Atuagagdliutit - 06.07.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 6. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Det er i denne butik i Kangaatsiaq, finansudvalgsmedlemmet noterede priser på 20
tilfældige varer og sammenlignede med priser i Nuuk.
Kangaatsiami uani pisiniarfimmi pisiassat 20-it akii aningaasaqamermut udvalgimi
ilaasortap allattorpai, Nuummilu pisiassanut sanilliullugit.
90 millioner kroner til KNI
Vi betaler dobbelt så meget til Pilersuisoq,
end det står beskrevet i finansloven, fremgår
det i servicekontrakten imellem parterne
90 millionit KNI-mut
Aningaasanut inatsimmi allassimasumit marloriaammik
annertunerusumik Pilersuisumut akiliisarpugut,
illua'tungeriit kiffartuussinermut isumaqatigiissutaanni
takuneqarsinnaavoq
(EE) - Samfundet betaler 90
millioner kroner for såkaldte
serviceydelser, som Pilersui-
soq yder i bygder og yderdi-
strikter.
Forbrugerne og skattey-
derne betaler tilsammen godt
90 millioner kroner om året
for Pilersuisoqs forsyning af
bygder og yderdistrikter,
fremgår det af servicekon-
trakt om Detail og Engros-
handel for 1999, som er ind-
gået mellem Hjemmestyret
og KNI.
- Den samlede pris for de
aftalte ydelser er fastsat til
90.220.400 kroner.
Heraf forudsættes
44.901.400 dækket ved en
krydssubsidiering fra KNI
Pilersuisoq A/S energidivisi-
on (handel med energivarer),
og det resterende beløb,
45.319.000, dækkes ved en
betaling fra Grønlands
Hjemmestyre til KNI Piler-
suisoq A/S.
Det er servicekontraktens
ordlyd for pris og betaling.
Det vil altså sige, at bor-
gerne her i landet betaler to
gange, først over skattebillet-
ten, og sidenhen som forbru-
gere af olie og benzin, for
eksempel over varmeregnin-

BOX 1009 ■ 3900 NUUK
TLF. 32 13 37 • FAX 32 33 78
gen. Det er nemlig overskud-
det fra salget af olie og ben-
zin, på godt 45 millioner kro-
ner, der bliver brugt til at
betale KNI Pilersuisoq.
Forbrugeren glemt
Prisen er fastsat ud fra
såkaldte kalkulationsprincip-
per i bilag, som offentlighe-
den ikke kan få aktindsigt i.
De godt 90 millioner kro-
ner er fast for hele bevillings-
året, uanset ændringer i akti-
ve tetsniveauet. KNI Piler-
suisoq kan nemlig foretage
en normal forretningsmæssig
tilpasning af ydelses- og ser-
viceniveauet, hvis der sker
ændringer i efterspørgsels-
mønstret.
Den årlige servicekon-
traktaftale er bygget op om
en aftale, som det forrige
Landsstyre indgik i 1995.
Det er en kontrakt, der
ikke opererer med varepriser
for forbrugeren. KNI kan
selv fastsætte sine priser,
bare den forsyner bygder og
yderdistrikter.
Serviceydelser
Servicekontrakten defineres
som en forretningsmæssig
aftale imellem kunde og
levereandør, der fastlægger
omfang og karakter af servi-
ceydelse samt betaling.
Kunden er Hjemmestyret
og leverandøren er KNI. Der
står altså intet om, hvad kun-
derne skal betale for de
varer, de køber i butikkerne i
bygderne.
Derfor kan KNI tilsynela-
dende kræve mere i Pilersui-
soq-butikkeme i bygder og
yderdistrikter og bybutikker-
ne, som både læserne og
politikerne har bemærket.
- KNI's regning til Hjem-
mestyret fastsættes på bag-
grund af åbne kalkulationer
baseret på drifts-, balance og
likviditetsbudgetter for servi-
ceydelsen - typisk med
udgangspunkt i et aktivitets-
regnskab for det senest
afsluttede regnskabsår - og
skal indeholde et forsvarligt
dækningsbidrag til selska-
bets overheadomkostninger,
aflønning af kapitalindsats
samt dækning af finansie-
ringsomkostninger.
Servicekontrakten siger, at
serviceydelserne omfatter,
detail- og i begrænset om-
fang engroshandel med for-
brugsvarer, erhvervsredska-
ber med mere inden for det
geografiske udbredelsesom-
råde, der er fastlagt i aftalens
bilag. Desuden indgår hande-
len med energiprodukter.
Både skibspassagertrafik-
ken, skibstransporten og
postvirksomheden er udskilt
fra KNI.
Den første aftale binder
Den første rammeaftale er
underskrevet af det forrige
landsstyre, midt under posty-
ret omkring omstrukturerin-
gen af KNI-selskabeme. Det
er KNI's politiske promotor
for omdannelsen, tidligere
landsstyreformand Lars Emil
Johansen og det tidligere
landsstyremedlem for Han-
del, Trafik og Turisme, Peter
Grønvold Samuelsen og for-
manden for finansudvalget,
Mikael Petersen, der har ind-
gået aftalen.
Det er den rammeaftale,
der ligger til grund for servi-
ceaftalerne med KNI. Derfor
er prisen for de »serviceydel-
ser« til Pilersuisoq tilsynela-
dende urokkelig, selvom
KNI og den politiske verden
har ændret sig i de sidste år.
Også selvom varerne bliver
dyrere i bygdebutikkeme i
forhold til bybutikkeme.
Prisen for servicekontrak-
ten er tilsyneladende urok-
keligt på 90 millioner kroner.
Hvis resultatet på energidivi-
sionen ikke svarer til for-
ventningerne, så stiger til-
skuddet fra Landskassen,
viser tilskuddene fra det
offentlige.
Sidste år var prisen for
Landskassens andel på godt
43 millioner kroner, i år er
den på 45 millioner.
Men serviceaftalen rum-
mer altså 90 millioner kro-
ner, fordi forbrugerne af olie
og benzin betaler halvdelen,
sådan som både landsstyret
og finansudvalget har god-
kendt.
(EE) - Pilersuisup nunaqar-
z finnut isorliunerusunullu pi-
3 lersuinerani inuiaqatigiit 90
= millioner koruuninik akilii-
Ul
o sarput.
> Pilersuisup nunaqarfinnut
| isorliunerusunullu pilersui-
° nerani atuisartut akileraartar-
O
S; tullu 90 millioner koruuninik
S akiliisarput, tamanna erser-
poq 1999-imi nioqqutissanik
pilersuinermut Namminer-
sornerullutik Oqartussat
aamma KNI-p isumaqatigiis-
sutaanni.
- Pilersuinissamik isuma-
qatigiissummi aningaasar-
tuutit aalajangersarneqarput
90.220.400 koruuniusussa-
tut.
- Taakkunannga naatsor-
suutigineqarpoq 44.901.400
koruunit matussutissinneqas-
sasut KNI Pilersuisoq A/S-ip
nukissaqamiamermut niuer-
neranit tapiissuteqarnikkut,
sinnerilu 45.319.000 koruu-
nit matuneqassapput Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sat KNI Pilersuisoq A/S-
imut akiliuteqamerisigut.
Kiffartuussinissamut isu-
maqatigiissummi akeqartitsi-
nermut akiliinissamullu taa-
ma allassimasoqarpoq.
Taamaalilluni nunatsinni
najugaqartut marloriarlutik
akiliisarput, siullermik akile-
raartamikkut tamatumalu ki-
ngoma uuliamik benzinamil-
lu atuinikkut, assersuutigalu-
gu kiassamermut akiliutit aq-
qutigalugit. Tassami uulia-
mik benzinamillu tuniniaa-
nermi sinneqartoorutit 45
millioner koruunit sinneqar-
tut atorneqartarmata KNI
Pilersuisumut akiliinermut.
Puigomeqartoq
Akiliutigineqartussat aalaja-
ngersarneqarput bilag-ini
naatsorsuuserinermi periaat-
sinik taaneqartut tunngaviga-
lugit, taakkulu inuinnarnit
takuneqarsinnaanngillat.
90 millioner koruunit sin-
neqartut pineqartut ukiumut
aningaasaliiffiusumut tamar-
mut atuupput, suliaqamerup
annertussusiata allanngome-
ra apeqqutaatinnagu. Tassa-
mi KNI Pilersuisoq niuemik-
kut naleqqussaanermik nali-
nginnaasumik isumaginnis-
sinnaammat pilersuinermik
kiffartuussinermillu, pisiu-
massuseq allanngussappat.
Ukiumoortumik kiffar-
tuussinissamik isumaqati-
giissut tunngaveqarpoq Naa-
lakkersuisut siuliinik 1995-
imi isumaqatigiissummik.
Isumaqatigiissummi pine-
qanngillat pisisartup nioqqu-
tissanik pisinerani akigitin-
neqartartut. KNI nammineer-
luni akigitinneqartussanik
aalajangiisinnaavoq, nuna-
qarfinnik isorliunerusunillu
pilersuineq ingerlanneqaan-
narpat.
Kiffartuussineq
Kiffartuussinermik isumaqa-
tigiissut nassuiarneqarpoq
kiffartuussap pilersuisullu
niuemerup tungaatigut isu-
maqatigiissutaattut, tassani
kiffartuussinerup kiisalu aki-
liuteqamerup annertussusiat
suunerallu aalajangersarne-
qarlutik.
Kiffartuussaapput Nammi-
nersomerullutik Oqartussat,
pilersuisuulluni KNI. Tassa-
nilu allassimanngilaq nuna-
qarfimmiut nioqqutissanik
pisinerminni nioqqutissat qa-
noq akilerlugit pisiarissane-
raat.
Taamaattumik KNI-p Pi-
lersuisoq piumaffigisinnaa-
vaa nunaqarfmni, isorliune-
rusuni illoqarfinnilu nioqqu-
tissanik tuniniaanermi anne-
rusumik akeqartitsisamissaq,
tamannalu pisisartunit politi-
kerinillu maluginiameqarsi-
massaaq.
- KNI-p akiligassat Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sanut nassiuttagai aalaja-
ngersameqartarput naatsor-
suinerit ammasut tunngavi-
galugit, ingerlatsinermi, kif-
fartuussinermi oqimaaqati-
giissitsinermut akiliisinnaa-
nermullu missingersuusiat
naapertorlugit - nalinginnaa-
sumik aallaavigineqartarlutik
suliaqarsimanermut naatsor-
suutit kingullermik ukiumi
naatsorsuiffimmi naammas-
sineqarsimasut - imaqassal-
lutik illersomeqarsinnaasu-
mik matussutissaqartitsiner-
mik, ingerlatsiviup annerusu-
mik aningaasartuuteqamera-
ni, akissarsiaqartitsinermi
kiisalu aningaasaliissuteqar-
nerup matussutissaqartinne-
rani.
Kiffartuussinissamik isu-
maqatigiissummi allassima-
voq, kiffartuussinermut ilaa-
sut nioqqutissanik annikit-
sunngorlugit tuniniaasarneq
annikinnerusumillu nioqqu-
tissat annertuunngorlugit tu-
niniarneqartarnerat, atuisut
pisiassaat, inuussutissarsior-
nermut tunngasut il.il. nunap
immikkoortuini siammarsi-
manerat eqqarsaatigalugu,
isumaqatigiissummi aalaja-
ngersakkat malillugit. Nukis-
saqamiamermullu tunngasut
niuemermi aamma ilanngun
neqarput.
Ilaasunik umiarsuarmik
angallassinerit, umiarsuamik
assartuinerit allakkanillu isu-
maginninnerit KNI-mit isu-
magineqanngillat.
Isumaqatigiissut siulleq
Isumaqatigiissut siulleq Naa-
lakkersuisut siuliinit isuma-
qatigiissutigineqarpoq, KNI-
p ingerlatsiviisa nutaamik
aaqqissuunneqarnerisa qas-
siiliuutaanerata nalaani.
KNI-p allanngortiterneqar-
nerani pingaamertut isuma-
ginnittut, naalakkersuisunut
siulittaasuusimasoq Lars
Emil Johansen, Niuemermut,
Angallannermut Takorna-
riartitsinermullu naalakker-
suisuusimasoq Peter Grøn-
vold Samuelsen aningaasa-
qamermullu ataatsimiititami
siulittaasuusimasoq Mikael
Petersen taamatut isumaqati-
giissuteqarsimapput.
Taamatut isumaqatigiissut
tunngaviuvoq KNI-p kiffar-
tuussinissamik isumaqati-
giissuteqarfigineqarnerani.
Taamaattumik »kiffartuussi-
nermi« Pilersuisup akigititai
allanngortinneqarsinnaan-
ngillat, naak ukiuni kingul-
lemi KNI nunarsuarmilu pis-
sutsit allanngorsimagaluar-
tut. Naallu nunaqarfinni ni-
oqqutissat illoqarfinni nioq-
qutissanut naleqqiullugit a-
kitsomerusimagaluartut.
Kiffartuussinermut isuma-
qatigiissutip 90 millioner ko-
ruuninik akeqartinneqamera
allanngortikkuminaakkunar-
poq. Nukissaqamiamermut
. immikkoortortami naatsor-
suutigisat eqquutissanngip-
pata, taava landskarsimit ta-
piissutit amerlineqassapput,
pisortat tapiissutigisarta-
gaannit tamanna erserpoq.
Sioma landskarsip tapiis-
sutai 43 millioner koruuninik
amerlassuseqartut, ukioq
manna 45 millioner koruuni-
nik amerlassuseqarput.
Kisiannili kiffartuussinis-
samut isumaqatigiissut 90
millioner koruuninik ani-
ngaasartaqarpoq, uuliamik
benzinamillu atuisut affaanik
akiliuteqartarmata, soorlu
Naalakkersuisut aningaasa-
qarnermullu ataatsimiititaq
taama akuersissuteqarsima-
sut.
Pisisartunik siunnersuisatfik pisiffiit akii pillugit aamma
maalaarfigineqartarpoq.
Forbrugerrådet har også fået klager på, prisforskelle i
byernes Pisiffiit.
ASSJ FOTO-.ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER