. Taamaattumik:isumaqatigiinniarnerit Kalaallit Nunaanni ingerlanneqassapput, namminersomemllutik oqartussat kattuffi- illu akomanni. ngerlatsineq ukiuni arlalinni qallunaat kat- tuffiinit akuliuffigineqarsimanngilaq. Pis- sutsillu taamaattariaqarput. Kisiannnili Danmarks Lærerforening-ip sakkortuulior- luni atorfmitsitseqqusiuunnaamera pissute- qarpoq, Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisut amerlanersaat NAK-p Grønlands Lærer- forening-imi ilaasortaajunnaarsitsinerati- gut sunniuteqamnnaarmata akissaateqar- nermut sulinermilu atugassarititaasunut. Soorunami tamanna akuersaarneqarsin- naanngilaq, tamannalu pissutigalugu Dan- marks Lærerforening qisuariarpoq. Taamaattumik periarfissaqarpoq Dan- marks Lærerforening-imik isumaqatigin- ninnissaq, Kalaallit Nunaanni ilinniartit- sisut tamarmik illersomeqarsinnaasumik sinniisoqalernissaata pilerseqqinnissaani. Namminersomemllutik oqartussani sulis- sutigineqalereerpoq tjenestemandit atugaa- sa nutaamik aaqqissuunneqamissaat, taa- maalilluni Kalaallit Nunaanni ilinniartit- sisut isumaqatigiissutit tunngavigalugit atorfinitsinneqarsinnaaleqqullugit. Tama- tumunnga atatillugu Naalakkersuisut pia- reersimaffigaat Kalaallit Nunaanni ilinni- artitsisut kattuffiinik suleqateqarnissaq, Kalaallit Nunaanni kattuffiit pillugit aaq- qiagiinnginneq aaqqiivigiumallugu. Anguniagaq tamanna sukkasuumik a- nguneqassappat - imaluunniit qularnaame- qassappat tamatuma anguneqamissaa - taa- va Danmarks Lærerforening naammagisi- maarinnilluni atorfinitsitseqqusiunnaamer- mik atomnnaarsitsisariaqarpoq, taamaalil- lunilu Danmark-imiit sulisussat tikisinne- qartarnerata akornusersorneqarnera taa- maatillugu. Taamaalillunilu isumaqatigiis- suteqartarnermi pissutsit uteqqissapput Læremes Centralorganisation-ip aamma Danmarks Lærerforening-ip isumaqatigiin- niarsinnaatitaanermik Kalaallit Nunaanni kattuffinnut tunniussinerata nalaanut. SUMI INUNNGORSIMANEQ MALIL- LUGU AKISSAASERSUISARNERUP NALAANUT UTEQQINNISSAQ, aaqqii- neravoq alianartoq, innuttaasut marlun- ngorlugit avinneqarmata, ilaat tapisiaqar- tinneqartut ajunngitsorsiassaqartinneqar- tullu, ilaallu pissaqartinneqanngitsut. Aaq- qiinermilu tamatumani periarfissiisoqar- poq kalaallit ikittunnguit tikisitatut pineqa- lemerannik, iluaqutissanik tamanik pisin- naasunik. Qallunaat kattuffiinik toqqaannartumik isumaqatigiinniartamemp pinngitsoorani piumasaqaatigissavaa sumi inunngorsima- neq malillugu akissaasersuineq qanoq it- torluunniit, imaluunniit aaqqiineq tikisita- mik nunaqavissumillu immikkoortitsisoq. Qallunaat kattuffiinik toqqaannartumik isumaqatigiinniartarnerup piumasaqaati- gissavaa Kalaallit Nunaannut suliartomis- sami immikkut akissarsiaqartinneqamis- saq: Akissarsiat annerit, ukiut tamaasa su- linngiffeqamermi angalanermi akiliunne- qartamerit, ineqamermut tapisiaqartartin- neqarneq suullu nassaarineqarsinnaasut atorlugit. Tassalu immikkoortitsineq! Tamanna kinguariarnerussaaq. Karna Jokumsen-ilu ilumoorpoq. Danmarks Lærerforening isumaqatigiissuteqarfigine- qassanngilaq. Kalaallit Nunaanni isumaqa- tigiinniartameq kingumut utertinneqassan- ngilaq. En bombe under aftaleområdet NAK-TRUSLEN OM at ophæve tjene- stemandsorganisationen og søge tilbage i de danske moderorganisationer har skåret problemerne på aftaleområdet ud i pap for enhver. Det var frygten for, at landsstyret skal indgå en aftale med Danmarks Lærer- forening, der fik NAK-formand Kama Jo- kumsen til at tale med store bogstaver. Og det gjorde hun på en måde, der er til at for- stå. Nu har hjemmestyret i den sidste halve snes år arbejdet hårdnakket på at få for- handlingsretten for både tjenestemænd og overenskomstansatte overført til Grønland, og en aftale med Danmarks Lærerforening vil derfor være et brud på den førte politik. AG har den senere tid slået til lyd for, at landsstyret skulle tage kontakt med Dan- marks Lærerforening for at nå til enighed om, at blokaden mod danske læreres an- sættelse i Grønland bliver ophævet. Det mener AG stadig, og det er der heldigvis taget skridt til nu. Hvad det så munder ud i, er ikke godt at vide, men det er indlysende, at en decideret overenskomst med Dan- marks Lærerforening vil være et brud op alle aftaler, og konsekvensen kan meget vil blive den, Kama Jokumsen forudser. Hun har kort og godt lovet, at hun - hvis der indgås aftale med Danmarks Lærerfor- ening - vil arbejde for, at NAK (tjeneste- mandsorganisationen) bliver nedlagt, og hun vil derefter blokere for ansættelser i sundshedvæsenet indenfor de områder, hendes medlemmer repræsenterer. Konse- kvenserne vil naturligvis være kaos. Men der er logik i hendes tankegang. AT BOMBE det grønlandske aftaleområde ti år tilbage - eller mere - er en afskyelig tanke, blandt andet fordi det fremkalder minder om det forhadte fødestedskriterie, forskellige frynsegoder for tilkaldte og anden forskelsbehandling, der skabte uro på arbejdsmarkedet og urimelige gnidnin- ger og konflikt mellem de to grupper på de enkelte arbejdspladser. Men det er ikke desto mindre, hvad der kan ske. Derfor bør landsstyret ikke indgå overenskomst med Danmark Lærerfore- ning. Og det har dens repræsentanter vel næppe heller forestillet sig. Både Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærer- forening har for længst overgivet forhand- lingsretten til de grønlandske organisatio- ner, og lærerforeningen i Danmark har oven i købet en passus i sine vedtægter om, at medlemmer, der tager arbejde i Grøn- land, ikke samtidig kan være medlem af Danmarks Lærerforening. Altså: forhandlingerne foregår i Grøn- land mellem hjemmestyret og organisatio- nerne. AFTALEOMRÅDET har i en årrække været fredet for indblanding fra danske moderorganisationer. Og sådan bør det være. Når Danmarks Lærerforening allige- vel er kommet på banen med sin bombasti- ske blokade, så hænger det sammen med, at de fleste lærere i Grønland med NAK’s eksklusion af Grønlands Lærerforening mistede indflydelse på deres løn- og ansæt- telsesforhold. Det er naturligvis en helt uacceptabel situation, og det var den, den danske lærerforening reagerede på. Derfor er det også muligt at nå til enig- hed med Danmarks Lærerforening om at få retableret en forsvarlig repræsentation af samtlige grønlandske lærere. Der arbejdes allerede i hjemmestyret med en revision af tjenestemandsområdet, som åbner vejen for overenskomstansættelse af lærere i Grønland. Samtidig er landsstyret villig til i samarbejde med de grønlandske læreror- ganisationer at finde en løsning på den grønlandske organisationskonflikt. Hvis dette mål kan nås i en ruf - eller der i det mindste kan stilles stærke garantier for, at det vil lykkes - må Danmarks Lærerfore- ning stille sig tilfreds og ophæve blokaden, så den ikke mere spænder ben for tilgangen af arbejdskraft fra Danmark. For så er afta- lesituationen igen, som den var forudsat, da Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærerforening overgav forhandlingsretten til de grønlandske organisationer. TILBAGE TIL FØDESTEDSKRITERI- ET, så var det en ulykkelig ordning, der delte befolkningen i to slags mennesker, nogle der skulle have tillæg og frynsego- der, og nogle der ikke skulle. Og reglen skabte endda mulighed for, at nogle få grønlændere var berettiget til en status som tilkaldte med alle de fordele, dette indebar. Direkte forhandlinger med danske orga- nisationer vil uundgåeligt kræve en eller anden form for fødestedskriterie eller i hvert fald et kriterier, der definerer en til- kaldt i forhold til en hjemmehørende. Direkte forhandlinger med danske organi- sationer vil betyde krav om en særlig be- lønning for at tage til Grønland: Mere i løn, årlige feriefrirejser, boligbidrag og hvad man ellers kan finde på. Forskelsbehandling! Det er et tilbageskridt. Kama Jokumsen har ret. Der skal ikke indgås aftale med Danmarks Lærerforening. Det grønlandske aftaleområde skal ikke bombes tilbage i tiden.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.