Atuagagdliutit - 13.04.1999, Page 22

22 • TIRSDAG 13. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Vi uddannelsessøgende - ja, vi har det godt... (?)
Kristian Kleemanrt
EVU-studerende
Qaqortoq
Der har været en del polemik
omkring os uddannelsessø-
gende op til landstingsvalget.
Jeg føler, at jeg er nødt til at
sige min mening om-kring
snakken om uddannelses-
søgende og om deres økono-
mi, da jeg er træt af, at man-
ge fremkommer med til dels
begrundelsesløse udtalelser
alene for at deltage i debat-
ten. Dette indlæg kan være
én af dem...!
Verdens højeste
uddannelsesstøtte
Når snakken falder på os
uddannelsessøgende siger
man, at vi har de bedste ud-
dannelsesbetingelser i ver-
den.
Vi har den højeste uddan-
nelsesstøtte i verden, for i
andre lande må man selv
betale og endda tage lån for
at uddanne sig. Vi kan desu-
den frit rejse til og fra uddan-
nelsesstederne foruden, at vi
bor næsten gratis.
Nå, men det er altså lan-
dets politiske beslutning.
Den beslutning, der skal gøre
sit til at lokke flere unge til at
tage en uddannelse, det være
sig grundlæggende eller vi-
deregående. Gør den nu også
det, eller er det i virkelighe-
den kun nødvendigheden af
at være uddannet, der lokker
os?
For mit vedkommende er
jeg jo gået ned under det hal-
ve i »løn«, da jeg begyndte
på min nuværende uddannel-
se.
Også høje udgifter i
dagligdagen
Men, for ikke at glemme
vores dagligdag vil jeg gerne
sige følgende:
Uanset om vi har verdens
højeste uddannelsesstøtte,
skal man tænke på, at vi har
nogle af de højeste udgifter i
vores dagligdag. Siden om-
kring 1990 har man ikke for-
højet uddannelsesstøtten. Det
til trods for, at priserne på
forbrugsvarer med mere,
sidenhen er steget konstant,
senest med de sidste prisstig-
ninger indenfor transport-
virksomheden.
Det vil sige, at vores købe-
kraft er faldet konstant gen-
nem disse år. Det betyder, at
vi kan købe mindre for de
penge vi har til rådighed.
Vi har høje udgifter til bør-
neinstitutionerne, for mit
vedkommende 72,5 % af sel-
ve uddannelsesstøtten (før
tilskud - hvad ellers - fra
min hjemkommune). Og tøj,
jamen, de koster mere end
man kan klare ud af et mikro-
budget på ca. kr. 1.000-1.500
pr. måned efter udgifter til
logi og kost, hvis man altså
er så heldig at være fælles
om bespisningen.
Dette gør det svært at møje
sig igennem dagligdagen,
især i en familie som min,
hvor jeg skal forsørge min
familie på i alt 5 medlemmer
med kr. 998 pr. måned før
leveomkostninger...!
Hvordan skal man så kun-
ne klare de øvrige, daglige
udgifter, må man spørge de
respektive og indsigtsfulde
folk, der blander sig i debat-
ten?
Hvem tjener på hvem?
Jeg skal ej forglemme, at vi
udover alt dette selv skal
betale for transporten for
vores samlevere, hvis vi skal
holde ferie om sommeren.
For ligesom at lokke flere til
at tage en uddannelse(?), har
man jo afskaffet betaling af
samlever/kone i sommerferi-
erne...!
Men, hvem betaler mon
for transportudgifterne? Se,
det er da et godt spørgsmål.
Nej, for det gør Hjemmesty-
ret da. Jeg selv er nødt til at
tage studielån fra Hjemme-
styret til at betale for som-
merferierejsen for min sam-
lever - og det med renter
efter endt uddannelse.
Hvem tjener egentlig på
hvem...?
Vi uddannelsessøgende,
ja, vi har det godt...!
Også lavere priser til os,
tak
I februar har der været en del
snak om fald i priserne for
grønlandsk proviant ved
brætsalg til pensionisterne i
Nuuk. Man har ligeledes ind-
draget de studerende i snak-
ken.
Hvorfor inddrager man
ikke bare studerende i pris-
faldet her og nu? At vi, på
samme måde som pensioni-
sterne ligefrem ikke vælter
os i med penge, ved alle og
enhver med en smule fornuft.
Der er jo også flere af os stu-
derende, der er opvokset med
grønlandsk mad i gryden,
omend ikke hverdag, så dog
mindst én gang om ugen.
Med de priser idag er det
klart, at vi ikke har råd til at
spise grønlandsk.
I øvrigt vil det have en
positiv effekt på fangsten,
hvis man lader markedspri-
serne regere, det vil sige lade
udbud og efterspørgsel be-
stemme priserne og ikke den
kunstige pris. Der vil blive
efterspurgt mere grønlandsk
mad, og det vil i sig selv
medvirke til, at det bliver
mere interessant i mere end
én forstand at være fanger.
Man vil dermed kunne
sige: »Spis grønlandsk« med
et virkeligt grundlag. Fangst
er jo trods alt vores kulturel-
le baggrund.
Mit sure opstod.
Og et surt opstød til sidst: Jeg
vil gerne sige til alle de kloge
folk, der gerne vil udtale
noget om procenttal i medi-
erne, eksempelvis via Qano-
rooq, at en stigning fra 50
procent til 75 procent i fuld-
førte uddannelser indenfor
de næste to år, hvilket jeg i
øvrigt finder er ren utopi, at
den slet ikke er 25 procent.
Prøv at regne efter...!
Med håb om en god debat
i fremtiden, hvad angår vores
- de uddannelsessøgendes -
forhold.
Nuup Kommunea
PISORTAQ
paaqqinnittarfimmut ”Umiaq”-mut
Paaqqinnittarfimmi »Umiaq«-mi pisortatut
atorfik sapinngisamik piaartumik isumaqati-
giissuteqarnikkulluunniit sulilersussamik
inuttassarsiorneqarpoq.
Paaqqinnittarfik »Umiaq« Nuussuarmi inis-
sisimavoq.
Meeqqanut 60-inut 3-niit 14-inut ukiulinnut
naatsorsuussaavoq, meeqqerivimmi gruppi-
nut 3-nut fritidshjemmimilu gruppimut ataat-
simut agguataarsimasunut. Sulisunik 15-inik
sulisussaqartinneqarpoq, tamatumalu sania-
tigut meeqqanut innarluutilinnut støtteperso-
ninik atorfeqartoqarpoq.
Atorfiup imarisai:
- meeqqat, sulisut angajoqqaallu, aammalu
siulersuisut kommunillu akornanni ulluin-
narni sulinermi malunaatilimmik pisortaa-
neq
- suliatigut pisinnaasaqarneq, aalajangiisin-
naassuseqarneq
- ammasuuneq, suleqatikkuminartuuneq,
unneqqarissuuneq takorruuisinnaanerlu
- paaqqinnittarfimmi pisortatut allaffissor-
nikkut aqutsinikkullu misilittagaqarneq,
pitsaassaqaaq ukiumi ataatsimi pikkoris-
sarsimanermik ilaqartinneqarpat
- oqaatsitigut allakkatigullu ersarissumik
saqqummiussisinnaaneq
- paaqqinnittarfiup pitsaassutsimik ineriar-
tortitsineranik ingerlatseqqiineq
Neqeroorutigaavut:
- sulisut pikkorissut suleqatigiilluartut
- siulersuisut eqeersimaartut paasinnilluar-
tullu
- angajoqqaat ilakkuminartut paasinnittullu
Erseqqinnerusumik paasissutissat pissarsia-
rineqarsinnaapput pisortaagallartumut Dina
Hosiassen-imut tlf. 327004-mut imaluunniit
perorsaanermut siunnersortimut Agga Lund-
imut tlf. 323377 lokal 262-imut saaffiginnil-
luni.
Inuttassarsiuguq nr.222/99
LEDER
til institutionen “Umiaq”
Ved institutionen “Umiaq” er en stilling som
leder ledig til besættelse snarest muligt eller
efter nærmere aftale.
Institutionen »Umiaq« er beliggende ude i
Nuussuaq.
Normeringen er på 60 børn i alderen 3-14 åri-
ge, fordelt i 3 børnehavegrupper og 1 fritids-
hjemsgruppe. Personalenormeringen er på 15
medarbejdere, derud over er der et antal støt-
tepersoner til handicappede børn.
Jobprofil:
- være synlig som leder i det daglige arbejde
blandt børn, personale og forældre, besty-
relsen og kommunen
- være faglig kompetent, kunne træffe
beslutninger
- være åben, samarbejdsvillig, ærlig og visi-
onær
- have administrativ og ledelseserfaring som
inst. leder, gerne suppl. med årskursus
- kunne formulere sig klart og tydeligt både
mundtligt som skriftligt
- fortsætte inst. kvalitetsudviklingsprojekt
Tilbydes:
- en god og samarbejdende personalegruppe
- en aktiv og positiv bestyrelse
- imødekommende og forstående forældre
Yderligere oplysninger kan fås ved henven-
delse til fg. leder Dina Hosiassen på tlf.
327004 eller pædagogisk konsulent Agga
Lund tlf. 323377 lokal 262.
Stillingsopslagsnr. 222/99
PISORTAP TULLIA
meeraaqqerivimmut
Amaat-mut
Meeraaqqerivimmi Amaat-mi pisortap tullia-
tut atorfik sapinngisamik piaartumik isu-
maqatigiissuteqarnikkulluunniit sulilersussa-
mik inuttassarsiorneqarpoq.
Meeraaqqerivik Amaat kommunip ulluunera-
ni paaqqinnittarfiutigaa, meeqqanut 35-inmut
0-miit 3-nut ukiulinnut naatsorsuussaasoq,
taakkulu ininut pingasunut agguataarsimap-
put. Sulisussaritinneqarput pisortaq, pisortap
tullia, perorsaasut pingasut, barnehjæl-
perit/socialmedhjælperit marluk, ikiortit pin-
gasut, eqqiaasoq igaffimmiorlu.
Meeraaqqerivik Amaat paaqqinnittarfiuvoq
marluinnik oqaaseqarfiusoq kalaallit oqaasii
pingaarnerutillugit. Naalungiarsunnik suli-
nitsinni pingaartumik pingaartippagut toqqis-
sisimaneq namminersorsinnaanerlu.
Pisortap tulliatut naatsorsuutigaarput
- socialpædagogitut ilinniagaqarsimasutit
- illup illuinnarni ingerlamgani peqataallua-
rusuttutit
- akisussaassuseqartutit
- naalungiarsunnik sulisimasutit isumaqarlu-
tillu tamanna nuannersuusoq unammiller-
nartuullunilu
- tamatuma saniatigut meeraaqqerivimmi
allaffissornikkut sulianermi peqataarusut-
tutit pisortallu peqannginnerani suliassai
suliarisassagitit
Tamatuma saniatigut neriuutigaarput pitsaas-
sutsip ineriartortinneqarnerani suliassani
peqataalluarusuttutit, avatangiisinnut isumas-
sarsisitsisinnaasutit, qiimasuusutit, isumas-
sarsiullaqqissuusutit, atuakkanik perorsaa-
nermut tunngasunik soqutiginnittutit taakku-
nanngalu isumassarsisinnaasutit.
Neqeroorutigisinnaavarput suliffeqarfik pis-
sanganartoq avatangiisini pisoqaasuni, sulisut
sivisuumik misilittagallit allallu sivikinne-
rusumik misilittagallit, tamarmik ammasuu-
sut, suleqatikkumiartut aammalu atugarissaa-
raluarlutik aporfissaqaraluarlutillu piumas-
suseqarluartut.
Erseqqinnerusumik paasissutissat pissarsia-
rineqarsinnaapput pisortamut Jenny Peter-
sen-imut tlf. nr. 325244-mut imaluunniit pe-
rorsaanermut siunnersortimut Karen Lergard-
imut tlf. nr. 323377 lokal 263-imut saaffigin-
nilluni.
Allagarsiuteqqitaq nr. 241/98
Atorfinnut tamanut atuuttut:
- akissarsiat atorfeqarnermilu atugassarisat
isumaqatigiissut atuuttoq naapertorlugu.
- atorfininnermut soraarnermullu atasumik
angalanerit, pequttallu assartorneqarnerat
akiliunneqassapput maleruagassat atuuttut
malillugit.
- inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagas-
sat atuuttut malillugit ineqarnerniut il.il.
akiliiffigineqartartussamik, najugaqarfi-
gigassamilli najugaqarfigilivigassamillu
tunineqamissamut sivisuumik utaqqinissaq
naatsorsuutigineqassaaq.
Qinnuteqaat inuttassarsiukkap normuanik ili-
sarnaaserlugu ilinniagaqarsimanermut siusin-
nerusukkullu suliffigisimasanut paasissutis-
sartalik oqaaseqaataasinnaasunillu imalik
akissarsialerinermut sulisoqarnermullu im-
mikkoortoqarfimmut anngutereersimassaaq
kingusinnerpaamik 3. maj 1998.
STEDFORTRÆDER
til vuggestuen Amaat
En stilling som stedfortræder til vuggestuen
Amaat er ledig til besættelse snarest muligt
Akissarsialerinermut • Sulisoqurnerniullu Immikkoortoqarfik I on- og personaleafdelingen Pnstbox 1005 ■ 3900 Nuuk • Kax 32 1873
eller efter nærmere aftale.
Vuggestuen Amaat er en kommunal daginsti-
tution, der er normeret til 35 børn i alderen
mellem 0 og 3 år, disse er fordelt i 3 stuer.
Personalenormeringen er på en leder, stedfor-
træder, 3 pædagoger, 2 barnehjælpere/ social-
medhjælpere, 3 medhjælpere, en rengørn-
ingsmedhjælper og en køkkenmedhjælper.
Vuggestuen Amaat er en 2-sproget institution
med grønlandsk som 1. sprog. I arbejdet med
det lille barn lægger vi især vægt på tryghed
og selvstændiggørelse.
Som stedfortræder forventer vi, at du:
- er uddannet socialpædagog,
- vil deltage aktivt i husets dagligdag,
- er ansvarsbevidst,
- har arbejdet med små børn og synes, at det
er dejligt og udfordrende,
- desuden vil deltage i det administrative
arbejde i institutionen og kunne overtage
lederens opgaver i dennes fravær.
Desuden håber vi, at du vil aktivt deltagende
i kvalitetsudviklingsprojekterne, at du er en
inspirationskilde for dine omgivelser, at du
har et godt humør, er kreativ, er interesseret i
og bliver inspireret af pædagogisk faglittera-
tur.
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i
gamle rammer, nogle medarbejdere med
langtids erfaring og andre med kortere tids
erfaring, alle åbne, samarbejdsvillige og med
gå-på-mod på trods af mod- og medgang.
Yderligere oplysninger kan fås ved henven-
delse til leder Jenny Petersen på tlf. nr. 32 52
44 eller pædagogisk konsulent Karen Lergard
på tlf. nr. 32 33 77 lokal 263.
Genopslagsnr. 241/98
Fælles for stillingerne:
- løn- og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende
overenskomst.
- der ydes til- og fratrædelsesrejse, samt
bohaveflytning efter gældende regler.
- der kan anvises personalebolig, for hvilken
der betales husleje m.v. efter gældende reg-
ler, men der må påregnes lang ventetid på
anvisningen af både vakant- og personale-
bolig.
Ansøgning mæket med stillingsopslagsnum-
mer og med oplysninger om uddannelse og
tidligere beskæftigelse, samt evt. udtalelser
skal være løn- og personaleaf- BlfSySfli!
delingen i hænde senest den 3. Wr .
maj 1998.