Atuagagdliutit - 06.07.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 6. JULI 1999-11
Young Sund-imi paasisat
siulliit soqutiginartut
Ilisimatuut 17-it qallunaat issittumi ataatsimoorullugu
suliaasa annersaanni misissuileruttorput -
maannangaarlu nutaanik paasisaqareerput
Allaaserinnittoq
PETER BONDO
CHRISTENSEN
DANEBORG - Ilisimatuut
17-it issittumi immamik qal-
lunaat ataatsimoorulugu mi-
sissuinerisa annersaanni mi-
sissuileruttorput. Silaannaap
kissassusiata allanngoramera
issittup imaanut qanoq sun-
niuteqamersoq paasiniartus-
saavaat.
Misissuineq Danmarks
Miljøundersøgelser-imit a-
qunneqartoq qallunaat ilisi-
matusarfiini ilisimatuut assi-
giinngitsunik sammisallit pe-
qataaffigineqarpoq.
Tunup avannaarsuani
Young Sund-imi ilisimatu-
samerujussuaq aamma New
Zealand-imit peqataaffigine-
qarpoq.
Iluarusunnaq
Søren Rysgaard. Danmarks
Miljøundersøgelser, misis-
suinermik aqutsisuusoq man-
na tikillugu paasisanik ilua-
rusuuteqarpoq, naak ilisima-
tuut juni aallartilaaginnartoq
aatsaat tamaaniilersut.
- Paasisat Danmarkimut
uterutta laboratoriami misis-
sorluameqareerpata tamakki-
isumik paasisaqarfigissavag-
ut. Ullulli tamaasa paasisanik
nutaanik soqutiginartunik
takkuttoqartuarpoq, issittullu
imaani pissutsit ingerlaasiat
ataatsimoorussamik tupin-
naannartunik paasissutissa-
qarfigissavagut, Søren Rys-
gaard oqarpoq.
Paasisat
uissuumminartut
Paasisat ilisimatuunik uis-
suummisitsisut ilaat tassaa-
voq sikumi 1,6 meterisut is-
sutigisumi silaannaap - ilt-ip
- qanoq katiterussimatigine-
ra. Uuttuutit sikup ataanut
qillerussat paasitippaat sikup
ataani silaannaqanngingaja-
vissoq.
- Uuttuinitta takutippaa
pinngortitap nukiisa ingerla-
riaasiisa immap qerinnerani
silaannarmik aniatitsisartut,
Ronnie Glud, København
Universitet-imi Marinbiolo-
gisk Laboratorium ilinniarit-
sisuusoq oqarpoq.
- Uumassusillit pillugit a-
tuagassiani tamanna sioma-
tigut naammattoorsimanngis-
aannarparput, paasisarlu so-
qutiginavissorpoq. Taamaap-
pat qeqqussat uumasullu ar-
lalissuit sikup ataaniillutik
uumasut pissutsinut allan-
ngorartorujussuit imaan-
naanngitsullu ataanni uuma-
nissaminnut tulluussarlutik
ineriartorsimasut, taratsumik
akorisaq, qaamaneq silaanna-
mullu tunngasut ullormit ul-
lormut allanngorarsinnaallu-
tik, Ronnie Glud nangippoq.
T aartuinnanga j assuarmi
Maanna issittup anoraa nil-
lertoq qaangiutilersoq issit-
tup aasaa naatsoq ikaarsaar-
figineqalerpoq. Qaammat a-
taaseq qaanngiuppat - juli-p
qeqqani - Young Sund siku-
issaaq, aatsaallu taamanikkut
seqemup qinngomeri immap
iluanut assemeqamatik appa-
kaassinnaanngussapput.
Sulilu sikoqaraluartoq uu-
massuseq aallartereerpoq. Si-
kup ataa ullut tamaasa qeq-
quaaqqanik qorsunnit qali-
paasersomeqartarpoq; issit-
tup imartaani uumassusillit
amerliartoriarujussuartarne-
rannut aallaqqaasiutit ilaat.
Qeqquarpassuit immap
naqqani naajorarput, qaama-
neq annikitsuaraq taamaal-
laat atorfissaqartitsisut. Qeq-
qussat aappaluttut ujaqqani
naajorartut, naasunik naajor-
artitsipput qaamaniminnguaq
kiilerimut quppannguakkut
isigaluni assersuunneqarsin-
naasutut taamaallaat qaama-
nilimmi.
Rodney Roberts New Zea-
land-imeersup Young Sund-
ip naqqani qeqquaaqqat mi-
sissoriartorpai.
Kissamerup
allanngorameri
Ilisimatuut misileraaleruttor-
put, issittumi naasut uuma-
sullu assigiinngitsut kissar-
neq, siku qaamanerullu an-
nguttamerata allanngorame-
rani qanoq sunnemeqartar-
nersut, paasiniassallugu, nu-
narsuaq tamakkerlugu kis-
sassutsip allanngomerata ki-
ngunerisaanik.
Ilisimatusameq Det natur-
videnskabelige Forsknings-
råd-imit aningaasalersome-
qartoq ukioq 2000-ip naane-
rata tungaanut ingerlassaaq.
Sukumiisumik misissuineq
maanna ingerlanneqartoq 15.
juli-p tungaanut ingerlas-
saaq. Ilisimatuut ilaat august-
imi utissapput aasami naat-
sumi ilisimatusakkatik nan-
gikkiartorlugit.
Utaqqiisaa ilisimatuut
Nuummi Pinngortitaleriffim-
meersut aamma Danmarks
Miljøundersøgelser-imeersut
paasisat ilaartussavaat aaver-
passuit Young Sund-ip uilo-
qarfiini nerrittut ilisimatusar-
figalugit.
1999-ip ukiaani kissassut-
sip nunarsuarmi allanngori-
artomera Danmarks Radio-p
sammissavaa - tamannalu
iluatsillugu ilisimatusameq
maanna ingerlanneqartumi
filmiliat takutinneqassapput.
Peter Bondo Christensen
Danmarks Miljøundersøgel-
ser-imi atorfilik Young
Sund-imi ilisimatusartunut
ilaavoq. Ilisimatusarnermit
allaaserisat marluk ukioq
manna 2. aamma 16. marts
AG-p ilanngutereerpai.
Paasisat ilaat ilisimatuut uissuummissutigisaat tassaavoq sikumi 1,6 meteriusumi
silaannaap katitersimanerujussuaq. Uuttuutit pitsaat sikup ataanut qillerunneqartut
takutippaat sikup ataa silaannaqanngingajattoq.
En af opdagelserne, der har overrasket forskerne, er de meget komplekse ilforhold i den 1,6
meter tykke havis. Avancerede elektroder, der bores op i undersiden af havisen, har fastlagt,
at der stort set ikke er ilt i havisens underside.
Young Sund-ip naqqanut aqqartut alutomartunik takusassaqartarput. Aana koral ukiup
sivisunersaani taggarissuarmi naasoq.
Det er et til tider betagende syn, der møder dykkerne på havbunden af Young Sund.
Her er det en koral, der vokser i buldrende mørke langt størstedelen afåret.
Første spændende
resultater i Young Sund
Sytten forskere er i gang med den største samlede
danske forskningsindsats i arktiske marine områder
nogensinde - og allerede nu er der gjort nye opdagelser
Af
PETER BONDO
CHRISTENSEN
DANEBORG - Sytten forsk-
ere er - lige nu - i gang med
den største samlede danske
forskningsindsats i arktiske
marine områder nogen sinde.
Målet er at afklare, hvordan
den globale forandring af kli-
maet påvirker livet i det ark-
tiske hav.
Projektet ledes af Dan-
marks Miljøundersøgelser,
men har deltagelse af forske-
re inden for mange forskelli-
ge områder fra de fleste dan-
ske universiteter.
Desuden er New Zealand
repræsenteret i det storstilede
forskningsprojekt, der løber
af stablen i Young Sund ved
Daneborg i Nordøstgrønland.
Yderst tilfreds
Søren Rysgaard fra Dan-
marks Miljøundersøgelser,
der leder projektet, er yderst
tilfreds med de resultater, der
allerede er opnået, selvom
forskerne kun har været på
plads siden de første dage i
juni.
- Det samlede resultat får
vi naturligvis først, når de
mange prøver, vi samler ind
hver dag, bliver analyseret på
laboratorierne, når vi er tilba-
ge i Danmark. Men hver dag
dukker der ny spændende vi-
den op, og vi får et fantastisk
bredt samlet billede af for-
holdene i de arktiske marine
systemer, siger Søren Rys-
gaard.
Overraskende opdagelse
En af opdagelserne, der har
overrasket forskerne, er de
meget komplekse ilforhold i
den 1,6 meter tykke havis.
Avancerede elektroder, der
bores op i undersiden af hav-
isen, har fastlagt, at der stort
set ikke er ilt i havisens
underside.
- Vores målinger viser, at
der er tale om rent fysiske
processer, der presser ilten
ud, når vandet fryser, siger
Ronnie Glud, der er lektor på
Marinbiologisk Laboratori-
um ved København Univer-
sitet.
- Vi er ikke tidligere stødt
på fænomenet i den biologis-
ke litteratur, og opdagelsen
er yderst interessant. Det
betyder nemlig, at mange ar-
ter af alger og dyr, der lever i
tilknytning til havisens un-
derside, har udviklet en evne
til at klare sig under meget
varierende og helt ekstreme
forhold, hvor både salthol-
digheden, lys, iltforholdene
og temperaturen kan ændre
sig fra dag til dag, fortsætter
Ronnie Glud.
I næsten mørke
Selv om det kan være svært
at erkende i den bidende ark-
tiske vind, går det nu mod
den korte arktiske sommer.
Om en lille måned - midt i
juli - bryder isen i Young
Sund, og først da kan solens
stråler frit passere ned i van-
det.
Men allerede nu er livet i
fuld gang - selv om der sta-
dig er islæg. Undersiden af
havisen farves hver dag
grønnere af de små alger; et
af de første led af det stærkt
produktive økosystem i de
arktiske have.
På havbunden vokser mas-
ser af alger, der klarer sig
med uendeligt lidt lys. Små
rødalger, der bogstaveligt
vokser på en sten, vokser og
producerer plantevæv ved en
lysmængde, der kan sam-
menlignes med det lys, der
slipper ned i en kulkælder
gennem en lille sprække.
Rodney Roberts er rejst
hele vejen fra New Zealand
for at studere de små alger på
bunden af Young Sund.
Klimaforandringer
Forskerholdet har desuden
fuld gang i en række eksperi-
menter, der skal afklare,
hvad der sker med de for-
skellige planter og dyr i ark-
tiske økosystemer, hvis tem-
peraturen, isdækket og til-
gangen af lys ændres, som
følge af de ændringer, der
sker i klimaet globalt.
Projektet, der er støttet af
Det naturvidenskabelige
Forskningsråd, løber til
udgangen af år 2000.
Den igangværende intensi-
ve indsats dækker perioden
frem til 5. juli. En del af for-
skerne vender tilbage i au-
gust for at fortsætte studierne
gennem den korte sommer.
I den mellemliggende peri-
ode vil forskere fra Pinngor-
titaleriffik/ Grønlands Natu-
rinstitut i Nuuk og Danmarks
Miljøundersøgelser supplere
mængden af viden ved at stu-
dere de mange hvalrosser,
der mæsker sig i muslinge-
bankeme i Young Sund.
I efteråret 1999 vil Dan-
marks Radio sætte fokus på
de globale forandringer af
klimaet - og i den forbindel-
se vil der blive vist optagel-
ser fra den igangværende
ekspedition.
Peter Bondo Christensen er
ansat ved Danmarks
Miljøundersøgelser og er én
af deltagerne i ekspeditionen
til Young Sund. AG har tidli-
gere bragt to artikler om eks-
peditionen, henholdsvis 2. og
16. marts i år.
ASSJ FOTO: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER