Atuagagdliutit - 06.07.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 6. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Inuusuttut
Tasiilami
ataatsimeersuartut
Inuusuttut Tasiilameersut 26-t
ataatsimeersuaramik kommuniminni
siunissartik qanoq ittuussanersoq
nalornisiginngilaat
Tusagassiisoq
Judith Hard
TASIILAQ - Misigissutsitta
eqqartomissaannut ilikkarta-
riaqarpugut. Illoqarfinni nu-
naqarfinnilu ajomartorsiutit
nipangiinnarluta isiginnaa-
ginnarpagut. Kommunitsinni
inuunerput ilinniartariaqar-
parput oqaloqatigiissutigalu-
gulu. Ammassallip Kommu-
niani inuusuttut eqqartugaat
tamassa erseqqarissut.
Inuusuttut 26-it Tasiilami
ataatsimeeqatigiipput 22.-25.
juni, Tasiilap nunaqarfiinit
tallimanit illoqarfimmilu ag-
gersut.
Ataatsimiinnermi siuner-
taavoq inuusuttut kommu-
nertik qanoq isumaqarfigi-
neraat paasiniarlugu. Kom-
munertik siunissami qanoq
ittuussanersoq takorloomer-
paat? Apeqqut soqutiginar-
toq peqatigiiffinnut, suliffe-
qarfinnut assigisaannullu
apeqqutigineqartariaqartoq.
Eqikkaraannili ataatsimiin-
neq iluatsilluartutut nalili-
gassaavoq. Inuusuttut qiila-
sut pisariaqartitatik avatangi-
isitillu qanoq isumaqarfigi-
nerinik oqaluttuarput.
Pinngortitaq mianeruuk
Tasiilamiut nunaqarfimmiui-
lu pinngortitaq paarinerusari-
aqarpaat. Inersimasut maa-
ngaannaq eqqaapput, meeq-
qallu isumaqalersarput taa-
maaliuinnarsinnaallutik. Ta-
mannali kukkuneruvoq, i-
nuusuttut isummiussaasa ila-
gaat.
Tasiilap illoqarfiani nuna-
qarfiinilu igitassat sumi ta-
maaniittut ingasappallaame-
rat eqqartomeqalermat takor-
nariaqameq sammineqarpoq.
Pinerlunneq, kinguaassiu-
titigut pinerlunneq, imminor-
neq, inuameq, aalisameq, ta-
komariaqartitsineq, inuussu-
tissarsiutitigut STI-mi tlinni-
ameq kommunimilu inunnik
isumaginninneq eqqartome-
qarput.
Angajoqqaat amerlasuut
perorsaariaasiat inuusuttut
eqqartorpaat. Angajoqqaat
amerlavallaat imerpallaarput
qitomatillu puigortarlugit.
Inuusuttuttaaq tupinnan-
ngitsumik atuarfik eqqartor-
paat. Inuusuttut isumaqarput
imminortarneq, meeqqanik
atornerluineq il.il. pillugit
atuarfik peqataanerusariaqar-
toq, pitsaaliuinermullu ata-
tillugu innuttaasunik ataatsi-
miititsisamermi katersortar-
fiup atomeqamerunissaa eq-
qartomeqarpoq. Innuttaasut
ataatsimiisinneqarnerini a-
jomartorsiutit iluarsinissaat
oqaloqatigiissutigineqarsin-
naapput.
Qaammarsaaneq
Inuusuttut isumaqarput kom-
munimi paasisitsiniaaneru-
neq ajornartorsiutinut qaa-
ngiissutaasinnaagaluartoq.
Tasiilami politiit ilisimatit-
sipput namminneq atuarfillu
suleqatigiillutik pinerlutsaa-
liuinermik, kinguaassiutiti-
gut atornerlutsaaliuinermik
il.il. suliniuteqamiarlutik.
Ataatsimeeqatigiinnermi i-
summat soqutiginaatillit ar-
lalissuit saqqummiunneqar-
put, isummersuutit kommu-
nip suliniutigeqqinnaasai.
Qularutissaanngilaq kommu-
nimi politikerit pitsaasunik
oqalliseqalemissaat.
Tasiilap nunaqarfnni illo-
qarfimmilu inuusuttut sulini-
aqatigiiffiat aallartisarniar-
neqarpoq. Inuusuttut ataatsi-
miinnerannit nalunaarusiaq
suliarineqaleruttorpoq, Ta-
siilami kultureqamermut i-
linniartitaanermullu immik-
koortortaqarfiup suliarisas-
saa.
Tasiilami inuusuttut ataatsimiinnerisa ulluata aappaani
inuusuttut suleqatigiillutik isummaminnik atorfilinnut,
borgmeterimut kultureqamermullu ataatsimiititaliamut
apeqquteqarsinnaapput.
Inuusutttut ataatsimiinneranni 26-t peqataapput, Tasiilap
timersortarfiani 22.-25. juni ingerlanneqartumi.
26 unge deltog aktivt på ungdomskonferencen, som blev
afholdt i Tasiilaq sportshal fra den 22. til 25. juni.
Ungdomskonference i Tasiilaq
26 unge mennesker fra Tasiilaq var klare i deres forestillinger om,
hvordan de opfatter fremtiden for deres kommune
mord, fiskeri, turisme,
erhversuddannelseme inden
for STI og socialvæsnet i
kommunen.
Blandt andet kom de unge
ind på, at man må tale mere
om mange forældres opdra-
gelse af deres børn. Alt for
mange forældre drikker for
meget og glemmer deres
børn.
Blandt de emner de unge
diskuterede var naturligt nok
også skolen. Her mente de
unge, at skolen må involvere
sig mere aktivt for at mind-
ske selvmord, incest m.m.,
og at man til samme formål
kunne benytte forsamlings-
husene noget bedre til for
eksempel borgermøder. På
borgermøderne kunne
befolkningen lære at tale
sammen for at finde løsnin-
ger på problemerne.
Oplysningsarbejde
Aktivt oplysningsarbejde til
borgerne vil rette op på man-
ge af problemerne i kommu-
nen, mener de unge.
Politiet i Tasiilaq oplyser
iøvrigt, at de og skolen har
planer om at lave projekter,
som skal være med til at
forebygge kriminaliteten,
incest m.m.
Mange spændene syns-
punkter kom frem under
konferencen, gode ideer som
kommunen gennem tiden
kan følge op på. Ingen tvivl
om, at de lokale politikere får
en hel del gode emner til
drøftelse.
Græsrodsforeninger til et
ungdomsråd skal opstartes i
bygderne og i Tasiilaq. Og
rapporten fra ungdomskonfe-
rencen er under bearbejdelse
under kultur og undervisnin-
gafdelingen i Tasiilaq.
Af Informationsmedarbejder
Judith Hard
Tasiilami inuusuttut ataatsimiinneranni inuusuttut
oqalugiarput, kingusinnerusukkut suleqatigiit apeqqutaannik
akinnittussat.
På ungdomskonferencen i Tasiilaq blev der holdt foredrag
for de unge, som bagefter skulle besvare nogle spørgsmål i
grupper.
TASIILAQ - Vi må lære at
tale om vores følelser. Tavst
ser vi på problemerne i vores
by og bygder. Nu må vi
prøve at lære og tale sammen
om vores liv i kommunen.
Det er en klar melding fra
unge i Ammassalik Kommu-
ne.
26 unge mennesker deltog
på ungdomskonferencen i
Tasiilaq, som blev afholdt fra
22.-25. juni, og de kom for-
holdsvis fra fem bygder og
fra Tasiilaq.
Formålet med mødet er at
få de unge til at fortælle om,
hvordan de opfatter deres
kommune. Hvilke forestillin-
ger har de unge om deres
fremtidige kommune? Et
spændende spørgsmål, som
burde stilles til alle forenin-
ger, institutioner m.m. Men
kort fortalt, blev mødet
meget meget vellykket. En
veloplagt ungdom fortalte
om deres behov og om, hvor-
dan de opfatter deres omgi-
velser.
På den sidste dag af ungdomskonferencen i Tasiilaq fik de
unge lov til selv at fremlægge deres gruppearbejde og deres
synspunkter overfor embedsfolk, borgmesteren samt
kulturudvalget.
Pas på miljøet
Folk i Tasiilaq og dens byg-
der må lære at passe bedre på
miljøet. Voksne smider deres
affald rundt omkring, og på
den måde får de børnene til
at tro, at det er rigtigt og i
orden, at man bare kan smide
sine efterladenskaber på jor-
den. Men det er forkert, var
én af de unges konklusioner.
Emnet var turisme, da de
unge selv kom ind på, hvor-
dan ungdommen kan være
med til, at der bliver ryddet
bedre op i Tasiilaq og i byg-
derne, hvor der mange steder
flyder med affald.
De unge debatterede
iøvrigt flittigt om emner
som, kriminalitet, sædelig-
hedsforbrydelser, selvmord,
ASS./ FOTO: JUDITH HARD