Atuagagdliutit - 06.07.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 6. JULI 1999-3
Peqqutissaqanngit pamaarussaq
taarsiiffigiterujussuartoq
Pissuussuteqarnani qaammatini 14-ini parnaarussaaqqavoq
KØBENHAVN(CSL) - Qal-
lunaaq 43-nik ukiulik Nunat-
sinni najugalik peqquteqan-
ngitsumik pamaarussaasima-
nermini 1 million kroner sin-
nerlugu taarsiiffigittussan-
ngorpoq. 43-nik ukiulik
qaammatini 14-ini tigum-
migallagaavoq - qaammatit
arfineq marluk mattulluin-
narneqarluni - umiarsuup
Hella-p hash-imik anngior-
tutut eqqussinerata paasiniar-
neqameranut atatillugu, inut-
taasut tamarmik hash-imi
tonsinik arlalinnik Danmark-
imut eqqusseriamermi peqa-
taasimallutik.
43-nilli ukiulik Nunatsinni
piniartutut inuussutissarsior-
toq Hella-mut attuumassute-
qanngilaq. Taamaallaat taa-
maalluni Hella-mik piginnit-
tut attartorpaat angallat nu-
annaariut Mary Akunnersu-
armi iluarsaateriarlugu alla-
mukaatsikkamikku.
Paasisat amerlineri ilutiga-
lugit politiinut paasinarsivoq
43-nik ukiulik pisuussute-
qanngitsoq. Akomusiisoqa-
reerporli. Nakorsat 1994-imi
naliliipput angut taama sivi-
sutigisumik pamaarunneqar-
nini ima sunnersimassutigiti-
gigaa, allaat imminomissa-
mut qanillisimalluni.
43-nik ukiullip illersuisua
Helle Lokdam 1,9 millioner
kroninik taarsiiffigitinnissaa-
nut piumasaqarpoq. Unner-
luussisut 200.000 kronit i-
nassutigigaat.
- Eqqartuussiviit amerla-
suunik taarsiiffigititsinissa-
nut noqikkajuttarput, taa-
maattumik taama aalajanger-
neq pitsaavoq. Qularutis-
saanngilarli 43-nik ukiulik
qangarsuarli iperagaasimas-
sagaluarmat. Taamaattumik
naalagaaffik kukkussuteqa-
raanga akeqartariaqarpoq.
43-nik ukiulik oqaaseqar-
tissinnaasimanngilarput. Ila-
quttani ilagalugit nunami al-
lami aasarsiorpoq.
Rekord-erstatning for
uberettiget fængsling
Uskyldig sad varetægtsfængslet i 14 måneder
KØBENHAVN(CSL) - En
43-årig dansker med bopæl i
Grønland er blevet tilkendt
en rekordhøj erstatning på
lidt over en million kroner
for uberettiget varetægts-
fængsling. Den 43-årige sad
varetægtsfængslet i 14 måne-
der - heraf syv måneder i iso-
lation - under politiets op-
trevling af hashsmugler-
skibet Hella, hvor alle besæt-
ningsmedlemmer var invol-
veret i et mislykket indsmug-
lings-forsøg af flere tons
hash til Danmark.
Men den 43-årige, der
arbejder som fanger i Grøn-
land, havde intet med Hella
at gøre. Han blev derimod på
et tidspunkt hyret af ejer-
kredsen bag Hella til at repa-
rere og sejle motoryachten
Mary fra det ene sted til det
andet i Middelhavet.
Efterhånden som sagen
skred frem, stod det klart for
politiet, at den 43-årige var
uskyldig. Men da var skaden
sket. 1 1994 fastslog læger, at
den lange varetægtsfængs-
ling havde påvirket manden
så voldsomt, at han var selv-
mordstruet.
Den 43-åriges advokat
Helle Lokdam krævede 1.8
millioner kroner i erstatning.
Anklagemyndigheden tilbød
220.000 kroner.
- Normalt er domstolene
meget tilbageholdende med
at yde større erstatning, så
dommen her er meget fin.
Der er dog ingen tvivl om, at
den 43-årige burde være løs-
ladt langt tidligere i forløbet.
Derfor skal det også koste
noget, når staten tager fejl,
siger Helle Lokdam.
Det har ikke været muligt
at få en kommentar fra den
43-årige. Han er i øjeblikket
på sommerferie i udlandet
med sin familie.
Danmarkip atomimut politikkia
Ellenip paasiniaaffigaa
KØBENHAVN - Folketingi-
mut ilaasortaq Ellen Kristen-
sen, Atassut, statsminister
Poul Nyrup nassuiaateqaq-
quaa, 1957-imit 1968-imut
Nunatsinni atomimik sakku-
liaqarsimanera qallunaat ato-
mimut politikkiannut assor-
tuuttuusimanersoq paasiniar-
lugu. Ellen Kristensenip
aamma paaserusuppaat sor-
sunnerup nillertup nalaani
qallunaat marloqiusamik ato-
mimut politikkeqarsimaner-
sut - Danmarkimut ataaseq
Nunatsinnullu ataaseq.
Ellen Kristensenip apeq-
quteqarnerminut tunngavi-
gaa, Amerikap naalagaaffiata
allagaateqarfiani Washing-
ton-imiittumi allakkanik qa-
nittukkut nassaartoqarmat,
nalomilersitsisut Danmark
piffissap taassuma nalaani
atomimut assigiinngitsunik
marlunnik politikkeqarsima-
nersoq.
- Statsministerip nassuiaa-
teqarnissaa pissanngatige-
qaara, allakkammi nunanut
allanut ministerip Niels
Helveg Petersen-ip 1995-imi
nassuiaataanut allaanngissu-
teqarmata, Ellen Kristensen
oqarpoq.
- Nunanut allanut ministe-
rip ukiup sisamat matuma
siorna qulaarpaa, taamani
statsministeriusup H.C. Han-
senip amerikamiut akuerisi-
magai Nunatsinni atominik
sakkulianik eqqusseqqullu-
git. Ministeri malillugu aku-
ersissut qallunaat atomimut
politikkianut assortuuppoq,
taamaalillunilu qallunaat ato-
mimut politikkiannut uni-
oqqutitsinerulluni, 1957-
imili atominik sakkuliat qal-
lunaat nunaannut sorsunne-
rup naliginngisaani inerteq-
qutaalermata. Paasissutissat
kingulliit paasinartippaat a-
tomimut politikki Nunatsin-
Ellen Kristensen.
nut atuussimanngitsoq, aat-
saalli 1968-imi ilanngunne-
qarluni. Taamaattumik stats-
ministeri nassuiaateqaq-
quara, Ellen Kristensen oqar-
poq.
Ellen vil kende Danmarks atompolitik
KØBENHAVN - Folketings-
medlem Ellen Kristensen,
Atassut, har anmodet stats-
minister Poul Nyrup Ras-
mussen om at redegøre for,
om det var i strid med dansk
atompolitik at indføre kerne-
våben til Grønland i perioden
fra 1957 til 1968. Samtidig
vil Ellen Kristensen have
svar på, om den danske rege-
ring havde to atompolitikker
under den kolde krig - én for
Danmark og én for Grøn-
land.
Ellen Kristensen begrun-
der sine spørgsmål med, at
der i det amerikanske rigs-
arkiv i Washington for nylig
blev frigivet dokumenter, der
skaber tvivl om, hvorvidt
Danmark i den periode hav-
de to forskellige atompolitik-
ker.
- Jeg er meget spændt på
statsministerens redegørelse,
da dokumenterne ikke stem-
mer overens med udenrigs-
minister Niels Helveg Peter-
sens redegørelse i 1995, siger
Ellen Kristensen.
- Udenrigsministeren af-
slørede for fire år siden, at
daværende stats- og uden-
rigsminister H.C. Hansen i
november 1957 havde tilladt
amerikanerne at indføre
atomvåben til Grønland. Til-
ladelsen var ifølge ministe-
ren i strid med dansk atom-
politik og derfor en klar
krænkelse af dansk atom-
politik, der siden 1957 har
forbudt atomvåben på dansk
jord i fredstid. De seneste
oplysninger kunne nu tyde
på, at atompolitikken faktisk
aldrig omfattede Grønland
før 1968. Derfor har jeg
ønsket en redegørelse fra
statsministeren, siger Ellen
Kristensen.
Nuummi aallaaniat
qinnuteqamissaat
Tapertaralugu pinialuttartut
36o-inik tuttutassaqarput
tallimanngornermi 23. juli
makitsissutigineqartussat
(EE) - Nuummi tuttunni-
artartut ukiaru Nuummi
tuttutassiunneqartut 1475-
it angumerissagunikkit a-
kuersissummik qinnute-
qartariaqarput. Tuttut
1107 inuussutissarsiutiga-
lugu piniartunut agguaan-
neqassapput, sinneri 368-
it tapertaralugu pinialut-
tartunut qinnuteqarsima-
sunut agguaanneqassap-
put.
Inuussutissarsiutigalu-
gu tapertaralugulu pini-
artut saaffiginnittarfim-
mut imaluunniit suliffis-
saqartitsiniarnermut i-
nuussutissarsiomermullu
ingerlatsivimmut 1. juli-
mit 19. juli-mut amma-
sarfiit nalaanni qinnute-
qarsinnaalereerput.
Qinnuteqartut aallaani-
arsinnaanermut uppemar-
saatit assilineri nassarta-
riaqarpaat, tassani ersit-
tussaalluni ukioq manna
1. maj akileereersimasut.
Ukiuni allanisut tuttut
368-it tapertaralugu pini-
aluttartunut makitsissu-
taassapput. Tamanna pis-
saaq tallimanngornermi
23. juli nalunaaqutaq
10.00 katersortarfimmi.
Akuersissutit allanut
tunniuteqqusaanngillat tu-
neqqusaanatilluunniit, tut-
tutassinneqamermut piu-
masaqaataasoq kommu-
nip ilisimatitsissutigaa.
Akuersissutit kingusin-
nerpaamik 7. august aa-
neqarsimanngitsut qinnu-
teqarsimasunut utaqqisu-
niittunut 9. august makit-
sissutigineqassapput.
Taamatuttaaq telefax
323759-ikkut qinnute-
qartoqarsinnaavoq. Qin-
nuteqamermi aallaaniar-
nermut allagartaq atorsin-
naasoq akilersimasorlu
ilanngunneqassaaq.
Periarfissaq iluatsillu-
gu umimmanniarnissa-
mut qinnuteqartoqarsin-
naavoq. Nuup Kommu-
neani 36-nik umimmat-
tassaqarput, 27-t inuussu-
tissarsiutigalugu piniartu-
nut qulingiluat tapertara-
lugu pinialuttartunut.
Taakkuttaaq 23. juli
tuttutulli matsitsissutigi-
neqassapput.
Nuup Kommuniata er-
seqqissaatigaa nunaqar-
fimmiut nunaqarfimmi
immikkoortortamut qin-
nuteqarsinnaasut.
Licenser til alle
jægere i Nuuk
Fritidsjægere får 368 rener, som
udloddes fredag den 23. juli
(EE) - Rensdyrjægere i
Nuuk skal skynde sig at
søge om licens til efter-
årets jagt på 1475 rener,
som kommunen har fået i
kvote. De 1107 går til er-
hvervsjægeme. Resten på
nøjagtig 368 rener, ud-
loddes til fritidsjægere
med fritidsjagtbevis, der
har søgt om licenser til at
nedlægge et dyr.
Både fritidsjægere og
erhvervsjægere kan alle-
rede nu søge om en licens
ved at henvende sig på
kvikskranken eller i
arbejdsmarkeds- og er-
hvervsforvaltningen fra
den l.juli til den 19. juli i
den almindelige åbnings-
tid.
Ansøgerne må tage
kopi af deres erhvervs-
jagtbevis eller fritidsjagt-
bevis med, hvor det frem-
går, at ejeren har betalt
1. maj i år.
Som andre år, bliver
der en offentlig udlod-
ning af de 378 rener, som
fritidsjægeme skal deles
om. Det sker fredag den
23. juli klokken 10.00 i
forsamlingshuset.
Licenser må ikke over-
drages eller sælges til
andre oplyser kommunen
som betingelse for tilde-
lingen.
Og de licenser der ikke
er hentet senest den 7.
august bliver tildelt an-
søgere på venteliste den
9. august.
Det er også muligt at
søge om licens igennem
telefaxnummer 32 37 59.
Med ansøgningen ved-
lægges kopi af betalt og
dermed gyldigt erhvervs-
eller fritidsjagtbevis.
Ved samme lejlighed
bliver der mulighed for at
søge at nedlægge en
moskusokse. Nuup Kom-
munea har 36 okser,
hvoraf 27 går til er-
hvervsjægeme og ni til
fritidsjægeme.
De bliver også udlod-
det den 23. juli på nøj-
agtig samme måde som
renerne.
Nuup Kommunea gør
opmærksom på, at bor-
gerne i bygderne kan
henvende sig i filialkon-
torerne for at søge
licenser.