Atuagagdliutit - 05.05.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 5. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
I debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfta/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Isumaqatigiinniartamermi qaartartoq
ISUMAQATIGIINNIARTARNERMIK i-
NAK-IP NAVIASAARUTAA tjeneste-
mandit kattuffiannik atorunnaarsitsinissa-
mik, taamalu qallunaat kattuffiinut uteq-
qinnissaq, takutitsisimavoq isumaqatigiin-
niartamermi ajomartorsiutit kikkunnut ta-
manut saqqummiunneqamerannik. Ersis-
sutiginneqarmat Naalakkersuisut Dan-
marks Lærerforening-imik isumaqatigiis-
suteqamissaat, NAK-imi siulittaasoq Kar-
na Jokumsen sakkortuuliorluni oqaaseqar-
poq. Oqaaseqaataalu paasilluarneqarsin-
naapput. Ukiuni qulini kingullemi nammi-
nersomerullutik oqartussat pimoorullugu
sulissutigisimavaat tjenestemandit isuma-
qatigiissutillu malillugit atorfinitsinneqar-
tartut isumaqatigiinniarsinnaatitaanerata
Kalaallit Nunaannut nuunneqamissaa, taa-
maattumik Danmarks Lærerforening-imik
isumaqatigiissuteqamissaq taamatut politi-
keqamermik ingerlatsinermik sanioqqutsi-
nerussaaq.
Piffissami kingullermi AG-p piumasari-
sarsimavaa Naalakkersuisut Danmarks
Lærerforening-imik isumaqatigiissuteqar-
nissaat, qallunaat ilinniartitsisut Kalaallit
Nunaanni atorfinitsinneqartartut atorfinit-
sinneqaqqusaajunnaarnerat atorunnaar-
seqqullugu isumaqatigeeqqullugit. AG-lu
suli taamatut isumaqarpoq, qujanartumillu
tamatuma anguneqamissaanut qisuariarto-
qarsimavoq. Tamatuma qanoq kinguneqar-
nissaa ilisimaneqanngilaq, kisiannili er-
seqqilluinnarpoq Danmarks Lærerforening
isumaqatigiissuteqarfigineqassappat isu-
maqatigiissutit tamarmik sanioqqunneqar-
nissaat, tamatumalu kingunerisassai tas-
saassasut Kama Jokumsen-ip siulittuutai.
Taassuma neriorsuutigisimavaa Dan-
marks Lærerforening isumaqatigiissuteqar-
figineqassappat Nunatsinni Atorfillit Kat-
tuffissuata (NAK) atorunnaarsinneqamis-
saa sulissutigiumallugu, tamatumalu ki-
ngoma peqqinnissaqarfimmi ilaasortami
suliffigisaanni atorfinitsitseqqusiunnaar-
neq isumagiumallugu. Tamatumalu kingu-
nerisaanik uivemersuaqalissaaq. Kisiannili
eqqarsaatai tunngavissaqarput.
QAARTARTUMEERINISSAQ Kalaallit
Nunaanni ukiut qulit matuma sioma isu-
maqatigiissuteqartarnermi atugarisat na-
laannut - kingusinnerusumulluunniit - eq-
qarsaataavoq amiilaamartoq, ilaatigut pis-
sutigalugu sumi inunngorsimaneq malillu-
gu akissaasersuisameq, tikisitat assigiin-
ngitsunik ajunngitsorsiassaqartinneqartar-
nerat allatullu assigiinngisitsinerit eqqaa-
maneqalissammata, sulisut akomanni eq-
qissiviilliortoqalissammat, taamalu kalaal-
lit qallunaallu suleqatigiit akomanni aker-
leriittoqalissalluni.
Tassalu taamatut pisoqarluarsinnaavoq.
Taamaattumik Naalakkersuisut Danmarks
Lærerforening-imik isumaqatigiissuteqar-
tariaqanngillat. Sinniisuilu aamma taama-
tut eqqarsarsimagunanngillat. Lærernes
Centralorganisation aamma Danmarks
Lærerforening isumaqatigiinniarsinnaaner-
mik kalaallit kattuffiinut qangali tunnius-
sereersimapput, Danmark-imilu ilinniartit-
sisut peqatigiiffiata malemagassaanut ilan-
ngunneqarsimavoq ilaasortat Kalaallit
Nunaanni sulilersimasut Danmarks Lærer-
forening-imut ilaasortaasinnaanngitsut.
Taamaattumik:isumaqatigiinniarnerit
Kalaallit Nunaanni ingerlanneqassapput,
namminersomemllutik oqartussat kattuffi-
illu akomanni.
ngerlatsineq ukiuni arlalinni qallunaat kat-
tuffiinit akuliuffigineqarsimanngilaq. Pis-
sutsillu taamaattariaqarput. Kisiannnili
Danmarks Lærerforening-ip sakkortuulior-
luni atorfmitsitseqqusiuunnaamera pissute-
qarpoq, Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisut
amerlanersaat NAK-p Grønlands Lærer-
forening-imi ilaasortaajunnaarsitsinerati-
gut sunniuteqamnnaarmata akissaateqar-
nermut sulinermilu atugassarititaasunut.
Soorunami tamanna akuersaarneqarsin-
naanngilaq, tamannalu pissutigalugu Dan-
marks Lærerforening qisuariarpoq.
Taamaattumik periarfissaqarpoq Dan-
marks Lærerforening-imik isumaqatigin-
ninnissaq, Kalaallit Nunaanni ilinniartit-
sisut tamarmik illersomeqarsinnaasumik
sinniisoqalernissaata pilerseqqinnissaani.
Namminersomemllutik oqartussani sulis-
sutigineqalereerpoq tjenestemandit atugaa-
sa nutaamik aaqqissuunneqamissaat, taa-
maalilluni Kalaallit Nunaanni ilinniartit-
sisut isumaqatigiissutit tunngavigalugit
atorfinitsinneqarsinnaaleqqullugit. Tama-
tumunnga atatillugu Naalakkersuisut pia-
reersimaffigaat Kalaallit Nunaanni ilinni-
artitsisut kattuffiinik suleqateqarnissaq,
Kalaallit Nunaanni kattuffiit pillugit aaq-
qiagiinnginneq aaqqiivigiumallugu.
Anguniagaq tamanna sukkasuumik a-
nguneqassappat - imaluunniit qularnaame-
qassappat tamatuma anguneqamissaa - taa-
va Danmarks Lærerforening naammagisi-
maarinnilluni atorfinitsitseqqusiunnaamer-
mik atomnnaarsitsisariaqarpoq, taamaalil-
lunilu Danmark-imiit sulisussat tikisinne-
qartarnerata akornusersorneqarnera taa-
maatillugu. Taamaalillunilu isumaqatigiis-
suteqartarnermi pissutsit uteqqissapput
Læremes Centralorganisation-ip aamma
Danmarks Lærerforening-ip isumaqatigiin-
niarsinnaatitaanermik Kalaallit Nunaanni
kattuffinnut tunniussinerata nalaanut.
SUMI INUNNGORSIMANEQ MALIL-
LUGU AKISSAASERSUISARNERUP
NALAANUT UTEQQINNISSAQ, aaqqii-
neravoq alianartoq, innuttaasut marlun-
ngorlugit avinneqarmata, ilaat tapisiaqar-
tinneqartut ajunngitsorsiassaqartinneqar-
tullu, ilaallu pissaqartinneqanngitsut. Aaq-
qiinermilu tamatumani periarfissiisoqar-
poq kalaallit ikittunnguit tikisitatut pineqa-
lemerannik, iluaqutissanik tamanik pisin-
naasunik.
Qallunaat kattuffiinik toqqaannartumik
isumaqatigiinniartamemp pinngitsoorani
piumasaqaatigissavaa sumi inunngorsima-
neq malillugu akissaasersuineq qanoq it-
torluunniit, imaluunniit aaqqiineq tikisita-
mik nunaqavissumillu immikkoortitsisoq.
Qallunaat kattuffiinik toqqaannartumik
isumaqatigiinniartarnerup piumasaqaati-
gissavaa Kalaallit Nunaannut suliartomis-
sami immikkut akissarsiaqartinneqamis-
saq: Akissarsiat annerit, ukiut tamaasa su-
linngiffeqamermi angalanermi akiliunne-
qartamerit, ineqamermut tapisiaqartartin-
neqarneq suullu nassaarineqarsinnaasut
atorlugit. Tassalu immikkoortitsineq!
Tamanna kinguariarnerussaaq. Karna
Jokumsen-ilu ilumoorpoq. Danmarks
Lærerforening isumaqatigiissuteqarfigine-
qassanngilaq. Kalaallit Nunaanni isumaqa-
tigiinniartameq kingumut utertinneqassan-
ngilaq.
En bombe under aftaleområdet
NAK-TRUSLEN OM at ophæve tjene-
stemandsorganisationen og søge tilbage i
de danske moderorganisationer har skåret
problemerne på aftaleområdet ud i pap for
enhver. Det var frygten for, at landsstyret
skal indgå en aftale med Danmarks Lærer-
forening, der fik NAK-formand Kama Jo-
kumsen til at tale med store bogstaver. Og
det gjorde hun på en måde, der er til at for-
stå. Nu har hjemmestyret i den sidste halve
snes år arbejdet hårdnakket på at få for-
handlingsretten for både tjenestemænd og
overenskomstansatte overført til Grønland,
og en aftale med Danmarks Lærerforening
vil derfor være et brud på den førte politik.
AG har den senere tid slået til lyd for, at
landsstyret skulle tage kontakt med Dan-
marks Lærerforening for at nå til enighed
om, at blokaden mod danske læreres an-
sættelse i Grønland bliver ophævet. Det
mener AG stadig, og det er der heldigvis
taget skridt til nu. Hvad det så munder ud i,
er ikke godt at vide, men det er indlysende,
at en decideret overenskomst med Dan-
marks Lærerforening vil være et brud op
alle aftaler, og konsekvensen kan meget vil
blive den, Kama Jokumsen forudser.
Hun har kort og godt lovet, at hun - hvis
der indgås aftale med Danmarks Lærerfor-
ening - vil arbejde for, at NAK (tjeneste-
mandsorganisationen) bliver nedlagt, og
hun vil derefter blokere for ansættelser i
sundshedvæsenet indenfor de områder,
hendes medlemmer repræsenterer. Konse-
kvenserne vil naturligvis være kaos. Men
der er logik i hendes tankegang.
AT BOMBE det grønlandske aftaleområde
ti år tilbage - eller mere - er en afskyelig
tanke, blandt andet fordi det fremkalder
minder om det forhadte fødestedskriterie,
forskellige frynsegoder for tilkaldte og
anden forskelsbehandling, der skabte uro
på arbejdsmarkedet og urimelige gnidnin-
ger og konflikt mellem de to grupper på de
enkelte arbejdspladser.
Men det er ikke desto mindre, hvad der
kan ske. Derfor bør landsstyret ikke indgå
overenskomst med Danmark Lærerfore-
ning. Og det har dens repræsentanter vel
næppe heller forestillet sig. Både Lærernes
Centralorganisation og Danmarks Lærer-
forening har for længst overgivet forhand-
lingsretten til de grønlandske organisatio-
ner, og lærerforeningen i Danmark har
oven i købet en passus i sine vedtægter om,
at medlemmer, der tager arbejde i Grøn-
land, ikke samtidig kan være medlem af
Danmarks Lærerforening.
Altså: forhandlingerne foregår i Grøn-
land mellem hjemmestyret og organisatio-
nerne.
AFTALEOMRÅDET har i en årrække
været fredet for indblanding fra danske
moderorganisationer. Og sådan bør det
være. Når Danmarks Lærerforening allige-
vel er kommet på banen med sin bombasti-
ske blokade, så hænger det sammen med,
at de fleste lærere i Grønland med NAK’s
eksklusion af Grønlands Lærerforening
mistede indflydelse på deres løn- og ansæt-
telsesforhold. Det er naturligvis en helt
uacceptabel situation, og det var den, den
danske lærerforening reagerede på.
Derfor er det også muligt at nå til enig-
hed med Danmarks Lærerforening om at få
retableret en forsvarlig repræsentation af
samtlige grønlandske lærere. Der arbejdes
allerede i hjemmestyret med en revision af
tjenestemandsområdet, som åbner vejen
for overenskomstansættelse af lærere i
Grønland. Samtidig er landsstyret villig til
i samarbejde med de grønlandske læreror-
ganisationer at finde en løsning på den
grønlandske organisationskonflikt.
Hvis dette mål kan nås i en ruf - eller der
i det mindste kan stilles stærke garantier for,
at det vil lykkes - må Danmarks Lærerfore-
ning stille sig tilfreds og ophæve blokaden,
så den ikke mere spænder ben for tilgangen
af arbejdskraft fra Danmark. For så er afta-
lesituationen igen, som den var forudsat, da
Lærernes Centralorganisation og Danmarks
Lærerforening overgav forhandlingsretten
til de grønlandske organisationer.
TILBAGE TIL FØDESTEDSKRITERI-
ET, så var det en ulykkelig ordning, der
delte befolkningen i to slags mennesker,
nogle der skulle have tillæg og frynsego-
der, og nogle der ikke skulle. Og reglen
skabte endda mulighed for, at nogle få
grønlændere var berettiget til en status som
tilkaldte med alle de fordele, dette indebar.
Direkte forhandlinger med danske orga-
nisationer vil uundgåeligt kræve en eller
anden form for fødestedskriterie eller i
hvert fald et kriterier, der definerer en til-
kaldt i forhold til en hjemmehørende.
Direkte forhandlinger med danske organi-
sationer vil betyde krav om en særlig be-
lønning for at tage til Grønland: Mere i løn,
årlige feriefrirejser, boligbidrag og hvad man
ellers kan finde på. Forskelsbehandling!
Det er et tilbageskridt. Kama Jokumsen
har ret. Der skal ikke indgås aftale med
Danmarks Lærerforening. Det grønlandske
aftaleområde skal ikke bombes tilbage i
tiden.