Atuagagdliutit - 19.05.1998, Page 6

6 • TIRSDAG 19. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Peqqinnissaqarfiit
pitsaanerpaartaat
Isumaqartoqartarpoq nakorsanngorlaat »nakorsatoq-
qatut« piginnaassuseqarneq ajortut, nakorsaqarfimmi
nakorsaaneq Lars Mosgaard isumaqarpoq
TB mindsket i
Upemavik
kommune
»Projekt Peqqik 2000 -
Upemavik« blev sat igang
i 1995 på grund af en stig-
ning i antallet af tuberku-
lose. Indsatsen blev i første
omgang primært rettet
mod Kullorsuaq, hvor der i
1994 blev fundet 21 tilfæl-
de af TB. Den massive
indsats må siges at have
båret frugt, idet man i 1997
kun fandt et enkelt tilfælde
af TB i Kullorsuaq. Gene-
relt er der ligeledes et fald
i antallet af tuberkulose i
hele Upemavik Kommu-
ne, hvor man i 1994 fandt
27 tilfælde, mens tallet var
faldet til 18 i 1997.
Indsatsen i Upemavik
kommune har været mål-
rettet mod en forbedring af
infrastrukturen, bedre boli-
ger, etablering af vandfor-
syning, bygning af service-
hus og oplysningskampag-
ner om hygiejne og sund-
hed. Bygdebefolkningen
har været den primære
drivkraft i forbedringen af
de sundhedsmæssige for-
hold i Kullorsuaq.
På et evalueringsmøde i
begyndelsen af maj, hvor
bygdebestyrelsesformænd,
formænd for bygdesund-
hedsnævnene, personale
fra sundhedsvæsenet,
kommunen og direktoratet
for sundhed og forskning
deltog, blev det besluttet,
at der i fremtiden skal
gøres en indsats inden for
forbedring af vandforsy-
ningen, renovation, stisy-
stem og boligerne.
Samtidig blev man enige
om gøre en indsats mod
selvmord og tobaks- og al-
koholmisbrug. Bygde-
sundhedsnævnene forplig-
tede sig til at sætte plane-
ren igang i deres bygd via
borgermøder og oplysning
om sundhed.
9.000 ønsker at
jage rensdyr
En status fra direktoratet
for fiskeri og fangst viser,
at der 1. maj var udsendt
9.117 girokort til jagtbevi-
ser. De 2.280 er udsendt til
erhvervsfangere og 6.837
til fritidsjægere.
Sidste år blev der
udsendt ialt 11.091 jagtbe-
viser, hvoraf 9.480 blev
betalt og dermed blev gyl-
diggjort. Sammenlignet
med 1997 vil der således i
1998 være færre personer
til at kunne søge licens til
nedlæggelse af enten rens-
dyr eller moskusokser.
Først i slutningen af maj
måned vil direktoratet
have et samlet billede af,
hvor mange personer, der
har indbetalt gebyret til
jagtbeviset pr. 1. maj, idet
man stadig venter på status
fra posthuse og banker
langs kysten.
Direktoratet gør dog op-
mærksom på, at der .fortsat
udstedes jagtbeviser. Så
folk, der endnu ikke har
meldt fangst for 1997, kan
stadig sende deres årsske-
ma, og ansøgere til et nyt
jagtbevis kan forsat søge
det via kommunen.
(LRH) - Suut tamarmik ase-
rorluinnarneqarsinnaapput
ullut marluk ingerlaneranni,
peqqinnissaqarfiullu iluani
eqqunngitsumik aalajanger-
nerup aaqqinniarnerani pif-
fissaq sivisooq atorneqartar-
poq. Taamaattumik peqqin-
nissaqarfiup eqqarsarluaq-
qaarani allanngortinnissaa
mianersuuttariaqarpoq, na-
korsaqarfimmi nakorsaaneq
Lars Mosgard Qasigianngua-
neersoq oqarpoq.
Annertuumik allannguutis-
sanik aalajangiisoqartinnagu
peqqinnissaqarfiup allan-
ngortinneqarnissaa pillugu
innuttaasut oqallinnissaat pi-
ngaartumik pingaaruteqar-
poq. Taama isumaqarpoq
Lars Mosgaard, Qeqertar-
suup Tunuani peqqinnissa-
qarfiup eqiterneqamissaa pil-
lugu suleqatigiissitami nas-
suiaammik saqqummiussisu-
mi ilaasortaasimasoq.
Lars Mosgaard isumaqar-
poq, peqqinnissaqarfiup aaq-
qissuunneqarnerata allan-
ngortinnissaa pillugu peqqis-
saartumik eqqarsartoqartari-
aqartoq, isumaqarami peq-
qinnissaqarfiup kiffartuussi-
nera nakorsaqarfinni isuma-
gineqartoq nunarsuarmi pit-
saanerpaasoq.
- Ullumikkut nakorsaqar-
finni nakorsiarnermi nakorsi-
artoq misissorneqartarpoq,
aaversittarluni, tarrarsortit-
tarluni, nakorsiartorlu na-
korsaatinik nassarluni anger-
lartarpoq. Nunarsuarmi alla-
(LRH) - Man kan ødelægge
alt på to dage, og det tager tid
at ændre en forkert beslut-
ning inden for sundhedsvæs-
enet. Derfor skal man være
varsom med at ændre på
sundhedsvæsenet uden at
have tænkt det hele godt
igennem, mener chefdi-
striktslæge Lars Mosgaard
fra Qasigiannguit.
Specielt er det vigtigt, at
der har været en folkelig
debat om ændring af sund-
hedsvæsenet, før der træffes
beslutninger om radikale
ændringer. Det mener Lars
Mosgaard, som har været
med i arbejdsgruppen, som
er fremkommet med rede-
gørelsen om regionalisering
af sundhedsvæsenet i Disko-
regionen.
Lars Mosgaard mener,
man specielt skal tænke sig
godt, inden man ændrer på
strukturen i sundhedsvæse-
net, fordi han mener, at den
primære sundhedstjeneste,
som er det distrikterne i det
daglige foretager sig, er den
bedste i verden.
ni taamaattunik nassaassa-
qarnerpa, Lars Mosgaard a-
perivoq, erseqqissaatigalugu
ineriartorneq akerlerinngin-
namiuk, ineriartornerli eq-
qarsarluarluni ingerlanne-
qartariaqartoq.
Qitiusumik
- Isumaqatigaara pilattaasar-
neq qitiusumi ingerlanneqar-
sinnaammat. Akerlianik pi-
si nnaatitaaffiusariqarpoq
naartusup najukkamini mi-
sissomeqartamissaa. Isuma-
qatigaaralu nakorsaqarfinni
nakorsanik nalinginnaasu-
mik sulisunik atorfinitsitsiso-
qarnissaa. Isumarlu tamanna
nutaajunngilaq. Ineriartor-
nerli aallartissanngilarput
nunarsuarmi peqqinnissaqar-
fiit pitsaanersaannik aseror-
terisussaq - tammanna
eqqarsaatigilluaqqaarnagu,
Lars Mosgaard oqarpoq.
Qeqertarsuup Tunuani
peqqinnissaqarfiup eqiter-
neqarnissaa pillugu nassuia-
ammi Lars Mosgaard-ip i-
kinnerussuteqartut oqaase-
qaataat ilanngutitissimavaa.
- Inuinnaat naalakkersue-
qataanerat illersugaraara.
Peqqinnissaqarfiup qanoq pi-
nissaa pillugu innuttaasut
oqalliseqataanissaat isuma-
qarpunga pingaaruteqartoq.
Taamaattumik ikinnerussute-
qartut oqaaseqaataat nassuia-
ammut ilanngutitissimavara.
Tamanna pillugu oqallisis-
sanngippata tamatumani tek-
nikerit aalajangiisuussapput,
- Når man i dag går til læge
i distrikterne bliver man
undersøgt, der kan tages
blodprøve, røngtenfotografi-
er og patienten kan gå hjem
med medicin i hånden. Hvor
i verden finder man ellers
det, spørger Lars Mosgaard,
som understreger, at han ikke
er imod udvikling, men at det
bør gøres med omtanke.
# Noget centralt
- Jeg er enig i, at kirurgi kan
centraliseres. Tilgengæld
burde det være en rettighed,
at gravide bliver undersøgt,
hvor de bor. Og jeg er enig i,
at der skal ansættes almen-
praktiserende læger i distrik-
terne. Det er nu heller ikke
nogen ny tanke. Men vi skal
ikke sætte en udvikling
igang, som ødelægger ver-
dens bedste primære sund-
hedssystem - ikke uden vi
har tænkt os ordentligt om,
siger Lars Mosgaard.
Lars Mosgaard har fået
indføjet en mindretalsudta-
lelse til redegørelsen om
regionaliseringen af sund-
hedsvæsenet i Diskoregio-
tamannalu naammaginama-
vianngilaq.
- Imaassinnaavoq tekni-
kerit inassutigisaasa assingi-
nik innuttaasut aalaj angertut.
Tamanna ilisimaneqarsin-
naanngilaq. Kisiannili innut-
taasut oqallinneratigut nuna
tamakkerlugu politikerit
naammaginartumik aalaja-
ngernissaminnut tunngavis-
saqalissapput. Imaassinnaa-
voq tamanna narrutsaatigine-
qarsinnaasoq, piffissarlu si-
visooq atorneqassasoq. Inu-
innaalli naalakkersueqataa-
nerat taamaappoq. Piffissaq
sivisooq atorneqartarpoq, ki-
siannili aalajangemerit ajun-
ngitsuusarput, allannguutillu
sivisunerusumik atuussin-
naallutik.
Eqqunngitsumik
aalaj angerneq
- Siornagut takusareersima-
varput aalaj angemerit innut-
taasunit tapersersorneqan-
ngitsut allanngortinneqartar-
nerat. Niuernerup iluani i-
maassinnaavoq eqqunngitsu-
mik aalajangernerup allan-
ngortinneqamera, aningaasat
aalajangiisuusarmata pissut-
sit ilorraap tungaanut saatin-
neqarnissaannut. Peqqinnis-
saqarfiup iluani eqqunngitsu-
mik aalajangernerup pissutsit
tamaasa ullut marluk ingerla-
neranni aserorsinnaavai, eq-
qunngitsumillu aalajangerne-
rup iluarsiniarnera ajorna-
kusoortorujusuussaaq, Lars
Mosgaard isumaqarpoq.
nen.
- Jeg er demokrat. Jeg
synes det er vigtigt, at
befolkningen er med til at
drøfte, hvad der skal ske med
sundhedsvæsenet. Det er der-
for jeg har fået indføjet en
mindretalsudtalelse. Hvis
ikke befolkningen får lov at
debattere dette, så får vi
beslutninger truffet af tekno-
krater, og det er ikke rime-
ligt.
- Det kan da godt være, at
befolkningen når frem til
samme beslutning, som tek-
nokraterne anbefaler. Det er
ikke til at vide. Men en fol-
kelig debat giver landspoliti-
kerne et rimeligt grundlag
for at træffe gode beslutnin-
ger. Det kan godt være det er
irriterende, og at det vil tage
tid. Men sådan er demokrati.
Det tager tid, men beslutnin-
gerne bliver gode og ændrin-
gerne dermed mere langvari-
ge.
Forkert beslutning
- Vi har før set, at beslutnin-
ger uden folkelig opbakning
Qasigiannguit nakorsaqarfi-
anni nakorsaaneq Lars Mos-
gaard: - Peqqinnissaqarfiup
aaqqissuunneqarnerata
allanngortinnissaa pillugu
innuttaasut oqalliseqataasa-
riaqarput.
Chefdistriktslæge i Qasigi-
annguit, Lars Mosgaard: -
Befolkningen bør være med i
en debat om ændringen af
strukturen i sundhedsvæse-
net.
- Isumaqartoqartarpoq ul-
lumikkut nakorsanngorlaat
qanga uagut nakorsanngorat-
ta aaqqiivigisinnaasavut aaq-
qiivigisinnaanngikkaat, Lars
Mosgaard oqarpoq.
- Kalaallit Nunaannut tik-
ikkama pilatassamik siniler-
sitsisinnaanngilanga. Ullu-
mikkut taamaaliorsinnaavu-
nga. Tamatumani apeqqu-
taammat ajornartorsiutinik
aaqqiisinnaaneq. Ullumikkut
isumaqartoqartarpoq nakor-
sat suliaminnut kakkalluin-
naqqissaartuusariaqartut.
Nakorsat sunik sapinngisa-
qarnissaannik isuma ullu-
mikkut allanngorsimammat,
Lars Mosgaard oqarpoq.
har måttet ændres. Inden for
forretningsverdenen kan det
måske nok lade sig gøre at
ændre en forkert beslutning,
fordi der er penge, som sør-
ger for, at tingene igen kom-
mer på rette kurs. Inden for
sundhedsvæsenet vil en uhel-
dig beslutning kunne øde-
lægge alt på to dage, og det
ville være vanskeligt at rette
op på en fejlslået beslutning,
mener Lars Mosgaard.
- Det er iøvrigt en forestil-
ling, at nyuddannede læger i
dag ikke kan løse de samme
problemer, som vi kunne
løse, da vi blev uddannede i
sin tid, siger Lars Mosgaard.
- Jeg kunne heller ikke
bedøve, da jeg kom til Grøn-
land. Det kan jeg i dag. Det
er et spørgsmål om at have
evnerne til at løse problemer-
ne. Forestillingerne i dag er,
at læger skal være superspe-
cialister i det, de foretager
sig. Det er forestillingerne
om, hvad en læge skal og
kan, der har ændret sig, siger
Lars Mosgaard.
Verdens bedste sundhedssystem
Det er en forestilling, at nyuddannede læger ikke kan de samme ting, som
de »gamle«, mener chefdistriktslæge Lars Mosgaard
Nipisat suaannik
tunisineq
Nipisat amarluit suallit Nia-
qomaarsunni Ikerasaarsun-
nilu tunisaalerput. Royal
Greenland-ip ingerlappaa,
aalisarnermut pisortaqar-
fiups misileraalluni aalisar-
titsinera AMIS suleqatiga-
lugu. Misileraalluni aalisar-
titsisut suannik immikkoor-
titerivinnik qassutinilli pis-
sarsisitsisimapput, Maniit-
sumilu aalisartunik sungi-
ussisimalluartumik ikior-
teqarput. Atortut pillugit
aalisartut ilitsersussavai.
Aalisameq amarluit suf-
finissaasa tungaannut i-
ngerlanneqassaq, misilit-
takkat malillugit junip naa-
lemerani pisarpoq.
Niaqornaarsunni, Ikera-
saarsunni, Attumi Kanga-
atsiamilu suannik tunisiso-
qarsinnaavoq, nipisat sua-
annik suliarinnissinnaa-
soqartillugu.
Indhandling af
rognbærenae
hunner
Indhandlingen af rognbæ-
rende stenbiddere er be-
gyndt i Niaqomaarsuk og
Ikerasaarsuk. Indhandlingen
er etableret i Royal Green-
lands regi i samrbejde med
forsøgsfiskerigruppen
AMIS under direktoratet for
fiskeri. Forsøgsfiskerigrup-
pen har anskaffet rognsepa-
ratorer og stenbidergam til
begge steder, og det er sket
med assistance fra en erfaren
fisker fra Maniitsoq. Han vil
instruere de lokale fiskere i
brugen af redskaberne.
Fiskeriet vil kører indtil
hunnerne gyder, og det
sker erfaringsmæssigt i
slutningen af juni måned.
Indhandling af rogn vil
være mulig i Niaqomaar-
suk, Ikerasaarsuk, Attu og
Kangaatsiaq så længe ka-
paciteten ti bearbejdelse af
stenbiderrogn er til stede.
9.000-it
tuttuniarasupput
Aalisarnermut piniarner-
mullu pisortaqarfiup nalu-
naarutigaa piniarnermut
allagartanut akiliutissat 1.
maj 9.117-init nassiunne-
qarsimasut. 2.280-it inuus-
sutissarsiutigalugu piniar-
tunut, 6.837-t saniatigoo-
ralugu pinialuttartunut.
Sioma allagartat katillu-
git 11.091-it nassiunneqar-
put, taakkunannga 9.480-it
akilerneqarlutik, atorsin-
naallutillu. 1997-imut na-
leqqiullugu 1998-imi ikin-
nerit tuttunniarnissamut
umimmanniarnissamul-
luunniit qinnuteqarsin-
naapput.
Aatsaat maj qaammat
naalerpat pisortaqarfiup
paasisinnaavaa inuit qassit
allagartartaamiarlutik 1.
maj akiliisimanersut, suli
allakkerisarfinnit aningaa-
serivinnillu akiliutit nalu-
naarsomeqameri utaqqine-
qarmata.
Pisortaqarfik ilisimatit-
sivoq suli piniarnermut
allagartalersuiuartoqartoq.
1997-imi pisat suli naluna-
arsorsimanngikkaanni nas-
siunneqarsinnaapput, pini-
amermullu nutaamik alla-
gartartaarusuttut suli kom-
munitik aqqutigalugit qin-
nuteqarsinnaapput.