Atuagagdliutit - 06.07.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 6. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamam
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
N amminersornerusuni
sulisut taasisinnaalersut
AMMANERULERNISSAQ qinersinerup
kingulliup kingoma namminersomerullutik
oqartussanit ilimasaarutigineqartoq nammi-
nersomerullutik oqartussat allaffeqarfianni
ulluinnami sulinermi sunniuteqalersimagu-
narpoq.
Aningaasaqamermut ataatsimiititamut
siulittaasunngortoq Jørgen Wæver Johansen
qinersinemp kingoma nalunaarpoq, Inatsi-
sartut ataatsimiititaanni matoqqasumik su-
liffiusumi suliat pillugit inuit paasissutissin-
neqartamerat siunissami ajomannginneru-
lissasoq. Aningaasaqamermut ataatsimiiti-
tami ilaasortat tamarmik isumaqatigiillutik
taamatut aalajangerput, ilimanarporlu ta-
manna atuutiinnassasoq.
Ammanemnissamik isummemeq tamat-
uma kingoma paasinarsivoq aningaasaqar-
nermut ataatsimiititami kisimi isummiunne-
qarsimanngitsoq. Aammattaaq naalakker-
suisunut ilaasortanngortuni ammanemnissa-
mik kissaateqameq annertuvoq. Namminer-
somemllutik Oqartussat allaffeqarfiini sule-
qatigiinnissaq pillugu ataatsimeersuamermi
sulisut neriorsomeqarput pisortat sulisullu
akomanni ammanemsoqalissasoq oqaloqa-
tigiittoqamemlissasorlu. Taamaattumik tu-
pinnanngilaq neriorsuutit naammassineqan-
ngimmata namminersomerusuni sulisut sin-
niisaat taama sakkortutigisumik qisuariar-
mata.
ULLUMIKKUT AVIISIMI QUPPERNEQ
4-mi allaaserineqartumt namminersomeru-
suni sulisut sinniisaasa sakkortuumik akerli-
lerpaat pisortat nammineerlutik aalajanger-
simammata 1 million koruunit sulisut ilin-
niarteqqinneqamissaannut atomeqartussat
nuunneqassasut namminersomemllutik o-
qartussani aaqqissuussinerup misissuiffigi-
neqamissaanut. Namminersomemllutik o-
qartussani aaqqissuussinemp misissuiffigi-
neqamissaa sulisut qisuariarfigisimanngi-
laat, akerlilersimalluguli aalajangemermi
iliuuserineqarsimasut. Misissuinissami pi-
sortat sulisunit tapersemeqarput, tamatuma-
ni pineqassappat misissuinermut sulisut pe-
qataatinneqamissaat.
Sulisut sakkortuumik naammagittaalliuti-
gaat namminersomerusut namminneq kaa-
jallaasitaasa ilaat saneqqunneqarmat. Sule-
qatigiinnermut ataatsimiititaqameq pillugu
kaajallaasitami aalajangersameqarsimam-
mat aatsaat taamatut aalajangertoqarsinnaa-
soq suleqatigiinnermut ataatsimiititamut
sulisut ulluinnami aqutsinermi ataatsimiiti-
tamut ilaasortat qanoq isumaqamersut tusar-
niaaqqaartinnagu. Tassalu tamatumani
apeqqutinilu allani arlalinni aperineqarsi-
manngillat.
»Misigaarput suleqatigiinneq pillugu ki-
ngullermik ataatsimeersuamermi nalunaa-
mtigineqartut akerlilerlugit pisortat iliuuse-
qarsimasut, tamatumani pineqarmat pisortat
sulisullu ammanemsumik oqaloqatigiittar-
nissaat«... »Sulisut sinniisaasa matumuuna
erseqqissaatigissavaat, pisoq sakkortuumik
isornartorsiortariaqartutut naammaginan-
ngitsumllu isumaqarfigigaat, taamalu sule-
qatigiinneq pillugu ataatsimeersuamermi
aalajangiunneqartut pisortanit naammassi-
neqamissaat qulamaateqartoq«, naalakker-
suisut allattoqarfiannut sulisut allakkaminni
allapput.
NAAK TAMANNA IMMAQA naalakker-
suisut allattoqarfiannik isomartorsiuineq
piumaffigineqamerlu pisortanut nuannin-
ngikkaluartut, taamaattoq inuinnaat naalak-
kersueqataanerat taama ingerlanneqartar-
poq. Ullumikkut piffissaajunnaarpoq ma-
toqqasumik ingerlatsinissamut. Soorlu ani-
ngaasaqamermut ataatsimiititamut siulittaa-
soq oqarami ilumoorsimassaaq »politiki ta-
matta isumaqatigiissutigisarput malillugu,
tassalu politikikkut ingerlatsinermi amma-
nerulernissaq«. Tamatumalu taamaallaat
kingunerissavaa ingerlatsineq pitsaaneq su-
liffillu toqqissisimanamerusoq, pisortat pe-
riaasii kisiisa pinnagit, soorunami aamma
sulisut periaasii kisiisa pinnagit, ulluinnar-
nili ataatsimut atugaqameq eqqarsaatigalu-
gu ingerlatsisoqarpat, maleraagassat sulif-
fimmi amuttut naammassineqamerisigut.
AAMMALI SIUNISSAQ qaamasortaqar-
poq. Sulisut sinniisaasa namminersomerul-
lutillu oqartussat allaffeqarfianni pisortat
ataatsimiinneranni, atorfillit qullersaata Kaj
Kleist-ip peqataaffigisaani, pisortat nerior-
suutigaat manna tikillugu kukkussutaasima-
sut aaqqinneqamissaat. Siunissami sulisut
sinniisaat qanoq isumaqamersut tusar-
niameqartalissaaq, namminerminnut sulif-
fimminnullu tunngasunik aalajangiisoqar-
tinnagu.
Taamatulli pisoqanngimmat sulisut ni-
pangiinnaratik qisuariarmata tamanna ajun-
ngilliunnarpoq.
Namminersomemsuni pisortat allatut pe-
riaaseqamissaq kissaatigigunikku malerua-
gassat allanngortittariaqarpaat. Soorlu taa-
matorluinnaq namminersomemsuni sulisut
pisortanut allakkaminni erseqqissaateqartut.
Iluaqutaasinnaanngilaq kaajallaasitaqameq,
inatsiseqameq malemagassaqamerlu, ta-
makku malikkumaneqanngippata.
Malemagassat oqartussaasunit nuimaner-
nit - Inatsisartunit - aalajangersameqarsi-
mapput. Taamamllu aalajangemerit sanioq-
qutiinnameqameq ajorput - namminersor-
nemsullu aamma sanioqqutitsisinnaanngil-
lat. Akerlianik tamatuma pissaanermik as-
sersuussineq takutinneqartussaavoq. Ta-
manna maani annertunemsumik eqqartus-
sanngilarput. Namminersomemsuni inatsi-
saatsuliomeq pilissappat kikkut tamarmik
nalunngilaat tamanna qanoq kinguneqassa-
nersoq.
SOORUNAMI PIFFISSAQ SIVISOOQ
atomeqartarpoq suliffimmi pissutsinik nu-
taanik pilersitsiniamermi - tamannalu pissu-
sissamisoorpoq suliffimmi namminersome-
mllutik oqaitussatut angitigisumi, avammut
ammanissaq tamatumaluunniit amigaataa-
nera qangali pissusiumasut eqqarsaatigalu-
git-
Siunissami qaamaneq erserpoq, sulisut
sinniisaasa allagaat taama isomartorsiortigi-
soq pisortanit isumaqatigineqarmat.
Kisiannili pisortat sulisullu imminnut
eqeersimaarfiginerusariaqarput. Qangali
periaatsit periusimapalaallu imaaliallaannaq
peemeqarsinnaanngimmata.
Hjemmestyrets medarbejdere far stemme
DEN NYE ÅBENHED, der er varslet i
hjemmestyret efter sidste valg, har givetvis
haft en afsmittende virkning på dagligdagen
i hjemmestyreadministrationen.
Efter valget meddelte den nyudnævnte
formand for finansudvalget, Jørgen Wæver
Johansen, at offentligheden i fremtiden kan
regne med at få større indsigt i det ellers så
lukkede arbejde i Landstingets udvalg.
Beslutningen blev truffet af et enigt finans-
udvalg, og den ser foreløbig ud til at holde.
Holdningen omkring åbenhed har siden
vist sig ikke kun at være hos fiansudvalget.
Også blandt de nye landsstyremedlemmer
er ønsket om åbenhed udtalt. På en sam-
arbejdskonference i hjemmestyreadmini-
strationen fik medarbejderne løfter om mere
åbenhed og dialog mellem ledelse og med-
arbejdere. Derfor er det ikke så mærkeligt,
at medarbejderrepræsentanterne i hjemme-
styret reagerer kraftigt, når løfterne ikke bli-
ver overholdt.
SOM DER STÅR beskrevet på side 4 i
dagens avis, tager medarbejderrepræsentan-
terne i hjemmestyret afstand fra, at ledelsen
egenhændigt har besluttet, at der bliver taget
en million kroner fra efteruddannelse af
medarbejderne for i stedet at bruge dem til
en undersøgelse af hjemmestyrets organisa-
tion. Medarbejdernes reaktion er ikke rettet
mod selve beslutningen om undersøgelse af
hjemmestyrets organisation, men mod den
måde beslutningen blev truffet på. Faktisk
får ledelsen opbakning af medarbejderne til
undersøgelsen, hvis ellers, ganske vist, at
medarbejderne bliver inddraget i under-
søgelsen.
Det medarbejderne i stærke vendinger
brokker sig over er, at én af hjemmestyrets
egne cirkulærer bliver omgået. I hjemme-
styrets cirkulære om samarbejdsudvalg
fastslås det nemlig, at en sådan beslutning
kun kan træffes, efter at medarbejderne i
samarbejdsudvalgenes forretningsudvalg er
blevet hørt. Og det er de ikke blevet i denne
og en række andre spørgsmål.
»Vi oplever, at ledelsens handlinger er i
modstrid med de udmeldinger, der kom
frem under sidste samarbejdskonference,
hvad angår mere åbenhed og dialog mellem
ledelse og medarbejdere«... »Medarbejder-
repræsentanterne skal herved gøre opmærk-
som på, at situationen opleves som stærkt
kritisabel og uholdbar og betvivler ledelsens
vilje til at efterleve konklusionerne fra sam-
arbejdskonferencen«, skriver medarbejder-
ne i et brev til landsstyrets sekretariat.
SELVOM DET MULIGVIS kan være
generende for ledelsen at modtage kritik og
krav, som det landsstyrets sekretariat har
fået fra medarbejderne, er det den vej demo-
kratiet udvikler sig. Tiden er ikke længere til
lukkethed. Som formanden for finansudval-
get har sagt, så stemmer det »overens med
den politik vi alle er enige om, nemlig stør-
re åbenhed i den politiske forvaltning«. Og
det eneste det kan medføre er bedre forvalt-
ning og en rarere arbejdsplads, som ikke
alene er på ledelsens principper - naturligvis
heller ikke alene på medarbejdernes princip-
per, men i en fælles dagligdag, hvor de reg-
ler, der nu engang findes på en arbejdsplads,
overholdes.
MEN DER ER DA også håb forude. På et
møde mellem medarbejderrepræsentanterne
og lederen af hjemmestyrets administration,
administrerende direktør Kaj Kleist, har
ledelsen lovet at rette op på de fejl, der hid-
til er begået. I fremtiden vil medarbejder-
repræsentanterne blive hørt, før der bliver
truffet beslutninger, der vedrører dem selv
og deres arbejdsplads.
Når det alligevel ikke sker, er det godt, at
medarbejderne reagerer, og ikke bare lader
stå til.
Hvis ledelsen af hjemmestyret ønsker det
anderledes, må reglerne laves om. Nøjagtig,
sådan som medarbejderne i hjemmestyret
gør opmærksom på i deres brev til ledelsen.
Det nytter ikke at have cirkulærer og love og
regler, hvis man i praksis alligevel ikke
ønsker at følge dem.
Reglerne er truffet af Landstinget, som er
den øverste myndighed. Og disse beslutnin-
ger omgår man ikke - heller ikke selvom
man er hjemmestyret. Tværtimod er det her
eksemplernes magt skal stå deres prøve. Vi
behøver ikke at udpensle dette afsnit mere.
Alle ved, hvad det vil indebære, hvis lov-
overtrædelserne begynder i hjemmestyret.
NATURLIGVIS TAGER det sin tid at ind-
føre nye tilstande på en arbejdsplads - og det
må naturligt nok også være sådan på så stor
en arbejdsplads som hjemmestyret er og
med de traditioner, der har været omkring
åbenhed eller manglen på samme.
Lyset kan dog skimtes forude, når et brev
så kritisk som det, der er forfattet af med-
arbejderrepræsentanterne, bliver vel mod-
taget i hjemmestyreadministrationen.
Men ledelse og medarbejdere må til sta-
dighed være om sig. Man fjerner ikke gam-
le vaner og uvaner i et snuptag.