Atuagagdliutit - 08.10.1998, Blaðsíða 32

Royal Greenland Danmark
imi tunisassiorfia ilavoq
Raajanik lagilinnik tunisassiornermi Euro-
pami sullitat qaninnissaat pisariaqarpoq
(LMK) - Royal Greenland
23,5 millioner koruunit nal-
inginut nutarterinermigut
maanna Europami raajanik
qalerualinnillu nioqqutissi-
ortut annersaattut inissisi-
manerminik piorsaavoq.
Suliffissuup Glyngøre-mi
Danmarkimiittumi tunisas-
siorfianut aningaasaliissutit
atomeqarput, taamaalilluni-
lu raajanik lagilinnik
nioqqutissiomeq marloriaa-
taa sinnerlugu annertusissa-
aq, ukiumut 2.000-iniit
tonsiniit 4.500 tonsinngus-
sallutik.
Tunisassiorfik nutaaq
pingasunngornermi oktobe-
rip arfineq aappaani Royal
Greenlandip pisortaanerata
tullianit Lars Emil Johan-
sen-imit aamma siulersuisu-
nut siulittaasup tullianit
Uffe Ellemann-Jensen-imit
ammarneqarpoq.
Royal Greenland-ip paa-
sissutissiisartua Hagen
Højer Christensen oqaluttu-
arpoq tamakkuninnga
nioqqutissiomeq pisiartunut
qanittumi ingerlatissallugu
pisariaqartoq.
- Suliareqqinneqartartut
tassaapput raajat qalipaa-
jakkat qerititat, Kalaallit
Nunaata imartaani pisat.
Tunisassiorfiup immikkoor-
tortartaavata nutaaliaasunik
immikkullu ineriartortitanik
atortorissaarusersorneqar-
neratigut inuussutissanik
nioqqutissiomermi minguil-
lisaarnissamik piumasaqa-
atit nutaanerpaat maleruar-
neqarput, paasissutissiisar-
fik ilisimatitsivoq.
Hagen Højer Christensen
nangilluni nassuiaavoq, tek-
nikkikkut atortissaarutit
nutaat aammattaaq Royal
Greenland-ip avatangiisinik
aserutsaaliorneqarnissaan-
nik pingaartitsineranut
ersersitsisuusut. Aalisakkat
qaqinneqarneriniit nerisas-
satut sassaalliutigineqarnis-
saannut iliuutsit tamarmik
sapinngisamik immami
uumasut nungutsaalior-
neqarnissaannut mianersuu-
tigineqarnissaannullu naa-
pertuuttuusariaqarput.
- Imaappoq, Royal Gre-
enlandip nioqqutissiat pitsa-
assuunissaannik piumasai
inuussutissalerinermi
pisortat piumasaannit
sukannernerujussuupput,
Hagen Højer Christensen
oqarpoq.
Royal Greenland åbner nyt
fabriksanlæg i Danmark
Produktion af lage-rejer forudsætter
nærhed til kunder i Europa
(LMK) - Med en investering
på 23,5 million kroner
udbygger Royal Greenland
nu sin position som Europas
største producent af rejer og
skaldyr. Millionsatsningen
foretages i koncernens fabrik
i Glyngøre i Danmark og
indebærer mere end en for-
dobling af virksomhedens
produktion af lage-rejer fra
2.000 til 4.500 tons årligt.
Åbningen af det nye fa-
briksanlæg som skete onsdag
den 7. oktober blev foretaget
af vicekoncemchef i Royal
Greenland Lars Emil Johan-
sen sammen med næstfor-
mand i koncernens bestyrel-
se Uffe Ellemann-Jensen.
Hagen Højer Christensen
fra Royal Greenlands infor-
mationsafdeling fortæller, at
produktionsformen kræver
geografisk nærhed til kunder-
ne.
- Det drejer sig om et højt-
forædlet produkt, baseret på
isede, pillede rejer direkte fra
de grønlandske farvande.
Det nye fabriksanlæg imøde-
kommer med sin indretning
og specielt udviklede maski-
ner de nyste krav til hygiejne
indenfor moderne fødevare-
produktion, oplyser informa-
tionsafdelingen.
Hagen Højer Christensen
forklarer videre at, den nye
teknologi samtidig markerer
Royal Greenlands grønne
strategi, der i alle led af pro-
duktionen - fra fangstøjeblik-
ket til færdigvaren serveres -
sikrer, at der tages størst
mulige hensyn til biologien i
havene. Samtidig gennem-
føres maksimal kvalitetskon-
trol i alle dele af produkti-
onsprocessen.
- Sagt på en anden måde
ligger Royal Greenlands
kvalitetskrav til sig selv langt
over de krav, som stilles af
fødevaremyndighedeme, si-
ger Hagen Højer Christen-
sen.
Ujaqqanik
nuisitsisoqaqqilerpoq
Sanaartornermik Ilinniarfik ukioq manna aammaloorluni
ujaqqanik soqutigisalinnut nuisitsiffiussaaq
SISIMIUT(LMK) - Ujaqqa-
nik katersisartut, ujaqqanik
pinnersaatissanik silisisartut,
ukkusissanik qiperuisartut
soqutiginnittullu allat ukioq
mannattaaq ujarappassuit
Kalaallit Nunaanneersut nu-
nanillu allaneersut, taakkulu
periarfissarititaat pillugit ka-
tersuunnissamut, niueqati-
giinnissamut, paarlaateqat-
taanngissamut isumassarsio-
qatigiinnissamullu periarfis-
saqalerput.
Ujaqqanik nuisitsinissaq
oktoberip 31-iani novembe-
rillu aallaqqaataani ingerlan-
neqartussaq pillugu nuisitsi-
nermi pisortaq Bjarne Ljung-
dahl oqaluttuarpoq, ujaqqa-
nik sunilluunniit soqutigin-
nittut amerlaqisut, aammat-
taaq Kalaallit Nunaanni.
- Pingaartumik nunani a-
vannarlemi soqutiginninneq
annertuvoq, piffissarlu unga-
sissoq isigalugu nunarsuup
sinneranut aatsitassanik ujaq-
qanillu pinnersaasiassanik
nuisitsinissamut nukinnik pi-
lersitsisoqartariaqarpoq, Bjar-
ne Ljungdahl oqaluttuarpoq.
- Ullumikkut Kalaallit
Nunaanni pinersaasiarine-
qartartut amerlanersaat ta-
kornarissanut najukkamilu
inunnut, Kalaallit Nunaanni
pigisanik immikkoorutilin-
nik eriaginnittunut tunilertor-
neqartarput, tuniniaanerli an-
nertusineqangaatsiarsinnaa-
voq. Taamaakkaluartoq ta-
makkiisumik isigalugit nuna-
nut allanut naleqqiullugit a-
kisunerusinnaasarput, ta-
mannalu pingaartumik Ka-
laallit Nunaanni akissarsia-
qassusermik tamakkiisumik
peqquteqarpoq.
Kaaviiaartitat
amerlissapput
- Sioma nuisitsinermi pisiat
tunisallu kaaviiaartitsiffiu-
ngaatsiarput, ukioq mannali
tamatuma qaffariangaatsiar-
nissaa ilimagaarput, inuia-
qatigiinni soqutiginninneq a-
taatsimut isigalugu annertu-
sisimammat.
Bjarne Ljungdahl tamatu-
munnga ilanngullugu oqalut-
tuarpoq, Kalaallit Nunaata
qaqqaani ujaqqanik pinner-
saasiassanik nutaanik nas-
saartoqamissaa neriuutigine-
qartoq. Maannamut Narsa-
miit Tugtupit, Nuummiillu
Nuummit aamma Grønlan-
dit, Uummannamiit Krysop-
ras, Qeqertarsuarmiit aligoq,
Sisimiuniit Cordierit, Qaqor-
tumiit Røgkvarts aamma
Amazonit, Maniitsumiit La-
zurit, Narsamiit Qaqortumiil-
lu Qaqortoqit kiisalu Kangi-
linnguaniit Narsamiillu So-
dalit tuniniagaallutillu pin-
nersaasiarineqartarput. Taak-
kunani nutaartaavoq Avaner-
suup eqqaanit pissarsiarine-
qarsinnaasoq Agat aappalu-
Stenmesse igen
ngusersoq.
Aammattaaq nuisitsinermi
ujaqqat suliarineqanngitsut
taamatullu pinnersaasiat aki-
vii pillugit paasisaqartoqar-
sinnaavoq. Sinerissamit saq-
qummersitsisussat niuerute-
qartussallu 16-18-it peqataa-
nissaat ilimagineqarput, inu-
illu 450-500-t takkunnissaat
naatsorsuutigineqarluni.
O
Nunatsinni ujaqqanik
niuffatsitsineq tullia
I vt
%

Uf

&
■ m
Ahm
y
2. GRØNLANDSKE
STENMESSE
31. OKT. - 1. NOV. 1998
Sisimiuni ujaqqanik nuisitsinerit aappaanni ujaqqat sulia-
rineqanngitsut taamatullu pinnersaasiat akivii pillugit paa-
sisaqartoqarsinnaavoq.
Sanaartornermik Ilinniarfik afholder igen På den 2. stenmesse i Sisimiut vil man få indtryk af et reelt
i år stenmesse for stenfolket prisleje for såvel råsten som færdiglavede smykker.
SISIMIUT(LMK) - Mine-
ralsamlere, smykkestenslibe-
re, fedtstenskunstnere og
andre interesserede får igen i
år mulighed for at samles og
handle, bytte og udveksle
ideer og erfaringer vedrøren-
de de mange sten og deres
muligheder både fra Grøn-
land og den øvrige verden.
Om stenmessen, der varer
fra 31. oktober til 1. novem-
ber, fortæller messeleder
Bjarne Ljungdahl at sten i
alle afskygninger optager
mange mennesker, også i
Grønland.
- Specielt i Norden er der
meget stor interesse, og på
langt sigt bør der være kræf-
ter, der får skabt et mineral-
og smykkestensmarked til
den øvrige verden, mener
Bjarne Ljungdahl.
- Langt de fleste af de
smykker, der i dag fremstil-
les i Grønland bliver hurtigt
solgt både til turister og til
lokale personer, som værd-
sætter de specielle ting, vi
har i Grønland, men marke-
det kan udvides betragteligt.
Der er dog en tendens til, at
vi generelt er for dyre i for-
hold til andre lande, hvilket
først og fremmest skyldes
det generelle lønniveau i
Grønland, siger Bjarne
Ljungdahl.
Stigning i omsætning
- Sidste år blev der omsat en
pæn sum i køb og salg på
messen, men vi forventer en
væsentlig stigning i år, da
interessen generelt i befolk-
ningen er stigende, fortæller
messelederen.
Bjarne Ljungdahl fortæller
videre at, der er håb om at
finde nye forekomster af
smykkestensmateriale i de
grønlandske fjelde.
- Indtil nu er salget og
fremstillingen gået på Tugtu-
pit fra Narsaq, Nuummit og
Grønlandit fra Nuuk,
Kryspras fra Uummannaq,
Rubin fra Qeqertarsuatsiaat,
Cordierit fra Sisimiut, Røg-
kvarts og Amazonit fra Qa-
qortoq, Lazurit fra Maniit-
soq, Qaqortoqit fra Narsaq
og Qaqortoq samt sodalit fra
Grønnedal og Narsaq. Det
nyeste er en pæn rødbåndet
Agat fra Thule-området,
siger Bjarne Ljungdahl.
På messen vil man også få
et indtryk af et reelt prisleje
for såvel råsten som færdig-
lavede smykker. Det forven-
tes, at der kommer 16-18 ud-
stillere og handlende med
boder fra kysten, og man reg-
ner med, at omkring 450-500
mennesker vil besøge mes-
sen.
Aqigssiaq Møller
fA(uannaarneq - Qlæde
Taalliat inoqatinik asanninnermik nittaasut.
Kaiaallisut qallunaatullu.
Qalipagartalersukkat.
Varm og medmenneskelig digtsamling på
to sprog. Illustreret med akvareller.
Qupp. 72 SIDER
AKIA, PRIS KR. 11 9,-
ATUAKKIORFIK BOX 840 • 3900 NUUK • TLF: 3221 22 • FAX: 32 25 00
KONTAKT
SECURITAS
FØR TYVEN
KONTAKTER
LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION
TLF. 32 14 21, BOX 474, 3900 NUUK