Atuagagdliutit - 08.10.1998, Síða 2

2 • TORSDAG 8. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnormut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teiiamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Ussiataarineq
TAKORNARIAQARNEQ pillugu nas-
suiaat tassaavoq naalakkersuisunut ilaa-
sortat tamanut saqqummiuttagaanni
manna tikillugu tutsuiginannginnersat
ilagaat. Taama ajortigisumik uagut suli
naammattoorsinngilagut. Taamaattoqar-
simagaluarpammi aamma taam amiilaar-
nartigisimassagaluarpoq.
Takomariaqameq pillug nassuiaat sa-
paatip akunnera kingulleq quppememi
marlunni uparuaaffigaarput. Ullumikkut
qupperneq 7-mi nunatsinni takomariar-
titsinermi kisitsisit itisileqqippagut, ta-
matumuunattaaq paasissutissat upper-
namerit uparuanngitsuunngilagut.
Sulisa-p oqallissaarutaani Kalaallit
Nunaanni inuussutissarsiornermi angu-
niakkat pilersaarutillu takomariaqameq
pillugu paasissutissani Kalaallit Nu-
naanni Naatsorsueqqissaartarfiup kisitsi-
saatai atorneqarput. Tamakku saniatigut
takomariaqarnerup periarfissai pitsaasu-
nik nalilerpaat, inuussutissarsiullu ukiup
ilaani ingerlanneqartartoq ajunnginne-
rusumik nalilerpaat. Taamaakkaluartoq
oqallissaarummik aaqqissuisut Peter
Grønvold Samuelsenip takorluugai ino-
rujussuangaatsiarpaat.
Kialluunniit saperluinnarpaa. Takoma-
riameq pillugu nassuiaammi suli eqqar-
tuivoq nunat allat aningaasaannik milli-
ard kronit affaannik iluanaarutissat (ani-
ngaasarpassuupput - aaqq.) ukiualun-
nguillu ingerlanerini ukioq kaajallallugu
suliffiit 3.500-t pilersinneqartussat.
Mannami tikillugu ingerlalluarpoq,
oqarpoq. Ulloq manna tikillugu suliffiit
1.500 pilersereersimapput - takomaria-
qamerup nalaani piffissaq tamaat sulisut
6.000-it nalingi - ukiullu tamaasa takor-
narissat 16.000 aamma 25.000-it akor-
nanni tikittalereersut.
Naatsorsueqqissaartarfik kisitsisit al-
larluinnamjussuit saqqummiuppai. Man-
na tikillugu angusat piinnamagit, aam-
mali anguniakkatut siunniussat pillugit.
SALLUNEQ eqqunngitsuliomerlu ajor-
luinnartuupput. Pingaartumik sammisat
landskarsimit tapiissuteqarfiungaartartut
pillugit, akileraartartut akiligaat. Pisuus-
suteqartunut sakkortuumik kinguneqar-
tariaqarpoq - soorunami soraarsillugit,
peqqutissaqarpallu annertunerusumik
pillugit.
Inuilli pineqaatississagaanni ilisimasa-
riaqarpaat kukkusumik iliorsimallutik.
Imaassinnaavoq taama ajortigisumik
kinguneqarnissaa siunertaasimanngit-
soq:
Takomariameq pillugu nalunaarusiaq,
Peter Grønvold Samuelsenip nassuia-
ateqamerminut tunngavigisaa, qulaman-
ngilluinnartumik asuleemermik siuner-
taqarsimassaaq. Kisitsisimmi tamanut
saqqummiussanit - uppemamerusunit -
Nunatsinni Naatsorsueqqissaartarfiup
kisitsisaataanit allaanemjussuupput, na-
lunaarusiamillu suliarinnittut naalakker-
suisumut nassiussimavaat uanniaannaar-
Et narrespil
TURISMEREDEGØRELSEN ER et af
de mest utroværdige officielle dokumen-
ter, et landsstyremedlem til dato har
uddelt. Vi er i alt fald ikke hidtil faldet
over noget, der var værre. Og det ville da
også være uhyggeligt, hvis det havde
været mulligt.
Sidste uge brugte vi hele to sider af på
en kommentar til turisme-redegørelsen. I
dag går vi på side 7 yderligere i dybden
med den grønlandske turismes tal og kan
heller ikke denne gang dy os for at give
de mere nøgterne data nogle ord med på
vejen.
Sulisa’s debatbog om mål og strategi-
er i den grønlandske erhvervsudvikling
bygger for turismens vedkommende på
data fra Grønlands Statistik. Derudover
stiller den sig meget positivt til turis-
mens muligheder og giver dette sæso-
nerhverv en god portion mere, end det
fortjener. Alligevel når redaktionsgrup-
pen ikke Peter Grønvold Samuelsens
visioner til sokkeholderne.
Ham kan ingen hamle op med. I sin
turismeredegørelse taler han fortsat om
en valutaindtjening på en halv milliard
kroner (det er forfærdelig mange penge -
red.) og 3.500 helårs arbejdspladser
indenfor en overskuelig årrække.
Indtil videre går det nemlig godt, siger
han. Vi skulle allerede være oppe på
1.500 helårsværk - noget, der svarer til
6.000 fuldtidsbeskæftigede i turistsæso-
nen - og der skulle angiveligt komme
mellem 16.000 og 25.000 turister hertil
hvert år.
Tallene fra Grønlands Statistik siger
noget helt, helt andet. Ikke bare om de
hidtidige resultater, men også om de
opstillede mål.
LØGN OG usandhed er noget helt for-
færdeligt noget. Især i en målestok, der
udløser store landskassesubsidier, hentet
ud af lommerne på skatteyderne. Det bør
få alvorlige konsekvenser for de skyldi-
ge - først og fremmest naturligvis fyring,
men måske endda noget mere, hvis der
var hjemmel til det.
Men for at dømme folk, skal de jo
have været vidende om, at de har gjort
noget forkert. Og måske var det slet ikke
meningen, at det skulle gå så galt:
Turismerapporten, som Peter Grøn-
vold Samuelsen har bygget sin turisme-
redegørelse på, har efter al sandsynlig-
hed været ment som en spøg. Tallene er
jo så himmelråbende anderledes end de
officielle - mere realistiske - tal fra
lugu. Qularutigisimagunanngilaat nunat
allamiut aningaasaataannik iluanaarutis-
sarsuartut takomariarpassuamillu tiker-
artoqarujussuarnissaanik eqqarsaater-
suutit ingasalluinnartut ingerlaannarluni
paasissagai. Paaseriarpagit niuutiinna-
lerlutik illarujussuarsinnarlutik nalu-
naarusiaq eqqortoq ilumoortorlu tunni-
ullugu, taanna kisitsinik tutsuiginame-
rusut piviusunik ilumoortunik aallaavi-
linnik imalik.
Taamalli pisoqanngilaq. Peter Grøn-
vold-ip kisitsisit maluginngilai, nalu-
naarullu nassuiaatinngorlugu allallugu,
inatsisartunut tamanullu nassiuppaa, su-
leqatigiissitat naqqiiniarlutik suli qisua-
rianngitsut.
Iasilaraluttuarli! Ajorluinnarpoq.
Maannalu suleqatigiissitat oqarnissa-
minnut qunulerput tunniussartik quia-
saarniutaannaasoq, oqarunimmi Peter
Grønvold kamassaaq - qulamanngitsu-
millu partiit nassuiaatip atorsinnaan-
ngitsutut asuleernertut avoqqaarinnin-
nissaminnik piareersaleruttorlutik, taan-
nami arlaannilluunniit aalajangemissa-
nut tunngavigineqarsinnaanngilaq.
Qulamanngitsumillu aalajangertoqas-
sanngilaq. Greenland Tourism tapiiffigi-
neqassanngilaq, takomariartitsinerinnar-
mik sulialinnut tapiissuteqartoqassan-
ngilaq. Akileraartartut akiligaannik Nu-
natsinnut takomariartitsisoqassanngilaq.
Hurra.
Grønlands Statistik, og arbejdsgruppen
bag rapporten har formentlig fremsendt
den til landsstyremedlemmet for at tage
pis på ham. De har været helt sikre på, at
han straks ville opdage de vanvittige
påstande om valutaindtjening og turi-
stinvasion. Og så ville de have slået sig
på lårene af grin og stukket ham den rig-
tige rapport med de beskedne tal, som
tager udgangspunkt i virkeligheden.
Men sådan gik det ikke. Peter Grøn-
vold hæftede sig ikke ved tallene og
skrev rapporten sammen til en rede-
gørelse, der blev sendt ud til Landsting
og offentlighed, før arbejdsgruppen kun-
ne gribe ind.
Og ups! Det var ikke så godt. Nu sidder
arbejdsgruppen og tør ikke sige, at det
hele bare var for sjov, for så bliver Peter
Grønvold tosset - alt imens partierne for-
håbentlig forbereder sig på at hegle rede-
gørelsen igennem som en gang værdiløst
bras, der ikke kan danne grundlag for
beslutninger af nogen som helst art.
Og derfor træffes der forhåbentlig
ingen. Ingen tilskud til Greenland Tou-
rism, ingen subsidier til rene turistforeta-
gender. Ingen skatteborgerfinansieret
turisme til Grønland.
Hurra.
PEQQUSERLUNNEQ soorunami aam-
ma piaaraluni pisinnaavoq. Taamaatto-
qartilluguli malunnanngilaamerusumik
iliortoqartarpoq. Arlaat salloqittaatigalu-
gu saqqummiunniaraanni ingasaassina-
veersaarluni suliarisariaqarpoq, taa-
maanngippat malugineqassaaq. Paasine-
qassaaq.
Taamaattumik upperivallaanngilarput
peqquserlulluni iliortoqarsimasoq. Up-
periuminaatsipparput suleqatigiissitat,
amerlanerit takomariartitsinermik sulial-
lit (pisortat tapiissuteqamissaannik ator-
fissaqartitsisut) salloqittaaniartut takor-
nariartitsineq aningaasarsiorfiusoq pit-
sak, piviusunit pitsaanerusoq. Taamal-
luunniit isumaqartinniaraluarunitigut,
Inatsisartut akileraartartullu salloqittas-
sallugit saperpaat, takornariartitsineq
inuussutissarsiutitut tunngavissaasoq
patajaatsoq. Taamaaliorunimmi inuit
uukapaatillugit aningaasaliisinniarsaris-
savaat, annaasassaannik, aammattaarlu-
mi landskarsi (paasiuk: akileraartartut-
aaqq.).
Asuleerneruvorli ingasappallaartoq.
Kanngunaannarlunili narrujuumminar-
poq naalakkersuisunut ilaasortaq »nipi-
lersoqataalu« sassarusunngimmata, poli-
tikerillu ussiataarinermik suli paasinnil-
lutik maluginninngitsut tammartitaanis-
saannit aniguisillugit.
BEDRAG kan naturligvis også være for-
sætligt. Men så plejer man at gøre det
lidt mindre iøjnefaldende. Hvis man skal
snyde et eller andet igennem, så skal det
gøres med et rimeligt mådehold, for
ellers bliver man opdaget. Og så er alt
tabt.
Derfor har vi svært ved at tro, at der
virkelig er tale om svindel og humbug.
Vi kan dårligt tro, at arbejdsgruppen, der
hovedsageligt består af turistfolk (som
godt kan bruge noget støtte fra det
offentlige), prøver at få det til at se ud,
som om turismen er en bedre forretning,
end den egentlig er. Selvom de måske
godt vil have os til at tro det, så ville de
ikke turde bilde Landstinget og skattey-
derne ind, at vi i turismen får en solid
erhvervssøjle. På den måde ville de jo
lokke folk ud i investeringer, som de vil-
le tabe på, og landskassen (læs skattey-
derne - red.) ligeså.
Der er altså tale om en grovkornet
spøg. Det er bare skammeligt, at lands-
styremedlemmet og hans backing-group
ikke kommer ud af busken og hjælper de
politikere, som endnu ikke har opdaget
narrespillet, ud af vildfarelsen.