Atuagagdliutit - 06.07.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 6. JULI 1999 • 7
Cornflakes Nuummi 35 kroneqartut, Kangaatsiami 50 kroneqarput.
En pakke Cornflakes koster 35 kroner her i Nuuk, men 50 kroner i Kangaatsiaq.
KNI-mi akit assigiinngissutaat
misissuiffigineqassanngillat
Akit misissuiffigineqartarnerat 1995-imili
unitsinneqarput
(EE) - KNI-p pisiniarfiini
ataasiakkaani akit qanoq ni-
kerartiginerat nakkutigine-
qanngilaq.
Tamanna Nunatsinni Naat-
sorsueqqissaartarfiup pisor-
taata Birger Poppel-ip upper-
narsarpaa.
KNI aggulunneqareermalli
KNI ataatsimoorullugu mi-
sissuiffigineqartarpoq. Poli-
tikkikkut kissaatigisat eq-
quutsinneqarnersut paasini-
arlugu taamaattoqartarpoq.
Inatsisartulli taama misissui-
samissamut aningaasaliissu-
tit unitsitsiniarlutik 1995-imi
aalaj angerput.
- Taamaattumik Pisiffim-
mi Pilersuisumilu akit assi-
giinngissutaat oqaatigisin-
naanngilarput, Birger Poppel
(EE) - Der er ingen, der hol-
der øje med prisudviklingen i
de enkelte KNI-butikker.
Det bekræfter chefen for
Grønlands Statistik Birger
Poppel.
I forbindelse med opsplit-
ningen har der været under-
søgelse af KNI under ét. Det
var for at se, om de politiske
ønsker holdt. Men i 1995
besluttede Landstinget at
stoppe bevillingen til den
slags undersøgelser.
- Derfor kan vi ikke sige
noget om, der er prisforskel i
Pisiffik og Pilersuisoq,
understreger Birger Poppel.
Forbrugerrådet publicere-
de for halvandet år siden en
undersøgelse, der viste, at
der var en prisforskel på en
oqarpoq.
Ukiup aappaa affap matu-
ma sioma Atuisartut siunner-
suisoqarfiat naqitertitaqar-
mat akit assigiinngissusaat 6-
7 procentiusut paasinarpoq.
Birger Poppel isumaqanngi-
laq taama naatsorsueriaaseq
eqqortuliomerusoq.
Qanittukkut aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliamut
ilaasortap Anders Nilsson-ip
nioqqutissat nalinginnaallu-
innartut nalunaarsorsimavai.
Kangaatsiami Pilersuisumi
aammalu Nuummi Pisiffim-
mi akit nallersuuppai. Su-
naaffa pisiassat ikittuinnaat
Nuummisut akeqartut. Affaat
sinnerlugit 20 procent sin-
nerlugu akisunerupput. Soor-
lu Com Flakes-it Kangaat-
seks til syv procent. Birger
Poppel mener ikke, at denne
form for undersøgelser er
statistisk korrekte.
For nylig noterede medlem
af finansudvalget Anders
Nilsson en række tilfældige
helt almindelige varer.
Han sammenlignede priser
fra Pilersuisoq i Kangaatsiaq
med Pisiffik i Nuuk. Det
viser, at kun hver fjerde af
varerne har samme pris som i
Nuuk. Godt halvdelen er
over 20 procent dyrere. For
eksempel koster en pakke
Com Flakes godt 50 kroner i
Kangaatsiaq, mens den til-
svarende pakke koster 35
kroner, altså 15 kroner billi-
gere, i Pisiffik Nuuk.
Anders Nilsson mener, at
siami 50 kroneqarput,
Nuummi Pisiffimmi 35 kro-
neqarlutik.
Anders Nilsson isumaqar-
poq Nuummi Kangaatsiami-
lu akit 15 aamma 20 procen-
timik assigiinngissuteqame-
rat annerpaaffiusariaqartoq,
imaluunniit Pisiffiup aamma
Pilersuisup akomanni.
Pisortap Keld Askær-ip
isumaqataassutigaa 5 procent
inorlugu akit assigiinngissin-
naammata. Taama naliliiner-
mini naatsorsuutigaa nioqqu-
tissat tusinterpassuit kateriar-
lugit akiisa agguaqatigiissin-
ncqameranni akii.
- Taama assersuusiomit-
sinni akit assigiinngissutaat
taamaallaat 5 procentiuvoq,
oqarpoq.
prisforskellen må ligge imel-
lem 15 og 20 procent fra for
eksempel Nuuk til Kangaat-
siaq, eller fra Pisiffik fra
Pilersuisoq.
Direktør Kjeld Askær går
med til, at der er en prisfor-
skel på lidt under fem pro-
cent. Men så er alle tusind
varer, både de helt nødvendi-
ge dagligvarer og julepynt,
med i det gennemsnit.
Han siger, at der heller
ikke eksisterer egentlige
prisundersøgelser, udover at
KNI engang har lagt alle
sine bygdevarer med andre
flere tusind byvarer.
- Så har vi sammenlignet.
Det gav en forskel på lidt
under fem procent, siger han.
Ingen undersøger
prisforskelle i KNI
Prisundersøgelser skrinlagt i 1995
Nunaqarfinni nioqqutissat
suli akisunerujussuupput
Atuisartut Isumasioqatigiiffianni siulittaasoq Uthilie
Heilmann isumaqarpoq nunaqarfiit ilaanni nioqqutissat
ilaasa akiisa assigiinngissutaat 20 procenti sinnerlugu
annertutigisinnaasoq
(EE) - Nunaqarfinni atuisartu-
nit Pisiffimmi nioqqutissat
akisuallaamerat pillugu naam-
magittaalliortunit amerlasoor-
passuamit saaffigineqartar-
pugut. Taama oqarpoq Atui-
sartut Isumasioqatigiiffianni
siulittaasoq Uthilie Heilmann.
Taanna isumaqarpoq nu-
naqarfiit ilaanni akit assigiin-
ngissutaat ima annertutigi-
sinnaasoq, allaat 15 aamma
20 procent sinnerlugu akisu-
nerutigisinnaallutik, soorlu
aningaasaqamermut ataatsi-
miititamut ilaasortaq Anders
Nilsson siullermeerluni
ataatsimiititamut angalaqa-
taanermi taama maluginiaga-
qarsimasoq.
- Nuertarfinni akigitinne-
qartut ima assigiinngitsigaat,
allaat eqqoriaruminaalluni
niuertarfeqarfik taannarpiaq
akinik aalajangersaasamer-
soq, Uthilie Heilmann oqar-
poq. Ilanngullugu naamma-
gittaalliutigaa KNI-mi akiti-
ginneqartut assigiinnginnerat
pillugu naammagittaallior-
nermi politikerit paasitikku-
minaatsittamerat.
Immaqalu tamatumunnga
pissutaavoq assigiimmik ake-
qartitsinermik oqartameq poli-
tikerit oqarluartaarutigissallu-
gu atorunnaarsimammassuk.
Akitsori amerit
Uthilie Heilmann oqarpoq
ukiuni kingullemi marlunni
nunaqarfimmiut naammagit-
taalliortamerat annertuseriar-
simasoq. Piffissap tamatuma
ingerlanerani KNI-p nuna-
qarfinni illoqarfinnilu inger-
latsinera allannguuteqariar-
torsimavoq. Tamanna erser-
poq Atuisartut Isumasioqati-
giivisa misissuisitsinerani,
kommuneni atuisartunut a-
taatsimiititaliat suleqatigalu-
git suliarineqarsimasumi.
- Misissuinitsinni paasi-
narsivoq akit assigiinngussu-
taat annertusiartuinnartoq.
Piffissap ilaani nunaqarfiit
ilaanni nioqqutissat akisoo-
rujussuusinnaasarput.
- Pilersuisoq nioqqutissa-
nik nalinginnaasunik nuna-
qarfinnut timmisartuussisar-
poq, niuertarfiit nioqqutissa-
nik nunguutsimammata, si-
kunissaalu sioqqullugu pi-
niamissaq piffissaagallartil-
lugu »puigorneqarsimam-
mat«. Ulluinnami pinngit-
soomeqarsinnaanngitsut taa-
maalilluni nunaqarfinni mar-
loriaammik akeqarsinnaaler-
sarput, Uthilie Heilmann
oqarpoq.
Tamarmik
naammagittaalliortut
Pilersuisoq kisimi pisisartu-
nit naammagittaalliutigine-
qanngilaq. Pisiffik aamma
naamagineqanngilaq. Illo-
qarfimmit illoqarfimmut aki-
gitinneqartut assigiinngittar-
mata.
- Akit assigiinngissutaat
annikitsuinnaanngilaq. Illo-
qarfinni imminnut qanigiittu-
ni Pisiffiup akigititai anner-
tuumik assigiinngissuteqar-
sinnaapput.
- Allaat Nuummi Pisiffiup
marlunnik niuertarfeqarfigi-
saani akit assigiinngitsoru-
jussuusinnaapput. Pisiffik
Nuummiittoq Nuussuarmi
Pisiffimmit akikinnerusunik
nioqqutissaateqartarpoq.
- Kalaallit Nunaanni pis-
sutsit tamarmik taamaapput.
Tamanna pisisartunit naam-
magineqanneqaaq, sianerfi-
gisarlutalu allaffigisarmati-
gut, taama oqarpoq.
Atuisartut Siunnersuisoqa-
tigiiffiat landskarsimit ani-
ngaasalersomeqartoq eqqor-
tumik kisitsisitigut takussu-
tissiornissamut akissaqan-
ngilaq. Aningaasaliissutigi-
neqartartut ikippallaamerat
pissutigalugu.
Bygdevareme er endnu dyrere
Formanden for Forbrugerrådet Uthilie Heilmann mener,
at prisforskellen kan være mere end 20 procent på varer
i visse bygder
(EE) - Vi får utrolig mange
henvendelser fra mange for-
brugere i bygderne, der kla-
ger over de meget dyre varer,
de kan købe i deres Pilersui-
soq. Det siger formanden for
Forbrugerrådet, Uthilie Heil-
mann, Nuuk.
Hun mener, at prisforskel-
len i visse bygder er så stor,
at den overstiger de 15 til 20
procent højere priser, som
medlem af finansudvalget
Anders Nilsson har noteret
ned under sin sidste rejse
med finansudvalget.
- Priserne i butikkerne er
så forskellige, at det er svært
at gætte, at det er den samme
butikskæde, der fastsætter
priserne, siger Uthilie Heil-
mann. Hun beklager også, at
det er så svært at banke poli-
tikerne op, når det drejer sig
om de meget forskellige pri-
ser i KNI.
Det er til dels nok fordi,
selve glosen enspris, er gået
ud af politikernes modeord-
bog.
Stort prishop
Uthilie Heilmann siger, at
klagerne fra bygderne er for-
stærket i de sidste to år. Det
er i dette tidsrum, at KNI-
kløften imellem bygd og by
er blevet større. Det viser
Forbrugerrådets stikprøver,
lavet i samarbejde med kom-
munernes forbrugerudvalg.
- Vore stikprøver viser, at
prisforskellen bliver større
og større. I visse bygder kan
varer i visse perioder være
meget dyre.
- Der er Pilersuisoq, der får
Pisisartunik siunnersuisatfiup
siulittaasua Uthilie
Heilmann.
Formanden for Forbruger-
rådet Uthilie Heilmann.
fløjet mange helt almindelige
varer til bygden, fordi butik-
ken udgår og har »glemt« at
bestille de manglende i varer
i god tid, inden isen lagde
sig. Helt almindelige daglige
nødvendigheder kan i de
bygder blive dobbelt så dyre,
siger Uthilie Heilmann.
Alle klager
Det er ikke bare Pilersuisoq
forbrugerne klager over.
Pisiffik går heller ikke fri.
Priserne svinger meget fra by
til by.
- Det er ikke bare nogle
små udsving. Der kan være
ret store prisforskelle i Pisif-
fik i to nabobyer.
- Selv vores egen by Nuuk
med sine to Pisiffik opererer
med store prisforskelle.
Pisiffik i Nuuk er meget bil-
ligere end Pisiffik i Nuus-
suaq.
- Sådan er det over hele
Grønland. Det er forbrugerne
meget utilfredse med, så de
både ringer og skriver til os,
siger hun.
Forbrugerrådet, der er
landskassefinansieret, har
ikke midler til at sætte en
statistisk korrekt undersøgel-
se igang. Dertil er bevillin-
gen for lille.