Atuagagdliutit - 13.04.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 13. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nanortalimmi fabrikki pølserpassuarnut Fabrikken kan blive en fabrik til produktion af
tunisassiorfinngorsinnaavoq, Puisimik pilersitsinissamut cocktailpølser, hvis erhvervsprojektet holder,
pilersaarusiorsimasut eqquisimassappata.
Puisi - Sulisamut oqimaatsoq?
Nanortalimmi puisip neqaanik tunisassiulernissamut Sulisap
taarsigassarsianik qularnaveeqqusiinera Sulisitsisut ernumassutigaat
(EE) - Cocktailpølset millio-
nilippassuit, puisip orsuanik
iisartagaliat milliardilippas-
suit, kineserinut milliardinut
tuniniarlugit, untritilinnik ar-
lalinnik sinneqartooruteqar-
luni.
Inuussutissarsiomeq tusar-
lugu nuannersoq. Kisiannili
Kalaallit Nunaanni Sulisitsi-
sut Peqatigiiffiat tusagas-
siuutinut allakkamini mia-
nersoqqussuteqarpoq, inger-
latsiviup aningaasanik taarsi-
gassarsiaanik qularnaveeq-
qusiinissamut, pilersaarut
naqqa tikillugu misissome-
qartinnagu.
Inuussutissarsiutinut ani-
ngaasaliisarfik Sulisa taarsi-
gassarsianut qulamaveeqqu-
seereerpoq 18 millioner ko-
ruuninik, allat aningaasaliiu-
manngimmata.
Grønlandsbanken aamma
Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk, FIH,
piumasaqarput taarsigassar-
sisitsissagunik landskarsi qu-
lamaveeqqusiisariaqartoq.
Inatsisartut qularnaveeq-
qusiinissaq itigartereersima-
vaat, ingerlatat allat ajortu-
mik misilittagaqarfiginerat
immaqa pissutigalugu. As-
sersuutigaat ilagaat Green-
land Tourism, takomarianik
angallassissummik Disko-
mik ingerlatsinermini ani-
ngaasali issut igineqartunik
annaasaqaannarsimanngit-
soq, aammali landskarsimit
taarsigassarsiaminik asuliin-
nartitsisimasoq.
Puisilli neqaanik tunisas-
siulemissamut 9,5 millioner
koruunit aningaasaliissutigi-
neqarsimapput.
Sulisitsisut Peqatigiiffiat
isumaqarpoq, Sulisa pigin-
nittumit pingaamermit Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sanit pinngitsaalineqarsima-
soq 18 millioner koruuninik
qularnaveeqqusiinissamik,
qineqqusaarnerup nalaani
naalakkersuisut siulittaasu-
annit Jonathan Motzfeldt-
imit qinnuigineqarnini malil-
lugu.
18 millioner koruunit pine-
qartut Sulisap aningaasaataa-
sa affaraat, imaluunniit 40
procenteralugit. Sulisitsisut
isumaqarput, inuussutissar-
siutinik aallartitsiniarnermi
politikerit akuliuttariaqan-
ngitsut, pingaartumik Sulisa
pilersinneqarsimammat poli-
tikerit akuliunnissaat pina-
veersaamiarlugu.
Aammattaaq Sulisami siuler-
suisut qilersomeqarsimasutut
ipput, aningaasanik iluanaar-
niarnissaq eqqarsaatigalugu
ingerlatsiviup ingerlanneqar-
nera pilersaarusiomeqartuss-
aammat, taamalu ingerlatsi-
viup aningaasaatai pigiinnar-
tillugit. Nammineq aningaas-
aatit 40 procentiinik qular-
naveeqqusiineq nammineq
aningaasaatit pigiinnarnis-
saannut qularnaarinngilaq,
naak piumasaqaatit arlallit
ilanngunneqarsimagaluartut.
Soqutiginartoq
Puisip neqaanik tunisassiu-
lemissaq Sulisitsisut Peqati-
giiffiata pissanganartutut isu-
maqarfigaa. Kisiannili ani-
ngaasaliisoqartinnagu aam-
ma qularnaveeqqusiisoqar-
tinnagu naqqa tikillugu mi-
sissuinissaq amigaataavoq.
Suliffiit marluk pineqar-
put, aappaa Nanortalimmi
aappaalu Kinami. Nanorta-
limmi suliffiik cocktailpøl-
senik tunisassiussaaq, Kina-
milu suliffik puisit orsuanik
iisartagalioifiussalluni.
Kinami suliffik ukiumi siul-
lermi 100 millioner koruu-
ninik iluanaarutaasinnaavoq.
Taamaattorli aningaasalii-
sussat amigaatigineqarput.
- Tupigusuutigisariaqar-
poq pilersaarummut taama
ajunngitsigisumut 20 millio-
ner koruuningajannik pissar-
sinissaq taama ajomakusoor-
tigimmat, sulisitsisut nutaar-
siassatut allakkaminni allap-
put.
Puisi - for stor en mundfuld for Sulisa?
Grønlands Arbejdsgiverforening er bekymret for Sulisa's
lånegaranti til sæleventyret i Nanortalik
(EE) - Millioner og atter
millioner af cocktailpølser
og sælspæk i milliarder af
kapsler, med hundrede af
millioner kroner i overskud,
det hele afsat til to milliarder
kinesere.
Det er et erhvervseventyr,
der klinger godt i vore ører.
Dog advarer Grønlands Ar-
bejdsgiverforening i sit ny-
hedsbrev mod at stille låne-
garanti til selskabet, før pro-
jektet er undersøgt til bunds.
Erhvervsinvesteringssel-
skabet, Sulisa har allerede
givet formentlig en betinget
garanti på 18 millioner kro-
ner, fordi ingen andre vil
sætte penge i det.
Både Grønlandsbanken og
Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk, FIH
forlanger en landskassega-
ranti for at yde lån.
Landstinget har ellerede af-
slået en garanti, formentlig for-
di Landskassen allerede har
brændt sig på andre fantasipro-
jekter. Det seneste eksempel er
Greenland Tourism, der ikke
bare har mistet sine bevillinger
til driften, på krydstogtsskibet
Disko, men også et lån fra
landskassen er sat over styr.
Der er dog bevilget 9,5
millioner kroner til sælpro-
jektet.
Grønlands Arbejdsgiver-
forening mener, at Sulisa bli-
verpresset til at yde en garan-
ti på 18 millioner kroner, af
hovedaktionæren Grønlands
Hjemmestyre, på baggrund
af en appel fra Landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt,
under valgkampen.
De 18 millioner kroner er
næsten halvdelen eller 40
procent af Sulisa's egenkapi-
tal. Arbejdsgiverne mener, at
politikerne skal holde sig fra
indblanding i erhvervspro-
jekter, specielt fordi Sulisa er
etableret, for at undgå poli-
tisk indblanding.
Desuden er bestyrelsen for
Sulisa bundet af, at selska-
bets drift skal tilrettelægges
på kommercielle vilkår, der
skal bevare selskabets egen-
kapital intakt. En lånegaranti
på 40 procent af egenkapita-
len, selvom der er hæftet en
række betingelser sikrer ikke
egenkapitalen.
Interessant projekt
Grønlands Arbejdsgiverne vur-
derer sælprojektet som interes-
sant. Men der mangler en gen-
nemgribende analyse, før der
kan stilles kapital og garantier.
Der er tale om to virksom-
heder både i Nanortalik og
Kina. Fabrikken i Nanortalik
skal producere cocktailpølser
og fabrikken i Kina skal stå
for spækkapsler.
Alene fabrikken i Kina kan
give et afkast på 100 millio-
ner kroner, det første år.
Men alligevel er det svært
at tiltrække investorer.
- Det er forunderligt at et
så enestående projekt har så
svært ved at skaffe knap 20
millioner kroner, skriver ar-
bejdsgiverne i deres seneste
nyhedsbrev.
Nuummi sulisut 314-t
inissaqanngillat
Ataaseq 1996-imili aasakkut
utaqqiisaagallartumik
ineqartinneqarpoq
NUUK(PM) - Ullumik-
kut Nuup Kommuneata
suliffiutaani sulisut 59-it,
suliffimminnut atatillugu
inissiamik tunineqarnis-
saminnut utaqqipput.
Taakkunannga 27-it u-
kiup affaani utaqqisimap-
put, sinneri suli sivisuner-
usumik utaqqisimallutik.
Ataaseq 1996-imili aa-
sakkut utaqqiisaagallar-
tumik ineqartinneqarpoq.
59-iusunit taakkunan-
nga ilaqutallit 35-it utaq-
qiisaagallartumik ineqar-
tinneqarput, taakkunan-
nga 13-it ilinniartitsi-
suullutik.
Taakku inissiigallartar-
finni, inissiani illunilu
utaqqiisaagallartumik i-
neqartinneqarput. Aam-
mattaaq pisortani atorfi-
linnik inissiigallartar-
nermi namminersortut i-
nissiaataat atomeqarput.
Kommunip ukiuni qa-
ninnemi sulisunut inissia-
nik sanaartornissani pi-
lersaarutiginngimmagu,
aatsaat ukioq 2000-imi
inissiat nalinginnaasumik
attartortittakkat 90-t ator-
neqalerpata utaqqisut al-
lassimaffianni allatsissi-
masut nikilaartussaapput.
Ukioq ataaseq qaangiu-
teqqippat inissiat nali-
nginnaasumik attartortit-
takkat allat 80-it naam-
massissaapput.
Taakkulu utaqqisunut
allattorsimaffimmut na-
linginnaasumut qinnute-
qartut amerlassusaat eq-
qarsaatigalugit amerla-
vallaanngillat.
Tassani inissarsiortut
1645-t allassimapput, i-
nissiamillu tunineqamis-
saminnut ukiut qulit aam-
ma aqqaneq marluk akor-
nanni utaqqisussaallutik.
Aatsaat ukioq 2000-imi inissiat 90-t nutaat
naammassineqassapput.
Først i år 2000 vil 90 nye udlejlingsboliger blive
færdiggjort.
314 i Nuuk mangler
personalebolig
En enkelt har boet i vakantbolig
siden sommeren 1996
NUUK(PM) -1 dag ven-
ter 59 ansatte i Nuup
Kommuneas institutioner
på at flytte ind i en perso-
nalebolig. 27 af dem har
ventet i et halvt år, mens
andre har ventet i længere
tid. En enkelt har boet i
en vakantbolig siden
sommeren 1996.
Af de 59 er 35 med
familie indkvarteret i
vakantboliger, heraf 13
lærere med familie.
314 offentligt ansatte i
Nuuk, som har krav på en
personalebolig, er skrevet
på venteliste.
De bor vakant rundt
omkring i indkvarterings-
ejendomme, lejligheder
og huse. Det private
boligmarked tages også
til hjælp til midlertidige
indkvarteringer til de
offentligt ansatte.
Når der ikke i de nær-
meste år ikke er planlagt
byggeri af kommunale
personaleboliger, vil der
først til komme lidt skred
i ventelisten, når der
tages 90 almindelige
udlejningsboliger i brug i
år 2000. Året efter igen
bliver 80 almindelige
udlejningsboliger færdig-
gjort.
Det er ikke mange i
forhold til det antal af
ansøgere på den alminde-
lige venteliste.
Her er 1645 opført
som boligsøgende, og de
kommer til at vente mel-
lem ti og 12 år, før de kan
få tildelt en bolig.
ASS7 FOTO: LOUISE-INGER KORDON